[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 25.11.2010

KOM(2010) 687 endelig

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG

ÅRSRAPPORT FOR 2009 OM ANVENDELSEN AF INSTRUMENTET TIL FØRTILTRÆDELSESBISTAND (IPA)SEC(2010) 1430

Resumé

Denne rapport beskriver de aktiviteter, der blev iværksat i forbindelse med anvendelsen af instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) i løbet af 2009. Den giver et generelt overblik over udviklingen og indeholder bl.a. visse overvejelser vedrørende fremtidige perspektiver.

Som det fremgår af rapporten, tog Kommissionen i 2009 konkrete skridt til at forbedre IPA's effektivitet, virkning og bæredygtighed ved at bane vej for en sektorbaseret tilgang til strategisk planlægning og programmering, ved at forbedre donorkoordinationen og ved at øge modtagerlandenes ejerskab. En bedre udformning og gennemførelse af politikker vil forbedre den politiske dialog og bidrage til opnåelsen af bedre resultater i Vestbalkans, Tyrkiets og Islands EU-integrationsproces.

I baggrundsdokumentet til denne rapport[1] (afsnit I og II) findes der – efterfulgt af finansielle oplysninger (afsnit III) – nærmere oplysninger om programmeringen og gennemførelsen af specifikke programmer og flerlandeprogrammer i rapporteringsperioden. I indledningen til baggrundsdokumentet erindres der desuden om den overordnede ramme for det finansielle IPA-instrument.

* * *

TILBAGEBLIK OVER ÅRET

Udvidelsesprocessen i hovedtræk

2009 var et år med stabilitet og sikkerhed på Vestbalkan og i Tyrkiet, og der var en positiv udvikling på områderne mobilitet og naboskabsforbindelser. I kølvandet på den verdensomspændende finansielle og økonomiske krise bidrog Kommissionen til at sikre den makroøkonomiske stabilitet i regionen ved bl.a. at indføre en finansiel krisepakke for regionen, herunder direkte budgetstøtte til Serbien, som blev finansieret via IPA.

I rapporteringsperioden indgav Albanien (april), Island (juli)[2] og Serbien (december) ansøgning om EU-medlemskab, og Kroatien gjorde yderligere fremskridt for at nå de sidste stadier af tiltrædelsesforhandlingerne. Montenegro, Serbien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien opnåede visumfri indrejse til Schengenområdet efter opfyldelse af betingelserne i køreplanerne for visumliberalisering. Kommissionen fortsatte samarbejdet med Albanien og Bosnien-Hercegovina med henblik på ophævelse af deres visumpligt.

Der var dog fortsat udfordringer. I 2009 havde landene på Vestbalkan og Tyrkiet stadig i forskellig grad et stort arbejde foran sig for at opfylde de fastsatte tiltrædelseskriterier og -vilkår. Reformtempoet var ofte langsomt, og den internationale økonomiske krise vanskeliggjorde situationen yderligere.

I dokumentet "Udvidelsesstrategi og vigtigste udfordringer 2009-2010" og i de ledsagende statusrapporter[3], som blev offentliggjort i oktober 2009, fremlagde Kommissionen sin vurdering af kandidatlandenes og de potentielle kandidatlandes fremskridt med opfyldelsen af henholdsvis tiltrædelsesvilkårene og bestemmelserne i stabiliserings- og associeringsaftalerne. Konklusionerne og henstillingerne i denne meddelelse fra Kommissionen blev i store træk godkendt af Rådet i december 2009.

Den vigtigste strategiske udvikling for en forbedret formidling af IPA-bistand: opnåede erfaringer efter to år

I 2009 overvejede Kommissionen på ny effektiviteten af planlægningen og programmeringen af førtiltrædelsesbistanden, hvilket åbnede op for nye tilgange.

På en konference om donorkoordination i Tirana den 2. april 2009 blev der gjort status over fremskridtene med at fremme donorkoordinationen i modtagerlandene. På konferencen blev styrkerne og svaghederne ved de eksisterende koordinationsmekanismer på nationalt og regionalt plan analyseret, og der blev fremsat konkrete anbefalinger til at opnå en bedre koordination og bistandseffektivitet. Desuden drøftedes mulighederne for at forbedre den strategiske programmering og harmoniseringen af bistanden, og der blev talt om de nationale udviklingsplaner og de EU-integrationsplaner, som modtagerne af førtiltrædelsesbistand har vedtaget, og de flerårige vejledende planer.

På en konference om effektiv støtte til udvidelsen, som Kommissionen og det svenske EU-formandskab i fællesskab afholdt i Bruxelles den 19. oktober 2009, blev de bredere aspekter af dagsordenen for bistandseffektivitet gennemgået, og konklusionen var, at en tilgang til programmering af bistand, der er baseret på støttemodtagernes behov og strategier, kunne være med til at øge førtiltrædelsesbistandens effektivitet. Det blev konkluderet, at en sådan tilgang ville være gavnlig, ikke kun i forhold til førtiltrædelsesprioriteterne, men også som en hjælp til at imødegå konsekvenserne af finanskrisen, og eftersom visse donorer på Vestbalkan var bedre rustet til hurtigt at tage hånd om disse vanskeligheder, ville en tæt donorkoordination gøre det muligt at målrette bistanden under IPA på den mest effektive og komplementære måde.

Evalueringsrapporterne om programmering og anvendelse af såvel bistand under IPA som tidligere førtiltrædelsesbistand (se afsnit 3 nedenfor) viste sig også at være værdifulde i forbindelse med overvejelserne om bedre måder at sikre opfyldelsen af de overordnede bistandsmål på.

Rapporternes konklusion var, at Kommissionen for at øge den samlede virkning i stigende grad skulle ændre tilgangen til førtiltrædelsesbistand, så den fra overvejende at have været projektbaseret blev mere helhedsorienteret og politikbaseret . Kommissionen besluttede i november gradvist at indføre den sektorbaserede tilgang i planlægningen af IPA. Indsatsen blev styrket i løbet af 2010 for at bidrage til den strategiske planlægning og programmering af bistanden (der findes nærmere oplysninger i afsnit 3 nedenfor) og vil fortsætte i 2011.

I december 2009 godkendte Rådet (almindelige anliggender) konklusionerne i ovennævnte dokumenter og gav dermed sin politiske opbakning til denne nye sektorbaserede planlægning af IPA: "Rådet […] understreger den afgørende forbindelse mellem de udvidelsespolitiske prioriteter og den finansielle bistand, i overensstemmelse med resultaterne af de seneste konferencer, der tager sigte mod at forbedre bistandseffektiviteten, og hilser Kommissionens bestræbelser på at tilpasse de årlige IPA-programmer nøjere efter de prioriteter, der er identificeret i fremskridtsrapporterne."

Det fremgår også af evalueringsrapporternes konklusioner, at IPA-programmeringen allerede var strømlinet i 2009 og kendetegnet ved færre og større projekter, som skulle gøre det lettere at styre gennemførelsen og øge effektiviteten og synligheden. Der var fortsat primært fokus på opbygning af institutioner, særlig – og i overensstemmelse med udvidelsesstrategien – på områder vedrørende retsstaten. Den socioøkonomiske udvikling forblev også en vigtig prioritet, navnlig i lyset af den økonomiske krise. Der blev vedtaget en krisepakke for Vestbalkan og Tyrkiet og ydet budgetstøtte til Serbien i tilknytning til en IMF-aftale.

PROGRAMMERING OG ANVENDELSE AF IPA: ET GENERELT OVERBLIK

Strategisk planlægning og programmering

Den flerårige vejledende finansieringsplan

Nedenstående tabel viser IPA-bevillingerne for 2009 i mio. EUR for de enkelte modtagerlande og komponenter samt for flerlandeprogrammerne som ajourført i den flerårige vejledende finansieringsplan for 2011-2013[4]. Tallene omfatter overførsler mellem komponent I og II i løbet af 2009.

Tabel 1: Bevillingerne for 2009 efter modtager og komponent (i løbende priser i mio. EUR)

Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien | 39,3 | 4,4 | 20,8 | 7,1 | 10,2 | 81,8 |

Oplysninger vedrørende grundlaget for fordelingen af midlerne efter modtagerland og komponent kan findes i Kommissionens meddelelse om den flerårige vejledende finansieringsplan.

Flerårige vejledende planer

De flerårige vejledende planer for 2009-2011 blev i løbet af første halvår 2009 forelagt for IPA-forvaltningsudvalget med henblik på en udtalelse, nemlig i marts (de flerårige vejledende planer for Albanien, Bosnien-Herzegovina, Serbien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro og Kosovo) og i april (de flerårige vejledende planer for Kroatien, Tyrkiet og flerlandeprogrammerne). Med én undtagelse, som skyldtes en beslutning om ikke at udarbejde en udtalelse, udtalte medlemsstaterne sig alle positivt om dokumenterne, og Kommissionen vedtog dem i juni og juli.

Ligesom i de foregående år og i overensstemmelse med artikel 6, stk. 5, i IPA-forordningen blev de vigtigste prioriteter inden for hver komponent som fastsat i de eksisterende flerårige vejledende planer for 2008-2010 taget op til revision. Der var udbredt kontinuitet , eftersom udviklingen i EU, i regionen og andre steder ikke gav anledning til væsentlige ændringer. De nationale myndigheder og andre relevante interessenter (medlemsstaterne, internationale finansielle institutioner, potentielle støttemodtagere og civilsamfundet) blev hørt i forbindelse med revisionen.

Med hensyn til bistandens omfang under komponent I var evnen til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskab/gennemføre EU-retten fortsat kandidatlandenes prioritet på lige fod med de politiske kriterier for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens vedkommende. Tyrkiet prioriterede dernæst dialogen med civilsamfundet og Kroatien de politiske kriterier. Med hensyn til de potentielle kandidatlande prioriterede Serbien, Montenegro og Kosovo de økonomiske kriterier, mens prioriteten i Albanien og Bosnien-Herzegovina var evnen til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskab og for sidstnævnte land også de politiske kriterier. For Serbiens, Kosovos og Albaniens vedkommende kom dernæst de politiske kriterier, mens Montenegro rettede lige stort fokus på dette område og på europæiske standarder.

I IPA-forvaltningsudvalget drøftede Kommissionen og medlemsstaterne, hvordan der kunne rettes større opmærksomhed på følgende aspekter i programmeringsdokumenterne:

– udnytte de opnåede erfaringer med godkendelse af decentraliseret gennemførelse i kandidatlande i forbindelse med godkendelsesprocessen i andre modtagerlande; generelt og i højere grad tilpasse den decentraliserede forvaltning til systemerne i modtagerlandene for at styrke ejerskabet og absorptionskapaciteten; undlade at fastsætte en tidsramme for godkendelse

– gøre tydeligere opmærksom på de forventede resultater i forbindelse med styrkelsen af de europæiske integrationsstrukturer, ud over kravene for tiltrædelse af EU; i større udstrækning inddrage de europæiske integrationsstrukturer i programmeringen og sammenholde dem med de nationale tiltrædelsesrelaterede prioriteter; sikre en nærmere tilpasning af førtiltrædelsesbistanden til den nationale strategiske planlægning eller i mangel heraf fokusere på at styrke regeringens systemer til styring af planlægningen, budgetteringen og indsatsen

– fortsætte bestræbelserne på at udpege et begrænset antal prioriteter eller "topprioriteter", der aftales med regeringen; rette større opmærksomhed på de opnåede erfaringer, udarbejde nye målsætninger og fastlægge forventede resultater og målbare indikatorer

– overveje at revidere programmeringen i tilfælde af problemer med absorptionskapaciteten under hensyntagen til muligheden for at opnå de forventede resultater inden for tidsrammen for de flerårige vejledende planer; styrke kapaciteten for regionaludvikling

– styrke indsatsen for at øge arbejdsdelingen og styrke donorpartnerskabet gennem væsentlig bilateral og multilateral bistand på nøgleområder; forbedre høringsprocessen med modtagerlandene yderligere på grundlag af en klar køreplan, herunder høring af interessenter på et tidligt tidspunkt inden udarbejdelsen af projektdokumenterne

– fastsætte klarere retningslinjer for håndtering af tværgående spørgsmål, bl.a. bæredygtig udvikling og specifikke mål på ligestillingsområdet

– sikre større opbakning til projekter, der vedrører de politiske kriterier, reformen af retsvæsenet og bekæmpelsen af korruption; rette øget opmærksomhed på problemer vedrørende offentlige indkøb

– styrke den administrative kapacitet og de administrative strukturer på lokalt plan inden for miljøsektoren yderligere og fremme målet om ligestilling i forbindelse med nyansættelser på miljøområdet (komponent III); præcisere processen for og interessenters indflydelse på analysen af den sociale inklusion og fastlæggelsen af strategien på området (komponent IV); i højere grad prioritere ledernes tilgange og præcisere de horisontale problemstillinger (komponent V)

– styrke den lokale formidling vedrørende flerlandeprogrammernes betydning for tiltrædelsen, bl.a. for at øge det nationale ejerskab af regionale initiativer; sikre regionalt ejerskab og inddragelse af de regionale samarbejdsstrukturer i programmeringsprocessen.

Kommissionen iværksatte i overensstemmelse med disse drøftelser tiltag til styrkelse af høringsmekanismen, forbindelsen mellem de flerårige vejledende planer og de nationale strategier og modtagerlandenes ejerskab. Strukturen i de flerårige vejledende planer vil blive revideret igen for at tage højde for fremskridtene med at skabe en mere sektorbaseret tilgang til finansiel førtiltrædelsesbistand og for at sikre en mere helhedsorienteret programmeringsramme.

Programmering af bistand i 2009

Programmeringsaktiviteterne i 2009 omfattede primært færdiggørelsen og vedtagelsen af nationale/årlige programmer og flerlandeprogrammer under komponent I for IPA 2009 samt påbegyndelsen af forberedelsen af IPA-programmerne for 2010. Med hensyn til programmerne for samarbejde på tværs af grænserne bestod programmeringsaktiviteterne blot i at føje de finansielle bevillinger for 2009 til de igangværende flerårige programmer, der blev vedtaget i 2007. Der var ingen indholdsmæssige ændringer til selve programmerne. Det samme gjaldt programmeringen af komponent III i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og komponent V. Der var til gengæld ingen programmeringsaktiviteter i 2009, hverken under komponent III i Kroatien og Tyrkiet eller under komponent IV, eftersom de eksisterende flerårige programmer allerede var dækket for 2009. Tidligere opnåede erfaringer i alle kandidatlande og potentielle kandidatlande blev generelt anvendt i forbindelse med programmeringen under komponent I (fastlæggelse og definition af projekter). De erfaringer, som støttemodtagerne kunne drage nytte af, omfattede bl.a. behovet for at rette større opmærksomhed på følgende:

– projektets udformning og udvikling (med hensyn til bl.a. adgang til behovsanalyser, udformning, gennemførlighed og markedsundersøgelser; fremhævelse af risici og antagelser; udpegning af støttemodtagere; simple gennemførelsesordninger)

– støttemodtagernes administrative kapacitet og absorptionskapacitet (bl.a. baseret på tidligere resultater og den eksisterende arbejdsbyrde i forbindelse med igangværende Cards- og IPA-projekter)

– ejerskabet , som skal øges ved også at se på støttemodtagernes egne udviklingsstrategier og handlingsplaner og ved på et tidligt tidspunkt at inddrage støttemodtagerne i såvel planlægningen og programmeringen af bistanden som i anvendelsen af den

– bæredygtige resultater gennem nøje planlægning, prioritering og rettidig tilrettelæggelse af handlinger og overholdelse af betingelser

– koordinering på forskellige niveauer , dvs. blandt donorer, med andre tilknyttede aktiviteter og mellem centrale og lokale statslige organer

– antallet af hovedprioriteter , som skal begrænses og nøje tilpasses støttemodtagernes europæiske reformdagsorden

– koblinger til budgettet og udgiftsrammen på mellemlang sigt

– øget overvågning, virkning, synlighed og inddragelse af civilsamfundsspørgsmål og tværgående spørgsmål.

Projektudvælgelsen var baseret på forskellige parametre, der afspejlede ovenstående erfaringer, herunder i) overensstemmelse med de strategiske prioriteter og eksisterende sektorstrategier, ii) fastlæggelse af behov, prioriteter og relevante interessenter i forbindelse med projektudviklingen og -gennemførelsen, iii) projekternes udvikling og bæredygtighed, iv) støttemodtagernes gennemførelseskapacitet, v) prioritering og nøje tilrettelæggelse i overensstemmelse med de politiske og strategiske prioriteter, vi) relevans og virkning, vii) kontinuitet og/eller komplementaritet i forhold til tidligere eller aktuel bistand/andre donorer, viii) ingen overlapninger og ix) nye mulige bistandsområder, der udspringer af politiske eller tekniske dialoger.

Vigtigste begivenheder i forbindelse med programmeringen i 2009 under komponent I:

– I Kroatien var parvist samarbejde (twinning) det foretrukne instrument i forbindelse med projekter vedrørende tilnærmelse af lovgivning, og der forventes en større anvendelse af instrumentet;

– I Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien var der færre kontrakter end i det foregående års program, om end tallet stadig var højt. Kvaliteten af programmeringen blev forbedret;

– 2009-programmeringen i Tyrkiet var baseret på en detaljeret fastlæggelse af trin, kriterier og frister (programmeringsprocesdokumentet). Kommissionen opfordrede til at udforme sammenhængende sektorstrategier for programmeringen og inddrage interesserne i programmeringen gennem sektoropdelte arbejdsgrupper. Ejerskabet blev forbedret, og der blev rettet særlig opmærksomhed mod dialogen med civilsamfundet som reaktion på den økonomiske og finansielle krise, ligesom der blev overført 35 mio. EUR fra komponent I til den fælles krisepakke, bl.a. faciliteten vedrørende energieffektivitet, og ydet et særligt bidrag til støtte for Tyrkiets deltagelse i EU-programmer. Modtagerlandets – principielle – tilslutning til indførelsen af en tidligere forberedelsesfase og flere sektoropdelte arbejdsgrupper samt drøftelser om, hvordan programmeringen kan gøres mere strategisk og politikrelevant, var til gengæld foreløbig ikke blevet fulgt op af en aftale om konkrete foranstaltninger. Det var afgørende for støttemodtageren at fastholde fleksibiliteten på grundlag af de kommende behov i de sektorer, der modtager støtte, ved at anvende programmeringen til at fremme reformer i alle ministerier. Der var som udgangspunkt en tredjedel færre projektforslag end i 2008 (en tendens, der blev bekræftet i forbindelse med programmeringen for 2010), og der var fortsat behov for støtte fra Kommissionen for at sikre en tilstrækkelig udvikling i dem.

Situationen forventes at blive bedre, efter at der i juli 2009 blev vedtaget en lov, som beskriver opbygningen af og pligterne i den ansvarlige gennemførelsesstruktur. Den gradvise indførelse af sektorbaserede tilgange til planlægningen og programmeringen af bistand forventes at øge ejerskabet og styrke koblingen mellem den finansielle bistand og de politiske prioriteter. Landet vil også tilstræbe at fastsætte mere relevante og målbare indikatorer og benchmarks og rette større fokus på projekternes resultater og virkning. Kapaciteten i de strukturer, der indgår i programmeringen, gennemførelsen og overvågningen af IPA, skal forbedres, og den måde, som de sektorspecifikke tilsynsunderudvalg fungerer på, skal tages op til revision, hvilket også gælder de flerårige vejledende planer.

– I Albanien var der en større inddragelse af støttemodtagerne i programmeringen, hvilket førte til øget ejerskab. Kvaliteten af projektdokumenterne blev forbedret, og tendensen gik i retning af færre, men større (infrastruktur)projekter som reaktion på finanskrisen.

– Programmeringen i Bosnien-Herzegovina havde fokus på foranstaltninger, der skulle mindske konsekvenserne af finanskrisen. En større del af bistanden blev anvendt i forbindelse med fælles eller indirekte centraliserede forvaltningsaftaler med internationale finansielle institutioner og andre nationale og internationale aktører. Der var også i dette tilfælde en tendens i retning af færre og større projekter.

– I Kosovo var der en større inddragelse af støttemodtagende institutioner i programmeringen, og der blev indgivet flere projektforslag end tidligere (der var dog tegn på en vis mangel på prioritering og filtrering). En tæt koordinering med EU's retsstatsmission (EULEX) og EU's særlige repræsentant/Det Internationale Civile Kontor (EUSR/ICO) sikrede komplementariteten i EU's tiltag.

– I forbindelse med programmeringen i Montenegro skete der en forbedring af kvaliteten af udkastene til projektdokumenter, og der blev lagt øget vægt på de opstillede betingelser (medfinansiering, jordbesiddelse og opkøb med henblik på anlæg af infrastruktur) og projekternes omfang under hensyntagen til forvaltningens (lille) størrelse og absorptionskapacitet. Desuden blev bl.a. komplementariteten og samarbejdet med andre donorer styrket, høringen af civilsamfundet blev forbedret, støttemodtageren påtog sig et større ansvar for 2010-programmeringen (som startede i 2009), og fokus skiftede gradvist over mod de økonomiske kriterier og evnen til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskab.

– I Serbien var programmeringen kendetegnet ved en tæt inddragelse af de støttemodtagende institutioner og programmeringsdokumenter af god kvalitet. Over 60 % af bistanden under komponent I blev bevilget i form af budgetstøtte til beskyttelse af strukturreformer. Der blev opstillet generelle betingelser, bl.a. til en bæredygtig makroøkonomisk og finanspolitisk ramme, som blev støttet af de internationale finansielle institutioner, og de administrative og finansielle kredsløb skabte et sundt og tillidsfuldt miljø. Der blev fastsat særlige betingelser for udbetaling med tilknytning til en sund forvaltning af de offentlige finanser, og den administrative kapacitet hos institutioner og organer med tilknytning til tiltrædelsen af EU blev fastholdt og udviklet. Ved rapporteringsperiodens udløb havde regeringen fremsat et lovforslag for parlamentet vedrørende et nyt budgetsystem, og den havde også vedtaget en strategi for offentlig intern finansiel kontrol.

I baggrundsdokumentet (del I og del II) findes der nærmere oplysninger om indholdet i de enkelte nationale/årlige IPA-programmer for 2009 og flerlandeprogrammet under IPA for 2009. Her findes også de flerårige programmer under komponent II-V.

Gennemførelse

Gennemførelsesmetoder og -strukturer

Bistand, der ydes under IPA, har til formål at forberede kandidatlande og potentielle kandidatlande til at påtage sig det fulde ansvar for forvaltningen af finansiel bistand fra EU. Målet er således decentraliseret forvaltning, så snart modtagerlandenes administrative kapacitet vurderes at være tilstrækkeligt udviklet, og de relevante forvaltnings- og kontrolsystemer er indført og kan sikre en forsvarlig finansiel forvaltning. Med hensyn til kandidatlandene er målet på mellemlang sigt en fuldt decentraliseret forvaltning, dvs. hvor Kommissionen kun foretager efterfølgende kontroller (bistand under komponent V håndteres dog på denne måde fra begyndelsen). Det forudsætter, at det enkelte modtagerland allerede har udarbejdet specifikke strategier, handlingsplaner og køreplaner for disse mål, og at de nationale myndigheder er forberedte og dermed har den fornødne kapacitet til at påtage sig det større ansvar, der er forbundet hermed.

I de potentielle kandidatlande blev der i 2009 gjort fremskridt i forskelligt tempo med overførslen af forvaltningsbeføjelser med henblik på decentraliseret forvaltning . Albanien havde ved rapporteringsperiodens udløb gjort væsentlige fremskridt inden for komponent I (oprettelse af vigtige strukturer, udnævnelse af personer til vigtige poster og uddannelse af personale i de relevante gennemførelsesorganer) og lovende fremskridt inden for komponent V (udarbejdelse af et udkast til køreplan for decentraliseret forvaltning uden forudgående kontrol). Landet befinder sig dog stadig i en tidlig fase med hensyn til komponent II, III og IV. Der var få fremskridt i Bosnien-Herzegovina , som kun havde udnævnt den nationale IPA-koordinator i finansministeriet, men endnu ikke havde fået besat alle stillinger i den centrale finansierings- og kontraktindgåelsesenhed og i den nationale fond. Kosovo var stadig ikke nået særlig langt med udarbejdelsen af en køreplan for decentraliseret forvaltning. Der var visse fremskridt i Montenegro under komponent I og II med den såkaldte mangelvurdering, men udpegningen af de primære gennemførelsesorganer under komponent III og V var endnu ikke blevet fulgt op af andre vigtige skridt, bl.a. udarbejdelsen af køreplaner. Serbien opdaterede senest sin køreplan for decentraliseret forvaltning i marts 2009 og havde ved udgangen af rapporteringsperioden udnævnt alle nøgleaktører, men opfyldte grundet budgetrestriktioner fortsat ikke sine forpligtelser med hensyn til antallet af ansatte i EU-integrationsorganer.

For så vidt angår kandidatlandene tog Kroatien i 2009 skridt til at styrke sit allerede godkendte system for decentraliseret forvaltning af IPA-komponent I-IV, navnlig med hensyn til intern revision, revisionsmyndigheden og de operative strukturers kontrolfunktioner. Der blev udarbejdet køreplaner for ophævelse af den forudgående kontrol under komponent I, III og IV. Køreplanen for komponent IV skal dog forbedres. Der blev indført en ny gennemførelsesstruktur for komponent II, men det var ved rapporteringsperiodens udløb ikke lykkedes at få ophævet den forudgående kontrol. Der blev i 2009 under komponent V overdraget forvaltningsbeføjelser for to ud af syv foranstaltninger. Det forventes, at andre foranstaltninger vil blive godkendt i 2010.

Planerne for overdragelsen af forvaltningsbeføjelser under komponent I i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien blev forsinket i 2009 på grund af en række store risici i gennemførelses- og kontrolstrukturerne. Overdragelsen af forvaltningen af komponent III, IV og V blev derimod godkendt, og Kommissionen fik med henblik på en gennemgang forelagt en køreplan for decentraliseret forvaltning uden forudgående kontrol for komponent III (en sådan køreplan for komponent IV forventes i første halvår 2010). Der blev ikke fremsat nogen anmodning om overdragelse af forvaltning under komponent II i 2009, men en sådan anmodning forventes i 2010.

Der blev i 2009 overdraget forvaltningsbeføjelser til Tyrkiet i forbindelse med operationelle programmer under komponent III og IV efter indgåelsen af fire finansieringsaftaler med relation hertil. Landet udarbejdede køreplaner for fuld decentralisering, iværksatte lovgivningsmæssige tiltag til styrkelse af de godkendte strukturer under komponent I og udarbejdede planer for afhjælpning af tilbageværende svagheder i forvaltnings- og kontrolsystemerne. Disse var imidlertid ikke blevet sat i værk ved rapporteringsperiodens udløb. I mellemtiden blev kapaciteten i gennemførelsesorganet under komponent I udvidet som følge af overførslen af visse udbuds- og kontraktindgåelsesfunktioner hertil fra de operationelle strukturer under komponent III og IV frem til 2010. Der var ingen positiv udvikling i 2009 med hensyn til godkendelser under komponent V, hvilket skyldtes forsinkelser i tidsplanen for national godkendelse, som bl.a. var forårsaget af de komplekse strukturer i IPA-programmet for udvikling af landdistrikter i Tyrkiet og et manglende engagement i processen på højt politisk plan. I henhold til en revideret handlingsplan, som blev udarbejdet i det pågældende år, forventedes en national godkendelse i 2010, som ville sikre overdragelsen af forvaltningsbeføjelser i 2011. Anvendelsen af midler under komponent V for 2007 og 2008 kan som følge heraf være i fare. Der var også kun sket få fremskridt under komponent II med hensyn til delt forvaltning.

I henhold til revisionsrapporterne i kandidatlandene var der sket blandede fremskridt inden for de nationale systemer. De systemrevisioner, som Kommissionen foretog i Tyrkiet, viste, at der stadig er store risikoaspekter, om end færre end i de foregående år. I Kroatien havde myndighederne mærkbart styrket forvaltnings- og kontrolsystemerne for førtiltrædelsesbistand. Der var dog fortsat bekymring for den praktiske gennemførelse af den køreplan, som den nationale anvisningsberettigede havde foreslået med henblik på afskaffelse af Kommissionens forudgående kontroller. Kommissionen overvejer derfor muligheden for delvis afskaffelse af de individuelle kontroller.

Overblik over anvendelsen af IPA i 2009

Komponent I

Tabel 2: Samlet overblik over IPA 2007-2009 – komponent I (årlige programmer) – bevillinger, kontrakter og betalinger pr. 31. december 2009 pr. modtager i mio. EUR

Bosnien-Herzegovina | 196,99 | 58,59 | 29,74 % | 12,91 | 6,55 % |

Kroatien | 131,38 | 19,48 | 14,83 % | 13,48 | 10,26 % |

Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien | 109,12 | 21,98 | 20,14 % | 10,85 | 9,94 % |

Kosovo | 348,30 | 149,95 | 43,05 % | 59,02 | 16,95 % |

Montenegro | 79,10 | 32,74 | 41,39 % | 8,74 | 11,05 % |

Serbien | 504,03 | 242,80 | 48,17 % | 83,50 | 16,57 % |

Tyrkiet | 716,88 | 247,80 | 34,57 % | 227,75 | 31,77 % |

Flerlandeprogrammer | 597,88 | 421,50 | 70,50 % | 261,54 | 43,74 % |

Kandidatlande

I Kroatien var der ved rapporteringsperiodens udløb indgået IPA-kontrakter (2007 og 2008) under komponent I til en værdi svarende til henholdsvis 32 % og 12 % af det bevilligede beløb. Der blev ikke indgået nogen kontrakter under IPA 2009. Gennemførelsen af programmer under IPA 2007 og 2008 i løbet af 2009 var en udfordring i forhold til Kroatiens administrative kapacitet, selv om øgede menneskelige ressourcer i gennemførelsesorganet var med til at fremskynde indkøb sammenlignet med situationen under det tidligere Phare-instrument. Gennemførelsen (i modsætning til vedtagelsen) af gældende EU-ret og styrkelsen af den administrative kapacitet med hensyn til forvaltningen af strukturfondene efter tiltrædelsen var den primære aktivitet, men resultaterne og effekten af bistanden på disse områder vil først vise sig efter tiltrædelsen.

Gennemførelsesaktiviteterne under komponent I fortsatte i 2009 i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , hvor bevillingerne under IPA 2007 inden fristen den 30. oktober blev udnyttet fuldt ud i henhold til den første finansieringsaftale. Indgåelsen af kontrakter fortsatte i henhold til anden finansieringsaftale. Ved udgangen af året var der indgået kontrakter til en værdi svarende til to tredjedele af bevillingerne under IPA 2007. Med hensyn til programmerne under IPA 2008 og IPA 2009 blev der stort set ikke indgået nogen kontrakter i 2009. Der var derimod fokus på projektforberedelse gennem decentraliseret forvaltning for så vidt angik IPA 2009. Opbygningen af institutioner/kapacitet under TAIEX-instrumentet var heftig, særlig inden for områderne landbrug, det indre marked og retlige og indre anliggender.

Efter ratificeringen af IPA-rammeaftalen i slutningen af 2008 kunne anvendelsen af IPA omsider begynde i Tyrkiet i 2009. Der blev i marts og april indgået to finansieringsaftaler til en værdi af 256 mio. EUR med henblik på anvendelsen af IPA 2008. Ved rapporteringsperiodens udløb var der indgået kontrakter under IPA 2007, IPA 2008 og IPA 2009 til en værdi svarende til henholdsvis en tredjedel, en fjerdedel og godt to femtedele af de bevilgede midler. Det er endnu ikke muligt at vurdere de konkrete resultater, da gennemførelsen af kontrakterne først blev påbegyndt hen mod rapporteringsperiodens udløb. Det er ikke desto mindre værd at nævne et twinning-projekt under komponent I om børns rettigheder, som startede i begyndelsen af året, og som har vist synlige fremskridt og synes at være på rette kurs i forhold til de forventede resultater. Den heftige aktivitet under instrumentet for teknisk bistand og informationsudveksling (TAIEX) i løbet af 2009 er også værd at nævne på grund af den positive betydning for opbygningen af institutioner/kapacitet. Den meget store deltagelse i programmerne vedrørende livslang læring og aktive unge skal også nævnes, fordi den har bidraget til at forbedre EU's og Tyrkiets kendskab til og forståelse for hinanden.

Potentielle kandidatlande

Ved rapporteringsperiodens udløb var der i Albanien indgået kontrakter til en værdi svarende til 52 % og 43 % af de bevilgede midler under henholdsvis IPA 2007 og IPA 2008. Selv om ingen projekter var afsluttet, og der derfor ikke kunne rapporteres om resultaterne af dem, påbegyndtes i andet halvår 2009 gennemførelsen af nogle relevante kapacitetsopbygningsprojekter, som hjalp de albanske myndigheder med at (om)strukturere og/eller gennemføre hele spektret af det albanske politis virksomhed, køreplanen for decentraliseret forvaltning, den tværgående strategi for bekæmpelse af korruption, politikken for SMV'er og støtteforanstaltninger. Der blev også igangsat flere kapacitetsopbygningsaktiviteter i forbindelse med strategien for udvikling af landdistrikter og foranstaltninger til bekæmpelse af sygdomme hos dyr. Der blev ved udgangen af året indgået en anlægskontrakt vedrørende vejinfrastrukturen i landdistrikterne. Der var flere indkaldelser af forslag til projekter for parvist samarbejde i 2009, hovedsageligt inden for den finansielle sektor, men der var ved årets udgang endnu ikke indgået nogen kontrakter. Der fandt også aktiviteter sted under TAIEX og Sigma.

Som allerede omtalt i 2008 kunne gennemførelsen under IPA 2007 i Bosnien-Herzegovina ikke starte før i 2009 på grund af forsinkelser i forbindelse med vedtagelsen af lovgivning om skattefritagelse til fordel for IPA-finansierede kontrakter. Der opstod yderligere forsinkelser i 2009 i forbindelse med undertegnelsen af finansieringsaftaler, hvilket resulterede i begrænsede fremskridt med gennemførelsen under både IPA 2007 og IPA 2008. Der skete forbedringer med hensyn til indgåelsen af kontrakter i 2009, hvor der blev indgået 45 kontrakter under IPA mod seks i 2008. Ved rapporteringsperiodens udløb var værdien af de indgåede kontrakter under IPA 2007, IPA 2008 og IPA 2009 nået op på henholdsvis 70 %, 13 % og 14 % af de tilgængelige midler. Der blev igangsat fire projekter for parvist samarbejde i forskellige sektorer, men ingen af dem var endnu gennemført. Støtte fra Sigma bidrog også til institutionsopbygningen. Der var på grund af ovennævnte forsinkelser ingen konkrete resultater i rapporteringsperioden under komponent I.

Der blev gjort gode fremskridt med anvendelsen af IPA i Kosovo i 2009. Gennem Europa-Kommissionens Forbindelseskontor i Kosovo (ECLO) blev der indgået kontrakter til en værdi svarende til 90 % og knap 40 % af midlerne under henholdsvis IPA 2007 og IPA 2008. Der var allerede positive resultater at se i forbindelse med de igangværende projekter (f.eks. færdiggørelsen og overdragelsen af genopbyggede eller nye huse til hjemvendte familier tilhørende mindretal i en af de fire berørte kommuner, 44 studerende fik tildelt uddannelseslegater til universiteter i EU, der blev åbnet idrætsanlæg og legepladser i fire kommuner), og andre projekter (f.eks. om bæredygtig genbosættelse og reintegrering af romaer, askhalier og egyptere) blev iværksat ved rapporteringsperiodens udløb.

Der blev inden årets udgang indgået kontrakter til en værdi svarende til 75 % af IPA 2007 og 45 % af IPA 2008 i Montenegro (i alt 47 kontrakter), og der er fortsat udbud i gang med henblik på fordeling af de resterende midler. Flere relevante projekter var igangværende i 2009 under IPA 2007 på områder som bekæmpelse af korruption/organiseret kriminalitet og reform af retsvæsenet (parvist samarbejde), politiske og institutionelle reformer på uddannelsesområdet (et projekt om institutionsopbygning), transportsektoren (forskellige arbejder, faglig bistand og detailprojektering). Andre relevante tiltag, der blev finansieret under IPA 2007, og hvis gennemførelse startede i 2009, vedrørte tilnærmelse til EU-retten på forskellige områder. Der blev iværksat en indkaldelse af forslag i forbindelse med et stort civilsamfundsprojekt (IPA 2007) i marts 2009, som førte til igangsættelsen af aktiviteter under otte projekter (om romaspørgsmål, ældreomsorg, socialpolitik på nationalt og lokalt plan, turismeudvikling og traditionel arkitektur). Der blev gennemført flere projekter om bæredygtige løsninger for flygtninge og fordrevne og støtte til omdannelse af radio- og tv-sending til en public service-tjeneste under IPA 2008. I Montenegro var der i 2009 også stor aktivitet under TAIEX og Sigma og i forbindelse med projekter for parvist samarbejde (seks sådanne projekter var igangværende i 2009).

I Serbien var der heftig aktivitet under komponent I, hvor der blev indgået 190 kontrakter under IPA 2007, IPA 2008 og IPA 2009 (del I) og forberedt udbud under IPA 2008 og IPA 2009, men der blev ikke indgået kontrakter under del II af det nationale program under IPA 2009, eftersom den tilknyttede finansieringsaftale ikke var blevet undertegnet. Ved udgangen af året var der indgået kontrakter til en værdi svarende til 63 % af IPA 2007, 24 % af IPA 2008 og 57 % af IPA 2009 (sidstnævnte takket være budgetstøtte). Aktiviteter inden for forskellige sektorer (sundhed, kommunal støtte og statistik) blev påbegyndt eller videreført og begyndte i visse tilfælde at give de forventede resultater (f.eks. leveret udstyr og uddannelse, udarbejdede eller ændrede love og vedtægter, udbredelse af kendskab via konferencer og workshopper samt udviklede kurser). Aktiviteter på andre områder (energi, regional socioøkonomisk udvikling, flygtninge og internt fordrevne og uddannelse) var fortsat i begyndelsesfasen, og resultaterne var endnu ikke synlige. Der blev bevilget driftstilskud til agenturer for regionaludvikling og agenturer, der støtter integrationen af flygtninge og internt fordrevne. Gennemførelsen af miljøprojekter skred fremad med indgåelsen af forskellige kontrakter i årets løb (parvist samarbejde, projektering, overordnede planer, strategiudvikling og tjenester for udvikling af it-systemer). Der blev iværksat forskellige indkaldelser af forslag til projekter for parvist samarbejde inden for sektorer som miljø, landbrug og udvikling af landdistrikter, retlige og indre anliggender, offentlige finanser og transport, og tre projekter blev godkendt. Det vil vise sig, om den serbiske regerings forbedrede absorptionskapacitet vil være tilstrækkelig til at håndtere alle de igangværende aktiviteter, men der var synlige tegn på en positiv udvikling med hensyn til koordineringen af projekter for parvist samarbejde. I 2009 var der også en væsentlig stigning i interessen for TAIEX-aktiviteter og en øget deltagelse i de tilrettelagte arrangementer.

Flerlandeprogrammer

Anvendelsen af IPA skred hurtigt fremad i 2009 gennem flerlandeprogrammerne med kontraktindgåelsesprocenter ved årets udgang på 79 % af bevillingerne under IPA 2007, 85 % af bevillingerne under IPA 2008 og 53 % af bevillingerne under IPA 2009. Anvendelsen af midlerne for 2008 og 2009 vedrørende krisepakken og kommunale investeringer blev behandlet som en hastesag for at hjælpe støttemodtagerne med at afbøde virkningerne af den økonomiske krise. Højdepunkter i forbindelse med flerlandeinitiativer i 2009:

– Det Regionale Samarbejdsråd (RCC), som blev fuldt operationelt og arbejder hen imod at opfylde sin strategiske rolle med at fremme regionalt samarbejde på grundlag af et strategisk program for 2011-2013, som blev udarbejdet i 2009 med støtte fra Kommissionen. RCC var også involveret i programmeringen af flerlandebistanden for at sikre, at der blev taget hånd om de regionale prioriteter og behov. Den finansielle støtte til samarbejdsrådets fremtidige aktiviteter blev drøftet i 2009.

– Den regionale offentlige forvaltningshøjskole (ReSPA) blev oprettet i maj 2009 med det formål at fremme det regionale samarbejde i forbindelse med reformen af den offentlige forvaltning, styrke den administrative kapacitet og udvikle de menneskelige ressourcer. Ved udgangen af 2009 havde fire ud af de syv stiftende medlemmer ratificeret den internationale aftale for skolens oprettelse i Montenegro (aftalen træder i kraft efter femte ratificering). ReSPA har indtil videre fungeret som en virtuel skole (først via OECD og senere via Det Europæiske Institut for Offentlig Administration) og nåede ved rapporteringsperiodens udløb en "marchhastighed" på 2 500 arbejdsdages uddannelse på årsbasis. Initiativet havde en direkte afsmittende virkning, idet det øgede den lokale udvikling i den by, hvor ReSPA er beliggende (Danilovgrad).

– Bekæmpelse af organiseret kriminalitet: Det er værd at fremhæve to projekter om 1) retligt samarbejde (støtte til anklagemyndighedens netværk) i form af et forbedret aftalememorandum, der udvider samarbejdsmulighederne ved at inddrage andre former for alvorlig kriminalitet, og om 2) politisamarbejde i forbindelse med bekæmpelsen af ulovlig narkotikahandel og forebyggelse af terrorisme (der blev indgået en tilskudsaftale med henblik på at fremme politisamarbejdet i regionen og styrke de etablerede retshåndhævende koordineringsenheder samt vurdere behovene for at etablere koordineringsenheder i Kosovo og Tyrkiet).

– Civilsamfundsfaciliteten er en enhedsmekanisme, der er henvendt til alle modtagere af førtiltrædelsesbistand, og som skal styrke civilsamfundsorganisationerne og deres rolle i den politiske proces, fremme den lokale kapacitet til at mobilisere borgerne, opmuntre til etablering af netværk og fremme af samarbejdet og overføre knowhow. Der blev oprettet et kontor for faglig bistand i midten af 2009 med henblik på at uddanne og rådgive lokale organisationer, udarbejde behovsanalyser og analyser af den lokale retlige og finansielle situation samt støtte fastlæggelsen og udvælgelsen af projekter på lokalt plan. Der blev oprettet lokale rådgivende grupper med henblik på drøftelse af behov og strategiske spørgsmål. Civilsamfundsfaciliteten støttede også mellemfolkelige arrangementer, som havde stor deltagelse af repræsentanter for civilsamfundsorganisationer og fik særdeles positiv feedback med hensyn til sådanne arrangementers betydning for forståelsen af EU's politikker og programmer og for etableringen af netværk.

– Investeringsrammen for Vestbalkan blev officielt indført i december 2009 og sikrer et koordineret samarbejde mellem internationale finansielle institutioner (Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, Europarådets Udviklingsbank m.fl.) i lyset af de store investeringsbehov i regionen og de knappe ressourcer, der er tilgængelige. Investeringsrammen for Vestbalkan sikrer regionen et fælles kontaktpunkt for anmodninger om støtte til infrastrukturinvesteringer, hvor IPA-midlerne lægges sammen med midler fra andre internationale finansielle institutioner. Fordelen er bl.a. øget ejerskab til støttemodtagerne, bedre afstemning med nationale/regionale prioriteter, donorkoordination og gearing af tilskud ved hjælp af lån fra internationale finansielle institutioner.

I 2009 opnåedes der overordnede fremskridt i forbindelse med andre regionale og horisontale aktiviteter inden for de akser, der vedrører politik, økonomi og europæiske standarder under IPA-komponent I, nemlig på områderne flygtninges tilbagevenden, social inklusion, koordinering af sociale sikringsordninger, deltagelse i Middelhavsunionen, offentlig forvaltning, retlige anliggender, frihed og sikkerhed, udvikling af og dialog med civilsamfundet, samarbejde og konkurrenceevne inden for de internationale finansielle institutioner til gavn for infrastrukturinvesteringer, energieffektivitet, private investeringer, konkurrenceevne og handel, uddannelse, unge, kvalitetsinfrastruktur, industrielle og intellektuelle ejendomsrettigheder, fødevaresikkerhed, veterinær- og plantesundhedspolitik, energi, told og afgifter, statistik, miljø (herunder klimaændringer) og nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse.

Komponent II

Tabel 3: Samlet overblik over IPA 2007-2009 – komponent II – bevillinger, kontrakter og betalinger pr. 31. december 2009 pr. modtager i mio. EUR

Bosnien-Herzegovina | 14,12 | 0,39 | 2,76 % | 0,31 | 2,20 % |

Kroatien | 40,32 | 0,44 | 1,09 % | 0,18 | 0,45 % |

Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien | 12,61 | 0,13 | 1,03 % | 0,00 | 0,00 % |

Serbien | 31,91 | 1,84 | 5,77 % | 0,88 | 2,76 % |

Tyrkiet | 8,02 | 0,06 | 0,69 % | 0,04 | 0,55 % |

Kandidatlande

Indgåelsen af kontrakter i Kroatien i 2009 under komponent II under IPA 2007 var også begrænset (5 %). Procedurerne for bevilling af tilskud blev indledt for alle programmer, men i de fleste tilfælde var der ikke indgået nogen kontrakter ved rapporteringsperiodens udløb.

I 2009 blev gennemførelsesaktiviteterne under denne komponent ligeledes påbegyndt i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , hvis første indkaldelse af forslag til et samarbejde på tværs af grænserne med Albanien blev offentliggjort i august. Finansieringsaftalerne vedrørende 2008-programmerne for samarbejde på tværs af grænserne med Albanien og Grækenland blev indgået i december 2009, hvilket åbnede mulighed for i 2010 at indkalde forslag, der kombinerede midler for 2007 og 2008. Der er endnu ikke indgået kontrakter under disse to programmer. Der blev kun indgået to kontrakter under programmet for samarbejde på tværs af grænserne for Sydøsteuropa. Ved rapporteringsperiodens udløb var der indgået kontrakter til en værdi svarende til 30 % af programbevillingerne fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) under IPA 2007.

I Tyrkiet blev der i 2009 indledt procedurer for bevilling af tilskud under denne komponent (Sortehavsprogrammet og programmet for samarbejde på tværs af grænserne mellem Bulgarien og Tyrkiet under det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI)), men samarbejdet på tværs af grænserne mellem Bulgarien og Tyrkiet blev forsinket på grund af langvarige administrative procedurer i Tyrkiet. Det forventes imidlertid, at situationen vil blive bedre efter ændringer af strukturerne på det ansvarlige forvaltningsniveau.

Potentielle kandidatlande

Gennemførelsen af tværnationale aktiviteter under komponent II startede også i Albanien i 2009, hvor de første indkaldelser af forslag under de interne programmer for Vestbalkan (Albanien-Montenegro og Albanien-Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien) blev offentliggjort om sommeren (over et år efter indgåelsen af de første finansieringsaftaler) med ansøgningsfrist i september/oktober. Udvælgelsen afsluttes i 2010, og det forventes, at hele bevillingen for 2010 vil blive udnyttet. I 2009 forberedtes også en indkaldelse af forslag vedrørende programmet med Grækenland, som ventes offentliggjort i 2010. Der blev indgået tre kontrakter med albanske støttemodtagere under det tværnationale program for Sydøsteuropa under EFRU. 26 % af bevillingerne under komponent II under IPA 2007 var blevet anvendt ved årets udgang.

Gennemførelsen under denne komponent fortsatte i 2009 i Bosnien-Herzegovina , hvor de første indkaldelser af forslag under IPA 2007 og IPA 2008 vedrørende de interne programmer for Vestbalkan blev offentliggjort om sommeren efter oprettelsen af forvaltningsstrukturerne, ca. et år efter indgåelsen af de første finansieringsaftaler. Projektudvælgelsen forventes afsluttet i løbet af 2010, når alle bevillingerne for 2007 og 2008 ventes at være anvendt. Der blev også offentliggjort indkaldelser af forslag inden for rammerne af de tværnationale programmer med medlemsstaterne, og de forventes ligeledes at være afsluttet i 2010. Der blev indgået kontrakter under det tværnationale EFRU-program "Sydøsteuropa", som gjorde krav på alle midlerne under IPA 2007, og der blev indkaldt forslag under Middelhavsprogrammet.

Der var i 2009 ligesom i de foregående år ingen aktiviteter vedrørende tværnationale projekter i Kosovo, eftersom de nødvendige betingelser endnu ikke var opfyldt.

I Montenegro blev der iværksat fire indkaldelser af forslag i 2009 under denne komponent, hvoraf de tre vedrørte midler under IPA 2007 og IPA 2008, med henblik på afslutning i 2010.

I Serbien blev de første indkaldelser af forslag iværksat i 2009 vedrørende bevillingerne for 2007, 2008 og 2009 for alle tværnationale programmer med nabolande. Indgåelsen af kontrakter vil finde sted i 2010. Dette gælder dog ikke EFRU-programmet "Sydøsteuropa", under hvilket der blev indgået 17 kontrakter i sidste kvartal 2009 og offentliggjort en ny indkaldelse af forslag i november.

Deltagelsen i forbindelse med indkaldelserne var generelt større end forventet i både kandidatlandene og i de potentielle kandidatlande, særlig under de interne programmer for Vestbalkan, og vidner om, i hvilken grad tværnationale programmer betragtes som en mulighed for at skabe forsoning og gode naboskabsforbindelser samt opbygge lokal kapacitet.

Komponent III

Tabel 4: Samlet overblik over IPA 2007-2009 – komponent III – bevillinger, kontrakter og betalinger pr. 31. december 2009 pr. modtager i mio. EUR

Modtagerland | Forpligtelser | Betalinger | Betalinger i % |

Kroatien | 142,35 | 42,80 | 30,07 % |

Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien | 40,50 | 12,15 | 30,00 % |

Tyrkiet | 524,00 | 157,20 | 30,00 % |

I Kroatien begyndte gennemførelserne under komponent III ligeledes i 2009 med fokus på vurderingen og godkendelsen af projekter og påbegyndelse af udbud, men indgåelsen af kontrakter var begrænset på grund af langvarige og komplicerede udbudsprocedurer for infrastrukturprogrammer. Ca. 30 % af bevillingerne under denne komponent var blevet udbetalt ved rapporteringsperiodens udløb.

I Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien kunne gennemførelsen under denne komponent – primært projektforberedelse – først starte i anden halvdel af rapporteringsperioden efter overdragelsen af forvaltningsbeføjelser og indgåelsen af finansieringsaftalen.

Efter indgåelsen af finansieringsaftaler for de tre operationelle programmer i september og november 2009 kunne anvendelsen af IPA i Tyrkiet også påbegyndes under komponent III. Det skete med en indkaldelse af ansøgninger, hvor interessen var langt større end forventet (der blev under det regionale operationelle program for konkurrenceevne ansøgt om 17 gange så mange midler, som der var til rådighed). Der var fortsat kun indgået et begrænset antal kontrakter ved rapporteringsperiodens udløb. Hen imod slutningen af 2009 godkendte Kommissionen under de operationelle programmer for transport og miljø to større infrastrukturprojekter, men kun det ene er netop blevet påbegyndt. Forsinkelser i forberedelsen og offentliggørelsen af udbudsdokumenter gav anledning til bekymring.

Komponent IV

Tabel 5: Samlet overblik over IPA 2007-2009 – komponent IV – bevillinger, kontrakter og betalinger pr. 31. december 2009 pr. modtager i mio. EUR

Modtagerland | Forpligtelser | Betalinger | Betalinger i % |

Kroatien | 38,28 | 12,70 | 33,18 % |

Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien | 16,30 | 4,89 | 30,00 % |

Tyrkiet | 158,70 | 47,61 | 30,00 % |

I 2009 startede anvendelsen af IPA i Kroatien under komponent IV med lanceringen af otte tilskudsordninger efter finansieringsaftalens ikrafttræden i marts. Ved årets udgang var ca. 33 % af bevillingerne under denne komponent blevet udbetalt.

I Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien blev forvaltningsbeføjelserne under denne komponent overdraget i oktober 2009 efter indgåelsen af finansieringsaftalen i november og udbetalingen af forfinansiering i december. Gennemførelsen skred stadig meget langsomt fremad, hvilket medførte en alvorlig risiko for, at midlerne ville skulle frigives i 2011. Godkendelsen af de operationelle strukturer var et problem i 2009. Situationen blev forbedret i 2010, men den manglende godkendelse af to relevante strukturer (ud af 15) vækker bekymring, fordi der ikke er et klart perspektiv for dem.

Der blev iværksat fem indkaldelser af forslag i 2009 i Tyrkiet under det operationelle program under denne komponent inden for områder vedrørende udvikling af de menneskelige ressourcer, bl.a. pigers uddannelse. Deltagelsen var alt i alt meget tilfredsstillende og udgjorde faktisk en udfordring for de tyrkiske myndigheder i forhold til at sikre en gnidningsfri håndtering af evalueringsprocessen. Der var ved udgangen af 2009 ikke indgået nogen kontrakter.

Komponent V

Tabel 6: Samlet overblik over IPA 2007-2009 – komponent V – bevillinger, kontrakter og betalinger pr. 31. december 2009 pr. modtager i mio. EUR

Modtagerland | Forpligtelser | Betalinger | Betalinger i % |

Kroatien | 76,90 | 0,00 | 0,00 % |

Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien | 19,00 | 0,00 | 0,00 % |

Tyrkiet | 159,20 | 0,00 | 0,00 % |

Der var ingen gennemførelsesaktiviteter i 2009 i Kroatien under komponent V for de to foranstaltninger, der er blevet godkendt. Fokus var i stedet rettet mod at godkende de resterende foranstaltninger. Der blev registreret visse fremskridt med hensyn til udarbejdelsen af regler for offentlige indkøb, men der var ved rapporteringsperiodens udløb fortsat forsinkelser i gennemførelsen, hvilket bringer midlerne for 2007 og 2008 i fare. Indsatsen var derfor koncentreret omkring overdragelsen af forvaltning og indkaldelsen af ansøgninger. Der blev ikke foretaget nogen udbetalinger under denne komponent.

Også i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien blev der i 2009 foretaget de sidste forberedelser med henblik på anvendelsen af komponent V, men der blev ikke afholdt nogen udbud eller indgået nogen kontrakter. Forvaltnings- og kontrolsystemet for denne komponent blev omsider oprettet, og forvaltningsbeføjelserne blev overdraget i december. Gennemførelsen blev påbegyndt for tre ud af fire foranstaltninger under programmet. Den flerårige finansieringsaftale blev færdiggjort og trådte i kraft.

Der var ingen gennemførelsesaktiviteter under denne komponent i Tyrkiet i 2009 på grund af forsinkelser i den nationale godkendelse af de nødvendige strukturer. Kommissionen støttede fortsat processen ved at yde bistand til kapacitetsopbygning.

EVALUERINGSRESULTATER

Det primære mål med evalueringen er at støtte beslutningsprocessen i forbindelse med planlægningen og anvendelsen af førtiltrædelsesbistand og udarbejdelsen af politikker og strategier ved at vurdere resultaterne af den finansielle støtte i forhold til opfyldelsen af førtiltrædelsesmålene. Evalueringen fokuserer navnlig på niveauer over projekterne (sektorer, programmer, strategiske mål osv.). Evalueringen giver også Kommissionen en vurdering af tiltagene set i forhold til de opnåede resultater og virkninger og de behov, som de skal opfylde, og sikrer ansvarlighed i forhold til anvendelsen af førtiltrædelsesbistand (midlernes optimale udnyttelse). Der gives desuden støtte til udvikling af den lokale evalueringskapacitet med henblik på at styrke støttemodtagernes kapacitet til at forvalte og føre tilsyn med førtiltrædelsesbistanden.

I 2009 blev der som led i midtvejsevalueringsordningen i Tyrkiet og Kroatien udført sektorspecifikke og tematiske evalueringer samt ad hoc-evalueringer. Disse evalueringer vedrørte primært det finansielle førtiltrædelsesinstrument (Tyrkiet) og Phare og Cards (Kroatien). Midtvejsevalueringen blev i løbet af 2009 erstattet af et nyt midtvejsevalueringsværktøj på programniveau (landeprogram for midtvejsevaluering), som dækker både IPA og bistandsprogrammer før IPA i de tre kandidatlande. I landeprogrammet for midtvejsevaluering er der større fokus på programniveautilgangen i forhold til den tidligere sektorniveautilgang, men det fungerer fortsat som et forvaltningsværktøj for programforvaltere, idet det giver input til beslutningsprocessen. Landeprogrammet for midtvejsevaluering er også tiltænkt som et instrument, der skal sikre en relevant og rettidig kapacitetsopbygning i modtagerlandene, så de kan overholde kravet i IPA-gennemførelsesforordningen om, at støttemodtagerne er ansvarlige for at foretage midtvejsevalueringer under IPA's komponent I efter overdragelsen af forvaltningen.

I Kroatiens tilfælde var landeprogrammet for midtvejsevaluering[5] allerede afsluttet ved rapporteringsperiodens udløb. Med hensyn til Tyrkiet[6] og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien[7] vil landeprogrammet for midtvejsevaluering blive afsluttet i løbet af 2010. I forbindelse med landeprogrammet for midtvejsevaluering vedrørende Kroatien blev en række horisontale spørgsmål vedrørende programmering, forvaltning, overvågning og evaluering af bistand gennemgået, og relevansen, effektiviteten, virkningen og bæredygtigheden af de initiativer, der blev finansieret under Phare-programmerne i 2005 og 2006 og IPA-programmerne i 2007 og 2008, blev analyseret. De vigtigste resultater, som havde en klar positiv virkning på en række aspekter og samtidig viste, at der er plads til forbedring på andre områder, var følgende:

– Sammenhæng mellem tiltag: Vurderingen af sammenhængen mellem tiltag viste, at der er en god overensstemmelse mellem de nationale programmer og de flerårige vejledende planer, mens der var plads til forbedring på projektniveau, særlig i forbindelse med fastlæggelsen af mål og indikatorer.

– Forvaltning af bistand: Programmeringsmekanismen har vist tegn på forbedring over tid, men der kunne indføres en strengere vurdering af projektforslag baseret på mere konkrete og mindre formelle aspekter. Med hensyn til gennemførelsen af projekter var der sket væsentlige forbedringer i udbuds- og kontraktindgåelsesprocessen, og der var også tegn på forbedring af projekternes gennemførlighed.

– Overvågning: Overvågningssystemet fungerede så godt som problemfrit, men det var nødvendigt at tilpasse den eksisterende sammensætning af de sektorspecifikke tilsynsunderudvalg (som oprindeligt blev oprettet i 2006 med henblik på overvågningen af den decentraliserede bistand under Cards og Phare) i forhold til prioriteterne for bistanden under IPA, eftersom sidstnævnte var anderledes opbygget end Phare og fulgte andre prioriteter. Det medførte en skæv fordeling af arbejdsbyrden blandt udvalgene. Højtstående embedsmænds ringe deltagelse i møder i de sektorspecifikke tilsynsudvalg begrænsede desuden udvalgenes potentiale som et redskab i beslutningsprocessen. Der var i høj grad også plads til forbedring af indholdet i og kvaliteten af de tilsynsrapporter, som de kroatiske myndigheder udarbejdede.

– Evaluering: Selv om støttemodtagernes grad af accept af henstillingerne i Europa-Kommissionens evalueringer har været ganske tilfredsstillende, var det nødvendigt at forbedre mekanismen for opfølgning af henstillingernes efterlevelse.

– Bistandens virkning: Langt størsteparten af projekterne viste en høj grad af relevans , i den forstand at de var fint tilpasset de mange forskellige behov, der er forbundet med tiltrædelsen. Effektiviteten og muligheden for at opnå en virkning var generelt god på områder, der vedrørte specifikke EU-retlige krav, hvorimod resultaterne var svingende på områder, der vedrørte administrativ kapacitet og offentlig forvaltning. Udsigterne til bæredygtige resultater var blandede. Det største problem vedrørte personalemanglen i modtagerlandenes institutioner og specielt vanskelighederne med at fastholde personale, eftersom mange institutioner oplevede en konstant afgang af kvalificerede medarbejdere, der ofte var blevet oplært med bistand fra EU.

På minussiden viste en evalueringsrapport om reformen af den offentlige forvaltning i Kroatien og i andre lande[8] fra 2009, at et utilstrækkeligt politisk engagement og ejerskab kombineret med en svag strategisk tilgang står i vejen for en overordnet virkning og bæredygtighed i Kroatien. Ifølge rapporten betød manglen på en eksplicit strategi og metode til håndtering af spørgsmål vedrørende de politiske kriterier (herunder reformen af den offentlige forvaltning) uden for Kroatien, at kandidatlandene ikke var helt klar over deres forpligtelser på dette område.

I 2009 blev der desuden gennemført en ny evaluering af sammenhængen mellem tiltag i forbindelse med programmeringen af førtiltrædelsesbistanden til Tyrkiet under IPA[9]. Konklusionen var, at programmeringen af IPA overvejende havde fokus på projektniveauet. Selv om de fleste projekter var relevante for tiltrædelsen, var der ikke fastlagt en overordnet flerårig programmering. Den treårige vejledende plan var første skridt i retning af etableringen af en mere strategisk programmeringsramme – men der manglede fortsat en overordnet ramme til dækning af alle tiltrædelsesbehov i tide med henblik på tiltrædelse og til sikring af en effektiv udvælgelse og tilrettelæggelse af projekter.

De berørte støttemodtagere fulgte konklusionerne og henstillingerne i evalueringerne i 2009 og fortsatte hermed i 2010. Kommissionen styrkede sin almindelige overvågning af fremskridtene med de tiltag, som støttemodtagerne havde iværksat for at følge konklusionerne i evalueringerne. I lyset af henstillingerne fra IPA-konferencen 2009 og Rådets konklusioner fra december 2009 om IPA satte Kommissionen sig for på forskellige måder at forbedre sammenhængen mellem tiltag under IPA yderligere. Dette arbejde er allerede i gang i 2010 og vedrører følgende:

- strukturen og indholdet i de flerårige vejledende planer er ved at blive gennemgået for at sikre en mere strategisk flerårig programmeringsramme, der på tydeligere vis knytter finansiel bistand til politiske prioriteter, og for at hjælpe modtagerlandene med at opfylde tiltrædelseskriterierne og sikre en mere effektiv udvælgelse og tilrettelæggelse af projekter

- hvor det er relevant, suppleres programmeringen af en tilgang, der i højere grad er sektorbestemt, hvor sektorstrategierne har til formål at forbedre såvel ejerskabet som virkningen yderligere

- kommende projekter vil indeholde klare målsætninger og indikatorer, som vil føre til en forbedret indsats

- anvendelsen af klart definerede betingelser vil om nødvendigt blive styrket for at få større sikkerhed for, at støttemodtagerne opfylder de forpligtelser, der er en forudsætning for, at den finansielle bistand skaber resultater og har en virkning

- overvågningssystemerne vil blive forbedret yderligere i samarbejde med myndighederne i modtagerlandene for at øge fokus på resultaterne og virkningen af de projekter, der er undervejs

- der vil blive taget yderligere skridt til at følge op på henstillinger, der ikke er blevet fulgt, for at styrke forvaltnings- og kontrolsystemerne for decentraliseret gennemførelse, som vil forbedre overvågningen af og kontrollen med midlerne

- flere specifikke revisioner og evalueringer samt tæt overvågning vil sikre, at forbedringerne er effektive, og der vil om nødvendigt blive foretaget yderligere tilpasninger af systemet.

DONORKOORDINATION MED MEDLEMSSTATERNE OG DE BILATERALE DONORER

Som nævnt ovenfor blev der i Tirana i april 2009 og i Bruxelles i oktober 2009 afholdt konferencer på højt niveau med relation til tiltrædelsesbistand, nemlig om donorkoordination og effektiv udvidelsesstøtte. På disse konferencer blev Kommissionen og medlemsstaterne sammen med de internationale finansielle institutioner og donorer fra lande uden for EU enige om at sigte efter en forbedret donorkoordination og en mere effektiv forvaltning af midler i overensstemmelse med ånden og principperne i Pariserklæringen om bistandseffektivitet, Accrahandlingsplanen og EU's adfærdskodeks for arbejdsdeling. Eftersom størsteparten af støtten til regionen kommer fra EU og et lille antal bilaterale donorer, mens et stort antal donorer kun yder ganske små beløb til en enkelt støttemodtager, var der enighed om, at komplementariteten og arbejdsdelingen mellem donorerne skulle forbedres væsentligt.

Konklusionen i forbindelse med disse konferencer var, at EU og donorerne skulle tilskyndes til bl.a. at støtte modtagerlandenes ejerskab af donorkoordinationen fuldt ud og arbejde hen imod en sektorbaseret tilgang med følgende formål: bidrage til at forbedre effektiviteten og virkningen af midlerne under IPA og andre donormidler; afholde fælles kurser om bistandseffektivitet og samarbejdsmetoder; inddrage bistandseffektivitet i deres egne forvaltningsmål og rapporteringssystemer og at sikre, at bistanden kan tilpasses og er til at forudsige. Modtagerne blev tilskyndet til at styrke donorkoordinationsstrukturerne, sikre en sammenhængende brug af ekstern bistand og interne budgetmidler og gøre yderligere fremskridt i forbindelse med opbygningen af de strukturer og det ejerskab, der er nødvendigt for at sikre en effektiv decentraliseret forvaltning af IPA.

I løbet af 2009 er høringsmekanismerne for drøftelse af strategiske IPA-dokumenter (f.eks. de flerårige vejledende planer) og programmeringsdokumenter (f.eks. projektlister og nationale programmer) generelt blevet forbedret med henblik på at omfatte medlemsstater, andre donorer, internationale finansielle institutioners lokale kontorer og i visse tilfælde repræsentanter for civilsamfundet. Koordinationen, sammenhængen og komplementariteten blev i vid udstrækning sikret ved møder, hvor der blev udvekslet erfaringer om planlægningen, programmeringen og gennemførelsen af bistand. I mange tilfælde påtog modtagerlandet sig et større ansvar, f.eks. i Albanien, hvor ét ministerium var ansvarligt for den nationale, sektorbaserede og tværgående koordinering af udviklingsstrategier samt donorkoordinationen. Der skal imidlertid stadig gøres en indsats for at tilskynde modtagerlandene til at påtage sig et større ansvar i forbindelse med donorkoordination. Det er lige så vigtigt at øge kapaciteten i forbindelse med donorkoordination for på den måde at opnå mere praktisk anvendelige resultater og forbedringer af bistandseffektiviteten. Det er nødvendigt, at formålet med koordinationsmøderne i højere grad bliver at fastlægge operationelle og praktiske tiltag til fordel for en målrettet programmering, gennemføre beslutninger om arbejdsdeling og støtte modtagerlandenes udvikling af sektorstrategier og opbygning af grundlaget for en sektortilgang.

I Kosovo blev der gjort fremskridt med udviklingen af en platform for bistandsforvaltning, som skal lette informationsdelingen i forbindelse med igangværende og planlagte projekter i hele donorsamfundet. Regeringen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og i Serbien sammenlignede data om donorfinansierede projekter. Albanien og Bosnien-Herzegovina udarbejdede donorkortlægningsrapporter. Sådanne rapporter er særdeles nyttige, eftersom donorsituationen begyndte at vise tegn på ændringer på Vestbalkan og i Tyrkiet i løbet af 2009. På grund af en presset situation nationalt som følge af finanskrisen er der sket ændringer i tilstedeværelsen af donorer. Visse EU-medlemsstater har offentliggjort planer om at reducere antallet af bilaterale programmer eller indstille støtten, særlig til kandidatlande. Selv om der har været eksempler på informationsdeling vedrørende donorressourcer og donortilstedeværelse på mellemlang sigt, er der behov for en større indsats for at hjælpe modtagerlandene med at fastlægge mellemlange udgiftsrammer og hjælpe donorerne med at tilrettelægge mere sammenhængende programmer. En klar anerkendelse fra samtlige donorer (herunder i visse tilfælde Kina og Rusland) af de mellemlange planer vil være afgørende for at kunne opnå resultater gennem EU's adfærdskodeks for arbejdsdeling og støtte sektortilgangen. Kina og Rusland har igangsat flere betydelige investeringer og ydet lån på lempelige vilkår i regionen for at støtte eksempelvis energi- og transportsektorerne. Der skal tages højde for disse investeringer parallelt med dem fra de internationale finansielle institutioner, navnlig Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling.

Der er opnået nogle betydningsfulde fremskridt med arbejdsdelingen i Albanien og med de sektor- og programbaserede tilgange i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Begge lande blev udvalgt med henblik på gennemførelsen af Fast Track-initiativet for arbejdsdeling, som har til formål at støtte gennemførelsen af EU's adfærdskodeks for komplementaritet og arbejdsdeling inden for udviklingspolitikken. Formålet med EU's operationelle ramme for bistandseffektivitet (november 2009) var at opnå bedre udviklingsresultater gennem et mere effektivt samarbejde i modtagerlandene, færre overlapninger og lavere transaktionsomkostninger. Albaniens ministerium for strategi og donorkoordination har ført an med hensyn til Fast Track-initiativet for arbejdsdeling, som er indføjet i Albaniens nationale handlingsplan for harmonisering, og som har styrket andre eksisterende koordinationsmekanismer. I 2009 blev der foretaget en fælles analyse for at nå til enighed om en fælles definition af de største donorers rolle og ansvar og for at tage hul på opgaven med at udpege ledende donorer inden for bestemte sektorer.

Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien udviklede med stor opbakning fra Verdensbanken og EU planer og en metode for den programbaserede tilgang, og helt nye sektoropdelte arbejdsgrupper i Serbien begyndte at vise tegn på, at en effektiv koordination kan give resultater.

Forbedringer af virkningen og effektiviteten gennem donorkoordinationsstrukturer, som kan sikre gennemførelsen af principper for udviklingseffektivitet, bør spores bedre af såvel støttemodtagere som donorer. Alle donorer bør fortsat gøre en større indsats for at begrænse dobbeltarbejde og nedbringe transaktionsomkostningerne, f.eks. gennem fælles analysearbejde, forbedringer og fælles anvendelse af modtagerlandenes overvågnings- og evalueringsmekanismer samt forbedringer af modtagerlandenes kapacitet til at udvikle sektorpolitikken og gennemføre sektorstrategier.

KOORDINERING MED DE INTERNATIONALE FINANSIELLE INSTITUTIONER

Kommissionen er opsat på at sikre en tættere koordinering med europæiske og internationale finansielle institutioner til fordel for moderniseringen og den socioøkonomiske udvikling på Vestbalkan. Der tilstræbes en tættere koordinering med de internationale finansielle institutioner på politisk/institutionelt plan og på finansieringsplan.

De internationale finansielle institutioners rådgivende gruppe består af repræsentanter for Kommissionen, Verdensbankgruppen (Verdensbanken og Den Internationale Finansieringsinstitution), Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, Den Europæiske Investeringsbank, Europarådets Udviklingsbank, Det Regionale Samarbejdsråd, Den Nordiske Investeringsbank, Det Nordiske Miljøfinansieringsselskab og Sortehavsområdets handels- og udviklingsbank. De internationale finansielle institutioners rådgivende gruppe afholdt et plenarmøde i januar 2009 for at drøfte afhjælpende foranstaltninger for Vestbalkan og Tyrkiet i lyset af den finansielle og økonomiske krise. Deltagerne enedes om, at de internationale finansielle institutioners rådgivende gruppe fortsat skulle arbejde tæt sammen omkring overvågningen af den økonomiske og finansielle situation i regionen og koordinere passende løsninger på krisen.

Kommissionen arbejdede i 2009 tæt sammen med Den Europæiske Centralbank og de internationale finansielle institutioner med henblik på at oprette en krisepakke på 160 mio. EUR finansieret under IPA 2009. EU yder sammen med de internationale finansielle institutioner lån via krisepakken for at fremskynde gennemførelsen af yderst nødvendige kommunale infrastrukturinvesteringer og investeringer i energibesparelser.

Behovet for opfølgning på støttemodtager- og sektorniveau blev anerkendt. Kommissionen oprettede et regionalt projekt, der forvaltes i samarbejde med Den Europæiske Centralbank, som led i en større pakke, der skal afhjælpe finanskrisen. Der blev iværksat støtte til overvågning af den regionale banksektor (mikro- og makroniveau) for at styrke kapaciteten og samarbejdet mellem de nationale centralbanker på Vestbalkan og i Tyrkiet og de 14 centralbanker i eurosystemet. Projektet vil gennem to år koordinere bidraget fra store internationale finansielle aktører som Baselkomitéen for Banktilsyn, Ljubljanas ekspertisecenter for finansielle forhold, Joint Vienna Institute, Den Internationale Valutafond og Verdensbanken. Kommissionen overtog i 2009 varetagelsen af sekretariatet for de internationale finansielle institutioners rådgivende gruppe efter lukningen af Europa-Kommissionens og Verdensbankens fælles kontor i Bruxelles.

Kommissionen har siden efteråret 2009 også samarbejdet med OECD Investment Compact for South East Europe omkring foranstaltninger, der finansieres via krisepakken, og som skal øge økonomiernes konkurrenceevne.

Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og Europarådets Udviklingsbank etablerede i december 2009 investeringsrammen for Vestbalkan for yderligere at styrke harmoniseringen og samarbejdet i forbindelse med finansiering af investeringer i regionens socioøkonomiske udvikling. Investeringsrammen omfatter to instrumenter, en fælles låneordning og en fælles støtteordning. Den fælles låneordning samler inden for en fælles pipeline for prioriterede investeringer fælles udlån fra Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og Den Europæiske Investeringsbank (anslået til i alt 1 mia. EUR) og fra Europarådets Udviklingsbank og andre bilaterale finansielle institutioner i medlemsstaterne, som bidrager til den europæiske fælles fond for Vestbalkan. Den fælles støtteordning samler midler fra EU (IPA-budgettet), deltagende internationale finansielle partnerinstitutioner (Europarådets Udviklingsbank, Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling) og den europæiske fælles fond for Vestbalkan, som medlemsstaterne og andre potentielle donorer kan yde bidrag til.

Eksempler på styrket samarbejde omfatter større synlighed omkring de internationale finansielle institutioners projektforberedende pipelines; fælles indsats for at harmonisere de internationale finansielle institutioners investeringsprioriteter i forhold til EU's tiltrædelsesprioriteter efter sektor; bedre repræsentation af støttemodtagerne i projektudvælgelsesprocessen; strømlining af forberedelsen og gennemførelsen med fokus på projekter, der kræver støtte fra de internationale finansielle institutioner, og bidrag fra medlemsstaterne i form af bilateral støtte.

Der blev i løbet af 2009 også gjort en væsentlig indsats for at fortsætte det trestrengede samarbejde med de internationale finansielle institutioner på følgende områder: udvikling af den private sektor og mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er), energieffektivitet og infrastruktur.

– Streng I - Udvikling af den private sektor: på udbudssiden kanaliseres EU-bistanden til fremme af mikrovirksomheders og små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering primært gennem Den Europæiske Fond for Sydøsteuropa (EFSE), som samler de tidligere mikrokreditordninger i hele regionen i et enkelt instrument. Den Europæiske Fond for Sydøsteuropa skal skabe langsigtet bæredygtighed og fungere som løftestang ved at tilbyde risikodækning og på den måde tiltrække privat kapital til investeringer i mikrolån. Oprettelsen af Den Europæiske Fond for Sydøsteuropa har været en succes. I december 2009 beløb Kommissionens bidrag til EFSE gennem Den Europæiske Investeringsfond (EIF) sig til 96,4 mio. EUR, og puljens samlede værdi blev forhøjet til 579 mio. EUR. Værdien af puljen for udestående videreudlån var på 450 mio. EUR fordelt på 115 600 låntagere. De samlede udbetalinger siden EFSE's oprettelse fordeler sig på 216 000 lån til en samlet værdi af 1,1 mia. EUR.

– Streng II – Energieffektivitet: formålet med denne streng er at fremme investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi i små og mellemstore virksomheder, boliger og den offentlige sektor ved at drage fordel af de tiltag, der støttes gennem de nationale programmer, herunder øget bevidsthed i befolkningen om energieffektivitet og mulighederne for energibesparelser, gennemførelse af lovgivning med kobling til direktivet om bygningers energimæssige ydeevne[10] og direktivet om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester[11] (herunder vedvarende energi). Bestræbelserne på at fremme investeringerne i energieffektivitet er i tråd med anbefalingerne i Europa-Kommissionens grønbog om energieffektivitet[12], hvori de internationale finansielle institutioner tilskyndes til at yde langfristet finansiering til investering i energieffektivitet. I bygge- og anlægssektoren og industrisektoren blev der ydet yderligere støtte til kreditformidlende institutioner og endelige låntagere under finansieringsfaciliteten for energieffektivitet, hvilket har givet mulighed for større energibesparelser og nedbringelse af CO2-udledningen. Europa-Kommissionen deltog som led i krisepakken for 2009 desuden i energieffektivitetsfonden for Sydøsteuropa, et offentligt-privat partnerskab, som er iværksat af Den Europæiske Investeringsbank og Kreditanstalt für Wiederaufbau og involverer internationale finansielle institutioner, donorer og private investorer. Fonden vil investere i energieffektivitet og vedvarende energi gennem målrettet finansiel støtte og faglig bistand til virksomheder, udbydere af energitjenester, private husholdninger, kommuner og andre offentlige institutioner. I 2009 blev der gennem denne facilitet ydet støtte til to lokale banker i Bosnien-Herzegovina og Serbien med henblik på udvikling af deres investeringsportefølje på området energieffektivitet og vedvarende energi. Disse projekter blev udvidet takket være bistand fra Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling på i alt 20 mio. EUR samt et EU-tilskud på 4,6 mio. EUR i form af investeringsincitamenter

for de endelige låntagere og dækning af den deltagende banks administrationsgebyrer.

– Streng III - Fremme af investeringer i infrastruktur: Passende infrastrukturnet og -tjenester inden for transport, energi, miljø og den sociale sektor er en forudsætning, hvis regionen skal opnå en bæredygtig socioøkonomisk udvikling og stabilitet. De vigtigste faktorer, der står i vejen for forbedringer af infrastrukturen, er bl.a. en ineffektiv udnyttelse af de finansielle ressourcer, støttemodtagernes manglende erfaring med at forberede projekter med henblik på tildeling af midler fra internationale finansielle institutioner og andre donorer samt manglende finansiering, som går ud over projekternes soliditet. Denne streng omfattede oprettelsen af en tværsektoriel infrastrukturprojektfacilitet for flere lande. Faciliteten støtter institutioner på nationalt, regionalt og kommunalt plan i deres forberedelse og gennemførelse af infrastrukturinvesteringsprojekter, der er finansieret af internationale finansielle institutioner og/eller andre donorer. Mekanismens formål er at samle midler og på den måde sikre projekternes gennemførelse. Gennem infrastrukturprojektfaciliteten ydes der teknisk ekspertbistand til udførelse af opgaver såsom indledende forundersøgelser, forundersøgelser, indledende og detaljeret projektering, bistand i forbindelse med udbudsprocessen, gennemførelsesarbejde osv. Gennem faciliteten ydes der også medfinansiering til investeringer i kommunale infrastrukturprojekter, som de internationale finansielle institutioner er parate til at foretage. Infrastrukturprojektfaciliteten blev indarbejdet i investeringsrammen for Vestbalkan i december 2009. Ved udgangen af rapporteringsperioden var der gennem denne mekanisme ydet støtte på i alt 123 mio. EUR til 65 projekter, og de samlede investeringer ansloges til 1 mia. EUR. I Albanien affødte et EU-tilskud på 4,7 mio. EUR eksempelvis en lån på 12 mio. EUR, som sammen med det nationale bidrag og andre tilskud fra bilaterale kilder muliggjorde en investering i vandforsyning og -behandling på 21,7 mio. EUR.

[pic]

[1] Staff Working Document – Background document to the report from the Commission to the Council, the European Parliament and the European Economic and Social Committee - 2009 annual report on the implementation of the Instrument for Pre-accession Assistance (IPA).

[2] Kommissionen fremsatte i oktober 2009 et forslag til ændring af IPA-forordningen (1085/2006) med henblik på at medtage Island som modtagerland (efterfølgende godkendt i 2010 ved forordning (EU) nr. 540/2010 af 16. juni 2010).

[3] Se http://ec.europa.eu/enlargement/press_corner/key-documents/reports_oct_2009_da.htm.

[4] KOM(2009) 543 endelig af 14. oktober 2009.

[5] Landeprogram for midtvejsevaluering vedrørende førtiltrædelsesbistand til Kroatien 2009 - kontrakt nr. IPA/2009/215-223.

[6] Landeprogram for midtvejsevaluering vedrørende førtiltrædelsesbistand til Tyrkiet 2009 - kontrakt nr. IPA/2009/218-310.

[7] Landeprogram for midtvejsevaluering vedrørende førtiltrædelsesbistand til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien 2009 - kontrakt nr. IPA/2009/224-311.

[8] "Supporting Public Administration Reform in Croatia and beyond", temarapport nr. R/ZZ/ PAR/0811.

[9] Ad Hoc Evaluation of the European Commission's Intervention Logic for Financial Assistance in Candidate Countries and Key Lessons for MIPD 2010-2012 Revision – a Case Study – Turkey. En temarapport, der indgår som led i midtvejsevalueringen af EU's førtiltrædelsesprogrammer i Kroatien og Tyrkiet og aktiviteterne under det centrale kontor, kontrakt nr. Phare/2007/142-454.

[10] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002.

[11] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006.

[12] KOM(2005) 265 endelig af 22. juni 2005.