15.3.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 81/115

A.

der henviser til, at global opvarmning og klimaændringer er anerkendt som yderst alvorlige trusler,

B.

der henviser til, at virkningerne af klimaændringerne vil få betydelige miljømæssige, økonomiske og sociale konsekvenser,

C.

der påpeger, at selv hvis det lykkes verden at begrænse og reducere drivhusgasemissionerne, vil det stadig kræve en stor indsats at tilpasse sig til de virkninger, som ikke kan undgås,

D.

der henviser til, at målet om at begrænse den globale opvarmning til + 2 °C stadig vil indebære et opvarmningsscenario for Europa præget af ekstreme regionale klimaændringer, og at de tilsagn, som på nuværende tidspunkt er indgivet til UNFCCC, vil medføre en opvarmning på 3,5- 4 °C, hvis de føres ud i livet,

E.

der henviser til, at klimaændringerne vil berøre de europæiske regioner på forskellige måder, med forskellige styrke og inden for forskellige tidsrammer,

F.

der henviser til, at tilpasning - som påpeget i Kommissionens hvidbog - vil kræve, at EU's medlemsstater udviser solidaritet med de ugunstigt stillede regioner og de regioner, der er hårdest ramt af klimaændringer,

G.

der henviser til, at det sydlige Europa og Middelhavsområdet er to særligt sårbare områder i Europa, som i forvejen kæmper med vandmangel, tørke og skovbrande, og at den seneste forskning tyder på, at der i tiden frem til 2080 kan forventes et fald på op til 25 % i høstudbytterne i det sydlige Europa (8),

H.

der henviser til, at dødeligheden blandt personer med luftvejsproblemer ifølge European Respiratory Society stiger med 6 %, hver gang temperaturen stiger med én grad Celsius over en bestemt, by-specifik tærskelværdi,

I.

der fremhæver vigtigheden af hvidbogens afsnit om »Den eksterne dimension og det igangværende arbejde under UNFCCC« og nødvendigheden af, at EU taler med én stemme for at kunne genvinde sin ledende rolle i kampen mod klimaændringer og bidrage til skabelsen af et nyt »klimadiplomati«, som det kræves i Europa-Parlamentets beslutning af 10. februar 2010 på resultatet af konferencen i København,

J.

der henviser til, at klimaændringernes indvirkning på økonomien, samfundet og miljøet i bredere forstand særligt vil blive mærket indirekte gennem nedbrydningen af de økosystemtjenester, som er af grundlæggende betydning for menneskers trivsel, og at beskyttelsen af økosystemerne derfor bør være udgangspunktet for en EU-tilpasningsstrategi,

K.

der henviser til, at de stigende gennemsnitstemperaturer medfører en faldende efterspørgsel efter olie og gas til opvarmning, men at der samtidig bliver flere dage, hvor køling er nødvendig, hvilket kan øge efterspørgslen efter elektricitet,

L.

der henviser til, at eksisterende europæisk lovgivning, som direkte vedrører miljøspørgsmål, bør udgøre et sammenhængende grundlag for en forbedring af EU's evne til at takle virkningerne af klimaændringerne,

M.

der påpeger, at de foranstaltninger, der træffes på europæisk plan, bør fastsætte og opfylde de højeste miljøstandarder på både kort og lang sigt (herunder tilpasning til klimaændringerne),

1.

hilser ovennævnte hvidbog velkommen;

2.

er enig i målsætningen for EU's foreslåede tilpasningsindsats, dvs. at forbedre EU's modstandsdygtighed over for virkningerne af klimaændringerne;

3.

glæder sig navnlig over, at hvidbogen lægger vægt på at øge alle økosystemers modstandsdygtighed som et væsentligt element i forsvaret mod virkningerne af klimaændringerne; understreger endvidere, at de naturlige økosystemer er Jordens største kulstofdræn, idet de binder 50 % af den samlede årlige udledning af drivhusgasser og bidrager til både modvirkning og tilpasning;

4.

fremhæver vigtigheden af at indføre nationale tilpasningsplaner baseret på en fælles europæisk ramme, som kan gøre det muligt for medlemsstaterne at planlægge og informere om deres tilpasningsindsats; mener, at sådanne planer bør omfatte risikokort over infrastrukturer og anlæg, der kan udgøre en risiko for miljøet eller folkesundheden i tilfælde af ekstreme vejrforhold; opfordrer til, at disse oplysninger stilles til rådighed for offentligheden og de øvrige medlemsstater;

5.

understreger betydningen af at integrere tilpasningsaspektet i alle EU's politikker, navnlig den fælles landbrugs- og fiskeripolitik og samhørighedspolitikken samt i lovgivningen om VVM-vurderinger, byggetilladelser og byggestandarder (samt betydningen af at sikre sammenhængen mellem foranstaltningerne ved hjælp af en horisontal, tværsektoriel tilgang baseret på økosystemers modstandsdygtighed);

6.

understreger, at de hovedindsatsområder, der er identificeret i hvidbogen, bør prioriteres yderligere i henhold til den tidsramme, inden for hvilken forskellige virkninger forventes at indtræde i Europa, for at kunne placere de disponible ressourcer mere effektivt;

7.

deler Kommissionens synspunkt om, at der er behov for mere viden om virkningerne af klimaændringerne, således at forskningens resultater kan formidles bredest muligt, og der kan udvikles passende tilpasningsforanstaltninger;

8.

opfordrer Kommissionen til at udvikle et vidensgrundlag om virkningerne af klimaændringer, ikke blot med sigte på Den Europæiske Union, men også med henblik på at videregive denne viden til udviklingslande og nye vækstlande, så de kan bruge den til at udforme deres egne svar på klimaændringsproblematikken og gøre effektiv brug af finansieringsmidler til klimabeskyttelsesforanstaltninger;

9.

understreger, at forskningsindsatsen bør styrkes inden for rammerne af det nuværende syvende rammeprogram og fremtidige rammeprogrammer for forskning, med henblik på at afhjælpe eksisterende mangler i vores viden om risici (i forbindelse med såvel tidligere som sandsynlige fremtidige vejrrelaterede katastrofer) og andre relevante faktorer såsom socioøkonomisk udvikling (nuværende og fremtidig geografisk fordeling af særligt udsatte værdier) på konkrete steder og tidspunkter, og at udvikle modaliteter og teknikker for vurdering af omkostninger og fordele ved foranstaltninger til tilpasning til virkningerne af klimaændringerne og deres respektive bidrag til en nedbringelse af eksponeringen eller sårbarheden over for klimarisici, og at der bør lægges særlig vægt på gennemførelse af forskning og finansiering af den teknologiske udvikling i lande med store tilpasningsomkostninger;

10.

mener, at der så hurtigt som muligt bør udarbejdes sårbarhedsindikatorer i lyset af de meget forskellige klimascenarier inden for Fællesskabet, og understreger behovet for yderligere forskning i passende modellering på nationalt, regionalt og lokalt plan samt behovet for at definere tilpasningskapaciteten på hele EU's område; opfordrer derfor indtrængende Det Europæiske Miljøagentur til at udarbejde rapporter, der analyserer de risici, som klimaændringerne indebærer for Europas mest sårbare regioner, samt identificerer behov, begrænsninger, tidsrammer, muligheder, politiske niveauer og valgmuligheder for tilpasning med henblik på at uddrage politiske retningslinjer for tilpasningspraksis og hjælpe regionale og lokale interessenter med at udvikle holdbare tilpasningsstrategier;

11.

minder dog om, at usikkerheden omkring konsekvenserne af klimaændringerne er en væsentlig del af problemet, og at beslutningerne på dette område undertiden vil skulle tages uden at vente på, at der opnås sikker videnskabelig viden, i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet;

12.

mener, at det er nødvendigt at øremærke midler til klimaforskning, der kan udføres mere effektivt på europæisk plan og vil udgøre et solidt grundlag for udformningen af politikker for tilpasning til klimaændringerne;

13.

tilskynder Kommissionen til at sikre, at der bliver let adgang til detaljerede data (herunder metadata, der beskriver datasættenes metodologi) for alle offentlige og private interessenter; mener, at klimaændringsdata bør betragtes som et offentligt gode og dermed i overensstemmelse med artikel 14 i Inspire-direktivet stilles til rådighed for offentligheden, enten gratis eller mod et vederlag, der dækker udgifter til vedligeholdelse af datasættene og de tilsvarende datatjenester;

14.

understreger nødvendigheden af at udvikle et netværk af lokale og regionale initiativer for tilpasning til klimaændringer og udveksle erfaringer på europæisk plan; påpeger, at der gennem videreformidling af bedste praksis-løsninger kan skabes en merværdi for EU's strategi;

15.

understreger betydningen af kollaborative forskningsmetoder som dem, der ydes støtte til i programmet »Videnskab i Samfundet« under EU's 7. rammeprogram for forskning, og som fremmer den fælles vidensopbygning i samarbejde med lokalsamfund og lokale myndigheder med henblik på at fastlægge de bedste tilpasningsstrategier på regionalt og lokalt niveau og sikre en bedre formidling af viden;

16.

udtrykker tilfredshed med hvidbogens forslag om, at der fastlægges en ordning om udveksling af oplysninger; håber, at denne vil være trådt i kraft senest i 2011, og at modeller og prognoseredskaber også vil være blevet udviklet til den tid;

17.

mener, at Kommissionen bør sikre sig, at clearingcentret udformes som en portal, der også indeholder andre eksisterende systemer som f.eks. det fælles miljøinformationssystem og den globale miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES), og at det tilfører merværdi ved at forberede EU, medlemsstaterne og de private interessenter på planlæggelsen, finansieringen og gennemførelsen af egentlige tilpasningsplaner;

18.

understreger satellitbaserede tjenesters betydning, navnlig for redningsaktioner i forbindelse med naturkatastrofer; opfordrer alle implicerede parter til hurtigst muligt at gøre GMES-systemet fuldt ud operationelt;

19.

understreger behovet for at vedtage en tværsektoriel tilgang baseret på økosystemers modstandsdygtighed, levesteder, beskyttelse af biodiversitet og økosystemtjenester og for at sikre synergi og sammenhæng mellem de foranstaltninger, der skal træffes som led i alle relevante sektorspecifikke politikker;

20.

er særlig bekymret for vand, der er en af vor klodes primære ressourcer, eftersom klimaændringer vil få betydelig indvirkning på mængden og kvaliteten af vand, navnlig af drikkevand;

21.

understreger, at EU skal forvalte sine vandressourcer mere effektivt gennem en bæredygtig tostrenget strategi - udnyttelse af ressourcens potentiale kombineret med aktiv reduktion af efterspørgsel og spild i befolkningen - og socioøkonomiske aktiviteter;

22.

påpeger betydningen af, at tilpasningskravene integreres fuldt ud i vandområdeplanerne i tråd med de retningslinjer, der blev udarbejdet den 30. november 2009;

23.

understreger betydningen af at sikre den aktive implementering af vandrammedirektivet (2000/60/EF) (9) og effektiviteten af forvaltningsplanerne for vandløbsoplande, især i forbindelse med vandløbsoplande i grænseområder og i regioner, hvor presset på vandområderne vil nå et kritisk niveau, og/eller hvor hyppigheden af oversvømmelser er stigende;

24.

understreger betydningen af at gennemføre oversvømmelsesdirektivet, der indfører en omfattende mekanisme til vurdering og styring af den øgede risiko for oversvømmelser som følge af klimaændringer og til udvikling af metoder for tilpasningen, samt de bidrag, som modstandsdygtige miljøer og økosystemer kan yde til at kontrollere og minimere virkningerne af oversvømmelser;

25.

understreger behovet for at øge landbrugsøkosystemernes modstandsdygtighed gennem en mere bæredygtig anvendelse af naturressourcer, navnlig vand og jord, ved aktivt at modvirke ikke-bæredygtige metoder og plantning af afgrødetyper, der ikke egner sig på grund af deres vandforbrug, samt ved at gøre større brug af biodiversiteten inden for og mellem arter i forbindelse med frø og dyreracer;

26.

mener, at den fælles landbrugspolitik har en vigtig rolle at spille med hensyn til at bidrage til tilpasningen, og at der er behov for at udvikle en mere økosystembaseret tilgang til landbruget, der beskytter og forbedrer bevaringen af biodiversiteten og andre økosystemtjenester, herunder bevaringen af jordbunden, kvaliteten af vandløbsvand og den økologiske sammenhæng mellem landskaber, samt at indførelsen af bæredygtige landbrugsmetoder vil være en stor gevinst for jordbundsbevaringen, vandforvaltningen, bevaringen af biodiversiteten og økosystemernes modstandsdygtighed;

27.

understreger nødvendigheden af, at EU's foranstaltninger til beskyttelse af skovene også omfatter tilpasning, eftersom skovenes økosystemer vil blive stærkt påvirket af klimaændringerne, ligesom der vil være større risiko for brande;

28.

glæder sig over Kommissionens forslag om en ajourføring af EU's skovbrugsstrategi; opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigst muligt at iværksætte en debat om beskyttelse af skovene;

29.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre agroskovbrugsforanstaltninger med henblik på skovrejsning i Middelhavslandene som en omkostningseffektiv metode til at sikre leveringen af grundlæggende økosystemtjenester;

30.

udtrykker sin bekymring over, at Europa i de seneste år har været ramt af brande, der har ødelagt mere end 400 000 ha skov om året, og som er forårsaget af den fremadskridende afvandring fra landdistrikterne og opgivelse af deres traditionelle aktiviteter, utilstrækkelig vedligeholdelse af skove, eksistensen af store skovstrækninger, der udelukkende består af én træart, beplantning med uegnede træarter, mangelen på en egentlig præventiv politik og alt for milde straffe for forsætlig påsættelse af brande, kombineret med en utilstrækkelig håndhævelse af lovbestemmelser om byggeforbud og genplantning med skov; bemærker, at brande i denne størrelsesorden, især i Sydeuropa, gør det umuligt for skovene at regenerere sig, og at dette har alvorlige miljømæssige, økonomiske og sociale konsekvenser; bemærker også, at de usædvanlige vejrforhold i 2007 forøgede omfanget af fænomenet med megabrande, hvilket sandsynligvis vil gentage sig oftere i de kommende år; bemærker endelig, at den globale opvarmning vil stige i mindst 30 år endnu, og at dette primært risikerer at påvirke specifikke områder, som er særligt sårbare over for klimaændringer;

31.

opfordrer indtrængende Kommissionen til i sit forslag til en EU-handlingsplan for tilpasning til klimaændringer at prioritere forebyggelse og bekæmpelse af tørke og skovbrande, med særlig vægt på det sydlige Europa, som Europa-Parlamentet foreslog i sin beslutning om skovbrande i sommeren 2009;

32.

opfordrer Kommissionen til at komme med anbefalinger til, hvorledes nationale civilbeskyttelsesordninger kan tilpasses, således at de bliver bedre til at håndtere følgerne af klimaændringer; opfordrer især Kommissionen til at tage skridt til at udvide EU's taktiske reserve til slukning af skovbrande for så vidt angår ressourcer og kapacitet;

33.

henstiller, at Kommissionen udarbejder forskningsprogrammer med henblik på at undersøge skovenes reaktion på højere CO2-niveauer, højere temperaturer og tørke;

34.

henstiller, at Kommissionen udarbejder forskningsprogrammer, der sigter på at udvikle nye teknikker for skovforvaltning i berørte økosystemer i lyset af de nye omstændigheder, der er ved at blive skabt af klimaændringerne;

35.

mener, at alternative fiskeriforvaltningssystemer bør overvejes, og at kapaciteten i visse segmenter af den europæiske fiskerflåde bør reduceres med henblik på at indføre bæredygtige fiskeri- og akvakulturmetoder;

36.

opfordrer Kommissionen til at gennemføre undersøgelser med henblik på at vurdere problemerne med grønne alger og deres indvirkning på fiskerisektoren; opfordrer desuden til, at der gennemføres en undersøgelse af, hvordan ændringer i havstrømsforholdene som følge af den globale opvarmning indvirker på visse marine arters bevægelsesmønstre;

37.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at henstillingerne om integreret kystzoneforvaltning bliver opdateret, styrket og gennemført inden for rammerne af den integrerede havpolitik, således at alle sektorpolitikker, der vedrører havet og oceanerne, samles;

38.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at tilpasningsforanstaltninger baseret på økosystemernes modstandsdygtighed integreres i Fællesskabets holdning i internationale forhandlinger om fiskeri og havmiljø, og navnlig i fiskeripartnerskabsaftaler og RFFO'er;

39.

opfordrer Kommissionen til at deltage aktivt i skabelsen af en »blå kulstoffond« (»blue carbon fund«) inden for rammerne af UNFCC; understreger, at en sådan fond bør undersøge finansierings- og koordineringsmekanismer til beskyttelse og forvaltning af kystøkosystemer og marine økosystemer og kulstofbindingen i havene som del af en global strategi for maritim planlægning;

40.

mener, at ikke blot har jordbunden en væsentlig indvirkning på klimaændringerne, disse klimaændringer kan i sig selv resultere i en alvorlig forringelse eller nedbrydning af jordbunden;

41.

erkender, at jordbundsforringelser primært har lokale og regionale årsager og virkninger, og at nærhedsprincippet derfor bør finde anvendelse; opfordrer de medlemsstater, der ikke har nogen lovgivning om jordbundsbeskyttelse, til at påtage sig deres ansvar;

42.

mener, at kyst- og øområder bør være berettigede til prioriterede tilpasningsforanstaltninger, fordi de er særligt sårbare over for virkningerne af klimaændringerne og er tæt befolkede, ligesom de økonomiske risici i disse områder er meget store;

43.

understreger, at politikkerne for tilpasning til klimaændringer bør sigte på at blive en drivende kraft for bæredygtig vækst; understreger endvidere, at disse politikker også kan og skal have evnen til at skabe job og værne om den sociale retfærdighed og dermed bidrage til højere beskæftigelse og bidrage til at bekæmpe fattigdom og social ulighed;

44.

understreger nødvendigheden af at tage hensyn til tilpasningspolitikkernes sociale og beskæftigelsesmæssige dimension inden for rammerne af EU's genopretningsstrategi;

45.

bemærker, at ambitiøse tilpasningsplaner vil bidrage til skabelsen af grønne arbejdspladser i Europa, hvilket vil hjælpe os i retning af en CO2-fri økonomi, og opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en større indsats for at opnå en mere bæredygtig økonomisk vækst overalt i Europa;

46.

understreger nødvendigheden af, at de fattigste lokalsamfund og samfundsgrupper får tilstrækkelig støtte i forbindelse med de store udgifter til tilpasningsforanstaltninger;

47.

glæder sig over Kommissionens forslag om at udvikle retningslinjer og overvågningsmekanismer vedrørende klimaændringernes sundhedsvirkninger inden 2011; understreger den tiltagende risiko for spredning af vektorbårne sygdomme, de alvorlige konsekvenser for luftvejssygdomme og behovet for at oplyse de europæiske borgere om de effektive forebyggende foranstaltninger, der anbefales af Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme;

48.

bemærker, at klimaændringernes sundhedsvirkninger sandsynligvis i højeste grad rammer de dårligst stillede samfund, de fattigste befolkninger og de mest sårbare grupper, herunder børn, ældre og personer, som i forvejen er syge; anser det for afgørende, at tilpasningsforanstaltningerne overvejes på grundlag af sundhedsmæssige uligheder, og at foranstaltningerne tilskynder til at tage initiativer, der fremmer sundhedsmæssige sidegevinster;

49.

understreger nødvendigheden af at styrke de eksisterende ordninger for overvågning af og kontrol med dyresygdomme;

50.

anerkender den rolle, som sundhedssektoren spiller for tilpasning; opfordrer EU til at støtte foranstaltninger til at reducere sektorens CO2-fodaftryk og sikre tilstrækkelig finansiering til tilpasningsforanstaltninger i sundhedssektoren;

51.

understreger behovet for at sikre, at der i eksisterende lovgivning om industrielle godkendelser og miljøkonsekvensvurderinger er krav om, at enhver planlagt infrastruktur eller godkendt industriel aktivitet tager fuldt hensyn til de varslede fremtidige klimabetingelser og deraf følgende risici, idet de samtidig skal bevare en vis tilpasningsevne; påpeger, at det i mange tilfælde vil være mere hensigtsmæssigt at undlade at udvikle sårbare områder end at opbygge forsvarsmekanismer mod negative klimavirkninger;

52.

understreger behovet for at sikre, at miljøkonsekvensvurderinger, når det er relevant, tager forskellige sandsynlige tilpasningsscenarier i betragtning, i det omfang disse scenarier er videnskabeligt underbyggede;

53.

opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at udvikle metoder til »klimasikring« af infrastrukturprojekter, herunder en cost-benefit-analyse og mulige alternativer;

54.

foreslår, at Kommissionen blandt de mulige emner, den agter at undersøge i forbindelse med klimaindvirkningsvurderingen af offentlige og private investeringer, overvejer måder, hvorpå der kan tilskyndes til hensigtsmæssig fysisk planlægning (inklusive kortlægning af fareområder og risici);

55.

opfordrer Kommissionen til at gå videre med planerne om at indarbejde klimavirkninger i byggestandarder (som f.eks. eurokodekser) med henblik på at øge modstandsdygtigheden af bygninger, der ligger i risikoområder;

56.

mener, at man ud fra et mikroklimatisk synspunkt bør undgå bygge- og anlægsvirksomhed, som forhindrer vand i at løbe væk i tæt befolkede områder og byer;

57.

beklager, at hvidbogen undlader at beskæftige sig med transportsektoren, selv om denne tegner sig for 27 % af de samlede drivhusgasemissioner og derfor har brug for effektive tilpasningsforanstaltninger;

58.

understreger nødvendigheden af, at transportsektoren integreres i EU's klimastrategi, og opfordrer Kommissionen til snarest muligt at forelægge et forslag til en europæisk klima- og transportpakke;

59.

finder det vigtigt, at der ydes støtte til en overgang til andre transportformer som en af metoderne til at reducere transportsektorens CO2-emissioner;

60.

understreger, at alle transportformer gradvis skal internalisere deres eksterne tilpasningsomkostninger;

61.

er af den opfattelse, at der stadig ikke er tilstrækkelig viden om eller sikre prognoser for de økonomiske, sociale og finansielle konsekvenser af de nødvendige tilpasningsforanstaltninger i transportsektoren, herunder virkningerne af en omstrukturering af sektoren (bl.a. som følge af en overgang til andre transportformer); opfordrer Kommissionen til at definere sårbarhedsindikatorer og metoder til udveksling af bedste praksis inden for de forskellige transportformer (vej-, bane-, luft- og søtransport);

62.

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at udarbejde en effektiv politik for bytrafikken, som kan gøre det muligt at nedbringe trafikophobningen og forureningen i store byområder via udvikling af offentlig transport, samordnet modalitet og anvendelse af intelligente transportsystemer;

63.

understreger desuden, at hvis en moderne og bæredygtig transportpolitik skal fremmes, må der i EU's næste finansielle programmeringsperiode 2014-2020 stilles passende økonomisk støtte til rådighed for prioriterede TEN-projekter vedrørende jernbaner, søfart og indre vandveje;

64.

understreger nødvendigheden af at fortsætte lovgivningsprocessen omkring Eurovignet-direktivet for at fremme internaliseringen af eksterne omkostninger på grundlag af »forureneren betaler«-princippet, således at der skabes lige konkurrencevilkår mellem forskellige transportformer;

65.

understreger, at klimaændringer har stor betydning for energiforsyningen og -efterspørgslen i EU's medlemsstater;

66.

opfordrer Kommissionen til at gennemføre en tilbundsgående analyse af fremtidige energiscenarier, som tager højde for klimaændringernes indvirkning på infrastrukturer og på energiefterspørgslen;

67.

opfordrer Kommissionen til at undersøge, om potentialet for el-produktion ved hjælp af vedvarende energikilder og fossile brændsler vil ændre sig som følge af klimaændringerne, og henleder navnlig opmærksomheden på begrænsningerne for køling af kraftvarmeværker og konsekvenserne heraf;

68.

bemærker vedrørende reaktorkøling de særlige risici, som sikkerheden i nukleare anlæg udsættes for under hedebølger, et problem der potentielt kan have væsentlige negative miljømæssige virkninger på omkringliggende vandområder samt konsekvenser for forsyningssikkerheden;

69.

bemærker, at ekstreme vejrforhold såsom oversvømmelser og storme kan ødelægge kraftværker, elmaster, koblingsstationer og elskabe eller gøre dem midlertidigt ubrugelige; finder, at der derfor er brug for forskelligartede og robuste elnet, der kan honorere det øgede behov for netfleksibilitet, hvorfor det er nødvendigt at forstærke både de lokale net og de internationale højspændingsnet;

70.

understreger, at energianvendelsen i bygninger vil ændre sig som følge af klimaændringerne, og at den største udfordring i denne forbindelse består i at løse problemet med overophedning af bygninger; mener, at naturlig og mekanisk køling, energimæssig ydeevne og velgennemtænkt fysisk planlægning bør spille en væsentlig rolle i denne henseende;

71.

er af den opfattelse, at regionerne ved at anvende intelligente energipolitikker, der aktivt fremmer vedvarende energikilder, decentraliseret energiforsyning og energieffektivitet i deres områder, ikke blot kan bidrage til at modvirke klimaændringerne, men også åbne op for nye økonomiske muligheder og perspektiver for deres borgere;

72.

understreger, at foranstaltninger vedrørende energiforsyning og adgang til energi skal fastsættes på grundlag af solidaritet mellem medlemsstaterne, og at EU bør bidrage til et globalt politisk kursskifte i retning af øget energieffektivitet og fremme af kulstoffattige, herunder vedvarende energikilder;

73.

opfordrer medlemsstaterne til inden den 30. juni 2010 at forelægge ambitiøse, omfattende og realistiske nationale handlingsplaner i overensstemmelse med de modeller og parametre, som EU har fastsat, og betoner, at de enkelte medlemsstaters behov for energi fra vedvarende energikilder primært skal dækkes af indenlandsk produktion, mens mekanismen til statistisk overførsel af energi fra vedvarende energikilder mellem medlemsstater kun må bruges, når dette vurderes at være særligt berettiget;

74.

understreger, at supplerende foranstaltninger til fremme af fællesskabsstrategien, som tager sigte på at øge energieffektiviteten med 20 % inden 2020, skal have førsteprioritet; mener også, at det i forbindelse med vurderingen af de eksisterende handlingsplaner for energieffektivitet er hensigtsmæssigt at overveje muligheden for at gøre dette mål juridisk bindende på EU-plan;

75.

opfordrer i betragtning af, at NATURA 2000 udgør den centrale søjle i EU's politiske bestræbelser på at bevare økosystemer under ændrede klimaforhold, til en aktiv forvaltning af NATURA 2000-områder og andre relevante landskaber, med passende finansiering fra EU og medlemsstaterne og baseret på et tæt samarbejde med og konsultationer af lokalsamfund, og understreger endvidere behovet for retningslinjer for sikring af konnektiviteten mellem naturområderne; understreger, at der som anført i Kommissionens konsekvensanalyse (SEK(2008)2887), der er knyttet som bilag til Kommissionens meddelelse, »En EU-strategi for invasive arter«, stadig langt fra er tilstrækkelig viden om omfanget af og introduktionsvejene for invasive arter, om deres indvirkning på økosystemerne samt om klimaændringernes virkninger på biologiske invasioner;

76.

understreger, at landbaserede såvel som marine økosystemers modstandsdygtighed til syvende og sidst afhænger af, at den biologiske diversitet bevares;

77.

fremhæver, at den eksisterende EU-lovgivning, såsom vandrammedirektivet (10) og havstrategirammedirektivet (11), kan bidrage til at fremme økosystemernes modstandsdygtighed i Europa under forudsætning af, at der indarbejdes en økosystembaseret tilgang i forvaltningsplanerne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at give gennemførelsen af disse politikker højeste prioritet;

78.

understreger betydningen af at undersøge fænomenet med invasion af fremmede arter i europæiske økosystemer (f.eks. tropiske marine arter i Middelhavet) og af at udvikle passende politikker til at imødegå dette;

79.

understreger, at næsten 75 % af Europas befolkning bor i byområder, og at klimaændringer er endnu en faktor, der påvirker livskvaliteten i byerne; opfordrer indtrængende Det Europæiske Miljøagentur til at undersøge den forventede indvirkning af klimaændringerne på byområdernes mikroklimaer (f.eks. varmeø-effekten);

80.

understreger, at klimaændringer sandsynligvis vil forårsage miljørelateret migration i stor målestok fra regioner, som allerede danner udgangspunkt for migrationsstrømme til Europa (Afrika, Mellemøsten, det sydlige og sydøstlige Asien);

81.

understreger, at der bør tages højde for miljørelateret migration i forbindelse med den langsigtede planlægning af bistandspolitikken, således at der i tide kan træffes forebyggende foranstaltninger og en hurtig humanitær indsats i oprindelseslandene;

82.

understreger betydningen af at udvikle tilpasningsforanstaltninger, der tager hensyn til alle aspekter af den europæiske kulturarv;

83.

understreger behovet for, at lokale og regionale myndigheder anerkendes som centrale aktører i bekæmpelsen af de skadelige virkninger af klimaændringerne;

84.

understreger betydningen af et passende interventionsniveau, tværsektoriel integration og konsolidering af miljøets modstandsdygtighed med henblik på at sikre, at de gennemførte foranstaltninger fungerer så effektivt som muligt;

85.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde til en koordineret tilgang i forbindelse med tilpasningen for at sikre territorial samhørighed i EU;

86.

mener, at der i denne forbindelse bør træffes foranstaltninger, der gør det muligt at forene en økonomisk innovativ og holdbar indsats med naturbeskyttelse og dermed minimere konflikter mellem økologiske og økonomiske interesser om udnyttelsen;

87.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at reagere på forslaget om at indføre obligatoriske nationale og regionale tilpasningsstrategier;

88.

opfordrer Kommissionen til at udvikle en omfattende strategi for forsikringsbranchens rolle med hensyn til risikoerkendelse og -deling;

89.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle de nødvendige offentlig-private partnerskaber med henblik på at få skabt en langsigtet, stærk og effektiv ramme for modvirkning af klimarisici (som dækker alle aspekter fra risikoerkendelse til risikodeling og genopretning) under stærkt lederskab og inddragelse af de offentlige myndigheder;

90.

er af den opfattelse, at de i artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde nævnte områder i den yderste periferi på grund af deres særlige situation og beliggenhed i subtropiske klimazoner er sårbare over for virkningerne af klimaændringerne og derfor bør have Kommissionens særlige opmærksomhed; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en konsekvensanalyse og en specifik handlingsplan for disse områder og til at støtte udvekslingen af oplysninger og bedste praksis mellem de regionale og lokale myndigheder i disse områder og i omkringliggende tredjelande;

91.

opfordrer Kommissionen til i fuldt omfang at udøve de nye rettigheder, Lissabontraktatens artikel 260 giver den, med henblik på at varetage sin opgave som vogter af traktaterne;

92.

understreger, at EU's budget ikke for nuværende afspejler EU's politiske prioriteringer, for så vidt angår tilpasning til klimaændringer;

93.

opfordrer indtrængende Kommissionen til i forbindelse med revisionen af den nuværende flerårige finansielle ramme at sætte fokus på kapaciteten i EU's budget til at håndtere klimaændringer; understreger, at den næste flerårlige finansielle ramme burde give klimaændringer – og navnlig tilpasningsforanstaltninger – en høj prioritet og sikre, at de nødvendige midler er til rådighed;

94.

opfordrer indtrængende Kommissionen til i forbindelse med evalueringen af EU-budgettet og med henblik på at sikre, at dette tager højde for virkningerne af klimaændringer, at komme med forslag til en procedure for klimasikring;

95.

opfordrer til, at spørgsmålet om klimaændringer fremover prioriteres, navnlig ved integration af tilpasningsstrategien i EU's politikker;

96.

anser det for strengt nødvendigt, at en vurdering af indvirkningerne på klimaændringerne indgår i proceduren for godkendelse af forslag til projekter, som finansieres med EU-midler og vedrører energieffektivitet, affaldsforvaltning og infrastrukturudvikling;

97.

understreger, at målene for beskyttelse af klimaet og miljøet bør integreres i konvergens- og vækstmålene for EU’s samhørighedspolitik, uden at de traditionelle strukturpoliske målsætninger dog derved må tilsidesættes;

98.

opfordrer indtrængende Kommissionen til, i tråd med EU's strategi for bæredygtig udvikling (12) og snarest muligt, at forelægge en køreplan for en sektoropdelt reform af støtteordninger, der har væsentlige negative konsekvenser for miljøet, med henblik på gradvist at afskaffe dem; understreger endvidere, at økonomiske ressourcer, som stilles til rådighed via denne reform, bør rettes mod tilpasningsbestræbelser og »grønne« arbejdspladser;

99.

understreger, at de midler, der stilles til rådighed i forbindelse med de forskellige økonomiske genopretningsplaner, også bør rettes mod tilpasningsinvesteringer og under alle omstændigheder bør være klimasikrede;

100.

understreger princippet om forebyggelse i forbindelse med tilpasning til klimaændringerne; opfordrer Kommissionen til at udarbejde tilgange, der kan sikre, at udgifter, som skyldes manglende tilpasningsforanstaltninger, ikke sendes videre til befolkningen som helhed;

101.

støtter Kommissionens indtrængende opfordring til Rådet om at genoptage processen med at revidere Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, der vil gøre det muligt at foretage en mere effektiv, fleksibel og rettidig afhjælpning af skader forvoldt af naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer;

102.

understreger, at en væsentlig del af udbyttet for kvoteauktioner inden for rammerne af ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, herunder bortauktionering inden for luftfart og søtransport, bør øremærkes til at gøre det muligt for medlemsstaterne og udviklingslandene at tilpasse sig klimaændringer; finder, at sådanne bestemmelser også bør anvendes til at støtte bæredygtige transportformer i Europa såsom jernbanetransport; opfordrer til, at de midler, der allerede er øremærket fra EU's kvotehandelssystem til solidaritet og vækst inden for Fællesskabet (udbyttet fra bortauktionering af 10 % af den samlede mængde kvoter) fordeles ligeligt til hhv. tilpasnings- og modvirkningsforanstaltninger blandt medlemsstater med lave indkomster;

103.

opfordrer til, at midler hidrørende fra EU's kvotehandelssystem og andre fællesskabskilder bevilges til at hjælpe medlemsstaterne med at tilpasse sig til klimaændringerne, idet der tages hensyn til hver enkelt medlemsstats eller regions sårbarhed over for klimaændringer;

104.

anerkender de industrialiserede landes historiske ansvar for den aktuelle stigning i de globale temperaturer; gentager udsagnene i sin beslutning af 10. februar 2010, herunder at EU's tilsagn om at finansiere klimaindsatser i udviklingslandene bør gælde nye midler ud over de allerede indgåede forpligtelser om officiel udviklingsbistand og være uafhængigt af medlemsstaternes årlige budgetprocedurer;

105.

gentager, at det er nødvendigt at indarbejde tilpasningsforanstaltninger i EU's eksterne politikker i overensstemmelse med punkt 8 i Københavnsaftalen;

106.

understreger, at værdien af økosystemtjenester og modstandsdygtige økosystemer er endnu større i de mindst udviklede lande (13); understreger, at der i alle internationale forhandlinger, inklusive handelsforhandlinger, bør tages behørig højde for klimatilpasningspolitikkerne og navnlig politikkerne vedrørende økosystemernes modstandsdygtighed over for klimaændringer;

107.

er fast overbevist om nødvendigheden af, at Den Europæiske Union bevarer og udbygger sin førerrolle i den internationale kamp mod global opvarmning, og mener, at en eventuel forsinkelse med hensyn til at træffe sådanne foranstaltninger vil øge risikoen for negative miljømæssige, økonomiske og sociale indvirkninger og forårsage højere omkostninger;

108.

understreger, at det europæiske handlingsgrundlag for tilpasning dårligt kan gennemføres effektivt, medmindre det indgår i en global sammenhængende og ambitiøs aftale (med juridisk bindende mål) om foranstaltninger til bekæmpelse af klimaændringer, og mener, at EU skal føre an i disse bestræbelser;

109.

opfordrer Kommissionen til at overveje at øge de offentlige midler til internationalt samarbejde i det kommende ottende rammeprogram (FP8) med både

110.

støtter Kommissionens forslag om at nedsætte en styringsgruppe for virkninger og tilpasning; understreger, at det er vigtigt, at denne gruppe ud over statslige repræsentanter også inddrager regionale og lokale interessenter; anmoder Kommissionen om at sikre, at denne gruppe omfatter repræsentanter for Europa-Parlamentet som observatører samt private interessenter som eksperter; opfordrer Kommissionen til at sikre, at styringsgruppen sætter særligt fokus på de mest alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser af klimaændringerne, som f.eks. en øget forekomst af vejrrelaterede dødsfald og vektoroverførte sygdomme;

111.

opfordrer Kommissionen til senest i 2012 at underrette Europa-Parlamentet om de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af ovennævnte hvidbog;

112.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.