Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forbindelserne mellem EU og ASEAN (initiativudtalelse)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 26. februar 2009 under henvisning til forretningsordenens artikel 29, stk. 2, at udarbejde en initiativudtalelse om:

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser, som vedtog sin udtalelse den 11. maj 2010.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 463. plenarforsamling den 26. og 27. maj 2010, mødet den 26. maj 2010, følgende udtalelse med 163 stemmer for og 5 hverken for eller imod:

1.1 EØSU understreger den afgørende betydning og nødvendighed af en ny mere omfattende tilgang fra EU-institutionernes side i forhold til ASEAN. Denne udtalelse følger således op på tidligere initiativer om dette emne (1) fra EØSU's side, hvori udvalget allerede for over ti år siden understregede vigtigheden af en større interesse fra EU's side for Sydøstasien og pegede på det afgørende bidrag, som EU kunne have ydet til den regionale integration i Asien.

1.2 Desværre må man konstatere, at der den dag i dag ikke er gjort de ønskede fremskridt i partnerskabet mellem EU og ASEAN. Trods de bestræbelser, der – også finansielt og navnlig i de seneste år – er udfoldet for at udvikle den strukturerede dialog mellem EU og ASEAN på flere områder (politik, samarbejde, handel osv.), er de konkrete resultater beskedne, og man har langt fra udnyttet hele potentialet i dialogen med civilsamfundene og indbyrdes mellem dem. Det forgangne tiår fremstår nu snarere som en forpasset chance for at styrke partnerskabet med et område, der anses for at være af strategisk betydning for EU's verdensinteresser (2). Et typisk eksempel herpå er handelsforhandlingerne. Mens EU og ASEAN er blevet enige om at holde en pause i forhandlingerne, har ASEAN indgået handelsaftaler med de andre store magter af geopolitisk betydning i verden (Kina, Indien, Australien og der er forhandlinger i gang med USA, Sydkorea og Japan).

1.3 I dag, i en fundamentalt forandret international situation, hvor der på den ene side er flere politiske og økonomiske bånd end i det foregående tiår, mens der på den anden side er opstået nye muligheder for integration og dialog, er det hensigten med denne EØSU-udtalelse at fremkomme med ideer og praktiske forslag til genlancering af forbindelserne mellem EU og ASEAN.

1.4 Udvalget understreger, at garanti for anstændigt arbejde og overholdelsen af ILO-konventionerne, som udgør de grundlæggende arbejdstagerrettigheder fortsat er en ufravigelig betingelse for at gøre fremskridt i det regionale partnerskab. Hertil kommer – for Burmas vedkommende – problemet med beskyttelsen af menneskerettighederne, som er en uoverstigelig hindring for at komme i gang med forhandlinger med dette land, således som også Europa-Parlamentet understregede kategorisk i januar 2008. EØSU ser derfor positivt på det faktum, at der for handelsforhandlingerne mellem EU og ASEAN opstilles mere ambitiøse mål, end det har været tilfældet i de tidligere handelsaftaler, som ASEAN har tiltrådt, især hvad angår arbejds- og miljønormer og arbejdsmarkedsdialogen (3). På denne baggrund bør den bilaterale tilgang (se pkt. 4.2.2) betragtes som en forløber for og ikke en opgivelse af regionale eller multilaterale handelsaftaler. I sin udtalelse om »Forhandlinger om nye handelsaftaler« (CESE 778/2008) fra april 2008 gjorde EØSU det klart, at Kommissionen såvel i disse aftaler som i dem, der bebudes i meddelelsen om »Det globale Europa«, bør gøre de 27 konventioner, der er opført under toldpræferencesystemet »GSP+« til »minimumskravet for behandlingen af kapitlet om bæredygtig udvikling under de indledte forhandlinger med de asiatiske lande«. Dette gjaldt også forhandlingerne med ASEAN. Udvalget anbefalede dog i udtalelsen, at forudsætningerne blev vurderet »enkeltvis«. Af udtalelsen fremgår det også klart, at bilaterale aftaler (se pkt. 1.2) »må anses for at være forenelige med den multilaterale proces og kan endog på længere sigt styrke denne«.

1.5 Erfaringerne viser, at der er gensidige fordele af samarbejde og dialog med internationale partnere i forskellige dele af verden. Det baner vejen for en bedre gensidig forståelse og en mere effektiv tilgang til de udfordringer og problemer, der skal løses. I denne forbindelse understreger EØSU det formålstjenlige i en større inddragelse af arbejdsmarkedsparterne og civilsamfundsorganisationerne på såvel europæisk plan som i tredjelandene. De bør således deltage i processen med at evaluere bæredygtigheden af frihandelsaftaler med ASEAN-landene og indvirkningen på de sociale grupper, som er mest sårbare over for konkurrencen, samt behovet for at fremme civilsamfundets konsolidering og bæredygtig udvikling i forbindelse med den »strukturerede dialog« mellem EU og ASEAN Det skal i denne forbindelse understreges, at forbindelserne med EU har givet de bedste resultater i de ASEAN-lande, hvor civilsamfundsorganisationerne er stærkest rodfæstet (f.eks. Indonesien, Thailand og Filippinerne). Nu gælder det om at finde effektive samarbejdsformer også med de svagere civilsamfundsorganisationer i de øvrige lande i regionen.

1.6 Her håber EØSU, at det i samarbejde med de andre EU-institutioner kan spille en rolle som igangsætter, formidler og vejleder med det mål at styrke dialogen med civilsamfundet i ASEAN-landene, især når det gælder de mest sårbare områder, og det tilbyder hermed at spille en sådan rolle. Denne indsats kan utvivlsomt blive lettere og mere virkningsfuld, hvis den gennemføres i et tæt integreret samarbejde med EU's nye diplomattjeneste for EU's eksterne forbindelser.

1.7 Udvalget foreslår, at der etableres en integreret og rummelig platform for arbejdsmarkedets organisationer i EU og ASEAN til støtte for hovedtemaerne i den interregionale integrationsproces og for at styrke de organisationer, der har gjort sig til talsmand for de lokale civilsamfunds behov, især i de lande, hvor sådanne organisationer står svagere. Et sådant nyt instrument for samarbejde mellem civilsamfundets aktører i EU og ASEAN vil kunne bidrage til en integreret strategi for kapacitetsopbygning gennem udveksling af erfaringer fra konkrete casestudier og forskellige aspekter af integrationsprocessen: sociokulturel dialog, videnskabeligt og industrielt samarbejde, almene tjenesteydelser, katastrofeforvaltning osv.

1.8 Udvalget foreslår i dette øjemed at undersøge muligheden for – eventuelt under inddragelse af Asean Foundation (4) og/eller Asia Europe Foundation (ASEF) (5) – at oprette en europæisk fond, som specifikt beskæftiger sig med den sociale, civile, faglige og tværkulturelle dialog mellem EU og ASEAN. Med et realistisk årligt aktivitetsprogram vil en sådan fond kunne have en nyttig overvågende funktion til gavn for interesserede offentlige institutioner i EU.

1.9 På kort sigt foreslår EØSU endvidere indførelsen af en »Årsrapport«, hvori der gøres status over de deltagelsesbaserede modeller og systemer i ASEAN for at fastslå, hvilke fremskridt der er gjort, med et specifikt fokus på emner såsom fødevaresikkerhed, vandforsyning og sundhed osv. Rapporten kunne være en tilbagevendende anledning til screening og overvågning af de aktiviteter, der konkret er iværksat for at fremme den sociokulturelle dimension, og kunne også gøre det lettere at sammenholde disse med lignende modeller og foranstaltninger iværksat af de store internationale organisationer, først og fremmest FAO, men også af andre globale aktører (som f.eks. USA, Japan osv.).

1.10 For at fremme dialogen og det institutionelle samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter foreslår Udvalget endvidere, at der indføres en permanent dialog mellem embedsmænd i ASEAN og EØSU-medlemmer for at bane vejen for møder og institutionelt samarbejde på et regelmæssigt grundlag bl.a. i tilknytning til de vigtigste begivenheder i organisationens virksomhed og de vigtigste møder i den strukturerede dialog mellem EU og ASEAN og ASEM. For eksempel bør Kommissionen fremme en vedvarende dialog med repræsentanterne for ASEAN-landenes regeringer på alle niveauer og repræsentanterne for det organiserede europæiske civilsamfund (og de respektive nationale) på grundlag af et fælles og realistisk aktivitetsprogram (f.eks. debatter om EØSU's udtalelser i ASEAN-landene). Resultaterne af disse aktiviteter bør underkastes kvalitative og kvantitative evalueringer, der er lette at forstå og affattet på alle EU-landenes og ASEAN-landenes sprog. Et EU-ASEAN forum oprettet på EØSU's initiativ vil kunne vække flere institutioners og offentlige og private organers interesse.

2.1 ASEAN har siden sin grundlæggelse og indtil i dag støt og roligt udviklet sig til en fuldvoksen organisation med en ændret og mere kompleks opbygning. ASEAN blev skabt i den geopolitiske situation under den kolde krig for at sikre den territoriale sikkerhed, legitimere stater, som for nyligt havde opnået selvstændighed, samt fremme multilateralismen. Siden har den efterhånden udvidet sin virksomhed til at omfatte regional integration på det økonomiske og handelsmæssige område for derefter - også i lyset af den økonomiske krise i 1997 - at tage skridt til en mere avanceret integrationsproces af institutionel, politisk-økonomisk og sociokulturel art.

2.2 EU har lige siden Rom-traktaten og i endnu højere grad efter indførelsen af den fælles valuta og udvidelsen mod øst været et naturligt forbillede for ASEAN, og den strukturerede dialog mellem EU og ASEAN har givetvis influeret på den seneste udvikling i integrationen i Sydøstasien. ASEAN-charteret af 15. december 2008 (6) gav organisationen status som juridisk person. På det 14. topmøde mellem ASEAN-landenes stats- og regeringschefer i 2009 blev der udformet en køreplan for gennemførelsen af et fælles marked inden 2015. ASEAN-fællesskabet har således en struktur med tre søjler: økonomisk fællesskab (AEC), politisk og sikkerhedsmæssigt fællesskab (APSC) og sociokulturelt fællesskab (ASCC) (7).

2.3 Gennemførelsen af det økonomiske fællesskab sker efter handelsliberaliseringen i henhold til AFTA-aftalen (ASEAN Free Trade Area) og liberaliseringen af investeringer inden for ASEAN, som er fastlagt i AIA-aftalen (ASEAN Investment Area) - med en overgangsperiode på 5 år for CLMV-landene (8). Det politiske fællesskab og sikkerhedspolitikken er fortsat grundlæggende et mellemstatsligt anliggende. Det sociokulturelle samarbejde vedrører først og fremmest samarbejdet på uddannelsesområdet, udvikling af menneskelige ressourcer, informations- og kommunikationsteknologi, offentlig tjeneste, sociale systemer, fattigdomsbekæmpelse, fødevaresikkerhed, forebyggelse og overvågning af smitsomme sygdomme, forvaltning af naturkatastrofer, beskyttelse af mindreåriges, kvinders og handicappedes rettigheder og miljøbeskyttelse.

2.4 Den institutionelle styrkelse af ASEAN er gået hånd i hånd med organisationens voksende internationale rolle. Den 1. januar 2010 trådte frihandelsaftalerne med Australien og New Zealand, med Kina og med Indien i kraft. Aftalen med Australien og New Zealand (ASEAN-Australia-New Zealand Free Trade Area, AANZFTA) omfatter liberalisering af handelen med varer (99 % af importen fra Indonesien, Malaysia, Filippinerne og Vietnam), tjenesteydelser og investeringer.

2.5 Aftalen med Kina (China ASEAN Free Trade Area, CAFTA) omfatter ophævelse af tolden for 7 000 varegrupper (omkring 90 % af toldpositionerne) og skaber dermed et integreret marked med en ca. 1,9 mia. mennesker og en handelsomsætning på ca. 4,5 mia. dollars. Der er fastsat en overgangsperiode indtil 2015 for CLMV-landene.

2.6 Aftalen med Indien (ASEAN India Trade In Goods, TIG) omfatter en gradvis toldliberalisering for over 90 % af handelsvarerne, herunder for »specielle produkter« såsom palmeolie, kaffe, te og peber. Også i dette tilfælde betyder aftalen, at der skabes et gigantisk integreret marked bestående af 1,8 mia. mennesker.

2.7 ASEAN har endvidere tætte forbindelser i form af politisk og økonomisk samarbejde med Sydkorea, Japan og Kina (ASEAN-gruppen+3) og med USA, der som bekendt stadig har strategiske interesser i den sydøstlige del af Stillehavet og allerede har indgået en frihandelsaftale med Singapore. Af særlig strategisk interesse er præsident Obamas forslag (forhandlingerne har været i gang siden marts) om at udvide Trans-Pacific-Partnerskabet (TPP) (i dag bestående af Brunei, Chile, New Zealand and Singapore) også til USA såvel som Australien, Peru og Vietnam.

3.1 Betydningen af forbindelserne mellem EU og ASEAN fremgår klart af de handelsmæssige og finansielle forbindelser mellem de to geoøkonomiske blokke. I meddelelsen »Det globale Europa« fra 2006 har Kommissionen opført ASEAN blandt de prioriterede markeder i betragtning af det store vækstpotentiale: i perioden 2004-2008 steg handelen med varer og tjenesteydelser mellem EU og ASEAN med over 25 % og nåede i 2008 op på 175 mia. EUR (data fra GD Handel).

3.2 ASEAN er i dag EU's tredjestørste handelspartner efter USA og Kina, med en andel på ca. 7 % af den samlede import. EU har et betydeligt underskud på handelsbalancen over for ASEAN, som beløb sig til ca. 25 mia. EUR i 2008 (data fra Eurostat). EU importerer især maskineri (29,2 mia. EUR i 2008) og landbrugsvarer (12,4 mia. EUR i 2008), mens balancen er positiv, når det gælder tjenesteydelser (+2,6 mia. EUR i 2007, data fra Eurostat).

3.3 Hvad angår investeringerne var der i perioden 2005-2008 en værdistigning i kapitalbevægelserne på 200 % (idet de nåede op på en samlet værdi af 105,4 mia. EUR, data fra Eurostat). Europæiske investorer bidrager med ca. 27 % af de samlede direkte udenlandske investeringer i ASEAN. Langt størstedelen heraf går til Singapore (65 %) efterfulgt af Malaysia (9 %) Thailand, Indonesien, Brunei og Vietnam (hver især med 5-7 %), mens under 1 % går til de andre lande. I samme periode har man dog også set en betydelig stigning i investeringerne fra ASEAN til EU, som er vokset fra 29,7 til 43,6 mia. EUR i 2007 (data fra Eurostat). 85 % af kapitalbevægelserne fra ASEAN stammer dog alene fra to lande: Singapore og Malaysia (9).

3.4 Trods væksten i de kommercielle og finansielle forbindelser opretholder ASEAN-markederne store barrierer af såvel toldmæssig som anden art. En fjernelse af disse barrierer gennem iværksættelse af en frihandelsaftale mellem EU og ASEAN ville give EU klare fordele, især på tjenesteydelsesområdet, men ASEAN-landene ville også nyde godt heraf, ganske vist i forskellig grad, men tendensen går i retning af, at fordelene øges i takt med uddybningen af integrationen (se TSIA, GD Handel) (10).

3.5 De handelsforhandlinger, der blev påbegyndt i juli 2007 mellem EU og 7 ASEAN-lande, som ikke er LDC-lande (11), blev dog i fælles forståelse sat i bero i marts 2009: de store forskelle mellem ASEAN-partnerne økonomisk set (store forskelle i menneskelig udvikling; gennemsnitlig levealder; fattigdomsniveau; prioritering af offentlige udgifter), de forskelligartede handelspolitikker, men også store forskelle af politisk art (man behøver blot at tænke på militærdiktaturet og menneskerettighedsspørgsmålet i Burma/Myanmar) har vist sig at være uoverstigelige hindringer også for handelsforhandlingerne. I dette spørgsmål indtager Udvalget samme holdning som Europa-Parlamentet, der i januar 2008 gik imod undertegnelse af en handelsaftale med Burma/Myanmar under det nuværende militærregime.

3.6 I kontrast til tilbagegangen for den økonomiske og handelsmæssige integration er der på det seneste sket en gradvis styrkelse af forbindelserne mellem EU og ASEAN på det politiske og institutionelle plan - dog udelukkende af mellemstatslig karakter. Her skal der henvises til »ASEAN-EU Programme for Regional Integration Support« (fase I og fase II) (12); initiativet »Trans Regional EU-ASEAN Trade iniziative« (TREATI) (13) og »Regional EU-ASEAN Dialogue Instrument« (READI) (14).

3.7 Ud over disse aftaler har de to organisationer afgivet en fælles erklæring om bekæmpelse af terrorisme (14. ministermøde i 2003) (15), og på det 16. ministermøde i Nürnberg den 15. marts 2007 vedtog de en fælles handlingsplan (Nürnberg-handlingsplanen for 2007-2012).

3.8 EU og ASEAN har endvidere et politisk samarbejde, som foregår på fælles møder mellem de respektive udenrigsministre og højtstående embedsmænd. Den 27.-28. maj 2009 blev der på det 17. møde mellem udenrigsministrene fra EU og ASEAN, som blev afholdt i Phnom Penh (Cambodia) gjort status over gennemførelsen i de to første år af handlingsplanen fra Nürnberg og taget nye spørgsmål op (såsom den globale recession og risikoen for panepidemi forårsaget af A/H1N1-virussen). Mødet mundede ud i vedtagelsen af et nyt dokument, som fastsætter prioriteter og mål for 2009-2010: den såkaldte Phnom Penh-agenda.

3.9 Skønt det ligger uden for dialogen mellem EU og ASEAN, skal dog også nævnes den positive erfaring med ASEM (Asia-Europe Meeting), som stadig er den vigtigste kanal for multilaterale forbindelser mellem Europa og Asien (16). Ud over afholdelsen af toårlige bilaterale topmøder på regeringsniveau (17), er ASEM også vært for Asia Europe People’s Forum, Asia-Europe Parliamentary Partnership og Asia-Europe Business Forum. ASEM har også en internetplatform for videnskabeligt samarbejde inden for uddannelse og forskning: Trans-Eurasia Information Network, TEIN) (18).

4.1 Uden at være udtømmende anser Udvalget det for nyttigt at fokusere på nogle prioriterede og kritiske emner, der anses for strategiske for den fremtidige udvikling i forbindelserne mellem EU og ASEAN, med det mål at foreslå retningslinjer og konkrete indsatsområder.

4.2 Som sagt er handelsforhandlingerne mellem EU og ASEAN i dag sat i bero. For at fastholde sit engagement i regionen har EU indledt forhandlinger om frihandelsaftaler af bilateral art med nogle af ASEAN's medlemsstater (begyndende med Singapore og Vietnam).

4.2.1 Man kan ikke komme uden om, at ASEAN-landene stadig er meget forskelligartede, såvel ud fra et politisk-institutionelt synspunkt (i ASEAN findes der demokratiske og autoritære regimer side om side, foruden egentlige militærdiktaturer som i tilfældet med Burma/Myanmar), som ud fra et økonomisk synspunkt (der er f.eks. en klar forskel – i henseende til alle indikatorer for socioøkonomisk udvikling – mellem ASEAN 6-gruppens økonomier og de 4 nye CLMV-lande). Desuden har ASEAN-institutionerne (sekretariat og formandskab) ikke noget handelsmandat. Desuden er der tvivl om, hvor store sociale omkostninger en dybtgående økonomisk integration kan påføre CLMV-landene (19).

4.2.2 Dog vil den bilaterale løsning altid være den »næstbedste« løsning i ordets egentlige forstand og udelukkelsen af nogle lande fra forhandlingerne (Burma, Cambodia og Laos) er blevet skarpt kritiseret af ASEAN-landene selv. Endvidere er det vigtigt at styre i retning af egentlige forhandlinger i regionalt regi for at styrke Europas tilstedeværelse i regionen og for også at bane vejen for en større dialog med Kina i betragtning af de tætte bånd mellem økonomierne i regionen. Set i dette perspektiv bør indgåelsen af bilaterale aftaler med ASEAN-landene udelukkende ses som det første skridt hen imod et bredere regionalt baseret politisk-økonomisk partnerskab. Dette er begrundet dels i, at Asien – og indirekte forbindelserne mellem EU og Kina – har central betydning for den internationale politisk-økonomiske balance, dels i de sydøstasiatiske landes ønske om at skabe et fælles marked inden 2015 - et mål, som EU støtter teknisk og finansielt.

4.3 EU er ved at forhandle med ASEAN-landene om specifikke aftaler om udvidet samarbejde (Partner and Co-operation Agreements-PCA'er) og støtter ASEAN-initiativet for integration (IAI) såvel som initiativerne vedrørende de subregionale vækstregioner (20). Endvidere er samarbejdet blev udbygget på undervisnings- og erhvervsuddannelsesområdet først og fremmest med det mål at højne undervisningsstandarden, fremme tilegnelsen af fremmedsprog og anvendelsen af moderne informations- og kommunikationsteknologier (21).

4.3.1 I betragtning af det følsomme spørgsmål om fødevaresikkerhed agter EU at intensivere samarbejdet med FAO på dette område. FAO har allerede i samarbejde med ASEAN udarbejdet en »ASEAN Integrated Food Security Framework« (AIFS) og en tilhørende strategisk handlingsplan, »Strategic Plan of Action for Food Security« (SPA-FS) og er netop ved at gennemføre 10 landestudier om krisens følger i henseende til fødevaresikkerhed i regionen. FAO er netop ved at udarbejde en fælles hensigtserklæring med ASEAN for at formalisere de gensidige forbindelser og fremme teknisk bistand vedrørende fødevaresikkerhed i regionen.

4.3.2 I betragtning af regionens sårbarhed over for eksterne chokpåvirkninger og det forhold, at gennemførelsen af aftaler om handelsliberalisering sandsynligvis vil få yderligere konsekvenser for visse udsatte medlemslande og befolkningsgrupper, som er særligt følsomme over for konkurrence, er det nødvendigt at være mere opmærksom på disse aspekter af det økonomiske samarbejde - også når det gælder vidensdeling med andre internationale institutioner og forskningscentre.

4.4 Det politiske samarbejde mellem EU og ASEAN er fortsat af snæver mellemstatslig karakter og foregår via regelmæssige (toårige) møder mellem de respektive udenrigsministre og højtstående embedsmænd. Disse ministermøder har dog bidraget til et større fodslag mellem de udenrigspolitiske holdninger. EU har f.eks. anmodet om adgang til »ASEAN Treaty of Amity and Co-operation«, og ASEAN er med dette for øje gået med til at udvide traktaten til overnationale juridiske enheder.

4.4.1 Hvad angår det sociokulturelle samarbejde er det for toårsperioden 2009-2010 omfattet af Phnom Penh-agendaen, som fastsætter fælles mål på forskellige områder: fra sundhedssikkerhed til forskning og teknologi, erhvervsuddannelse og beskyttelse af kunst- og kulturarven. Dog er civilsamfundet paradoksalt nok inddraget i meget beskeden grad, selv når det gælder socialt samarbejde. Faktisk mangler der i dag fora, hvor arbejdsmarkedets parter og de øvrige borgere kan give fuldt udtryk for de forskellige krav og forventninger til den nuværende situation og fremtidsudsigterne for samarbejdet mellem EU og ASEAN (22).

4.4.2 Endelig hvad angår beskyttelsen af menneskerettighederne kan man kun bifalde den nylige nedsættelse (med ASEAN-charterets ikrafttræden) af en mellemstatlig kommission om menneskerettigheder. Skønt der er tale om et organ, som (i hvert fald foreløbigt) ikke har nogen håndhævelses- eller sanktionsbeføjelser og således snarere har til opgave at fremme disse rettigheder end at beskytte dem, så er der uden tvivl tale om et første skridt i retning af en mere omfattende beskyttelse af menneskerettighederne, som organisationen nødvendigvis må nå frem til i de kommende år. Udvalget understreger dog, at det i lyset af den nuværende situation på menneskerettighedsområdet ikke er muligt at komme videre med forhandlinger med det nuværende militærdiktatur i Burma/Myanmar.

Bruxelles, den 26. maj 2010

Mario SEPI

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(2) Se Kommissionens meddelelse: »Det globale Europa - I konkurrencen på verdensmarkedet« fra 2006.

(3) Man kan selvfølgelig ikke sammenligne de to situationer, men kapitel 13 i EU's frihandelsaftale med Sydkorea kan betragtes som en nyttig referenceramme.

(4) ASEAN Foundation blev oprettet den 15. december 1997 i Kuala Lumpur i anledning af organisationens 30-års jubilæum. Den arbejder for forbedring af livsvilkårene og velfærden for befolkningerne i Sydøstasien og formidler større bevidsthed om fordelene ved den regionale integrationsproces via skabelsen af direkte kontakt mellem mennesker og samarbejde mellem sociale og videnskabelige institutioner.

(5) Asia-Europe Foundation (ASEF) blev grundlagt i 1997 af ASEM-landene. Den arbejder for dialog og samarbejde mellem befolkningerne i Asien og Europa ved at fremme udveksling på det kulturelle, intellektuelle og menneskelige plan med inddragelse af civilsamfundene i de pågældende lande og samfund.

(6) Se The ASEAN Charter, Singapore, 20. november 2007. Denne konstitutionelle traktat udgør organisationens fundament. Charteret består af en præambel, 13 kapitler og 55 artikler.

(7) Se ASEAN Economic Community (AEC) Blueprint (Singapore, 20. november 2007); ASEAN Political-Security Community (APSC) Blueprint (Cha-Am, 1. marts 2009) og ASEAN Socio-Cultural Community (ASCC) Blueprint (Cha-Am, 1. marts 2009).

(8) Akronymet CLMV står for de nyeste medlemmer af organisationen (Cambodia, Laos, Myanmar og Vietnam).

(9) Af de 18 multinationale ASEAN-selskaber, som er blandt verdens 100 største, har 11 sæde i Singapore og 6 i Malaysia (data fra UNCTAD).

(10) GD Handel, »Trade Sustainability Impact Assessment (TSIA) of the FTA between the EU and ASEAN«, juni 2009, TRADE07/C1/C01 – Lot 2.

(12) L’ASEAN-EU Programme for Regional Integration Support (APRIS I), der blev undertegnet i Jakarta i september 2003 med et budget på 4,5 mio. EUR, som skulle anvendes til opfyldelse af målene i Vientiane-handlingsprogrammet, oprettelse af én enkelt ASEAN-instans til harmonisering af toldprocedurerne, begrænsning af de tekniske handelshindringer, harmonisering af kvalitetsstandarderne i regionen og teknisk assistance til ASEAN-sekretariatet. De vigtigste må for APRIS II (se ASEAN-EU Programme for Regional integration Support (APRIS)-Phase II, Jakarta, november 2006) er derimod: på handelsområdet at fremme harmoniseringen af ASEAN-standarderne med de internationale standarder; på investeringsområdet at fremme vedtagelsen af en handlingsplan for at fremskynde nedbrydningen af barriererne for kapitaltilførsler og for den fri bevægelighed for kapital i regionen; på det institutionelle område at fremme en styrkelse af ASEAN-mekanismen for bilæggelse af tvister og bistå ASEAN-sekretariatet for at sikre, at det kan udføre sine opgaver effektivt. APRIS II gælder for treårsperioden 2006-2009 og EU har ydet 8,4 mio. EUR i finansiel støtte. I 2007 blev der bevilget yderligere 7,2 mio. EUR til initiativer, der indgik i APRIS II-planen, især med henblik på etablering af fælles standarder i regionens lande inden for sektorerne landbrugsfødevarer, elektronik, kosmetik og træprodukter.

(13) Programmet for teknisk assistance fra EU til landene i Sydøstasien med henblik på opnåelse af ASEAN's integrationsmål på områderne normer for landbrugsprodukter og fødevarer samt industriprodukter og vedrørende tekniske handelshindringer. Se »Trans-Regional EU-ASEAN Trade Initiative«, Luang Prabang, 4. april 2003.

(14) READI vedrører alle ikke-kommercielle samarbejdsemner og støtter dialogen på områder af fælles interesse såsom informationssamfund; Klimaforandring; civil luftfartssikkerhed; Beskæftigelse og sociale anliggender; energi, videnskab og teknologi.

(15) Se »Joint Declaration on Cooperation to Combat Terrorism«, Bruxelles, den 27.-28. januar 2003.

(16) De nuværende 45 medlemmer af ASEM tegner sig for ca. halvdelen af verdens samlede BNP, ca. 60 % af verdens befolkning og ca. 60 % af verdenshandelen (tal fra Europa-Kommissionen).

(17) Det 8. topmøde finder sted i Bruxelles til oktober og vil dreje sig om emnet »bedre livskvalitet«.

(18) TEIN3-projektet (http://www.tein3.net/) har en portal, der skal fremme videnskabeligt samarbejde mellem ca. 8 000 forskningscentre og videnskabelige institutioner i Asien-Stillehavsregionen og deres deltagelse i fælles projekter med partnere i Europa. Det telematiske forskningssamarbejde mellem Europa og Asien er tilsluttet GÉANT-netværket.

(19) I overensstemmelse med den »differentierede særbehandling«, som er vedtaget i WTO, er EU rede til at tage hensyn til partnerlandenes forskellige udviklingsniveauer. Man må huske på, at eksporten fra Laos og Cambodia allerede har præferenceadgang til EU-markedet takket være initiativet »Everything but Arms«.

(20) For tiden er der 5 igangværende projekter med et samlet budget på 55,5 mio. EUR.

(21) Prioritering af projekter inden for erhvervsuddannelse, transport, energi og bæredygtig udvikling. Se »Regional EU-ASEAN Dialogue Instrument«, Kuala Lumpur, 2005.

(22) Der er kun én lille undtagelse, nemlig »ASEAN-EU Business Network«, med sæde i Bruxelles, som blev oprettet i 2001 for at fremme handelsforbindelserne mellem parterne.