31.5.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 161/120

A.

der henviser til, at strukturfondsforordningerne i betragtning af, at det ultimative mål for samhørighedspolitikken er at reducere forskellen mellem de forskellige regioners udviklingsniveauer og den udstrækning, i hvilken de mindst begunstigede regioner og øer (herunder landområder) sakker bagud, siden 2007 har omfattet en obligatorisk øremærkning af midler til Lissabonmålsætningerne for EU15, og at en tilsvarende ikke-obligatorisk øremærkning frivilligt er blevet anvendt af EU12, hvor samhørighedspolitikkens ressourcer målrettes mod at gøre medlemsstaternes regioner, vækstpotentiale og arbejdspladser mere attraktive,

B.

der henviser til, at samhørighedspolitikken - navnlig under den aktuelle recession - er et af de vigtigste instrumenter til at skabe vækst, konkurrencedygtighed og arbejdspladser i EU, bl.a. som følge af det stabile omfang af finansiering af langsigtede udviklingsprogrammer og -politikker, den decentraliserede forvaltning heraf og inddragelsen af Fællesskabets prioriteter for en bæredygtig udvikling blandt dens grundlæggende målsætninger,

C.

der henviser til, at to tredjedele af den offentlige sektors investeringer på tværs af EU foretages på regionalt og lokalt plan, at de regionale og lokale myndigheder ofte koncentrerer betydelige politiske kompetencer, og at de er centrale aktører i forbindelse med gennemførelsen af både den nuværende Lissabonstrategi og fremtidens EU2020-strategi,

D.

der henviser til, at samhørighedspolitikken og EU2020-strategien bør integreres, fordi samhørighedspolitikken indgår i Lissabontraktaten for at fremme vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse, som er de centrale mål for strategien,

E.

der henviser til, at den foreslåede EU2020-strategi i lighed med Lissabonstrategien ikke i tilstrækkelig grad afspejler de forskellige regioners og medlemsstaters udviklingsniveauer og derfor ikke tillægger den økonomiske samhørighed i det udvidede EU tilstrækkelig betydning,

1.

bemærker, at ud af programallokeringerne 2007-2013 er ca. 228 mia. euro i de forgangne syv år blevet øremærket Lissabonprioriteterne; understreger, at de samlede bevillinger, også i EU12, oversteg de foreslåede procentdele;

2.

bemærker, at bevillingerne varierer betydeligt fra medlemsland til medlemsland og fra mål til mål; understreger, at der ikke findes nogen »en for alle«-politik, der passer til alle områder, og at et forsøg på at skabe en sådan vil føre til, at der mangler ejerskab, og at ingen kan identificere sig med politikken som en vækstpolitik, og resultere i en dårlig gennemførelse heraf;

3.

minder om, at forbindelsen mellem de samhørighedspolitiske programmer og Lissabonstrategien var stærk allerede i perioden 2000-2006, på trods af at der ingen øremærkningsmekanisme fandtes, og at der i denne periode blev investeret 10,2 mia. euro i forskning og innovation;

4.

mener, at den oprindelige Lissabonstrategi, der udelukkende var baseret på den åbne koordinationsmetode, strukturelt var ude af stand til at nå sine erklærede mål, og at det først var, da den blev knyttet til samhørighedspolitikken, at der blev opnået virkelige resultater; understreger, at denne fejl bør undgås i den foreslåede EU2020-strategi

5.

beklager, at det som følge af programmernes forsinkede opstart og den senere mangel på oplysninger om udgifter på nuværende tidspunkt hverken er muligt at fastslå, om der er overensstemmelse mellem programbevillingerne og de aktuelle udgifter eller vurdere Lissaboninvesteringernes forsvarlighed, navnlig med hensyn til programmering i mindre udviklede lande; bifalder offentliggørelsen af Kommissionens strategiske rapport og anmoder om, at der gennemføres en interinstitutionel drøftelse på højt plan for at analysere, hvordan samhørighedspolitikken bidrager til at nå Lissabonmålsætningerne, og for at vurdere de fremtidige indbyrdes forhold;

6.

kritiserer manglen på en overordnet vurdering af samhørighedsmidlernes betydning for den regionale udvikling; anmoder Kommissionen om at vurdere den territoriale virkning af at øremærke strukturfonde til Lissabonstrategien og at vurdere, om dette system faktisk bidrager til at skabe en afbalanceret og sammenhængende regional udvikling;

7.

anerkender, at en effektiv vurdering skal baseres på indikatorer, der gør det muligt at sammenligne data og sammenlægge regioner; opfordrer Kommissionen til at fremlægge et forslag til vurdering af indikatorer inden 2012 for at stille de midler til rådighed, som er nødvendige for at måle virkningen, også med hensyn til kvantitet og kvalitet, og for at kunne foretage de nødvendige justeringer i den næste programmeringsperiode;

8.

beklager, at mens Lissabondagsordenens oprindelige hovedformål omfattede økonomisk vækst, beskæftigelse og social samhørighed, indeholdt relanceringen af strategien i 2005 et mindre ambitiøst program;

9.

mener, at en svag forvaltning på flere planer udgør en af Lissabonstrategiens største begrænsninger, idet de regionale og lokale myndigheder samt det civile samfund involveres for lidt i udarbejdelsen, gennemførelsen, formidlingen og evalueringen af strategien; anbefaler, at disse i fremtiden integreres mere på alle trin;

10.

understreger, at når partnerskabsprincippet har været en del af Lissabonstrategien, har det øget de lokale og regionale myndigheder og de økonomiske og sociale interessenters ejerskabsfølelse med hensyn til at nå målene og har sikret en større bæredygtighed af foranstaltningerne; opfordrer Kommissionen til mere effektivt at overvåge gennemførelsen af partnerskabsprincippet i medlemsstaterne;

11.

bemærker, at Europas regioner og byer spiller en grundlæggende rolle for gennemførelsen af Lissabonstrategien, idet de er hovedaktører på området innovations-, forsknings- og uddannelsespolitik; påpeger, at de står for mere end en tredjedel af alle offentlige investeringer i EU, og at strukturfondsmidlerne i stigende grad afsættes til vækst- og beskæftigelsesrelaterede mål;

12.

påpeger, at især det regionale og lokale plan spiller en afgørende rolle for at nå ud til de utallige økonomiske og sociale aktører, der bor og er erhvervsaktive i Europa, navnlig SMV'er, og at fremme uddannelse og erhvervsuddannelse, forskning, innovation og udvikling;

13.

beklager de svage synergier, der har været mellem de nationale strategiske referencerammer og de nationale reformprogrammer under strategien; anbefaler en mere intens og regelmæssig dialog på alle planer, herunder fællesskabsplan, mellem de administrative myndigheder, der er ansvarlige for samhørighedspolitikken og Lissabonstrategien og EU2020-strategien og de relevante partnere fra overvågningsudvalget;

14.

glæder sig over de resultater, der hidtil er opnået gennem de finansieringstekniske instrumenter og samarbejdet med EIB om at fremme innovation og forskning gennem vedvarende finansieringskilder, og understreger behovet for at styrke forbindelserne mellem henholdsvis EU's og EIB's finansieringsinstrumenter; anerkender, at de kan virke som en løftestang for investeringer, og slår til lyd for en styrkelse af disse instrumenter, navnlig Jeremie og Jessica, for at sikre bedre støtte til erhvervslivet og SMV'er; anbefaler, at reglerne for disse instrumenter forenkles for at gøre det lettere for modtagerne at bruge dem;

15.

hilser debatten om EU2020-strategien velkommen; understreger den langsigtede karakter af denne strategi, der tager sigte på at skabe rammebetingelser for stabil vækst og jobskabelse i Europa og overgang til en bæredygtig økonomi, og er enig i de fastlagte prioriteter; understreger, at der er behov for derefter med henblik på den for Europa så nødvendige territoriale samhørighed at udvikle en tilgang med forvaltning på flere planer;

16.

beklager, at denne strategi er blevet foreslået, inden revisionen af den nuværende Lissabonstrategi var afsluttet; anbefaler kraftigt Kommissionen at udarbejde en ærlig evaluering af manglerne ved gennemførelsen af Lissabonstrategien; understreger, at henstillingerne i denne parlamentsbetænkning bør optages i den endelige version af den nye strategi;

17.

understreger nødvendigheden af at sikre en effektiv og ekstensiv infrastruktur ved at modernisere transportsystemerne, indføre ikke-forurenende transportordninger, forbedre adgangen til drikkevand og dræning samt affaldsforvaltningssystemer, og nødvendigheden af at indføre effektiv miljøforvaltning og sikre bæredygtig brug af naturressourcerne og de vedvarende energikilder med henblik på økonomisk vækst og bedre samhørighed;

18.

opfordrer indtrængende EU til at vedtage specifikke bestemmelser og gøre en passende indsats for at opfylde de særlige behov, der gør sig gældende for regioner, der er karakteriseret af naturlige eller demografiske handicap af alvorlig og vedvarende art, såsom kystområder, øer, bjergegne, grænseegne og afsidesliggende områder, i lyset af det retsgrundlag for territorial samhørighed, som den nye Lissabontraktat leverer;

19.

glæder sig over, at der tages hensyn til den sociale dimension i forslaget, men understreger, at den økonomiske søjle spiller en central rolle med hensyn til jobskabelse, og at det derfor er af afgørende betydning at fuldstændiggøre det frie, åbne og funktionelle indre marked, som giver virksomhederne mulighed for at reagere fleksibelt på makroøkonomiske tendenser; understreger, at den nylige krise har vist, at en vækststrategi er nødt til at omfatte social beskyttelse, adgang til tjenesteydelser, kamp mod fattigdom og social udelukkelse samt skabelse af kvalitetsjobs;

20.

hilser forslaget om mere bæredygtige og intelligente jobs velkommen, men anerkender, at en ny økonomisk model kan føre til en ulige fordeling af omkostninger og goder blandt de forskellige medlemsstater og regioner, og opfordrer således med henblik på at forhindre dette i at ske Unionen til at påtage sig ansvaret for og identificere de nøgleområder for handling, hvor en indsats på europæisk plan i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet er mest hensigtsmæssig for at opnå de bedste resultater for alle;

21.

understreger, at forskning og innovation er vigtige instrumenter i udviklingen af EU og med hensyn til at gøre EU mere konkurrencedygtig i lyset af de globale udfordringer; mener, at der skal foretages regelmæssige investeringer på disse områder samt en regelmæssig vurdering af de fremskridt, der er gjort på baggrund af de opnåede resultater; slår i denne forbindelse til lyd for en bedre koordination af strukturfondene og rammeprogrammet for at maksimere nytten af finansieringen i forskning og innovation i fremtiden og i udvikling af regionale innovative grupper i og mellem medlemsstaterne;

22.

er overbevist om, at uddannelse og erhvervsuddannelse er de grundlæggende forudsætninger for EU's udvikling og kan gøre det mere konkurrencedygtigt over for de globale udfordringer; mener, at der regelmæssigt skal sikres investeringer på dette område, og at fremskridt med hensyn til resultater skal vurderes regelmæssigt;

23.

anerkender, at den etablerede målstruktur i strukturpolitikkerne har vist sig at være vellykket i løbet af dens første år; opfordrer af hensyn til planlægningens pålidelighed til fastholdelse af denne struktur og princippet om delt forvaltning; anerkender, at en justering af målenes indhold kan være nødvendig for en tilpasning til 2020-målene;

24.

bemærker, at manglende infrastruktur, især i landdistrikterne, som hindrer vækst, fortsat er et problem visse steder i Europa og for et velfungerende indre marked; understreger betydningen af grænseoverskridende samarbejde i denne forbindelse og mener, at det er nødvendigt at skabe lige konkurrencevilkår inden for transport, energi, telekommunikation og it-infrastruktur, at dette princip bør indgå i strategien, og at det også fremover bør være en vigtig del af samhørighedspolitikken;

25.

anerkender, at EU-budgettet skal spille en central rolle i opnåelsen af EU2020-målene; mener, at samhørighedspolitikken på grund af dens strategiske fokus, stærke og bindende konditionalitet, skræddersyede interventioner, overvågning og tekniske bistand er en effektiv og virkningsfuld mekanisme for EU2020-strategiens resultater;

26.

bemærker, at landområderne halter bagefter, navnlig med hensyn til bredbåndsadgang, og at dette problem bør løses i overensstemmelse med målet i den digitale agenda for at støtte den bæredygtige økonomiske udvikling i disse regioner;

27.

glæder sig over anerkendelsen af den rolle, som strukturfondene spiller i at opnå EU2020-målene; understreger dog, at samhørighedspolitikken ikke er den eneste kilde til stabile finansielle bevillinger, men også et kraftfuldt instrument for den økonomiske udvikling i alle Europas regioner; mener endvidere, at dens grundlæggende mål - at udligne skævhederne mellem regionerne og indføre en reel økonomisk, social og territorial samhørighed i Europa og principper - en integreret tilgang, forvaltning på flere planer og reelt partnerskab - er de vigtigste supplerende forudsætninger for en vellykket strategi og derfor bør koordineres med den;

28.

understreger, at en stærk og velfinansieret samhørighedspolitik, som omfatter alle de europæiske regioner, skal være et bærende element i EU2020-strategien; mener, at denne politik med sin horisontale tilgang er en forudsætning for at kunne nå EU2020-målene og for at kunne opnå social, økonomisk og territorial samhørighed i EU; afviser alle forsøg på at renationalisere samhørighedspolitikken og anmoder om, at den regionale dimension understøttes fuldt ud ved revisionen af EU-budgettet;

29.

understreger, at den rettidige definition af opfyldelsesmekanismer er af afgørende betydning for EU 2020-strategiens succes;

30.

understreger, at samhørighedspolitikken ikke er underordnet EU2020-strategien; fremhæver, at samhørighedspolitikkens prioriteter bør bringes på linje med EU2020-målene, men at der samtidig skal udvises tilstrækkelig fleksibilitet til, at der kan tages hensyn til særlige regionale forhold og ydes støtte til de svagere regioner med de største behov for at hjælpe dem over deres samfundsøkonomiske vanskeligheder, naturbetingede handicap og mindske ulighederne;

31.

anmoder om et forbedret forvaltningssystem i EU2020-strategien set i forhold til Lissabonstrategien; anbefaler, at det udvikles og gennemføres under anvendelse af samhørigheds- og strukturfondsmidler i overensstemmelse med princippet om forvaltning på flere planer for at sikre, at de lokale og regionale myndigheder samt interessenter i det civile samfund involverer sig i højere grad; understreger, at en sådan involvering bør omfatte vedtagelse af styringsaftaler på flere niveauer;

32.

mener, at EU2020-strategien bør indgå som en integreret del af opfyldelsen af målet om territorial samhørighed, som er et nyt mål i Lissabontraktaten; mener, at lokale initiativer til grænseoverskridende samarbejde giver potentiale for territorial samhørighed, som endnu ikke er blevet tilstrækkeligt udnyttet; opfordrer Kommissionen til nærmere at fastlægge makroregionernes rolle og temastrategier i sine forslag til kommende territoriale samarbejdsaftaler;

33.

påpeger, at hvis strategien får en stærkere territorial dimension, som omfatter de europæiske regioners særlige forhold og forskellige udviklingsniveauer, og som direkte inddrager de regionale og lokale myndigheder samt de partnere, der henvises til i betænkningen om strukturfondene, i planlægningen og gennemførelsen af de forskellige programmer, vil det medføre en større ejerskabsfølelse med hensyn til at nå målene på alle planer og sikre større bevidsthed om målene og de resultater, der opnås i de enkelte lokaliteter; mener desuden, at regionerne fortsat bør støttes gennem udvikling af innovative finansieringsinstrumenter, så deres rolle i forbindelse med opfyldelse af Lissabonstrategiens mål kan fastholdes;

34.

understreger vigtigheden af grundlæggende viden, såvel lokalt som regionalt, for målene i EU2020-strategien; mener i denne forbindelse, at det er af afgørende betydning at sikre udarbejdelsen af fælles statistikker samt læsekapacitet med hensyn til indikatorerne på både lokalt og regionalt niveau;

35.

påpeger den vigtige rolle, som byerne spiller i at nå EU2020-målene; anmoder indtrængende om, at der lyttes til deres erfaringer og bidrag ved gennemførelsen af EU2020-prioriteterne, navnlig hvad angår klimaændring, social integration og demografiske ændringer samt investeringer i bæredygtig økonomisk udvikling, energi, transport, vandforvaltning, sundhedspleje, offentlig sikkerhed osv.; bifalder Rådets udkast til konklusioner om, at regionerne skal involveres i den kommende vækst- og beskæftigelsesstrategi; anfører, at da gennemførelsen af en strategi på dette område skal foregå i samarbejde med regioner og byer, bør Kommissionen og Rådet tage højde for Regionsudvalgets rådgivning om EU-2020-strategien;

36.

forventer, at Kommissionen fremlægger konkrete forslag til, hvordan der kan skabes synergi mellem samhørighedspolitikken og de eksisterende sektorpolitikker i overensstemmelse med en integreret tilgang; anbefaler, at målene, instrumenterne og de administrative procedurer i programmerne rationaliseres, og at programmernes varighed bringes i overensstemmelse med disse politikker;

37.

mener imidlertid, at Unionen fortsat bør anvende Samhørighedsfonden og strukturfondene, der har veletablerede og operationelle opfyldelsesmetoder, som vigtigste finansieringsmekanismer; mener ikke, at det er nødvendigt at oprette nye separate temafonde for at opfylde EU2020-målene og skønner i stedet, at de bør indgå i politikkerne vedrørende samhørighed og udvikling af landdistrikter;

38.

anbefaler, at der vedtages en forenklet tilgang til brugen af strukturfondene i de fremtidige lovgivningsmæssige rammer; fremhæver, at harmonisering af regler og procedurer samt hensyntagen til modeller for bedste praksis kan bidrage til at forenkle gennemførelsessystemerne og opmuntre potentielle modtagere i programmer, som medfinansieres af EU, til at deltage;

39.

anbefaler, at Kommissionen foretager en årlig revision af EU-2020-strategiens prioriteter på baggrund af de resultater, der opnås ved strategiens gennemførelse og med hensyntagen til enhver ændring af de oprindeligt angivne forhold, samt identificerer nye prioriteter, som er tæt forbundet med varige ændringer på lokalt, regionalt og globalt niveau;

40.

opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at forelægge Europa-Parlamentet et struktureret arbejdsprogram for strategiens indførelse og i fremtiden klare gennemførelsesvurderinger; opfordrer desuden til udarbejdelse af et klart arbejdsdokument, der fastlægger forholdet mellem strategien og Samhørighedspolitikken;

41.

mener, at Regionsudvalget via dets overvågning af Lissabonprocessen fortsat bør overvåge processen på baggrund af den kommende EU2020-strategi, og at medlemsstaterne bør anmodes om en årlig struktureret rapportering om de gjorte fremskridt;

42.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.