11.2.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/136

1.1

EØSU anerkender betydningen af teknologi-, industri- og videnskabsparker (TIV-parker), når det gælder om at fremme økonomisk udvikling og modernisering. De etablerede strukturer skaber industriel udvikling takket være intelligent specialisering og koncentration af ressourcer og viden.

1.2

EU har behov for en mere målrettet og samordnet indsats med fokus på at støtte og udvikle det 21. århundredes TIV-parker. Særligt under og efter krisen bør der følges en mere overordnet strategi for at kunne udnytte forskningsparkernes potentiale til gavn for den økonomiske vækst og konkurrenceevnen. Disse aktioner skal gennemføres med EU's lederskab og engagement.

1.3

Det tilrådes at identificere og udvikle synergier med EU's flagskibsinitiativer på området, særligt med Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) og dets videns- og innovationssamfund.

1.4

Udviklingen af nye generationer og nye former for parker bør tages til efterretning og fremmes. Samtidig bør parkerne have større indflydelse på udformningen af innovationsstrukturer.

1.5

Hvad angår den regionale dimension, bør lokale myndigheder og repræsentanter for storbyområder inddrages mere i udviklingen af TIV-parker, hvilket vil være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der skal være en bedre udnyttelse af netværket mellem aktører i den offentlige sektor, erhvervslivet og de højere uddannelsesinstitutioner.

1.6

Samarbejdet med videnskabelige institutioner og særligt med universiteterne og forskningsinstitutterne bliver mere og mere vigtigt for udviklingen af parkerne, og det er ligeledes vigtigt at tage universitets- og forskningsaspekterne i betragtning, for på nuværende tidspunkt er der ikke så meget samarbejde med parkerne, som der burde være. Parkerne kunne fungere som bro mellem universitetsverdenen og erhvervslivet. Partnerskabet med parkerne kunne indgå i et system med kriterier for at uddele priser til universiteter i topklassen.

1.7

Det er hensigtsmæssigt at indføre og fremme observations-, evaluerings- og akkrediteringsarbejde på området samtidig med udbredelsen af god praksis. Der er behov for evaluering og komparative empiriske studier, hvis man vil udforme samordnede nationale og europæiske politikker og instrumenter, som kan fremme oprettelsen af parker og vækst. TIV-parker i hele Europa bør kortlægges i en omfattende database. Samarbejdet mellem parkerne kan forbedres gennem oprettelse af et system, der fremmer deres forbindelse med hinanden og fjerner regionale væksthindringer.

1.8

Den stadig mere professionelle udvikling og drift af parkerne afspejles i virksomhedsledelsen, de komplekse aspekter forbundet med den (regionale) udvikling samt i integrationen af forskning, struktureret klyngedannelse og kvalitet. Det er dog fortsat et krav, at standarderne for driften af parkerne forbedres yderligere.

1.9

EU's udviklingsmuligheder inden for samhørighed og tilpasning bør udnyttes fuldt ud. Disse muligheder bør indgå i et langsigtet perspektiv.

2.1

EØSU vedtog i november 2005 en omfattende initiativudtalelse om teknologi-, industri-, innovations-, og videnskabsparker (TIIV). Den omhandlede især parkerne i de nye medlemsstater, men dens konklusioner og anbefalinger var relevante for hele EU.

2.2

Ovennævnte udtalelse indeholdt flere relevante konstateringer og anbefalinger, som har haft betydelig politisk indflydelse i de sidste år. Den resulterede i fremskridt, som var i synergi med EU's indsats inden for regional-, industri- og innovationspolitikken.

2.3

Følgende konklusioner og henstillinger havde en klar effekt:

2.4

Tiden er inde til at gøre status over virkningen af den tidligere udtalelse, både for så vidt angår de politiske erfaringer, og det man har lært i praksis. Denne tillægsudtalelse behandler også parkernes rolle og de løsninger, de kan bibringe, med henblik på håndteringen af den økonomiske krise. I dette dokument koncentrer EØSU sig om parkernes specialisering, de nye forventninger hos industrien, arbejdstagerne og de andre aktører i civilsamfundet, de nye regionale, nationale og europæiske udfordringer, som parkerne skal tackle, samt de komplekse opgaver, der ligger i at forvalte parkerne.

2.5

Teknologi-, industri-, innovations- og videnskabsparker opfattes mere og mere som et instrument til at skabe produktive og dynamiske lokale systemer (klynger), som stimulerer den økonomiske vækst og den internationale konkurrenceevne. De bidrager til industrielle forandringer i Europa, fremmer innovation, klyngedannelser og B2B-aktiviteter, støtter SMV-sektoren og skaber job. Fastlæggelsen af lokale produktive systemer (klynger) behandles i detaljer i punkt 2.3 i EØSU's initiativudtalelse om »Europæiske industridistrikter og de nye vidennet« (1).

2.6

EU bør også forberede sig på tiden efter krisen, hvor de innovative, videnskabelige og industrielle kapaciteter og ressourcer vil være koncentreret i TIV-parker spredt ud over hele EU. Det skal understreges, hvor stor en rolle parkerne kan spille for udformning og planlægning af Lissabonstrategien for perioden efter 2010. Formålet med denne tillægsudtalelse er at udstikke anbefalinger i tråd med dens konklusioner.

3.1

På grund af de sidste års store økonomiske og sociale forandringer som for eksempel den økonomiske krise og dens konsekvenser samt problemerne i forbindelse med bæredygtig udvikling, energiforsyningssikkerheden og klimaforandringerne, der virkelig kan mærkes, er begreber og arbejdsopgaver i relation til modernisering, vækst og økonomisk udvikling blevet omdefineret både i Europa og i resten af verden. I denne sammenhæng skal parkerne for at være effektive udvikle nye tjenester, funktioner og forretningsmodeller, som kan få nye aktiviteter eller sektorer til at blomstre op.

3.2

De videnskabs- og teknologiparker og lignende strukturer, som har koncentrerede og samordnede udviklingsstrukturer, har været i vækst. I EU som i resten af verden har der været særlig fokus på innovation og kreativitet. Disse strukturer betragtes som elementer, der fremmer en innovativ og konkurrencedygtig økonomi, idet de både underbygger kreativ aktivitet og konsolidering.

3.3

På verdensplan er parkerne meget forskellige, hvad angår deres mål og størrelse. For alligevel at få et overblik over de forskellige typer parker, er det nødvendigt at undersøge deres behov, prioriteter og strategiske planlægning. De faglige organisationer har foreslået flere definitioner på parkerne. Ifølge en ofte anvendt definition består en park af en form for offentlig-privat partnerskab, der fremmer videnstrømme – ofte mellem selve parkens virksomheder eller mellem parkens virksomheder og universiteterne – og bidrager til regionens vækst og økonomiske udvikling.

3.4

Begrebet »teknologi- og videnskabspark« dækker nu enhver form for højteknologisk klynge (»cluster«) og betegner for eksempel følgende: teknopoler, videnskabsparker, vidensområder, cyberparker, højteknologiske (industrielle) parker, innovationscentre, forsknings- og udviklingsparker, universitetsforskningsparker, teknologi- og forskningsparker, videnskabsbyer, teknologiparker, teknologiudklækkere, teknoparker eller udklækkere af teknologivirksomheder. De minder om hinanden på mange måder, men erfaringsmæssigt synes der alligevel at være en forskel på udklækkere af teknologvirksomheder, videnskabs- eller forskningsparker, videnskabsområder, teknopoler og regionale innovationssystemer.

3.5

Det virker hensigtsmæssigt at skelne mellem videnskabsparker og forskningsparker. Førstnævnte er mest udbredt i Europa, hvorimod sidstnævnte er mest udbredt i USA og Canada. I Europa eksisterer videnskabsparker side om side med hinanden og sammen med teknologiparker, og de største forskelle mellem de to koncepter vedrører størrelsen af parkerne, og om man i parkerne accepterer produktionsaktiviteter. Normalt er en videnskabspark mindre og har tætte forbindelser med universitetet og mindre fokus på produktionsaktiviteter, hvorimod en teknologipark er mellemstor eller stor og rummer produktionsaktiviteter. Hvad angår den geografiske fordeling, har videnskabsparkerne tendens til at følge den »britiske model«, hvorimod teknologiparkerne følger »middelhavsmodellen«, som er typisk for lande som Frankrig, Spanien, Italien og Portugal.

3.6

Det står klart, at nedenstående organisatoriske faktorer i høj grad bidrager til, at flagskibsinitiativerne, dvs. TIV-parkerne, kan krones med held:

4.1

I den europæiske post-industrielle økonomi, hvor det er afgørende at være tilkoblet, er det i de kreative økosystemer, der har fokus på innovation, at den økonomiske og samfundsmæssige fornyelse ser dagens lys. Parkerne bør skabe tættere samarbejde med andre lignende enheder både på nationalt og internationalt niveau.

4.2

Klynger er det bedste eksempel på økosystemer, der fremmer konkurrenceevnen. Videnskabs- og teknologiparker har vist sig at være effektive, når det drejer sig om at danne klynger.

4.3

Økonomiens nylige udvikling viser, at der er mere og mere fokus på at skabe viden samt udnytte, overføre og anvende den. Det er nødvendigt at udvikle og styrke netværksarbejdet mellem aktører i den offentlige sektor, erhvervslivet og de højere uddannelsesinstitutioner.

4.4

Det anbefales at praktisere oplyst ledelse på flere niveauer, hvilket sikrer synergier mellem de forskellige forvaltningsniveauer – europæisk, nationalt, regionalt og lokalt niveau - og fremmer partnerskaber mellem universiteterne og ONG'er, så der kan skabes solide forbindelser med videnskabende institutioner og dem, der har fokus på innovation.

4.5

Det vil være fordelagtigt at harmonisere incitamenterne og målene hos universiteter, andre videnskabs- og forskningsinstitutter og TIV-parker samt fremme nye samarbejdsmetoder. Parkerne kan øge deres tiltrækningskraft betydeligt ved at tilbyde en bred tjenestevifte af for eksempel teknologioverførsel, støtte inden for patent, mentorordning for start-ups og spin-offs, projektledelse og finansiel støtte. Alle tilgængelige tjenester i TIV-parkerne skal være opdaterede og af høj kvalitet, så de virkelig kan bidrage til de nødvendige samarbejdsformer.

4.6

Samarbejdet med videnskabelige institutioner og særligt med universiteterne og forskningsinstitutterne bliver mere og mere vigtigt for udviklingen af parkerne, og det er vigtigt at tage universitets- og forskningsaspekterne i betragtning. Det skal bemærkes, at der ikke har været tæt nok samarbejde mellem forskerne og erhvervslivet, og selv på nuværende tidspunkt er der ikke nok samarbejde med parkerne.

4.7

Parkerne kunne fungere som bro mellem universitetsverdenen og erhvervslivet. Hvad angår evaluering af universiteternes ydelser og gennemslagskraft, bør der først og fremmest sættes fokus på deres indvirkning på den industrielle og økonomiske sektor. Handelskamre og regionale myndigheder kan spille en betydelig rolle, når det gælder fremme af universiteternes iværksætterånd, hvilket kan styrkes af foranstaltninger for voksenuddannelse. Forekomsten af virksomhedsparker kan indgå i et system med kriterier for at uddele priser til universiteter i eliteklassen.

4.8

Når det drejer sig om at mindske afstanden mellem universitet og industri kan parkerne spille en særlig rolle i de nye medlemsstater.

5.1

EU har behov for en mere målrettet og samordnet indsats, der sigter mod at støtte og udvikle TIV-parkerne i det 21. århundrede. EU bør særligt under og efter krisen iværksætte en overordnet strategi for at udnytte forskningsparkernes potentiale for at skabe økonomisk vækst og konkurrenceevne.

5.2

Ifølge Lissabonstrategiens mål, der kun er delvist gennemført, og med henblik på at lære af erfaringerne, bør initiativerne i perioden efter Lissabon rationaliseres ved at koncentrere sig om et begrænset antal konkrete, differentierede og målbare mål på nationalt niveau, idet der bør bygges på udviklingspotentialet i de forskellige kapaciteter, der er koncentreret i TIIV-parkerne. Gennemførelsen af disse aktioner bør støttes med lederskab og ambitioner fra EU's side.

5.3

Virksomheder, job, viden og koncentreret økonomisk og innovativ kapacitet i parkerne udgør skjulte ressourcer for EU. Vi ved, at der findes et betydeligt antal, men vi har ikke noget samlet overblik og ingen fælles strategi til at give os i kast med og udnytte ressourcerne. På europæisk, nationalt eller regionalt niveau er der kun brudstykker af viden og aktioner af begrænset omfang. Der bør insisteres særligt på betydningen af arbejdet i de faglige organisationer og i den del af det regionale og nationale civilsamfund, der arbejder på parkernes område. Organisationerne bør opfordres til at samarbejde indbyrdes og til gennem deres samarbejde eventuelt skabe en teknologisk platform på EU-niveau.

5.4

Nøglen til succes ligger i at integrere TIV-parkerne fuldstændigt i den strategiske og målrettede plan, der underbygger EU’s store ambition om vækst og om at blive konkurrencedygtig på internationalt plan takket være store regionale investeringer i videnskabsbaseret økonomisk udvikling. Disse initiativer bør formelt omfattes af den europæiske plan for forskning og innovation, som bør bekræfte TIV-parkernes betydning i den europæiske innovationspolitik.

5.5

Det anbefales, at Kommissionens generelle retningslinjer omfatter fælles horisontale aktioner for at skabe synergier mellem de forskellige instrumenter og forbedre forvaltningen og koordinationen mellem de forskellige programmer. Dette tiltag skulle føre til oprettelsen af platforme, organer eller grupper på højt niveau for at fjerne hindringerne for medfinansiering af aktiviteterne og udforme og iværksætte aktioner, som finansieres i fællesskab.

5.6

Der bør iværksættes evaluerings-, bedømmelses- og kortlægningskriterier for parkerne. Evalueringer, bedømmelser og empiriske komparative studier er nødvendige, hvis der skal udformes europæiske og nationale samordnede politikker samt instrumenter for oprettelse og vækst i parker, som kan få TIV-parkerne op på et højere niveau.

5.7

Derudover skal den offentlige sektors ansvarlighed styrkes, og det er derfor nødvendigt at udforme og anvende evalueringsmetoder og -værktøjer, som kan bruges til at gøre status over de positive følgevirkninger af den offentlige sektors støtte. Der er på nuværende tidspunkt ingen klar konsensus om succesparametre (f.eks. finansielle kriterier – investeringer, omsætning, osv. – indikatorer for innovationsformer – unge virksomheder, patenter og nye produkter). Forskellene mellem parktyper og nationale/regionale kontekster gør det også vanskeligt at benytte referencepunkter.

5.8

Det anbefales, at TIV-parker i hele Europa kortlægges i en omfattende database. Samarbejdet mellem parkerne kan forbedres gennem oprettelse af et system, der fremmer deres forbindelse med hinanden og fjerner regionale væksthindringer.

5.9

Det skal endnu en gang understreges, hvor nødvendigt det er at investere mere i uddannelse, viden, innovation, informations- og kommunikationsteknologier, bæredygtig udvikling og en grønnere økonomi.

6.1

Regionerne er vigtige aktører i den videnbaserede økonomi, da de koncentrerer deres indsats om at integrere forskning, udvikling og innovation i deres udviklingsstrategier. Hvad angår støtte til genopretning af økonomien, bør de regionale myndigheder i endnu højere grad have mere fokus på innovation.

6.2

Der skal opfordres til regionale innovationsstrategier og til udarbejdelsen af særlige operationelle programmer, som bygger på disse. De nationale myndigheder bør koncentrere deres indsats om at forbedre de lokale vilkår ved at skabe et stabilt og forudsigeligt politisk miljø.

6.3

Teknologi- og videnskabsparkernes adgang til finansielle ressourcer (risikovillig kapital og startkapital) er en reel flaskehals og en hindring for parkernes systematiske udvikling. Der skal skønsomt tildeles lokale og regionale midler, som naturligvis skal supplere de europæiske ressourcer. Der skal skabes større knowhow om adgang til medfinansiering fra europæiske fonde. Det skal være effektivt og almindeligt at anvende finansielle ressourcer fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Investeringsfond (EIF).

6.4

Det er en væsentlig succesfaktor, at TIV-parkerne råder over finansiering i en lang periode. I en krisesituation er det yderst vigtigt at sørge for, at parkerne kan regne med finansiel og politisk støtte fra medlemsstaternes regeringer og EU.

6.5

Det er særlig nødvendigt at kunne tiltrække og lede talenter, hvis der skal skabes en langsigtet og harmonisk bæredygtig udvikling i regionen.

6.6

En ledelse af parkerne i topklasse er en væsentligt element for at sikre en exceptionel driftskvalitet. For at opretholde højkvalitetstjenester er efteruddannelse og faglig udvikling af lederne vigtigt. Der skal iværksættes strukturerede programmer for at skabe de nødvendige kompetencer i TIIV-parkernes ledelsesorganisationer.

7.1

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) sigter på at blive flagskib med henblik på at skabe europæisk innovation i topklasse. EIT's rolle vil være at skabe innovation gennem samarbejde mellem alle aktører i »videntrekanten«, at udmønte uddannelses- og forskningsresultater til konkrete handelsmæssige muligheder på området innovation samt at fremme bæredygtig vækst og jobskabelse i hele EU. EØSU har store forventninger til dette nye EU-organ og håber, at TIIV-parkerne og de organer med passende kvalifikationer, der er knyttet til dem, kan blive værdifulde partnere og deltagere i de projekter, der tilrettelægges af EIT.

7.2

Som operationelt værktøj er de såkaldte videns- og innovationssamfund (KIC) udvalgt ud fra et strategisk grundlag for at løfte EU's nuværende udfordringer såsom tilpasning til klimaforandringerne og afbødning af effekterne af dem, vedvarende energi og det fremtidige informations- og kommunikationssamfund. Videns- og informationssamfundene er offentlig-private partnerskaber, som kendetegnes ved en høj integrationsgrad mellem universiteter, forskningsinstitutter og de virksomheder, der tilfører iværksætterdimensionen i alle deres videnrelaterede aktiviteter, og som skaber innovation på de områder, der er af særlig interesse for økonomien og samfundet.

7.3

EIT er også en mulighed for at fremme den regionale og lokale udvikling. Instituttet kan vise sig at få en betydningsfuld rolle og virkning, da det tilbyder ekspertise i de regioner, hvor den type viden eller erfaring mangler. Regioner og byer kan derudover drage fordel af EIT’s og videns- og innovationssamfundenes aktiviteter, der giver positive eftervirkninger og tiltrækker nye menneskelige og finansielle ressourcer.

7.4

EIT er et nyt koncept om videnbaserede klynger, som bygges op om virtuelle net, og hvor samfundene ikke er geografisk forbundet med hinanden. EIT er særlig hensigtsmæssigt under den aktuelle økonomiske krise. Det er dermed overordentligt hensigtsmæssigt at udforskede europæiske TIIV-parkers nuværende støttepotentiale.

8.1

Den økonomiske krise har på forskellig vis og i forskelligt omfang berørt TIV-parkerne og de virksomheder, der indgår i dem. Som en reaktion på krisen kan virksomhederne vælge at nedsætte deres aktivitet, indskrænke deres personale og mindske deres udgifter, eller de kan vælge ikke at igangsætte projekter eller investeringer.

8.2

Lederne af TIIV-parkerne bør føre en aktiv politik, der siger mod at holde på virksomhederne og samarbejde med dem for at reducere krisens indvirkning til et minimum, hvilket kan gøres ved at:

8.3

I mellemtiden kan der opstå efterspørgsel efter mere avancerede produkter og tjenester. De nye industrier – bioteknologier og avancerede informations- og kommunikationsteknologier – kan både give muligheder og udfordringer. Man er nødt til at tage højde for de nye konkurrenceevnefaktorer, der opstår i det økonomiske og sociale miljø, såsom bæredygtighed, værdiskabelse og virksomhedernes sociale ansvar.

8.4

I den nuværende situation er der særlig fokus på iværksætterånd, særligt i parkerne. Virksomhederne og deres organisationer kan takket være en større forståelse for den strategiske situation vise den rigtige vej. Det er vigtigt at identificere og henlede opmærksomheden på parkernes konkurrencerelaterede aspekter.

8.5

Både investeringer fra det indre marked og direkte udenlandske investeringer spiller en betydelig rolle for udviklingen af parkerne. I den forbindelse bør der holdes øje med, om direkte udenlandske investeringer flytter sig fra produktion til forskning og udvikling. EØSU støtter disse processer og opfordrer til, at klart definerede nøglesektorer i EU's industripolitik kan drage fordel heraf, når de etablerer sig i parkerne.