52010DC0589

/* KOM/2010/0589 endelig udg.*/ RAPPORT FRA KOMMISSIONEN ÅRSRAPPORT OM SAMHØRIGHEDSFONDEN (2009) SEC(2010) 1231 final


[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 21.10.2010

KOM(2010) 589 endelig

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

ÅRSRAPPORT OM SAMHØRIGHEDSFONDEN (2009) SEC(2010) 1231 final

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Finansiel gennemførelse i 2009 af perioden 2000-2006 og afslutning af projekterne 3

2. Økonomiske rammevilkår og støttebetingelser 7

3. Revision og finansielle korrektioner 8

4. Uregelmæssigheder indberettet af medlemsstaterne 11

5. Evaluering 12

6. Information og offentlig omtale 13

Forordning (EF) nr. 1084/2006 om oprettelse af Samhørighedsfonden og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1164/94 indeholder ikke krav om, at der skal forelægges en årsrapport om Samhørighedsfonden.

Derfor forelægges denne rapport i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1164/94, og den omhandler således gennemførelsen i 2009 af projekter under Samhørighedsfonden, der blev vedtaget i perioden 2000-2006, og af projekter, der blev gennemført under det nu ophævede strukturpolitiske førtiltrædelsesinstrument (ISPA, i det følgende benævnt ex-ISPA) i de berørte medlemsstater, herunder Bulgarien og Rumænien.

Som følge heraf omfatter nærværende rapport Samhørighedsfondens aktiviteter i 13 støtteberettigede medlemsstater pr. ultimo 2006, dvs. Grækenland, Spanien, Portugal, Cypern, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet og Slovenien, samt ex-ISPA-projekter vedtaget for perioden 2000-2006 i Bulgarien og Rumænien. Som bekendt har Irland som følge af sin økonomiske vækst ikke været støtteberettiget siden den 1. januar 2004, men igangværende samhørighedsfondsprojekter mangler dog at blive afsluttet.

Nærmere oplysninger om de projekter, der blev gennemført i 2009, og som blev vedtaget i perioden 2000-2006 for hver medlemsstat, findes i bilaget til denne rapport.

1. FINANSIEL GENNEMFØRELSE I 2009 AF PERIODEN 2000-2006 OG AFSLUTNING AF PROJEKTERNE

Betalinger effektueret i 2009 for projekter vedtaget for perioden 2000-2006

I betragtning af at alle forpligtelser vedrørende de samhørighedsfondsprojekter, der blev finansieret i programmeringsperioden 2000-2006, var blevet gennemført pr. 31. december 2006, var de finansielle ressourcer, der var til rådighed for Samhørighedsfonden i 2009, begrænset til betalingsbevillinger.

Det oprindelige budget for 2009 til projekter vedtaget for perioden 2000-2006 beløb sig til 3 892 mio. EUR. Det endelige budget blev dog reduceret til 2 777 mio. EUR. Nedskæringen finder sin berettigelse i en væsentligt bedre gennemførelse i 2008, hvor betalingerne overskred det vedtagne budget med næsten 30 %. Med henblik på at dække forskellen mellem de tilgængelige ressourcer og efterspørgslen efter betalinger i 2008 er der foretaget overførsler fra budgetposten vedrørende programmeringsperioden 2007-2013. Det skyldtes en langsommere opstart på perioden 2007-2013, og i 2008 valgte medlemsstaterne således at kompensere for forsinkelsen ved at fokusere på gennemførelsen af projekter vedtaget for perioden 2000-2006.

I 2009 var tendensen vendt, og de betalingsbevillinger, der henstod fra perioden 2000-2006, er blevet overført til programmeringsperioden 2007-2013 for Samhørighedsfonden og EFRU, hvilket har gjort det muligt at gennemføre 100 % af betalingsbevillingerne til samhørighedsfondsprogrammer og -projekter finansieret i begge programmeringsperioder. De tilgængelige bevillinger på 2 777 mio. EUR er blevet gennemført ved udgangen af 2009, hvilket betyder, at der er gennemført betalinger for et beløb, der er næsten 300 mio. EUR større end i 2008 (2 489 mio. EUR).

For så vidt angår ex-ISPA-budgetposterne, er 100 % af de disponible bevillinger blevet gennemført.

Ved udgangen af 2009 var den gennemsnitlige udnyttelsesgrad (betalinger/forpligtelser) i alle nuværende støttemodtagende lande for både Samhørighedsfonden og ex-ISPA-projekterne på 75,8 %. Den lave udnyttelsesgrad for Bulgarien ved udgangen af 2008 (39,8 %) blev forbedret væsentligt i løbet af 2009, hvilket resulterede i en udnyttelsesgrad på 56,5 %. De andre medlemsstaters udnyttelsesgrad ligger på mellem 65,8 % (Polen og Rumænien) og 92,8 % (Irland).

Tabel 1: Effektuering af betalinger fra Samhørighedsfonden og ex-ISPA i 2009 (EUR)

Ex-ISPA | 400 000 000 | +128 969 059 | 528 969 059 | 528 969 059 | - |

Grækenland | 3 565 195 978 | 2 715 334 857 | 76,2 % | 849 861 122 | 23,8 % |

Spanien | 12 915 179 288 | 10 519 496 170 | 81,5 % | 2 395 683 119 | 18,5 % |

Irland | 625 755 407 | 580 710 223 | 92,8 % | 45 045 184 | 7,2 % |

Portugal | 3 497 201 489 | 2 741 059 557 | 78,4 % | 756 141 931 | 21,6 % |

I ALT EU-4 | 20 603 332 162 | 16 556 600 807 | 80,4 % | 4 046 731 356 | 19,6 % |

Cypern | 54 014 695 | 40 029 810 | 74,1 % | 13 984 885 | 25,9 % |

Tjekkiet | 1 226 581 086 | 975 579 344 | 79,5 % | 251 001 742 | 20,5 % |

Estland | 425 431 731 | 330 768 303 | 77,7 % | 94 663 429 | 22,3 % |

Ungarn | 1 481 998 333 | 1 028 122 934 | 69,4 % | 453 875 399 | 30,6 % |

Letland | 713 987 456 | 541 309 058 | 75,8 % | 172 553 278 | 24,2 % |

Litauen | 825 354 775 | 661 411 795 | 80,1 % | 163 942 980 | 19,9 % |

Malta | 21 966 289 | 17 532 611 | 79,8 % | 4 433 678 | 20,2 % |

Polen | 5 634 539 614 | 3 708 555 930 | 65,8 % | 1 925 983 684 | 34,2 % |

Slovakiet | 766 117 246 | 586 031 109 | 76,5 % | 180 086 137 | 23,5 % |

Slovenien | 254 197 825 | 202 417 662 | 79,6 % | 51 780 164 | 20,4 % |

I ALT EU-10 | 11 404 063 930 | 8 091 758 556 | 71,0 % | 3 312 305 376 | 29,0 % |

Bulgarien | 876 947 183 | 495 486 300 | 56,5 % | 381 460 884 | 43,5 % |

Rumænien | 2 037 250 711 | 1 340 892 809 | 65,8 % | 696 357 902 | 34,2 % |

I ALT EU-2 | 2 914 197 894 | 1 836 379 109 | 63,0 % | 1 077 818 786 | 37,0 % |

I ALT | 34 921 593 986 | 26 484 738 472 | 75,8 % | 8 436 855 518 | 24,2 % |

Afslutning af projekter fra perioden 2000-2006

Ved udgangen af 2009 var det samlede antal afsluttede samhørighedsfondsprojekter fra perioden 2000-2006 (inkl. ex-ISPA-projekter) nået op på 299, og antallet af uafsluttede projekter var faldet fra 976 ved udgangen af 2008 til 893 ved udgangen af 2009. Tabel 4 giver information om de projekter, der blev afsluttet inden udgangen af 2009 (fordelt på medlemsstaterne).

Tabel 4: Antal projekter under Samhørighedsfonden, der blev afsluttet inden udgangen af 2009 (inkl. ex-ISPA-projekter)

Medlemsstat | Samlet antal projekter under Samhørighedsfonden | Projekter, der var afsluttet ved udgangen af 2009 | Antal uafsluttede projekter ved udgangen af 2009 |

Antal projekter | Udbetalt i alt (EUR) |

Tjekkiet | 58 | 19 | 350 331 885 | 39 |

Estland | 37 | 20 | 106 548 425 | 17 |

Grækenland | 124 | 49 | 1 150 632 586 | 75 |

Spanien | 407 | 110 | 2 969 559 629 | 297 |

Irland | 10 | 4 | 357 368 796 | 6 |

Cypern | 2 | 0 | 0 | 2 |

Letland | 46 | 10 | 44 331 604 | 36 |

Litauen | 51 | 13 | 159 495 999 | 38 |

Ungarn | 47 | 11 | 26 071 037 | 36 |

Malta | 3 | 0 | 0 | 3 |

Polen | 130 | 6 | 68 915 348 | 124 |

Portugal | 109 | 32 | 810 129 887 | 77 |

Slovenien | 28 | 10 | 72 460 238 | 18 |

Slovakiet | 39 | 9 | 60 041 606 | 30 |

EU-14 | 1 091 | 293 | 6 175 887 040 | 798 |

Bulgarien | 38 | 3 | 27 044 270 | 35 |

Rumænien | 63 | 3 | 2 191 214 | 60 |

EU-2 | 101 | 6 | 29 235 484 | 95 |

I alt | 1 192 | 299 | 6 205 122 524 | 893 |

2. ØKONOMISKE RAMMEVILKÅR OG STØTTEBETINGELSER

I Rådets forordning (EF) nr. 1164/94, der regulerer Samhørighedsfonden, for så vidt angår projekter godkendt inden udgangen af 2006, er der knyttet budgetpolitiske betingelser til udbetalingerne fra fonden. Det hedder i artikel 6: "Fonden finansierer ingen nye projekter eller, hvis der er tale om betydelige projekter, ingen nye projektfaser i en medlemsstat, hvis Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal efter henstilling fra Kommissionen, har konstateret, at medlemsstaten […] ikke har gennemført [sit stabilitets- eller konvergensprogram] på en sådan måde, at den har undgået et uforholdsmæssigt stort offentligt underskud".

Ved udgangen af 2009 var 11 medlemsstater, som var berettigede til støtte fra Samhørighedsfonden (Grækenland, Spanien, Portugal, Tjekkiet, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet og Slovenien), stadig underlagt proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der ifølge ovennævnte forordning på visse betingelser kan indebære suspension af overførsler fra fonden. I 2009 blev det i tre tilfælde (Grækenland, Spanien og Ungarn) undersøgt, hvorvidt der var truffet effektive foranstaltninger i overensstemmelse med Rådets henstillinger i henhold til artikel 104, stk. 7, i TEF. Rådet konstaterede, at Spanien og Ungarn havde truffet virkningsfulde foranstaltninger, og vedtog nye henstillinger i henhold til artikel 126, stk. 7, i TEUF. Kun i forbindelse med Grækenland konstaterede Rådet i henhold til artikel 126, stk. 8, i TEUF, at henstillingerne ikke var fulgt op af virkningsfulde foranstaltninger med henblik på at bringe situationen til ophør. Der blev dog ikke henstillet til suspension af betalinger fra Samhørighedsfonden på daværende tidspunkt.

3. REVISION OG FINANSIELLE KORREKTIONER

I 2009 fokuserede revisionstjenesten, for så vidt angår perioden 2000-2006, på forberedelse af projektafslutning med revisioner af arbejdet i de nationale afviklingsorganer og praktisk afslutning af Samhørighedsfondens projekter for perioden 2000-2006 gennem analyse af afviklingsorganernes erklæringer.

Revision i programmeringsperioden 1994-1999 – EU-4 (Grækenland, Irland, Portugal, Spanien)

Samhørighedsfondens afsluttende undersøgelse vedrørende perioden 1994-1999 omfattede 10 % af Samhørighedsfondens projekter, hvilket svarede til 20 % af de medfinansierede udgifter i denne periode. Arbejdet ude i marken blev afsluttet i 2003, og de vigtigste konstaterede fejl og mangler omfattede utilstrækkelig forvaltningskontrol, der resulterede i ikkestøtteberettigede udgifter og overtrædelser af reglerne for offentlige indkøb. Opfølgningsprocedurerne og de finansielle korrektionsprocedurer som følge af den afsluttende undersøgelse var alle afsluttet ved udgangen af 2009, bortset fra et resterende projekt (i Spanien), der vil blive afsluttet i foråret 2010.

Revision i programmeringsperioden 2000-2006 – EU-16 (EU-10 + EU-4 + EU-2)

I 2009 aflagde Generaldirektoratet for Regionalpolitik tre kontrolbesøg i medlemsstaterne i EU-14 (Spanien, Portugal og Grækenland) for at undersøge afviklingsorganerne med henblik på at gennemgå medlemsstaternes forberedelser til projektafslutning og kortlægge og afbøde de dermed forbundne risici. Derudover blev der gennemført seks kontrolbesøg (et i henholdsvis Bulgarien, Tjekkiet, Grækenland og Ungarn og to i Rumænien).

I 2009 gennemgik generaldirektoratets revisionstjeneste de erklæringer fra afviklingsorganerne, som medlemsstaterne havde indsendt vedrørende afslutningen af samhørighedsfondsprojekter for perioden 2000-2006.

Andet revisionsarbejde for Samhørighedsfonden omfattede en gennemgang af de årlige kontrolrapporter, der blev indsendt i henhold til artikel 12 i forordning (EF) nr. 1386/2002, og en gennemgang af nationale systemrevisionsrapporter indsendt af Kommissionen. Ved udgangen af 2009 var størstedelen af rapporterne blevet analyseret, og der var sendt svar til medlemsstaterne med bemærkninger og eventuelt anmodninger om yderligere oplysninger.

Der afholdes hvert år bilaterale møder mellem Kommissionen og de nationale revisionsmyndigheder for at udveksle oplysninger om gennemførelsen af revisionsarbejdet og for at drøfte fremskridtene vedrørende stikprøvekontroller og opfølgning af revisionsresultaterne. Møderne om revisionsarbejdet i 2008 blev afholdt i foråret og sommeren 2009. De årlige bilaterale møder om revisionsarbejdet i 2009 blev afholdt i foråret og sommeren 2010.

Kontrollens betydning

Suspensioner af Samhørighedsfondens betalinger og finansielle korrektioner i 2009

Under udøvelsen af sin tilsynsrolle indførte Generaldirektoratet for Regionalpolitik i 2008 en politik, der sikrer hurtigere vedtagelse af beslutninger om at suspendere betalinger og anvende finansielle korrektioner, når der er konstateret alvorlige mangler i systemelementer. Den skærpede tilgang fandt fortsat anvendelse i 2009.

Der blev i 2009 foretaget finansielle korrektioner for i alt ca. 86 mio. EUR i forhold til ca. 92,7 mio. EUR i 2008 (vedrørende projekter fra både programmeringsperioden 1994-1999 og programmeringsperioden 2000-2006). Det bringer de samlede finansielle korrektioner for Samhørighedsfonden i perioden 2000-2009 op på 233 mio. EUR for perioden 2000-2006 og 273 mio. EUR for perioden 1994-1999. Der blev ikke truffet beslutninger om suspension af betalinger til samhørighedsfondsprojekter i 2009.

Ved udgangen af 2009 verserede suspensions- og korrektionsprocedurer for i alt ca. 99 samhørighedsfondsprojekter (2000-2006) for et beløb på ca. 149 mio. EUR.

Tabel 5: Samhørighedsfondens finansielle korrektioner i 2009 fordelt på periode og land (i EUR)[1]

Medlemsstat | Samhørighedsfonden | I ALT |

Perioden | Perioden |

2000-2006 | 1994-1999 |

Bulgarien | 2 413 615 | - | 2 413 615 |

Cypern | - | - | - |

Tjekkiet | 113 008 | - | 113 008 |

Estland | - | - | - |

Grækenland | 2 452 289 | - | 2 452 289 |

Spanien | 21 592 738 | 4 771 861 | 26 364 599 |

Ungarn | 40 497 367 | - | 40 497 367 |

Irland | - | - | - |

Letland | - | - | - |

Litauen | 649 156 | - | 649 156 |

Malta | - | - | - |

Polen | - | - | - |

Portugal | 205 714 | 4 987 861 | 5 193 575 |

Rumænien | 8 067 402 | - | 8 067 402 |

Slovenien | - | - | - |

Slovakiet | - | - | - |

I ALT | 75 991 289 | 9 759 722 | 85 751 011 |

Forvaltnings- og kontrolsystemer

I generaldirektoratets årsberetning for 2009 blev der med hensyn til forvaltnings- og kontrolsystemernes funktioner (2000-2006) afgivet en udtalelse uden forbehold om samhørighedsfondssystemerne i seks medlemsstater (Cypern, Estland, Grækenland, Malta, Portugal og Slovenien).

For ni medlemsstater blev der afgivet en udtalelse med forbehold som følge af beskedne materielle mangler i de centrale systemelementer (Bulgarien – transportsektoren, Tjekkiet, Ungarn, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet og Spanien).

Der blev kun taget forbehold for én sektor i én medlemsstat (Bulgarien – miljøsektoren) i generaldirektoratets årsberetning for 2009, hvilket primært skyldtes overtrædelser af reglerne for offentlige indkøb. I 2010 arbejdes der for at rette op på de problemer, der er blevet identificeret i samarbejde med de nationale myndigheder.

4. UREGELMÆSSIGHEDER INDBERETTET AF MEDLEMSSTATERNE

I 2009 gav medlemsstaterne i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1831/94 Kommissionen meddelelse om i alt 109 indberetninger af uregelmæssigheder for et samlet beløb af 67 304 951 EUR i forbindelse med medfinansierede projekter. Af dette beløb er 56 673 503 EUR blevet inddrevet, og det resterende beløb vil snarest blive inddrevet. Størstedelen af sagerne er indberettet af Portugal, Spanien og Polen (hhv. 27, 20 og 19). Portugal indberettede 39 % af det samlede beløb. Det skal også bemærkes, at Ungarn med fire indberetninger indtager andenpladsen, for så vidt angår beløbsstørrelse. I samme periode indberettede Bulgarien i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1828/2006[2], som fandt anvendelse på programmeringsperioden 2007-2013, 17 indberetninger af uregelmæssigheder til Kommissionen for et samlet beløb af ca. 3,6 mio. EUR i forbindelse med medfinansierede projekter.

Sammenlignet med det foregående år viser antallet af indberetninger et markant fald, mens beløbene forbliver på samme niveau. De uregelmæssigheder, der hyppigst gives meddelelse om, er ikkestøtteberettigede udgifter og overtrædelser af reglerne for offentlige indkøb. Disse to typer uregelmæssigheder omfatter næsten 75 % af de indberettede sager.

Tabel 6: Uregelmæssigheder indberettet af medlemsstaterne i 2009 (i EUR)

Medlemsstat | Antal uregelmæssigheder | Beløb | Endnu ikke tilbagebetalte beløb |

Bulgarien | 17 | 3 578 740 | 3 578 740 |

Cypern | 0 | 0 | 0 |

Tjekkiet | 3 | 1 924 920 | 0 |

Estland | 0 | 0 | 0 |

Grækenland | 14 | 4 780 520 | 1 684 211 |

Spanien | 20 | 4 351 765 | 3 622 443 |

Ungarn | 4 | 18 449 851 | 40 387 |

Irland | 0 | 0 | 0 |

Letland | 0 | 0 | 0 |

Litauen | 2 | 4 491 703 | 0 |

Malta | 1 | 39 133 | 39 133 |

Polen | 19 | 2 275 178 | 49 542 |

Portugal | 27 | 24 575 760 | 1 332 009 |

Rumænien | 0 | 0 | 0 |

Slovenien | 1 | 2 552 398 | 0 |

Slovakiet | 1 | 284 983 | 284 983 |

I ALT | 109 | 67 304 951 | 10 631 448 |

5. EVALUERING

Kommissionen og medlemsstaterne foretager en vurdering og evaluering af alle medfinansierede projekter. De projekter, der skal finansieres af fonden, vedtages af Kommissionen efter aftale med den støttemodtagende medlemsstat.

Kommissionen foretager en efterfølgende evaluering af Samhørighedsfonden. Den seneste evaluering blev offentliggjort i 2005 og omfattede 200 stikprøveudvalgte projekter, der blev gennemført i perioden 1993-2002. En ny efterfølgende evaluering blev indledt i 2009 og omfattede alle projekter under både Samhørighedsfonden og ex-ISPA, der blev gennemført i perioden 2000-2006. Som led i tre indbyrdes forbundne "arbejdspakker" vil evalueringen omhandle Samhørighedsfondens og ISPA's bidrag til udviklingen af EU's transportsystem og til gennemførelsen af den gældende EU-ret på miljøområdet samt ISPA's betydning som forberedelse på programmerne under strukturfondene og Samhørighedsfonden. Derudover vil der blive gennemføret efterfølgende cost-benefit-analyser for et udvalg af transport- og miljøprojekter for at drage erfaringer med henblik på kommende programmeringsperioder.

6. INFORMATION OG OFFENTLIG OMTALE

Som anført i årsrapporten for 2007 er spørgsmål vedrørende Samhørighedsfonden siden den 1. januar 2007 blevet behandlet af Koordinationsudvalget for Fondene, jf. forordning (EF) nr. 1083/2006.

Flere spørgsmål af fælles interesse for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden blev forelagt eller drøftet på møder i koordinationsudvalget i 2009. Det gjaldt bl.a.:

- Kommissionens forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1828/2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1080/2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

- Kommissionens afgørelse om ændring af afgørelsen om finansiering af programmet til anvendelse af operationel og ikke-operationel teknisk bistand, der gennemføres på initiativ eller på vegne af Kommissionen under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden for 2009

- Kommissionens afgørelse om finansiering af programmet til anvendelse af operationel og ikke-operationel teknisk bistand, der gennemføres på initiativ eller på vegne af Kommissionen under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden for 2010.

Hvad angår Kommissionens foranstaltninger vedrørende information og offentlig omtale, blev der i 2009 fokuseret på to spørgsmål. For det første offentliggørelsen af fortegnelsen over støttemodtagere, som forvaltes af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1828/2006. For det andet offentliggjorde Generaldirektoratet for Regionalpolitik oplysninger om store projekter, herunder projekter finansieret af Samhørighedsfonden i de to programmeringsperioder 2000-2006 og 2007-2013. Oplysninger om en lang række af disse projekter er tilgængelige i en søgedatabase på INFOREGIO-webstedet. 300 projekter er på nuværende tidspunkt registreret i databasen (der indeholder store projekter og andre projekter finansieret i programmeringsperioden 2007-2013).

[1] Herunder korrektioner foretaget af medlemsstater efter aftale under den relevante procedure eller som resultat af gennemførelsen af handlingsplaner og formelle beslutninger truffet af Kommissionen. Herunder korrektioner foretaget som resultat af Kommissionens revisionsarbejde, men også korrektioner foretaget under gennemførelsen eller afslutningen af projekter.

[2] EUT L 371 af 27.12.2006, s.1, som ændret ved forordning (EF) nr. 846/2009, EUT L 250 af 23.9.2009.