31.5.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 161/136

A.

der henviser til, at Rådet (udenrigsanliggender) den 8. december 2009 bekræftede, at EU ønsker at fremme stabilitet, samarbejde, velstand og god regeringsførelse i hele det sydlige Kaukasus, bl.a. ved hjælp af faglige bistandsprogrammer,

B.

der henviser til, at EU som følge af den vellykkede indsats for efter krigen i Georgien i august 2008 at opnå en våbenhvileaftale og det betydelige behov for et yderligere engagement for at sikre aftalens fulde gennemførelse er blevet en vigtig aktør på det sikkerhedspolitiske område i regionen gennem udsendelsen af en EU-overvågningsmission, iværksættelsen af et omfattende program for bistand efter krigen og indledningen af en undersøgelsesmission, der skal beskæftige sig med krigens årsager og dens forløb,

C.

der henviser til, at forhandlingerne om en løsning af konflikten i Nagorno-Karabakh, der føres af Minsk-gruppen under Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), blev intensiveret i 2009,

D.

der henviser til, at tvangsfordrevne fra konfliktområderne i det sydlige Kaukasus stadig nægtes retten til at vende tilbage til deres hjem, og at de tre lande har påbegyndt programmer med henblik på lokal integration af deres flygtninge og internt fordrevne, men at der stadig er lang vej til succes; der tilføjer, at flygtninge og internt fordrevne ikke bør udnyttes af myndighederne som politiske instrumenter under konflikter,

E.

der henviser til, at Armeniens og Tyrkiets undertegnelse i oktober 2009 af protokoller om optagelse og udvikling af diplomatiske forbindelser og åbning af den fælles grænse var et lovende skridt, men at protokollerne ikke er blevet ratificeret,

F.

der henviser til, at de fastfrosne konflikter er en hæmsko for den økonomiske og sociale udvikling og hindrer en forbedring af levestandarden i det sydlige Kaukasus og den fulde udvikling af østpartnerskabet inden for rammerne af ENP; der henviser til, at en løsning af konflikterne er afgørende for stabiliteten i EU's nabolande; der tilføjer, at der bør gøres en yderligere indsats for at identificere fælles interesseområder, der kan løse uoverensstemmelserne, lette dialogen og fremme det regionale samarbejde og mulighederne for øget udvikling,

G.

der henviser til, at EU respekterer principperne om suverænitet og territorial integritet i sine forbindelser med staterne i det sydlige Kaukasus,

H.

der henviser til, at det det østlige partnerskab skaber nye muligheder for at uddybe de bilaterale forbindelser og samtidig indfører et multilateralt samarbejde,

I.

der henviser til, at sigtet med det østlige partnerskab er at fremskynde reformerne, tilnærmelsen af lovgivningen og den økonomiske integration og yde konkret støtte til konsolidering af partnerlandenes statsstrukturer og territoriale integritet, og at partnerskabet bygger på principperne om konditionalitet, differentiering og fælles ejerskab og tilstræber indgåelse af nye associeringsaftaler, som forudsætter Europa-Parlamentets godkendelse,

J.

der henviser til, at den parlamentariske forsamling inden for rammerne af EU's østlige naboskabspolitik (Euronest) snarligt vil blive oprettet officielt som et vigtigt multilateralt organ for øget interparlamentarisk dialog mellem Europa-Parlamentet og EU's seks østlige partnerlande, herunder Armenien, Aserbajdsjan og Georgien, med det formål at tilnærme disse lande til EU,

K.

der henviser til, at situationen i det sydlige Kaukasus kræver en stadig mere proaktiv politik for EU's engagement i denne region, og at iværksættelsen af det østlige partnerskab og Lissabontraktatens ikrafttrædelse udgør en god lejlighed til at formulere en EU-strategi over for det sydlige Kaukasus,

1.

gentager, at EU's hovedmålsætning i regionen er at fremme udviklingen af Armenien, Aserbajdsjan og Georgien i retning af åbne, fredelige, stabile og demokratiske lande, der er rede til at skabe gode naboforbindelser og omdanne det sydlige Kaukasus til en region præget af varig fred, stabilitet og velstand, således at det bliver lettere at integrere disse lande i de europæiske politikområder; er af den opfattelse, at EU er nødsaget til at spille en mere aktiv politisk rolle for at nå denne målsætning ved at udvikle en strategi, som kombinerer EU's rolle som blød magt med en konsekvent fremgangsmåde i samråd med landene i regionen og suppleret med bilaterale politikker;

2.

understreger, at det er uacceptabelt og uholdbart at opretholde status quo i konflikterne i regionen, da der dermed konstant er risiko for, at spændingerne vil eskalere og de væbnede konflikter blive genoptaget; mener, at alle parter bør gøre en aktiv indsats for at opnå stabilitet og fred; anbefaler brugen af grænseoverskridende programmer og dialog blandt de civile samfund som et redskab til konfliktløsning og tillidsskabelse hen over skillelinjerne; understreger, at EU kan spille en vigtig rolle ved at bidrage til en dialogkultur i regionen og ved at sikre gennemførelsen af de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd, herunder FN-resolution 1325 (2000);

3.

bemærker, at konfliktstyring og -løsning bl.a. forudsætter anerkendelse af alle relevante parters og samfunds rettigheder og legitime interesser, beredvilligheden til at ændre opfattelsen af begivenheder i fortiden og nå frem til en fælles forståelse af disse begivenheder, viljen til at overvinde had og frygt, paratheden til at give køb på meget vidtgående krav, opgivelse af revanchistiske holdninger og viljen til at drøfte ægte indrømmelser for at blive i stand til at sikre stabilitet og velstand;

4.

betoner vigtigheden af at forebygge konflikter, bl.a. gennem respekt for nationale mindretals og alle deres medlemmers rettigheder, religiøs tolerance og en indsats til styrkelse af den sociale og økonomiske samhørighed;

5.

understreger, at de eksterne aktører har et ansvar for at anvende deres magt og indflydelse på en måde, som er i fuld overensstemmelse med folkeretten, herunder menneskerettighedslovgivningen; mener, at de eksterne aktører i regionen bør fortsætte det stadig tættere og afbalancerede samarbejde for at bidrage til en fredelig konfliktløsning; anser det for uacceptabelt, at nogen ekstern aktør opstiller betingelser for at respektere landenes suverænitet og territoriale integritet i det sydlige Kaukasus;

6.

glæder sig over den dynamik, der præger forhandlingerne om konflikten vedrørende Nagorno-Karabakh, hvilket illustreres af de seks møder, der blev holdt i 2009 mellem Armeniens og Aserbajdsjans præsidenter i Moskva-erklæringens ånd; opfordrer parterne til at intensivere fredsforhandlingerne for at nå frem til en løsning i de kommende måneder og anmoder dem om at udvise en mere konstruktiv holdning og opgive deres præference for bevarelse af status quo-situationen, som er skabt med magt og uden international legitimitet og dermed har givet anledning til ustabilitet og forlænget de krigsplagede befolkningers lidelser; fordømmer ideen om en militær løsning og de alvorlige konsekvenser af den militære magtanvendelse, der allerede har fundet sted, og opfordrer begge parter til at undgå yderligere brud på våbenhvilen fra 1994;

7.

støtter fuldt ud de mæglingsbestræbelser, der udøves af OSCE's Minsk-gruppe, de grundlæggende principper i Madrid-dokumentet og den erklæring, Minsk-gruppens medformand fremsatte den 10. juli 2009 i tilslutning til G8-topmødet i L'Aquila; opfordrer det internationale samfund til at udvise mod og politisk vilje til at bistå med at overvinde de tilbageværende stridspunkter, som er til hinder for en aftale;

8.

er alvorligt bekymret over, at flere hundredetusinde flygtninge og internt fordrevne, der flygtede fra deres hjem under eller i forbindelse med krigen i Nagorno-Karabakh, fortsat er fordrevne og er nægtet deres rettigheder, herunder retten til at vende tilbage, ejendomsretten og retten til personlig sikkerhed; opfordrer alle parter til klart og betingelsesløst at anerkende disse rettigheder og behovet for omgående genetablering heraf og for en omgående løsning af dette problem, som respekterer principperne i folkeretten; ønsker i den forbindelse, at de armenske styrker trækkes tilbage fra alle besatte områder i Aserbajdsjan, samtidig med at der udsendes internationale styrker, der opstilles i overensstemmelse med FN-pagten med det formål at skabe de nødvendige sikkerhedsgarantier i en overgangsperiode, og som vil stå inde for befolkningens sikkerhed i Nagorno-Karabakh og gøre det muligt for de tvangsfordrevne at vende tilbage til deres hjem samt at forhindre yderligere konflikter som følge af hjemløshed; opfordrer de armenske og aserbajdsjanske myndigheder og lederne af de relevante samfund til at demonstrere deres vilje til at etablere fredelige forbindelser mellem de etniske grupper ved at træffe konkrete forberedelser til de fordrevnes hjemvenden; mener, at de internt fordrevnes og flygtningenes situation bør behandles i overensstemmelse med de internationale normer, bl.a. under henvisning til henstilling 1877 (2009) fra Europarådets Parlamentariske Forsamling med titlen »Europe’s forgotten people: protecting the human rights of long-term displaced persons«;

9.

understreger, at der er brug for konkrete bestræbelser for at bane vejen for en varig fred; anmoder alle relevante myndigheder om at undgå en proaktiv politik og retorik, provokerende udtalelser og manipulation af historien; opfordrer de armenske og aserbajdsjanske ledere til at handle ansvarligt, nedtone deres udtalelser og »gøde jorden«, således at offentligheden accepterer og til fulde forstår fordelene ved en samlet løsning på konflikten;

10.

mener, at det synspunkt, at Nagorno-Karabakh omfatter alle besatte aserbajdsjanske områder rundt om Nagorno-Karabakh, hurtigt bør opgives; bemærker, at en midlertidig status for Nagorno-Karabakh kunne udgøre en løsning, indtil den endelige status er fastlagt, og at der derved kunne skabes en overgangssituation præget af sameksistens for og samarbejde mellem den armenske og den aserbajdsjanske befolkning i regionen;

11.

betoner, at sikkerhed for alle er et uomgængeligt argument for enhver aftale; anerkender vigtigheden af passende fredsbevarende ordninger, der er i overensstemmelse med de internationale menneskerettighedsnormer, og som omfatter både militære og civile aspekter; anmoder Rådet om at undersøge muligheden for at støtte fredsprocessen gennem missioner inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), herunder udsendelse til området af en stor overvågningsmission, der kan lette etableringen af en international fredsbevarende styrke, når der foreligger en politisk løsning;

12.

bifalder protokollerne om etablering og udvikling af diplomatiske forbindelser mellem Armenien og Tyrkiet, herunder åbning af den fælles grænse; opfordrer begge parter til at gribe denne lejlighed til at forbedre de indbyrdes forbindelser ved at ratificere protokollerne og gennemføre dem i praksis uden forudgående betingelser og inden for en rimelig tidsfrist; understreger, at tilnærmelsen mellem Armenien og Tyrkiet og forhandlingerne i OSCE's Minsk-gruppe er adskilte processer, der skal bevæge sig fremad med hver deres logik; bemærker imidlertid, at fremskridt inden for en af de to processer kan have vidtrækkende og potentielt meget positive konsekvenser for hele regionen;

13.

gentager sin uforbeholdne støtte til Georgiens suverænitet, territoriale integritet og ukrænkeligheden af landets internationalt anerkendte grænser og opfordrer Rusland til at respektere disse; tilskynder de georgiske myndigheder til at gøre en yderligere indsats for at nå frem til en løsning af Georgiens interne konflikter i Abkhasien og Sydossetien; hilser Tagliavini-rapporten velkommen og tilslutter sig de vigtigste bemærkninger og konklusioner heri; forventer, at den omfattende baggrundsinformation i denne rapport kan anvendes i sagerne ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) og af individuelle borgere i forbindelse med overtrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK); bifalder det mandat, der er givet EU's overvågningsmission, og slår til lyd for, at mandatet udvides; opfordrer Rusland og de facto-myndighederne i løsrivelsesregionerne Abkhasien og Sydossetien til at holde op med at blokere dele af missionens gennemførelse;

14.

bemærker med tilfredshed, at det internationale samfund næsten enstemmigt har forkastet Sydossetiens og Abkhasiens unilaterale uafhængighedserklæring; beklager, at Den Russiske Føderation har anerkendt Abkhasiens og Sydossetiens uafhængighed, da dette er i strid med folkeretten; opfordrer alle parter til at overholde våbenhvileaftalen fra 2008 og garantere EU-overvågningsmissionens og dets personales sikkerhed og frie adgang på stedet; anmoder Rusland om at overholde sit løfte om at trække sine tropper tilbage til de stillinger, de havde inden udbruddet af krigen i august 2008; noterer sig med foruroligelse aftalen af 17. februar 2010 mellem Den Russiske Føderation og de facto-myndighederne i Abkhasien om at etablere en russisk militærbase i Abkhasien uden den georgiske regerings godkendelse og bemærker, at en sådan aftale er i modstrid med våbenhvileaftalerne af 12. august og 8. september 2008;

15.

understreger vigtigheden af at beskytte sikkerheden og rettighederne for alle, der lever i udbryderregionerne, fremme overholdelsen af de etniske georgieres ret til at vende tilbage under sikre og værdige forhold, standse processen med tvungen pasudstedelse, opnå en reduktion af antallet af lukkede de facto-grænser og gøre det muligt for EU og andre internationale aktører at yde støtte til befolkningen i de to områder; fremhæver behovet for mere klart definerede kort- og langsigtede mål i denne henseende; tilskynder Georgien til at fortsætte gennemførelsen af landets handlingsplan for internt fordrevne og fortsat bistå de internt fordrevne på landets område;

16.

understreger, at det er nødvendigt at løse den georgisk-abkhasiske og georgisk-sydossetiske dimension af konflikterne og sikre, at der tages ligeligt hensyn til alle de involverede befolkningsgruppers rettigheder og ønsker; betoner, at isolationen af Abkhasien og Sydossetien modvirker en løsning af konflikten, og bifalder den nationale strategi, der blev vedtaget den 27. januar 2010, og som sigter mod at skabe engagement gennem samarbejde; tilskynder de georgiske myndigheder til at høre alle aktører ved forberedelsen af en handlingsplan til gennemførelse af denne strategi; understreger betydningen af tillidsskabende foranstaltninger og folk-til-folk-kontakt på tværs af konflikten; tilskynder endvidere EU til at støtte projekter til fremme af den frie bevægelighed for de berørte folk ved administrative grænser;

17.

anser Genève-forhandlingerne for at være meget vigtige som det eneste forum, hvor alle konfliktparterne er repræsenteret og tre store internationale aktører - EU, OSCE og FN - arbejder nært sammen om at bringe sikkerhed og stabilitet i regionen; beklager, at dette forums potentiale endnu ikke har givet væsentlige resultater, og at der fortsat er tale om episoder ved våbenhvilelinjen til trods for mekanismen til forebyggelse af og reaktion på hændelser; opfordrer parterne til fuldt ud at udnytte mekanismen og dens potentiale til at styrke den gensidige tillid; opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (VP/HR) til at gøre alt for at give disse drøftelser nye og friske impulser med henblik på at opnå en tilfredsstillende stabilisering af situationen og fuld gennemførelse af våbenstilstandsaftalen fra august 2008;

18.

understreger, at demokratisering, god forvaltningspraksis, politisk pluralisme, retsstatsforhold, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder er af absolut afgørende betydning for udformningen af Armenien, Aserbajdsjan og Georgiens fremtidige forbindelser med EU; kræver fornyede bestræbelser fra disse landes side for at gennemføres ENP-handlingsplanen fuldt ud og opfordrer Kommissionen til fortsat at bistå dem hermed; er bekymret over, at landene i den sydkaukasiske region kun gør begrænsede fremskridt på dette område, hvilket fremgår af Kommissionen fremskridtsrapport for 2009 og afspejles i Europarådets henstillinger; glæder sig over, at der er indledt en menneskerettighedsdialog mellem EU og Georgien og Armenien, og opfordrer Aserbajdsjan og EU til at afslutte drøftelserne om tilsvarende samarbejdsstrukturer;

19.

understreger betydningen af, at der iværksættes yderligere demokratiske reformer, og den helt afgørende rolle, som politisk dialog og samarbejde har for tilvejebringelsen af en national konsensus; understreger, at det er vigtigt at styrke mere uafhængige, gennemsigtige og stærke demokratiske institutioner, herunder et uafhængigt retssystem, at forstærke den parlamentariske kontrol med den udøvende magt og at sikre demokratisk magtskifte, understøtte og styrke civilsamfundet og udvikle folk-til-folk-kontakt som led i fremme af demokrati og retsstatsforhold; konstaterer, at der kun langsomt sker fremskridt med hensyn til demokratisering til trods for de indgåede forpligtelser;

20.

henleder opmærksomheden på den fortsat omfattende korruption i regionen og opfordrer myndighederne til at fremskynde foranstaltningerne til bekæmpelse heraf, idet den udgør en trussel mod den økonomiske vækst og den sociale og politiske udvikling i de pågældende lande; mener, at der i højere grad bør fokuseres på bekæmpelse af monopoler samt offentlige ansættelser; glæder sig over, at Georgien har gjort fremskridt med hensyn til at bekæmpe korruption;

21.

konstaterer, at der for nylig afholdtes valg i landene i regionen; fremhæver, at frie og retfærdige valg, der gennemføres i overensstemmelse med internationale forpligtelser og normer, er vigtige, og at disse lande er nødt til at gøre sig yderligere anstrengelser for at vedtage og gennemføre reformer med henblik på at opfylde disse normer, herunder med hensyn til at styrke mekanismer til kontrol efter valgene og sikre korrekt undersøgelse af alle voldshandlinger efter valgene og placering af ansvaret herfor; understreger, at EU skal spille en rolle ved at sørge for teknisk bistand og international og uafhængig valgovervågning; bekræfter den opfattelse, at EU ikke anerkender de forfatningsmæssige og juridiske rammer, inden for hvilke valget i udbryderområderne finder sted, og forsvarer de fordrevnes rettigheder;

22.

anser ytringsfriheden for at være en grundlæggende rettighed og et grundlæggende princip og mediernes rolle for at være helt afgørende og understreger, at det er nødvendigt, at medierne er frie og uafhængige; er foruroliget over indskrænkningerne i ytringsfriheden og den manglende mediepluralisme i landene i Sydkaukasus og opfordrer derfor myndighederne til at sikre begge dele; beklager dybt de fortsat mange tilfælde af chikane og intimidering af ansatte i medierne, overfald, tortur og mishandling af journalister; mener, at selvreguleringsprincipper og -mekanismer, som er en vigtig del af talefriheden, skal fremmes og styrkes af kompetente erhvervsorganer;

23.

er af den opfattelse, at forsamlingsfriheden skal sikres, da den er vigtig for udviklingen af et frit, demokratisk og levende samfund; ser med bekymring på de såvel direkte som indirekte vanskeligheder, civilsamfundet står over for, når det vil organisere sig, og foruroliges over vedtagelsen af love og former for praksis, der indirekte kan indskrænke forsamlingsfriheden, herunder administrativ chikane i skattespørgsmål; fremhæver civilsamfundets store betydning for demokratiserings-, freds- og forsoningsprocesserne i regionen;

24.

opfordrer landene i regionen til at deltage aktivt i Den Parlamentariske Forsamling Euronest og fuldt ud udnytte dens potentiale som en ramme for multilateral og bilateral udveksling af synspunkter samt for lovgivningsmæssig tilnærmelse til EU-normer og parlamentarisk kontrol med demokratiske reformer; bemærker i denne forbindelse, at en mere intensiv dialog mellem medlemmerne af parlamenterne i regionens lande er af afgørende betydning; håber, at dette kan danne baggrund for bilaterale møder mellem medlemmer af parlamenterne i Armenien og Aserbajdsjan med henblik på at indlede en parlamentarisk dialog, hvor medlemmer af Europa-Parlamentet er til stede; opfordrer også interesserede EU-medlemsstaters nationale parlamenter og Europa-Parlamentet til at forstærke det parlamentariske samarbejde med parlamenterne i regionen med henblik på at øge deres rolle og kapacitet med hensyn til politisk beslutningstagning;

25.

er af den opfattelse, at et mere omfattende samarbejde på regionalt niveau og med EU på områder som økonomi, transport, energi og miljø er af afgørende betydning for en optimal udvikling af de pågældende sektorer og for at sikre stabilitet i regionen, men at samarbejdet også bør omfatte opbygningen af menneskelige ressourcer i hele regionen som en langsigtet investering; glæder sig over, at alle tre lande er omfattet af EU's generelle toldpræferenceordning (GSP), og bemærker, at de alle opfylder kravene for deltagelse i GSP+ med hensyn til bæredygtig udvikling og god regeringsførelse; bemærker, at et regionalt samarbejde inden for politi og retsvæsen og indførelsen af en integreret grænseforvaltning er af stor betydning for yderligere fremme af mobiliteten i området og i retning af EU; beklager, at gennemførelsen af regionale projekter med deltagelse af alle tre lande fortsat hindres af, at der stadig findes uløste konflikter;

26.

betoner vigtigheden af, at der tilvejebringes et gunstigt erhvervsklima, og at den private sektor udvikles; bemærker, at Aserbajdsjans bemærkelsesværdige økonomiske vækst hovedsagelig er baseret på indtægter fra olie og gas; understøtter reformprocessen, som gør landets økonomi mere attraktiv for udenlandske investorer; opfordrer de aserbajdsjanske myndigheder til at fremskynde forhandlingerne om optagelse i Verdenshandelsorganisationen (WTO) og anmoder Kommissionen om yderligere at støtte Aserbajdsjan i denne proces; glæder sig over fremskridtene med økonomiske reformer i Armenien og Georgien; bemærker imidlertid, at Armeniens og Georgiens økonomiske udvikling er blevet påvirket af den globale økonomiske krise, og glæder sig over, at EU i slutningen af 2009 besluttede at yde makrofinansiel bistand til de to lande;

27.

foruroliges over de hastigt stigende militær- og forsvarsudgifter i Sydkaukasus og opbygningen af militærarsenaler; påpeger, at denne relevante del af landenes nationale budgetter lægger beslag på finansielle ressourcer af en betragtelig størrelse, der kunne være brugt til mere påtrængende formål, såsom fattigdomsbekæmpelse, social sikring og økonomisk udvikling; opfordrer i denne forbindelse Rådet og Kommissionen til at forhindre, at makroøkonomisk bistand fra EU indirekte finansierer den militære opbygning i regionen;

28.

bemærker Sydkaukasus' strategiske geopolitiske placering og regionens voksende betydning som en energi-, transport- og kommunikationskorridor, der forbinder den kaspiske region og Centralasien med Europa; mener, at det derfor er af allerstørste betydning, at EU-samarbejdet med Sydkaukasus prioriteres højt, ikke mindst i spørgsmål forbundet med energi; understreger de tre landes afgørende rolle som transitområde for energikilder og deres betydning for en differentiering af EU's energiforsyning og -ruter; erindrer på den baggrund på ny om, at Unionen bør tage konkrete skridt for at sikre politisk stabilitet i regionen; glæder sig over, at Aserbajdsjan og Georgien er rede til videre frem at spille en aktiv rolle til fremme af en markedsbaseret energiforsyning og transitdifferentiering i regionen; anbefaler stærkt de involverede lande og Kommissionen at inddrage Armenien i relevante transport- og energiprojekter i regionen;

29.

erkender, at regionen er vigtig for EU's energisamarbejde og energisikkerhed, navnlig i forbindelse med udviklingen af sydkorridoren (Nabucco og White Stream-ledningen); understreger, at det er vigtigt at uddybe det EU-aserbajdsjanske energipartnerskab, og noterer sig de aserbajdsjanske energikilders høje værdi og den afgørende rolle, denne spiller for landets økonomiske udvikling; understreger, at det er vigtigt at sikre, at udbyttet fra udnyttelsen af de naturlige ressourcer fordeles ligeligt og investeres i landets udvikling som sådan, for at det kan forberede sig på de negative følger af en mulig nedgang i olieproduktionen; oplever en intensivering af det aserbajdsjansk-russiske partnerskab, navnlig inden for energisektoren, og glæder sig i den sammenhæng over, at Aserbajdsjan agter at differentiere landets økonomi; understreger, hvor vigtigt det er at have gennemsigtighed i energisektoren i denne region som en nøgleforudsætning for investorernes tillid, og finder det rosværdigt, at Aserbajdsjan deltager i initiativet for gennemsigtighed i udvindingsindustrien;

30.

erkender, at det er afgørende at få udviklet nye infrastrukturer og transportkorridorer, projekter, der forbinder regionerne ved Det Kaspiske Hav og Sortehavet igennem eller fra Sydkaukasus, således som det også nævntes i meddelelsen om anden strategiske energirevision; støtter i den sammenhæng alle initiativer, som vil kunne bidrage til at indføre en mere stabil dialog mellem producent-forbruger-lande og transitlande med udveksling af ekspertviden om energireguleringssystemer og om forsyningslovgivningens sikkerhed, udveksling af bedste praksis, herunder gennemsigtigheds- og solidaritetsmekanismer, samt udvikling af systemer til tidlig varsling af energiafbrydelser; mener, at dette hænger nært sammen med reguleringsrammernes konvergens, markedsintegration og en ikke-diskriminerende ordning for transmissionsinfrastrukturer på tværs af grænserne;

31.

fremhæver, at det er vigtigt at fremme foranstaltninger med henblik på energieffektivitet, investere i vedvarende energikilder og sikre, at der tages hensyn til miljøet; erkender, at det er altafgørende at opnå en differentieret forsyning, hvilket kun kan ske via et forstærket samarbejde med nabostater; er af den opfattelse, at Det Regionale Miljøcenter for Kaukasus skal udstyres med passende finansielle midler og støttes, således at der også kan gennemføres troværdige projekter på tværs af grænserne; finder Aserbajdsjans bebudede planer om at betragte udviklingen af alternative energikilder som en regeringsprioritering prisværdige og understøtter en fastholdelse af sådanne mål; ser positivt på Armeniens beslutning om at standse driften af atomkraftværket i Medzamor og opfordrer de armenske myndigheder til at søge gennemførlige alternative løsninger med hensyn til energiforsyninger, således som EU har anmodet om; glæder sig over den georgiske regerings bestræbelser på at udvikle vandkraftsektoren og understreger behovet for EU-støtte i denne forbindelse;

32.

mener, at fremme af den sociale samhørighed og den sociale dialog ved at inddrage alle sociale aktører, fremme af ligestilling og kvinders rettigheder, investering i uddannelse og sundhed, opbygning af menneskelige ressourcer og sikring af en tilstrækkelig levestandard er væsentlige forudsætninger for at opbygge levende demokratiske samfund; konstaterer med glæde, at de tre lande har vedtaget deres respektive programmer for fattigdomsbekæmpelse, og opfordrer til at få dem gennemført fuldt ud;

33.

glæder sig over østpartnerskabet og noterer sig de tilhørende initiativer, der er blevet iværksat, og de møder, som har fundet sted; understreger, at det for at være troværdigt skal ledsages af konkrete projekter og hensigtsmæssige incitamenter; har til hensigt at udbygge den parlamentariske dimension af partnerskabet yderligere;

34.

glæder sig over, at østpartnerskabet har åbnet mulighed for at uddybe de bilaterale forbindelser mellem landene i Sydkaukasus og i EU gennem indførelse af nye aftalebaserede relationer i form af associeringsaftaler; fremhæver betydningen af at medtage milepæle og benchmarks i de dokumenter, der skal efterfølge de nuværende handlingsplaner; erindrer om, at nogle af betingelserne for at indlede forhandlinger er en tilstrækkelig grad af demokrati, retsstatsforhold og menneskerettigheder, og opfordrer Kommissionen til at yde teknisk bistand, når det er nødvendigt, for at hjælpe landene med at opfylde forhåndsbetingelserne; glæder sig navnlig over det omfattende institutionsopbygningsprogram, der tilbydes inden for østpartnerskabet som et innovativt værktøj, der specielt skal hjælpe landene med at opfylde disse forhåndsbetingelser; gentager, at Europa-Parlamentet har ret til i alle processens faser at blive øjeblikkelig og fuldt underrettet om forhandlingerne om associeringsaftalerne, også fordi det skal godkende indgåelsen af disse aftaler; forventer, at alle Sydkaukasus-landenes gennemførelse af associeringsaftalerne vil fremskynde processen med økonomisk integration og politisk samarbejde med EU;

35.

anser ENP-handlingsplanerne og deres gennemførelse for at være et væsentligt grundlag for en evaluering af forpligtelsernes overholdelse og de fremskridt, der er gjort i de bilaterale forbindelser med EU, og for overvejelser om at opgradere kontraktforholdet med de pågældende lande; konstaterer, at Armenien og Georgien har forpligtet sig til at gennemføre ENP-handlingsplanerne, og opfordrer Aserbajdsjan til at intensivere sin indsats i denne henseende; finder, at Europa-Parlamentet bør inddrages i denne proces; bemærker, at der er forskel på, hvor store fremskridt de tre lande har gjort med hensyn til at gennemføre de respektive ENP-handlingsplaner; mener, at der ved forhandlingerne om de nye associeringsaftaler skal tages hensyn til disse forskelle og de forskellige mål samt den regionale dimension, og at landene skal behandles lige;

36.

er af den opfattelse, at den regionale dimension af EU's strategi for Sydkaukasus skal styrkes behørigt; glæder sig i denne forbindelse over, at der inden for østpartnerskabets rammer er tildelt yderligere finansielle midler til ENP-instrumentet til regionale udviklingsprogrammer og multilateralt samarbejde; opfordrer Kommissionen til at fastlægge et sæt regionale og grænseoverskridende projekter og programmer for de tre lande i Sydkaukasus inden for områder som transport, miljø, kultur og civilsamfund, så der bliver tale om konkrete incitamenter til at styrke samarbejde og skabe tillid mellem parterne;

37.

minder om, at landene i Sydkaukasus også indgår i Sortehavssynergiinitiativet, som styrker den gensidige tillid partnerne imellem ved at fremme det regionale samarbejde på bestemte områder bl.a. via programmer på tværs af grænserne; understreger Sortehavsregionens betydning for EU og opfordrer Rådet og Kommissionen og især VP/HR til at udvikle ideer og strategier med henblik på et stærkere samarbejde mellem alle Sortehavslandene og en udvidelse af kontakterne med EU; anbefaler med henblik herpå, at der oprettes en institutionaliseret struktur i form af en Sortehavsunion;

38.

fastslår, at Rusland, Tyrkiet og USA's holdninger spiller en vigtig rolle i forbindelse med konfliktløsningen i Sydkaukasus; gør opmærksom på, at udviklingen af østpartnerskabet ikke sigter på at isolere Rusland, men tvært imod har til formål at skaffe alle berørte parter fred, stabilitet og bæredygtige økonomiske fremskridt til gavn for hele regionen og nabolandene;

39.

mener, at det er helt afgørende at sørge for bistand i konfliktløsningsprocesserne, og at EU har gode forudsætninger for at understøtte tillidsskabelse, genopbygning og rehabilitering og desuden har mulighed for at hjælpe med at inddrage de berørte samfund; i denne henseende er det af central betydning at skabe områder for civilt engagement, ikke kun blandt lederne, men også blandt civilsamfundets organisationer; anser det endvidere for yderst vigtigt at opretholde et højt niveau, hvad angår opmærksomhed fra det internationale samfunds side over for alle konflikterne i regionen, for at sikre en hurtig løsning på dem; erkender, at det regionale samarbejde er en nødvendig forudsætning for tillidsskabelse og styrkelse af sikkerheden, i overensstemmelse med ENP-prioriteringerne; opfordrer alle parter til at deltage fuldt ud i det multilaterale samarbejde som led i østpartnerskabet uden at kæde det sammen med den endelige løsning på konflikterne;

40.

understreger den potentielle fare for, at de fastfrosne konflikter i regionen kan brede sig; anbefaler i den forbindelse, at der indføres en konference for sikkerhed og samarbejde i Sydkaukasus bestående af de pågældende lande og de relevante regionale og globale aktører med henblik på at udforme en stabilitetspagt for Sydkaukasus;

41.

konstaterer, at EU i øjeblikket er involveret i konfliktløsningsprocesserne i regionen, og mener, at Lissabontraktatens ikrafttræden taler for, at EU skal spille en mere fremtrædende rolle; støtter fuldt ud EU's særlige repræsentant for Sydkaukasus, Peter Semneby; glæder sig over det arbejde, som EU-overvågningsmissionen udfører i Georgien, og opfordrer til en intensiveret indsats fra EU's side for at bevæge Rusland og de pågældende de facto-myndigheder til ikke længere at lægge hindringer i vejen for EU-missionens adgang til Sydossetien og Abkhasien; mener, at EU nu har lejlighed til at understøtte løsningen af Nagorno-Karabakh-konflikten, og understreger, hvor vigtigt det er, at EU bidrager hertil; anser det derfor for uomgængeligt at opgradere EU's rolle i Minsk-Gruppen ved at udarbejde et EU-mandat for Minsk-Gruppens franske formand; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at yde humanitær bistand og hjælp til befolkningen i Nagorno-Karabakh-regionen samt til de internt fordrevne og flygtninge, der har måttet forlade regionen; opfordrer Kommissionen og EU's særlige repræsentant Semneby til at overveje også at lade Nagorno-Karabakh nyde godt af hjælpe- og informationsspredningsprogrammer i lighed med Abkhasien og Ossetien;

42.

opfordrer VP/HR til nøje at følge udviklingen i regionen og involvere sig aktivt i konfliktløsningsprocesserne; anerkender det arbejde, som EU's særlige repræsentant for Sydkaukasus har udført, og håber, at den højtstående repræsentant vil sikre dette arbejdes kontinuitet og konsekvens; tilskynder Rådet til at overveje at anvende redskaberne fra den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik til i højere grad at lade sig inddrage i fredsskabelses- og konfliktstyringsprocesserne;

43.

opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at yde en betydelig finansiel og teknisk bistand til tillidsskabende foranstaltninger og fremme den gensidige tillid mellem befolkningerne samt deltage i rehabiliteringen og genopbygningen i alle konfliktramte regioner, f.eks. i form af indtægtsskabende projekter og projekter, der sigter på samfundsøkonomisk integration af internt fordrevne og tilbagevendte samt genetablering af boliger og har dialog og mægling som mål, og opfordrer den til fortsat at udarbejde og støtte projekter i civilsamfundet, hvormed det tilstræbes at fremme forsoning og kontakter mellem lokale befolkninger og enkeltpersoner;

44.

støtter EU's finansiering og bistand i regionen med henblik på at fremme disse principper og processer, og mener, at denne EU-støtte bør finde sted inden for rammerne af politiske betingelser, såsom fremskridt i processerne vedrørende politisk dialog og reform og demokratisering; advarer mod muligheden for, at regeringerne misbruger konflikter til at aflede det internationale samfunds opmærksomhed fra interne spørgsmål;

45.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at de forpligtelser, som indgår i de politiske betingelsessæt, overholdes, f.eks. den georgiske regerings specifikke tilsagn om at sætte nyt skub i de demokratiske reformer, der er et led i den EU-efterkonfliktbistand, som Kommissionen og Georgien indgik aftale om i januar 2009, og regelmæssigt rapportere om fremskridtene til Europa-Parlamentet;

46.

glæder sig over det arbejde, som er udført af EU's højtstående rådgivende ekspertgruppe for Armenien; glæder sig over muligheden for øget økonomisk bistand som led i østpartnerskabet, herunder bistand til at forberede forhandlingerne om nye associeringsaftaler med EU, og opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for også at tilbyde skræddersyet støtte til Aserbajdsjan og Georgien;

47.

mener, at man bør være særlig opmærksom på mindretals og sårbare gruppers rettigheder, og opfordrer Armenien, Aserbajdsjan og Georgien til at gennemføre folkeuddannelsesprogrammer vedrørende menneskerettigheder, hvor man fremhæver værdien af tolerance, pluralisme og mangfoldighed, herunder respekten for seksuelle mindretals og andre marginaliserede og stigmatiserede gruppers rettigheder;

48.

udtrykker sin bekymring over, at Eutelsat ikke har villet transmittere den georgiske offentlige radio- og tv-stations russisksprogede service, idet der tilsyneladende er tale om en politisk begrundet afvisning; påpeger, at denne afvisning i praksis giver Intersputnik og dennes største kunde, Gazprom-mediegruppen, monopol på satellittransmission til det regionale russisktalende publikum; understreger, at det er af største betydning, at uafhængige mediers transmission ikke forhindres i et demokratisk og pluralistisk samfund;

49.

erkender, at østpartnerskabets civilsamfundsforum kan spille en potentiel rolle som et forum til fremme af udviklingen af et virkeligt civilsamfund og øge dets forankring i staterne i regionen, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at forummet modtager tilstrækkelig finansiel støtte; henleder opmærksomheden på, hvor vigtig finansieringen af civilsamfundsprojekter er, og hvilken rolle EU's delegationer i regionen har ved udvælgelsen af disse, samt hvor stor betydning projekterne kan have for at fremme kontakter på regionalt niveau;

50.

mener, at EU fortsat bør støtte den økonomiske udvikling, handel og investeringer i regionen, og at handelspolitikken er en grundlæggende faktor for politisk stabilitet og økonomisk udvikling og vil føre til mindre fattigdom i Sydkaukasus; mener, at forhandlinger om og oprettelse af et bredt og omfattende frihandelsområde kunne spille en meget vigtig rolle i denne forbindelse; opfordrer Kommissionen til at overveje, hvorledes landene i regionen fremover kan hjælpes med deres forberedelser, forhandlinger og gennemførelsesforanstaltninger, bl.a. ved at fastholde forpligtelserne som følge af de fremtidige dybtgående og omfattende frihandelsaftaler, samt til sin tid at forelægge en generel evaluering af disse aftalers sociale og miljømæssige virkninger; opfordrer endvidere landene i Sydkaukasus til at overveje selv at etablere et frihandelsområde;

51.

fremhæver Armenien, Georgien og Aserbajdsjans geopolitiske placering i forhold til EU, Tyrkiet som EU-kandidatland, Rusland og Iran; mener, at handel er et af de vigtigste elementer i EU's generelle politik til fremme af politisk stabilitet, respekt for menneskerettighederne, bæredygtig vækst og velstand, og er af den opfattelse, at den regionale dimension af EU' Sydkaukasus-strategi kræver en regional tilgang til forhandlinger om handelsaftaler; opfordrer Kommissionen til at identificere fælles områder af økonomisk interesse, der kan afklare uoverensstemmelserne, lette dialogen og fremme det regionale samarbejde; kræver, at EU i højere grad engagerer og involverer sig i at fremme integration i regionen i betragtning af, at Fællesskabet nu har enekompetence, for så vidt angår handelspolitik;

52.

glæder sig over konklusionen fra maj 2008 på gennemførlighedsundersøgelser for Georgien og Armenien, der viser, at dybtgående og omfattende frihandelsaftaler ville medføre betydelige økonomiske fordele for disse lande og EU og dermed give Kommissionen mulighed for at træde ind i en forberedende fase for fremtidige forhandlinger om sådanne dybtgående og omfattende frihandelsaftaler; opfordrer Georgien, Armenien og Aserbajdsjan til at øge deres fremskridt mod opfyldelsen af deres respektive ENP-handlingsplaner og Kommissionens henstillinger, navnlig i forhold til at forbedre deres administrative og institutionelle kapacitet og gennemføre lovgivningsreformer (navnlig med hensyn til det lave beskyttelsesniveau for intellektuel ejendom i alle tre lande), hvilket er en af de nødvendige forudsætninger for effektiv gennemførelse og opretholdelse af virkningerne af sådanne ambitiøse dybtgående og omfattende frihandelsaftaler; mener, at indgåelsen af dybtgående og omfattende frihandelsaftaler med Georgien, Armenien og Aserbajdsjan ikke kun kan føre til økonomisk vækst, men også øge de udenlandske investeringer, skabe nye job og udrydde fattigdommen;

53.

minder om, at energisikkerhed er noget, der beskæftiger alle; opfordrer derfor indtrængende EU til at yde en mere energisk støtte til energiprojekterne i regionen i overensstemmelse med europæiske normer, herunder projekter til fremme af energieffektivitet og udvikling af alternative energikilder, at intensivere sit samarbejde på energiområdet og at arbejde målrettet på at få oprettet den sydlige energikorridor og bl.a. færdiggøre Nabucco-rørledningen hurtigst muligt; opfordrer endvidere Kommissionen til at sikre, at projekter med relevans for energi og transport i Sydkaukasus fremmer forbindelserne mellem de tre lande og ikke giver anledning til udelukkelse af bestemte samfund; understreger, hvor vigtige Baku-initiativet og dets tilhørende støtteprogrammer Inogate og Traceca er;

54.

understreger, at politisk stabilitet er helt afgørende for pålidelige og vedvarende forsyninger fra energikilder, således at der kan skabes de rette betingelser for at udvikle infrastrukturerne; minder i den sammenhæng om, at den dobbelte energikorridor bestående af Baku-Tbilisi-Ceyhan(BTC)- og Baku-Tbilisi-Erzerum(BTE)-rørledningerne fremmer tilnærmelsen mellem EU og den kaspiske region; opfordrer til at opdatere de eksisterende bilaterale aftaler eller aftalememoranda, der er indgået med de tre sydkaukasiske lande på energiområdet, og få indføjet en energisikkerhedsklausul omfattende en adfærdskodeks og specifikke foranstaltninger i tilfælde af energiafbrydelse; mener, at bestemmelser om energiforsyning og -transit bør indgå i forhandlingerne om vidtrækkende associeringsaftaler med disse lande;

55.

understreger på ny betydningen af mellemfolkelige kontakter og mobilitetsprogrammer, især når de henvender sig til unge, samt venskabsprogrammer med regioner og lokalsamfund i EU, hvor der findes nationale mindretal med en høj grad af selvbestemmelse; mener, at der er behov for en betydelig forøgelse af antallet af studerende, lærere og forskere, der deltager i mobilitetsprogrammer; glæder sig over indgåelsen af aftaler med Georgien om visumlempelse og tilbagetagelse og opfordrer Rådet og Kommissionen til at gøre fremskridt med hensyn til aftaler med Armenien og Aserbajdsjan om visumlempelse og tilbagetagelse;

56.

bekræfter på ny, at EU er nødt til at udvikle en strategi for Sydkaukasus i betragtning af regionens betydning for EU og EU's potentielle rolle ved den videre stimulering af udviklingen i regionen og løsningen på dennes konfliktproblemer;

57.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen samt Armenien, Georgien og Aserbajdsjans regeringer og parlamenter.