22.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 349/63

1.

erindrer om, at den europæiske sikkerhedsstrategi (ESS) og rapporten om gennemførelsen heraf belyser de største trusler og udfordringer, som EU står over for:

2.

understreger, at EU inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) reagerer på de fælles udfordringer og trusler, der er kortlagt i ESS, og således bidrager til at forbedre de europæiske borgeres sikkerhed;

3.

påpeger, at EU har brug for at udvikle sin strategiske uafhængighed gennem en stærk og effektiv udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik for at bevare freden, forebygge konflikter, styrke den internationale sikkerhed, beskytte sine borgeres sikkerhed og sikkerheden for borgere omfattet af FSFP-missioner, forsvare sine interesser i verden og bevare sine grundliggende værdier og samtidig bidrage til et effektivt multilateralt system med udgangspunkt i folkeretten og fremme respekten for menneskerettighederne og de demokratiske værdier i hele verden i overensstemmelse med de mål, der er fastsat i artikel 21, stk. 2, litra e), i traktaten om Den Europæiske Union, med formålet med og principperne i De Forenede Nationers pagt, med principperne i Helsingforsslutakten og målene med Parischarteret, herunder dem vedrørende ydre grænser;

4.

understreger, at det i første række er FN’s Sikkerhedsråds opgave at bevare fred og sikkerhed i verden, og gentager behovet for en reform af FN's organisation for at sætte den bedre i stand til at udøve sine funktioner og give effektive svar på globale udfordringer og trusler;

5.

erkender, at det er nødvendigt, at EU forfølger disse målsætninger ved at øge sin institutionelle kapacitet til at tage disse udfordringer op og gennem et multilateralt samarbejde med og i internationale organisationer, især De Forenede Nationer og regionale organisationer – navnlig OSCE og Den Afrikanske Union – i overensstemmelse med De Forenede Nationers pagt;

6.

gentager sin støtte til, at EU udvikler en samlet og proaktiv tilgang til de forskellige trusler og udfordringer, som består i at udnytte synergien mellem de forskellige aktionsmidler, både civile og militære, som EU og medlemsstaterne råder over, herunder konfliktforebyggelse og krisestyring, finansiel bistand og udviklingssamarbejde, sociale politikker og miljøpolitikker, diplomatiske og handelspolitiske instrumenter samt udvidelse; understreger, at denne samordning af civile og militære midler giver EU's krisestyringspolitik en reel merværdi;

7.

opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at sikre en mere effektiv samordning af de nationale strategier og midler og EU's strategier og midler for at opnå kohærens, effektivitet samt større vægt og synlighed på feltniveau;

8.

støtter i forbindelse med terrorismebekæmpelse bestræbelserne på at følge en tilgang baseret på EU's terrorbekæmpelsesstrategi og EU’s strategi for bekæmpelse af radikalisering og rekruttering af terrorister, navnlig vedrørende anvendelse af internettet til terror- og radikaliseringsformål; foreslår, at der sættes skub i debatten om beskyttelse og fremme af menneskerettighederne med særlig fokus på ofrene;

9.

anerkender, at energisikkerhed er af central betydning, for at EU’s medlemsstater kan fungere, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at indgå i et tæt samarbejde om denne del af sikkerhedspolitikken;

10.

bifalder medlemsstaternes bestræbelser på at modvirke cybertrusler; opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at forelægge en analyse af udfordringer af cyberkarakter og foranstaltninger til en effektiv og koordineret imødegåelse af sådanne trusler baseret på bedste praksisser, der engang i fremtiden skal munde ud i en europæisk internetsikkerhedspolitik;

11.

gentager sin henstilling om regelmæssig gennemgang af ESS hvert femte år, så den falder sammen med en ny valgperiodes begyndelse og sker efter passende høring af Europa-Parlamentet;

12.

understreger, at en hvidbog, der kunne skabe en bred offentlig debat, ville gøre FSFP mere synlig og styrke samarbejdet på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område gennem en bedre definition af EU's mål og interesser med hensyn til sikkerhed og forsvar set i sammenhæng med de tilgængelige midler og ressourcer og følgelig sikre en mere effektiv og konkret gennemførelse af ESS samt en mere effektiv og konkret planlægning og afvikling af EU's krisestyringsoperationer;

13.

opfordrer Rådet til i 2010 at indlede en debat med Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter om iværksættelsen af de nye bestemmelser i Lissabontraktaten om FSFP, herunder:

14.

opfordrer med henblik på indførelsen af bestemmelsen om gensidig bistand, som fastsat i artikel 42 i traktaten om Den Europæiske Union, Den Vesteuropæiske Unions (WEU) medlemsstater til at ophæve den ændrede Bruxellestraktat fra 1954, herunder WEU’s parlamentariske forsamling;

15.

opfordrer med henblik på indførelsen af en solidaritetsbestemmelse i den nye traktat Rådet til at genåbne debatten om indførelse af en europæisk civilbeskyttelsesstyrke baseret på bl.a. Michel Barniers rapport fra maj 2006, der gennem gensidig udnyttelse af medlemsstaternes midler sikrer en kollektiv og effektiv indsats i tilfælde af natur- eller menneskeskabte katastrofer; mener, at den militære FSFP også bør gøre det muligt at imødegå civile risici;

16.

understreger, at det i betragtning af de fremskridt, som Lissabontraktaten har muliggjort på FSFP-området, ville være legitimt og nyttigt inden for rammerne af Rådet for Udenrigsanliggender at oprette et forsvarsråd, som skal bestå af forsvarsministrene og ledes af næstformanden/den højtstående repræsentant, og som kunne spille en særlig rolle i forbindelse med intensivering af samarbejdet samt harmonisering og integrering af den militære kapacitet;

17.

mener, at næstformanden/den højtstående repræsentant bør arbejde på meget hurtigt at skabe større kohærens mellem EU's forskellige politikker udadtil, og at denne kohærens bør afspejles på feltplan gennem særlige repræsentanter/delegationsledere, der er underlagt hende og kan udvise den nødvendige autoritet over for de berørte parter og det internationale samfund;

18.

støtter oprettelsen af det civil-militære Direktorat for Krisestyring og -planlægning (Crisis Management and Planning Directorate - CMPD), der skal være ansvarlig for krisestyring og strategisk planlægning i forbindelse med EU's civile og militære operationer og deltage i udviklingen af FSFP, navnlig vedrørende den civile og militære kapacitet; beklager dog, at etableringen af denne nye struktur er blevet betydeligt forsinket; opfordrer til tæt samordning inden for EU-udenrigstjenesten mellem på den ene side CMPD og de andre FSFP-strukturer og på den anden side Kommissionens kriseplatform og andre relevante aktører fra Kommissionen, som bør medtages i EU-udenrigstjenesten, for at der kan opbygges en koordineret strategisk styringsenhed og således udvikles en samlet europæisk tilgang;

19.

opfordrer næstformand i Kommissionen/den højtstående repræsentant, Rådet og medlemsstaterne til at finde en løsning på ubalancen mellem civile og militære planlægningskapaciteter og sikre, at der kan skaffes passende og tilstrækkelig ekspertise på områder såsom retsvæsen, civil administration, toldvæsen og mægling til ESFP-missioner;

20.

opfordrer på ny til, at der oprettes et permanent operativt EU-center under næstformanden/den højtstående repræsentants myndighed med ansvar for den operationelle planlægning og gennemførelsen af militæroperationer; henstiller, at dette operative center tilknyttes EU-udenrigstjenesten; påpeger, at det nuværende system med syv hovedkvarterer afstedkommer tab af effektivitet og reaktivitet samt betydelige omkostninger, og at en fast samtalepartner på det militære område er nødvendig for den civil-militære samordning på feltplan; mener, at det permanente operative center følgelig vil kunne betragtes som en militær planlægnings- og gennemførelseskapacitet og kunne placeres samme sted som CPCC, således at der kan skabes den synergieffekt, der er nødvendig for at sikre en effektiv civil-militær koordinering; gentager, at det operative EU-center skal lette samarbejdet med NATO uden at tilsidesætte begge organisationers autonome beslutningsprocedurer;

21.

understreger, at det er nødvendigt hurtigt at indføre et permanent struktureret samarbejde på det bredest mulige grundlag, således at der kan opnås øget engagement fra medlemsstaternes side i FSFP;

22.

understreger, at fremskridtene og udviklingen af FSFP skal udvise fuld respekt for og ikke må undergrave visse EU-medlemsstaters neutralitet og alliancefrihed;

23.

understreger, hvor vigtige disse forskellige reformer er, hvis det ambitionsniveau, der er opstillet for FSFP, og som blev bekræftet i december 2008 og godkendt af Det Europæiske Råd, skal når, og hvis effektiviteten og værditilvæksten i forbindelse med FSFP skal forbedres i en tid, hvor dette redskab finder stadig hyppigere anvendelse;

24.

glæder sig over ESFP/FSFP's hidtidige resultater i anledning af tiåret for ESFP og erindrer om, at EU iværksætter civile og militære operationer inden for rammerne af FSFP som svar på truslerne mod den internationale sikkerhed og Europas sikkerhed; bemærker, at størstedelen af disse missioner har fundet sted inden for civil krisestyring; roser de omkring 70 000 ansatte, der har deltaget og fortsat deltager i ESFP's 23 igangværende eller afsluttede missioner og operationer; finder det prisværdigt, at Javier Solana, hidtil Rådets generalsekretær/højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, har ydet en så stor indsats til fordel for udviklingen af ESFP; opfordrer på ny medlemsstaterne til at definere kriterierne for udsendelse af ESFP-missioner og behandle spørgsmålet om nationale forbehold i denne forbindelse;

25.

glæder sig over, at EU's flådeoperation EU NAVFOR Somalia - operation Atalanta har ydet et vellykket bidrag til kampen mod piratvirksomhed i Adenbugten og ud for Somalias kyst, navnlig i bestræbelserne for at sikre, at humanitær bistand når ud til alle mennesker i nød i dette land; understeger, at operation Atlanta har udmærket sig som en central aktør i kampen mod piratvirksomhed, navnlig via Atalantas Maritime Sikkerhedscenter for Afrikas Horn; glæder sig over Rådets beslutning om at forlænge operationen med yderligere et år indtil december 2010 og noterer sig udvidelsen af denne operations mandat, eftersom den bidrager til at forsvare EU's direkte sikkerhed (borgernes sikkerhed og forsyningssikkerheden, beskyttelse af sårbare skibe) og yder humanitær og operationel bistand (ledsagelse af fartøjer, som er chartret af Verdensfødevareprogrammet til transport af fødevarer til befolkningen i Somalia, og fartøjer, der transporterer logistisk støtte til Den Afrikanske Unions Mission i Somalia (Amisom)); glæder sig samtidig over dens bidrag til styrkelsen af flådesamarbejdet i Europa og den videre udvikling af FSFP’s maritime dimension; finder det desuden prisværdigt, at tredjelande (Norge, Kroatien og Montenegro) deltager i operationen og indgår i et udmærket samarbejde med de øvrige flådestyrker i regionen, bl.a. som led i Shade-processen (Shared Awareness and Deconfliction); beklager dog de fortsatte problemer med retsforfølgelsen af personer mistænkt for piratvirksomhed eller væbnet røveri, der er blevet pågrebet i operationsområdet, hvilket undergraver troværdigheden af de internationale bestræbelser på at bekæmpe piratvirksomhed;

26.

understreger behovet for at beskæftige sig med årsagerne til denne piratvirksomhed, der finder deres oprindelse i den manglende stabilitet og fattigdom, der præger Somalia, og mener følgelig, at EU bør støtte den føderale overgangsregering ved aktioner, der har til formål at genskabe sikkerhed, politisk stabilitet og retsstaten samt fremme bæredygtig udvikling, i samarbejde med Den Afrikanske Union og De Forenede Nationer og udvikle en fælles strategi rettet mod iværksættelse af en regional fredsproces;

27.

opfordrer til, at der i EU's strategi for Somalia tages hensyn til, at kun en massiv, langsigtet statsopbygning, der går ud over og videre end opbygningen af overgangsregeringens sikkerhedsstyrker, kan bidrage til bæredygtig fred og sikkerhed i landet; opfordrer derfor Rådet og Kommissionen til at forelægge forslag til en ambitiøs, fælles og omfattende EU-strategi for Somalia;

28.

understreger især, at det er vigtigt hurtigst muligt at give overgangsregeringen mulighed for at udvide sin kontrol med Somalias territorium; bifalder med henblik herpå, at Rådet den 25. januar 2010 enedes om at oprette en FSFP militærmission (EU-uddannelsesmission, EUTM Somalia), som skal bidrage til uddannelsen af de somaliske sikkerhedsstyrker i Uganda i tæt samarbejde med EU’s samarbejdspartnere, herunder overgangsregeringen, Uganda, Den Afrikanske Union, De Forenede Nationer og USA; opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til at orientere og høre Europa-Parlamentet herom;

29.

understreger desuden betydningen af at styrke havovervågningskapaciteten i regionen, især gennem uddannelse af og etablering af netværk mellem kystvagterne i regionen, og mener, at EU bør tage del i disse bestræbelser ved at støtte Djiboutiadfærdskodeksen og Den Internationale Søfartsorganisations implementeringsplan herfor som godkendt af regionens stater (herunder etablering af et informationsudvekslingscenter i Yemen og et træningscenter for skibsbesætninger i Djibouti);

30.

minder med hensyn til situationen i Yemen om sin beslutning af 10. februar 2010 og opfordrer Kommissionen og Rådet til i samarbejde med internationale parter, herunder Yemens nabolande, at bistå regeringen ved hjælp af en samlet tilgang, der omfatter en reform af sikkerhedssektoren, bekæmpelse af terrorisme samt politisk dialog, humanitær og økonomisk bistand og uddannelse;

31.

minder om vigtigheden af, at der sker en stabilisering af den sikkerhedsmæssige og politiske situation i Afghanistan og Pakistan for således at inddæmme de globale trusler mod europæiske borgeres sikkerhed (terrorisme, handel med narkotika, spredning af masseødelæggelsesvåben), og hilser derfor EU’s handlingsplan for Afghanistan og Pakistan, der blev ved taget af Rådet den 27. oktober 2009, velkommen; gentager behovet for en samlet strategi for behandlingen af disse spørgsmål, i hvilken sikkerhed knyttes tættere til udvikling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne samt til kønsrelaterede aspekter; opfordrer derfor Rådet og Kommissionen til at tage konkrete initiativer i denne retning, blandt andet ved at styrke EU's bidrag og sikre en øget indbyrdes sammenhæng mellem foranstaltninger fra EU, medlemsstaterne og det internationale samfund;

32.

mener, at der i forbindelse med gennemførelsen af en ny europæisk strategi bør lægges vægt på en styrkelse af den afghanske stats institutionelle og administrative kapacitet, og navnlig retssystemet samt de dele, der ud over politiet vedrører de retshåndhævende myndigheder;

33.

opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til betragteligt at øge ressourcerne til civilt engagement i Afghanistan, således at EU's prioritering af den civile indsats bliver troværdig og synlig i afghanernes øjne og i forhold til de internationale partnere; fremhæver betydningen af at opbygge et effektivt og troværdigt civilt politiberedskab med henblik på skabelsen af en retsstat i Afghanistan og roser EUPOL Afghanistan-missionens arbejde; anmoder Rådet om hurtigt at udbedre det vedvarende problem med mangel på personale i EUPOL-missionen og lette arbejdet i provinserne, ved at stille yderligere indkvarteringsmuligheder og passende logistisk bistand til rådighed for denne mission; opfordrer NATO til i højere grad at samarbejde med missionen og koordinere sine aktioner på politiområdet med EUPOL i det internationale politikoordinationsorgan (IPCB);

34.

støtter Rådets forslag om at undersøge muligheden for at iværksætte en bistandsmission i Pakistan med henblik på en reform inden for sikkerhedssektorerne samt oprettelsen af en antiterrorkapacitet, for således at hjælpe dette land med at fastlægge en antiterrorstrategi og samtidig indgå i en dialog om retsstaten og menneskerettighederne;

35.

roser den vellykkede EULEX Kosovo-mission i hele Kosovo og fremhæver betydningen af, at alle dele af missionen (politi, retsvæsenet, told) fortsat vil være i stand til at arbejde uden hindringer i hele Kosovo, herunder i den nordlige del;

36.

hilser i denne forbindelse undertegnelsen af politiprotokollen mellem EULEX Kosovo og Serbien velkommen og minder om denne protokols tekniske karakter, samt at den har til formål at fremme bekæmpelsen af organiseret kriminalitet;

37.

fordømmer alle fjendtlige aktioner mod EULEX Kosovo, hvis formål det er i samarbejde med myndighederne i Kosovo at etablere og styrke retsstaten til fordel for alle samfund i Kosovo;

38.

anmoder Rådet om at overveje muligheden for at iværksætte en militær operation inden for rammerne af FSFP for at støtte KFOR;

39.

minder med hensyn til Bosnien-Hercegovina om, at den sikkerhedsmæssige situation trods vedvarende politiske vanskeligheder fortsat er forholdsvis rolig og stabil og fremhæver EU's bidrag via militæroperationen EUFOR Althea på dette område; tilslutter sig Rådets beslutning om at koncentrere EU’s politimission (EUMP) om bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og korruption og understreger behovet for en samlet tilgang til retssikkerhedssektoren (politi, retsvæsen og fængsler); tilskynder Rådet til hurtigt at træffe beslutning med henblik på i EUFOR Althea-operationen at lægge større vægt på uddannelse af de bosniske bevæbnede styrker; beklager, at der ikke foreligger en integreret politisk beslutning om fremtiden for den internationale indsats i Bosnien-Hercegovina, hvilket kan føre til en ensidig tilbagetrækning af visse deltagende lande og risikerer at skade EU-aktionernes troværdighed og sammenhæng i Bosnien-Hercegovina; påminder Rådet om at bevare udsigten til EU-medlemskab som vedtaget i Thessaloniki i 2003;

40.

minder om EU’s afgørende rolle med hensyn til at undgå en optrapning af konflikten mellem Georgien og Rusland, navnlig takket været en hurtig udsendelse af en observatørmission med det formål at overvåge overholdelsen af aftalerne af 12. august og 8. september 2008; beklager, at Den Russiske Føderation endnu ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til disse aftaler; understreger, at EU’s observatørmission i Georgien er af endnu større betydning, efter at OSCE og FN har forladt området;

41.

støtter en forlængelse af missionen med et år og kræver en styrkelse af dens observationskapacitet, herunder dens tekniske udstyr; beklager, at observatørerne af russiske og lokale styrker er blevet hindret adgang til at besøge udbryderregionerne Sydossetien og Abkhasien;

42.

mener, at EU bør optrappe sine aktioner i de palæstinensiske områder; glæder sig over det arbejde, som politimissionen EUPOL COPPS har udført, og opfordrer Rådet til at overveje en styrkelse af denne mission og til at foreslå en ny ramme for en opretholdelse og effektivisering af bistandsmissionen ved grænseovergangen Rafah (EUBAM Rafah) og mindske den omfattende humanitære krise i Gazastriben;

43.

støtter med hensyn til EUJUST LEX-missionen i Irak, at der løbende iværksættes aktiviteter på irakisk territorium afhængigt af den sikkerhedsmæssige situation i området;

44.

anerkender nødvendigheden af et engagement fra EU's side i forbindelse med reformen af sikkerhedssektorerne i visse afrikanske lande, som f.eks. Den Demokratiske Republik Congo og Guinea-Bissau, og opfordrer Rådet til at basere sin indsats på en samlet tilgang til reformen af sikkerhedssektoren og til med jævne mellemrum at vurdere disse missioners effektivitet og virkning;

45.

understreger, hvad angår situationen i Haiti, hvor vigtigt det er at samordne de europæiske støtteforanstaltninger; bifalder i denne forbindelse det kollektive EU-bidrag på mindst 300 politifolk, der midlertidigt skal styrke politikapaciteten i FN’s stabiliseringsmission i Haiti (MINUSTAH), samt Rådet beslutning om at oprette en koordineringscelle i Bruxelles (EUCO Haiti), der skal samordne medlemsstaternes militære og sikkerhedsmæssige bidrag med hensyn til at dække behov identificeret af FN og således supplere monitorerings- og informationscentret (MIC); beklager imidlertid manglen på koordination medlemsstaterne imellem og med EU i Haiti; opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til at stå i spidsen for EU's aktioner på dette område;

46.

understreger betydningen af processen omkring udnyttelsen af indhøstede erfaringer af EU-operationer og opfordrer Rådet til at overveje en mekanisme, der kan forbinde det til denne proces; ønsker i denne forbindelse navnlig at blive holdt orienteret om den første årsrapport om bestræbelserne for at identificere og reagere på de erfaringer, der er indhøstet fra civile missioner; opfordrer indtrængende næstformanden/den højtstående repræsentant til at iværksætte en gennemgribende og gennemsigtig revision af tidligere og fremtidige ESFP/FSFP-missioner for at kortlægge deres styrker og svagheder;

47.

glæder sig over den vellykkede overgang fra EU's operation EUFOR Tchad/RCA i Tchad og Den Centralafrikanske Republik til FN’s mission i Den Centralafrikanske Republik og i Tchad (MINURCAT) og ønsker nu at blive holdt underrettet om den igangværende proces omkring indhøstede erfaringer, navnlig hvad angår metoder, der kan eliminere nuværende mangler og problemer vedrørende det praktiske samarbejde med De Forende Nationer og Den Afrikanske Union i fremtiden;

48.

understreger, at planlægning og udførelsen af EU-øvelser inden for FSFP som en del af en mere ambitiøs øvelsespolitik inden for EU, herunder skal EU have mulighed for at gennemføre live-øvelser (LIVEX), i høj grad ville bidrage til en mere effektiv samordning af medlemsstaternes kapacitet og skabe en højere grad af interoperabilitet og erfaringsudveksling;

49.

minder om betydningen af, at menneskerettigheds- og kønsaspekter systematisk tages op i alle faser af FSFP-operationer, både i planlægnings- og gennemførelsesfasen; opfordrer til, at der tages højde for FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) og 1889 (2009) om kvinder, fred og sikkerhed både i forbindelse med uddannelsen af personale og under operationer samt til, at kvinder kommer til at udgøre en større andel af det personale, der udsendes; anbefaler, at personalets uddannelse i menneskerettigheder og viden om civilsamfundet styrkes;

50.

glæder sig over FN's Sikkerhedsråds resolution 1887 (2009) og støtter fuldt ud kravet heri om standsning af atomvåbenspredningen og intensivering af nedrustningsbestræbelserne under streng og effektiv international kontrol; opfordrer medlemsstaterne til at formulere en stærk fælles holdning med henblik på gennemgangskonferencen i 2010 vedrørende traktaten om ikke-spredning af kernevåben (NPT) og minder om sin henstilling til Rådet af 24. april 2009 om ikke-spredning af kernevåben og om fremtiden for traktaten om ikke-spredning af kernevåben (8), hvori det understreger nødvendigheden af yderligere at styrke alle tre søjler af NPT, nemlig ikke-spredning, nedrustning og samarbejde om civil anvendelse af kerneenergi; opfordrer desuden medlemsstaterne til at ratificere og sikre ikrafttrædelsen af traktaten om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger (CTBT);

51.

understreger betydningen af at udvikle et internationalt system med sikker og garanteret forsyning af nukleart brændsel (dvs. en international brændselsbank under IAEA-kontrol) og mekanismer til bedre håndhævelse af den såkaldte klausul om masseødelæggelsesvåben, som udgør en del af EU's samarbejdsaftaler med tredjelande;

52.

glæder sig over den nye amerikanske administrations udtalelser og erklærede mål med hensyn til fremme af atomnedrustning og opfordrer til et nært samarbejde mellem EU og USA til fremme af ikke-spredningsindsatsen; opfordrer de to europæiske atommagter til udtrykkeligt at støtte dette engagement og træffe nye foranstaltninger, der gør det muligt at nå dette mål; glæder sig samtidig over, at Den Russiske Føderation og USA har forpligtet sig til at fortsætte forhandlingerne om indgåelse af en ny altomfattende juridisk bindende aftale til erstatning af traktaten om reduktion af strategiske våben (START I), som udløb i december 2009; ser frem til konkrete resultater i denne henseende snarest muligt;

53.

noterer sig den tyske koalitionsaftale af 24. oktober 2009 om tilbagetrækning af amerikanske atomvåben fra Tyskland som led i sin støtte til præsident Obamas politik til fordel for en verden uden atomvåben; finder det ønskeligt at tage øjeblikkelige skridt i retning af dette mål og om nødvendigt at skabe en ny dynamik inden for våbenkontrol og nedrustning på 2010-NPT-gennemgangskonferencen; opfordrer andre medlemsstater med amerikanske atomvåben på deres jord til at indgå en tilsvarende klar forpligtelse; glæder sig i denne forbindelse over den skrivelse, som udenrigsministrene fra Tyskland, Nederlandene, Belgien, Luxembourg og Norge den 26. februar 2010 sendte til NATO's generalsekretær, hvori de opfordrer til en bred drøftelse inden for alliancen om, hvorledes den kan nærme sig den overordnede politiske målsætning om en verden uden atomvåben;

54.

gentager sine betænkeligheder med hensyn til situationen i Iran og Nordkorea og minder om, at EU har forpligtet sig til at anvende alle til rådighed stående instrumenter for at forebygge, hindre, standse og om muligt fjerne spredningsprogrammer, der giver anledning til bekymring på verdensplan; minder imidlertid om, at visse landes nedrustningsbestræbelser ikke har en direkte forbindelse til andre landes vilje til at stoppe eller fortsætte deres spredningsprogrammer, hvorfor der bør føres en stram politik over for de lande og organisationer, der er villige til at medvirke i eller allerede medvirker til en spredning af masseødelæggelsesvåben; understreger, hvor vigtigt det er, at alle medlemsstater handler i overensstemmelse hermed og følger EU’s linje i dette spørgsmål;

55.

påpeger i forbindelse med konventionel nedrustning, at der skal rettes særlig opmærksomhed mod videreførelse af drøftelserne om en fremtidig international traktat om regulering af våbenhandel;

56.

gentager sin fulde støtte til en bredere nedrustning og et fuldstændigt forbud mod våben såsom kemiske og biologiske våben, personelminer, klyngebomber og ammunition med forarmet uran, der forårsager store lidelser for civilbefolkningen; opfordrer derfor indtrængende til en skærpet multilateral indsats til sikring af fuld implementering af konventionen om kemiske våben (CWC), konventionen om biologiske våben (BTWC), konventionen om klyngebomber (CCM), konventionen om personelminer (APMC) og videreudvikling af den internationale ordning til bekæmpelse af spredning af masseødelæggelsesvåben; glæder sig i denne forbindelse over de tilsagn, alle EU-medlemsstater har givet med vedtagelsen af EU's fælles holdning om våbeneksport såvel som bestemmelserne i Lissabontraktatens artikel 28B, stk. 1, ifølge hvilke fælles nedrustningsoperationer henhører under EU;

57.

minder om, at EU med henblik på at imødekomme stigende operationelle krav og effektivisere sin krisestyring bør udvikle sin civile og militære kapacitet; opfordrer derfor Rådet til at fastlægge en ny global målsætning, der kunne være af civil-militær karakter, og som frem for alt bør rettes mod en effektiv udvikling af kapacitet;

58.

understreger vigtigheden af at søge synergier mellem civile og militære kapaciteter og identificere områder, hvor medlemsstaterne på EU-plan kan forene deres indsats og kapaciteter i et vanskeligt økonomisk klima, hvilket er afgørende, hvis det skal være muligt at klare den kombinerede virkning af stigende udgifter til forsvarsmateriel og eksisterende begrænsninger i forsvarsudgifterne og samtidig udnytte mulighederne i EU-udenrigstjenesten, der bør omfatte en enkelt enhed, der kan føre tilsyn med udviklingen af den civile og militære kapacitet;

59.

gentager sin støtte til de ambitiøse mål, der blev fastlagt på Det Europæiske Råd i december 2008, om at styrke den civile og militære kapacitet; anmoder Rådet om til trods for den aktuelle økonomiske krise at fortsætte gennemførelsen af de projekter, der blev foreslået i den forbindelse; opfordrer Rådet til regelmæssigt at orientere Parlamentet om medlemsstaternes bestræbelser for at nå disse mål;

60.

fremhæver de mange hindringer, der står i vejen for en hurtig iværksættelse af civile missioner; opfordrer medlemsstaterne til at mobilisere deres justits- og indenrigsministerier, således at de tager ansvar på dette område; støtter derfor Rådets bestræbelser for at lette tilrådighedsstillelsen og udsendelsen af kvalificerede og passende uddannede civile styrker med en ligelig kønsfordeling (vha. vedtagelse af nationale strategier og fælles standarder, forbedring af processen med opbygning af styrker og uddannelse forud for udsendelsen, revision af konceptet omkring civile reaktionshold (CRT)) samt en hurtig frigivelse af materiel til nye civile missioner (vha. etablering af rammekontrakter og en plan om et permanent lager af materiel); glæder sig i den forbindelse over beslutningen om at oprette et foreløbigt lager for materiel inden for rammerne af EU’s politimission i Bosnien-Hercegovina;

61.

understreger de civile missioners behov for at have integrerede og sikre kommunikationsværktøjer til rådighed, der er forenelige med de militære kommunikationssystemer;

62.

opfordrer Rådet til at give EU-udenrigstjenesten en permanent struktur, der centraliserer de støttefunktioner, der er fælles for civile missioner og militære operationer (rekrutteringsprocedurer og procedurer for indgåelse af kontrakter), således at tjenesten kan koncentrere sig om sin hovedopgave;

63.

fremhæver behovet for en nøje koordinering mellem civile FSFP-missioner og EU’s andre instrumenter for således at rationalisere anvendelsen af ressourcer; anmoder næstformanden/den højtstående repræsentant om i samarbejde med Kommissionen at planlægge aktioner, som den iværksætter på tilsvarende områder i samarbejde med EU-udenrigstjenesten; opfordrer til, at der sker en stadig udveksling af oplysninger mellem civile FSFP-missioner og de aktører, der er ansvarlige for det politimæssige og retlige samarbejde inden for EU, herunder Europol, navnlig i forbindelse med bekæmpelsen af organiseret kriminalitet;

64.

bemærker, at EU’s kampgrupper - til trods for den udgift, de medfører - endnu ikke er blevet anvendt, både af politiske grunde men også fordi betingelserne for deres anvendelse er meget stramme; støtter en mere effektiv og fleksibel anvendelse af disse kampgrupper, så de ligeledes kan anvendes som reservestyrker eller som en delvis erstatning i tilfælde af en skuffende styrkeopbygningsproces, under forudsætning af at der tages behørigt hensyn til ønskerne fra de lande, der sammen har oprettet de pågældende kampgrupper; anmoder om en forlængelse af den foreløbige aftale om dækning af udgifterne i forbindelse med en strategisk indsættelse af EU's kampgruppe samt om en forhøjelse af fællesudgifterne til indsættelsen af denne gruppe; opfordrer Rådet til at anvende dem i forbindelse med store militærøvelser; glæder sig over det arbejde, der er blevet gennemført efter tilskyndelse fra det svenske formandskab, om en mere fleksibel anvendelse af EU’s kampgrupper og opfordrer på den baggrund medlemsstaterne til at gennemføre de vedtagne henstillinger;

65.

glæder sig over fremskridtene med hensyn til militær og civil kapacitet og opfordrer til, at der hurtig sker fremskridt med hensyn til:

66.

glæder sig over EDA’s afgørende rolle i forbindelse med udviklingen af disse vigtige forsvarskapaciteter, navnlig ved hjælp af iværksættelsen af fælles programmer; opfordrer medlemsstaterne til i højere grad at udnytte EDA’s potentiale i overensstemmelse med den nye traktat, at tildele det et budget svarende til de høje forventninger og lette planlægningen ved at vedtage en treårig finansieringsramme samt et arbejdsprogram; opfordrer medlemsstaterne til snarest muligt at færdiggøre den administrative ordning mellem EDA og Den Fælles Organisation for Forsvarsmaterielsamarbejde (OCCAR) samt sikkerhedsaftalen mellem EU og OCCAR for således effektivt at kunne organisere samarbejdet hvad angår udrustning;

67.

støtter etableringen af et konkurrencedygtigt grundlag for den europæiske forsvarsteknologi og -industri samt et åbent og gennemsigtigt europæisk marked for forsvarsmateriel; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at fortsætte bestræbelserne inden for forskning og udvikling, så de overholder forpligtelsen til at anvende 2 % af forsvarsudgifterne hertil, samt til på en harmoniseret måde at omsætte forsvarsdirektiverne i national ret;

68.

opfordrer de nationale indkøbscentraler for forsvarsmateriel i EU til med støtte fra EDA at træffe praktiske foranstaltninger, der kan sikre flere indkøb i Europa, ved bl.a. at undertegne en frivillig adfærdskodeks om indførelse af princippet om europæisk præference inden for visse områder af forsvarets udstyr, hvor det i et europæisk perspektiv er vigtigt at bevare strategisk autonomi og operationel suverænitet og fastholde Europas fremtrædende position i industriel og teknologisk henseende;

69.

støtter kraftigt etableringen af civil-militære synergier inden for kapaciteter; håber, at CMPD og EDA hurtig får fastlagt deres komplementære roller, hvor CMPD under næstformanden/den højtstående repræsentants myndighed bør spille en strategisk rolle inden for EU-udenrigstjenesten med hensyn til tilskyndelse og koordination af arbejdet, navnlig hvad angår identifikation af fælles behov, og EDA får en operationel rolle med hensyn til udviklingen af teknologier med dobbelt anvendelsesformål og civil-militære kapaciteter; mener, at disse synergier navnlig kan udvikles i sikkerhedsdelen af rammeprogrammet for forskning og udvikling;

70.

glæder sig over de fremskridt, som det svenske formandskabs har opnået med hensyn til skabelsen af en pulje af civil-militære eksperter, der kan anvendes i forbindelse med sikkerhedssektorreformen, og beklager samtidig forsinkelsen i gennemførelsen af denne foranstaltning, der blev foreslået i efteråret 2008, og ønsker, at puljen nu etableres hurtigt;

71.

støtter med henblik på at styrke det europæiske personels evne til at samarbejde, initiativer inden for uddannelse, herunder:

72.

mener, at det med henblik på at forbedre uddannelsen af personel, der udsendes, og sikre en bedre udnyttelse af uddannelsesressourcerne er nødvendigt at skabe en mere systematisk sammenhæng mellem personel, der deltager i uddannelserne, og personel, der udsendes på missioner; opfordrer Rådet til at udarbejde en fælles europæisk vedtægt for udsendt personale, der fastsætter uddannelsesstandarder, regler for deltagelse og handlefrihed i forbindelse med operationer, rettigheder og pligter samt kvalitetsniveauet for udstyr, medicinsk behandling og social sikring i tilfælde af død, tilskadekomst eller uarbejdsdygtighed;

73.

glæder sig over undertegnelsen den 26. februar 2009 af Strasbourgtraktaten, der giver Eurocorps status som juridisk person; taler for, at denne multinationale styrke i givet fald anvendes af EU;

74.

minder om, at Lissabontraktaten ikke grundlæggende ændrer finansieringen af missioner og operation inden for rammerne af FSFP, men at:

75.

minder om bestemmelsen i Lissabontraktaten vedrørende en opstartsfond, der stilles til rådighed for næstformanden/den højtstående repræsentant, og som skal finansiere forberedende aktiviteter til FSFP’s missioner, der af forskellige grunde ikke opføres på EU's budget; fremhæver værdien af denne fond, der skulle gøre det muligt at styrke næstformandens/den højtstående repræsentants kapacitet til effektivt og hurtigt at forberede FSFP-aktioner; opfordrer derfor medlemsstaterne til uden ophold at indlede gennemførelsesarbejdet;

76.

anmoder medlemsstaterne om at udvide listen over fælles udgifter, der finansieres under Athena-mekanismen, for at øge solidariteten og anspore landene til at deltage i EU's militæroperationer;

77.

foreslår, at regler og procedurer for krisestyring, der er et område underlagt særlige krav (hurtig deployering, sikkerhedsmæssige overvejelser), i forbindelse med revisionen af finansforordningen gøres mere smidige;

78.

minder om, at de af Kommissionen forvaltede finansieringsinstrumenter er af afgørende betydning for krisestyringen, navnlig stabilitetsinstrumentet og Den Europæiske Udviklingsfond (herunder den særlige fredsordning for Afrika); understreger vigtigheden af at koordinere disse forskellige instrumenter;

79.

minder om behovet for at konsolidere det strategiske partnerskab og sikre et godt samarbejde mellem EU og NATO; anbefaler, at blokader undgås, og opfordrer til en revision af de nuværende ordninger for det operationelle samarbejde mellem EU og NATO (Berlin Plus-ordningen) samt for udvikling af en ny funktionsdygtig ramme, der letter bredere samarbejde, når de to organisationer opererer inden for samme indsatsområde;

80.

kræver, at næstformanden/den højtstående repræsentant indgår i en dybdegående dialog med NATO's generalsekretær for så vidt angår NATO's aktuelle gennemgang af dets strategiske koncept for at sikre, at NATO fuldt ud tager hensyn til udviklingen i EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, herunder et eventuelt permanent struktureret samarbejde på forsvarsområdet;

81.

beklager, at der stadig ikke er undertegnet tekniske aftaler i forbindelse med NATO- og EU-operationer i Afghanistan og Kosovo; opfordrer Rådet og medlemsstaterne til politisk at påvirke de relevante organer i EU og NATO for at sikre gennemførelsen af disse;

82.

fremhæver det gode samarbejde mellem de to organisationer i forbindelse med bekæmpelse af piratvirksomhed (operation Atalanta og NATO-operationen Ocean Shield);

83.

glæder sig over, at NATO’s generalsekretær ønsker at inddrage EU og herunder Europa-Parlamentet i drøftelserne om en revision af NATO's strategiske koncept; forventer, at denne erklærede vilje hurtigt munder ud i konkrete initiativer;

84.

glæder sig over samarbejdet mellem EU og NATO med hensyn til militær kapacitet, som f.eks. arbejdet med at forbedre helikopteres operationelle kapacitet;

85.

minder om betydningen af et tæt samarbejde mellem EU og FN inden for krisestyring, navnlig i indsatsområder, hvor begge organisationer er til stede og/eller skal afløse hinanden; opfordrer til en styrkelse af dette samarbejde forud for kriser, navnlig i planlægningen;

86.

understreger betydningen af et godt samarbejde mellem EU og Den Afrikanske Union i overensstemmelse med de forpligtelser, der er indgået inden for rammerne af partnerskabet om fred og sikkerhed under EU-Afrika-strategien; mener, at EU så vidt muligt bør støtte Den Afrikanske Union, navnlig på indsatsområder, som f.eks. i Somalia, hvor Den Afrikanske Union er eneste organisation på feltniveau, og opfordrer Den Afrikanske Union til at bestræbe sig på at øge Afrikas kriseindsatskapacitet og sikre, at bistanden fra internationale partnere anvendes mere effektivt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være særligt opmærksomme på problemet med ukontrolleret spredning af håndvåben og lette våben, navnlig i Afrika, og i denne forbindelse lægge vægt på alle medlemsstaters overholdelse af de nuværende regler om våben i kriseområder;

87.

opfordrer Rådet til at udbygge forbindelserne mellem EU og USA inden for fredsskabelse og krisestyring, herunder med hensyn til militære spørgsmål og naturkatastrofer, da dette samarbejde navnlig er vigtigt i forbindelse med bekæmpelse af piratvirksomhed i Somalia, for styrkelsen af den afrikanske fredsbevarende kapacitet samt for operationer i Kosovo og Afghanistan; glæder sig særligt over USA’s deltagelse under europæisk kommando i EULEX-missionen i Kosovo;

88.

mener, at den nye udgave af antimissilskjoldet, som den amerikanske administration har til hensigt at etablere, skal analyseres til bunds og verificeres, og at hvis et sådant system skal udvikles, skal det være under hensyntagen til et fælles europæisk syn på beskyttelsen af Europa mod ballistiske trusler, i en dialog på kontinentalt plan, og det skal bestræbes at inddrage den europæiske forsvarsindustri i udviklingen af skjoldet;

89.

minder om, at 24 lande fra fem kontinenter indtil videre har deltaget i 16 civile og militære EU-operationer; understreger, at tredjelandes deltagelse i operationerne udgør et vigtigt aktiv - både politisk og operationelt - for EU-operationerne; mener, at EU bør fortsætte i denne retning og undersøge mulighederne for bedre at inddrage tredjelande, uden at det berører EU’s beslutningsautonomi;

90.

glæder sig over Rådets øgede deltagelse i Europa-Parlamentets arbejde inden for sikkerheds- og forsvarsområdet, navnlig i det særlige underudvalg; hilser medtagelsen af et afsnit om forbindelserne med Parlamentet i Rådets seneste konklusioner om ESFP velkommen; opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til inden for rammerne af Lissabontraktaten at fortsætte i samme retning for således at give FSFP en høj grad af demokratisk legitimitet;

91.

minder om, at Europa-Parlamentet er den eneste overnationale institution, der med rimelighed kan gøre krav på en demokratisk opfølgning af EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik, og at denne rolle er blevet styrket med Lissabontraktatens ikrafttræden; mener i denne forbindelse, at WEU’s parlamentariske forsamling – der bygger på en traktat, den ændrede Bruxellestraktat, der ikke er undertegnet af alle EU’s medlemsstater – hverken har de politiske redskaber eller har beføjelser til at føre parlamentarisk kontrol med FSFP;

92.

opfordrer derfor til, at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i henhold mulighederne i Lissabontraktaten gør brug af den første protokol i traktaten til at styrke samarbejdet mellem FUSP og FSFP ved at skabe tættere og mere strukturerede arbejdsforbindelser i sikkerheds- og forsvarsspørgsmål mellem deres forskellige kompetente udvalg; understreger, at dette styrkede samarbejde mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter skal træde i stedet for de beføjelser, som WEU’s parlamentariske forsamling uretmæssigt har tiltaget sig; understreger ligeledes behovet for at tilpasse egne strukturer for at sikre en bedre opfølgning af FSFP; opfordrer indtrængende Rådet og næstformanden/den højtstående repræsentant til at finde måder at inddrage Europa-Parlamentet og dettes kompetente udvalg på fra de tidlige stadier i udformningen af civile krisestyringskoncepter og operationsplaner;

93.

anmoder Rådet om forudgående at orientere Europa-Parlamentet om planlagte operationer og deres gennemførelse; foreslår af hensyn til gennemsigtigheden Rådet, at det med jævne mellemrum orienterer Europa-Parlamentet om anvendelsen af Athena-mekanismen og opstartsfonden, i lighed med praksis for anvendelsen af FUSP-midler til civile missioner; mener, at alle ikke-militære udgifter for budgetklarhedens skyld bør angives i EU’s budget, og at militærudgifter som et videre tiltag efter en nødvendig traktatændring også bør fremgå af EU’s budget;

94.

anmoder om en revision af de interinstitutionelle aftaler af 2002 mellem Europa-Parlamentet og Rådet om Europa-Parlamentets adgang til Rådets følsomme oplysninger inden for områderne ESFP og FSFP, således at de ansvarlige medlemmer, navnlig formændene for henholdsvis Underudvalget om Sikkerhed og Forsvar og Underudvalget om Menneskerettigheder, kan få adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at udøve deres beføjelser på et solidt grundlag;

95.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes parlamenter, NATO's parlamentariske forsamling og til De Forenede Nationers og NATO’s generalsekretærer.