52010DC0364

Beretning fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om medlemsstaternes anvendelse af rådets direktiv 95/50/EF om indførelse af ensartede kontrolprocedurer i forbindelse med transport af farligt gods ad vej /* KOM/2010/0364 endelig udg. */


[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 7.7.2010

KOM(2010)364 endelig

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

OM MEDLEMSSTATERNES ANVENDELSE AF RÅDETS DIREKTIV 95/50/EF OM INDFØRELSE AF ENSARTEDE KONTROLPROCEDURER I FORBINDELSE MED TRANSPORT AF FARLIGT GODS AD VEJ

INDHOLDSFORTEGNELSE

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM MEDLEMSSTATERNES ANVENDELSE AF RÅDETS DIREKTIV 95/50/EF OM INDFØRELSE AF ENSARTEDE KONTROLPROCEDURER I FORBINDELSE MED TRANSPORT AF FARLIGT GODS AD VEJ 1

1. Indledning 4

2. Baggrund 4

3. Direktiv 95/50/EF 5

4. Rapporter fra EU-medlemsstaterne og Norge 5

5. Beregning af data 6

6. Kontrollernes udvikling og resultater 6

7. Sammenligning af data 7

7.1. Kontrolhyppighed 7

7.2. Opdeling af kontroller efter oprindelsessted 7

7.3. Andel af ikkeoverensstemmende transportenheder 8

7.4. Opdeling af ikkeoverensstemmende transportenheder efter oprindelsessted 8

7.5. Hyppighed for immobilisering af transportenheder 8

7.6. Opdeling efter risikokategori 8

7.7. Sanktionstyper 9

8. Konklusioner 9

Bilag I – Udvikling i antallet af kontroller, konstaterede ikkeoverensstemmelserog kategori 1-overtrædelser 10

Bilag II – Kontrolhyppighed pr. mio. ton/km 10

Bilag III – Opdeling af kontroller efter oprindelsessted 10

Bilag IV – Andel af transportenheder, som ikke er i overensstemmelse med ADR 10

Bilag V – Opdeling af transportenheder, som ikke er i overensstemmelse med ADR, efter oprindelsessted 10

Bilag VI – Hyppighed for immobilisering af transportenheder, som ikke er i overensstemmelse med ADR 10

Bilag VII – Opdeling efter risikokategori 10

Bilag VIII – Sanktionstyper pr. transportenhed, som ikke er i overensstemmelsemed ADR 10

Bilag IX – Årlig transport af farligt gods ad vej i mio. ton/km 10

INDLEDNING

Rådets direktiv 95/50/EF om indførelse af ensartede kontrolprocedurer i forbindelse med transport af farligt gods ad vej[1] blev vedtaget den 6. oktober 1995, og medlemsstaterne skulle sætte de nødvendige love, forordninger og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet inden den 1. januar 1997.

Ifølge direktiv 95/50/EF indsender hver medlemsstat for hvert kalenderår en rapport til Kommissionen om direktivets anvendelse senest 12 måneder efter det pågældende års udløb[2]. I direktivet fastsættes det endvidere, at Kommissionen mindst hvert tredje år sender Europa-Parlamentet og Rådet en beretning om medlemsstaternes anvendelse af direktivet[3].

Kommissionens beretning bygger på de årlige rapporter fra medlemsstaterne. Dette er den fjerde beretning om medlemsstaternes anvendelse af Rådets direktiv 95/50/EF, og den omfatter årene 2006-2007. Den første beretning[4] gjaldt 1997-1998, den anden[5] gjaldt 1999-2002, mens den tredje beretning[6] gjaldt 2003-2005.

BAGGRUND

Rådets direktiv 94/55/EF af 21. november 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om transport af farligt gods ad vej[7], med senere ændringer[8], indførte ensartede regler for transport af farligt gods i medlemsstaterne og mellem dem indbyrdes.

Indholdet i de tekniske bilag til direktiv 94/55/EF er identisk med de tekniske bilag til den internationale ADR-konvention[9]. Direktiv 94/55/EF er derfor en omsætning til Fællesskabets lovgivning af ADR-konventionens tekniske bestemmelser, der fastsætter ensartede regler for sikker international landevejstransport af farligt gods. Direktivets særlige værdi ligger i, at det udvider disse regler til også at omfatte national trafik, således at betingelserne for landevejstransport af farligt gods harmoniseres i hele Fællesskabet, og samtidig forbedres færdselssikkerheden på nationalt plan.

I bilag A til direktiv 94/55/EF angives, hvilke typer farligt gods der kan transporteres ad landevejen, og der opstilles regler for emballering, mærkning og beskrivelse af godset i transportdokumenterne. Bilag B indeholder regler for transportenhederne og selve transporthandlingen.

Det skal bemærkes, at direktiv 94/55/EF blev ophævet pr. 30. juni 2009 og erstattet med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods[10]. Direktiv 2008/68/EF har imidlertid den samme tilgang til indlemmelsen af ADR-konventionens tekniske bestemmelser som 94/55/EF.

DIREKTIV 95/50/EF

I tilknytning til direktiv 94/55/EF vedtog Rådet den 6. oktober 1995 direktiv 95/50/EF om indførelse af ensartede kontrolprocedurer i forbindelse med transport af farligt gods ad vej for yderligere at forbedre sikkerhedsniveauet ved transport af farligt gods og sørge for, at der føres tilstrækkelig kontrol, og at den udføres på samme måde. Dette direktiv indeholder en harmoniseret tjekliste, der benyttes af medlemsstaterne, samt en liste over overtrædelseskoder. I 2004 blev direktivets bilag ændret[11], og systemet med overtrædelseskoder blev ændret til at omfatte tre risikokategorier gældende fra 2005.

Disse ensartede kontrolprocedurer gælder alle former for vejtransport af farligt gods på medlemsstaternes område og dets ankomst fra tredjelande, uanset transportenhedens registreringsland. Direktivet har til formål at sikre, at der tages stikprøver af et repræsentativt udvalg af de forsendelser af farligt gods, som transporteres ad landevejen, og at de samtidig dækker et omfattende udsnit af vejnettet.

Kontrollen kan også foretages på selve virksomheden[12] som forebyggende foranstaltning, eller hvis der på landevejen er konstateret overtrædelser, som bringer sikkerheden i fare. Direktiv 95/50/EF indeholder imidlertid ikke noget krav om rapportering af denne kontrol.

RAPPORTER FRA EU-MEDLEMSSTATERNE OG NORGE

Ved udarbejdelse af rapporterne opfordres medlemsstaterne til at bruge risikokategorierne i bilag II til direktiv 95/50/EF og til at forelægge rapporten i overensstemmelse med direktivets bilag III. Norge har altid indsendt en årlig rapport og har anmodet om at komme med i Kommissionens beretning til Europa-Parlamentet og Rådet.

Ikke alle medlemsstater har forelagt data i standardformatet. Nogle medlemsstater benyttede f.eks. koderne fra den tidligere tjekliste (direktivets bilag I, inden ændringen i 2004), og nogle havde deres eget system for klassificering af overtrædelser.

Der blev modtaget rapporter fra samtlige medlemsstater for både 2006 og 2007, men mange af dem var ufuldstændige. Det betyder, at der er huller i tabellerne i denne beretning. Disse huller angives som ”#N/A” (ikke oplyst) i tabellerne.

Der findes et sammendrag af medlemsstaternes rapporter i bilagene til denne beretning. Ved præsentation og analyse af dataene skal der tages højde for, at rapportmodellen blev ændret i 2004.

I bilag I vises udviklingen i antallet af registrerede kontroller i de enkelte medlemsstater fra 2003 til 2007, andelen af transportenheder, som ikke er i overensstemmelse med reglerne, for 2006-2007 og andelen af overtrædelser i risikokategori 1 for 2006-2007.

Ved analyse af udviklingen i kapitel 6 og statistikkerne i 7.6 Opdeling efter risikokategori skal det bemærkes, at indikatoren for Spanien er lav som følge af en fejlfortolkning af antallet af transportenheder, som ikke er i overensstemmelse med ADR.

Flere medlemsstater har indsendt rapporter, hvor det samlede antal overtrædelser varierer fra det antal transportenheder, der ikke er i overensstemmelse med ADR-bestemmelserne. Dette burde ikke være muligt, da medlemsstaterne blev anmodet om kun at rapportere den alvorligste overtrædelseskategori for hver transportenhed.

BEREGNING AF DATA

Medlemsstaterne blev bedt om om muligt at give deres skøn over den årlige transport af farlige godsmængder i tons eller i ton/km i deres rapporter. Kun fem medlemsstater har indsendt disse oplysninger.

For at gøre det muligt at foretage en objektiv sammenligning af medlemsstaterne blev mængden af det transporterede farlige gods pr. medlemsstat uddraget af Eurostat-data[13]. Disse oplysninger blev brugt til at vurdere kontrolhyppigheden pr. mio. ton/km.

Der fandtes ingen Eurostat-statistikker for situationen i Ungarn i 2006 og Malta i 2006-2007. For Ungarn blev oplysningerne ekstrapoleret fra dataene for 2007-2008. For Malta blev mængden af transporteret gods oplyst af de kompetente myndigheder på Malta.

Statistikkerne fra Eurostat findes i bilag IX.

KONTROLLERNES UDVIKLING OG RESULTATER

Tabellen i bilag I giver et overblik over den tidsmæssige udvikling af vejkontrollerne i de enkelte medlemsstater. Den første linje viser antallet af kontroller. Den anden linje viser den procentvise andel af kontrollerede transportenheder, hvor der blev afsløret mindst en overtrædelse. Den tredje linje viser den procentvise andel af kontroller, hvor den alvorligste overtrædelse tilhørte kategori 1, dvs. den alvorligste overtrædelseskategori.

Dataene i bilag I starter i 2006, bortset fra antal kontroller, hvor oplysningerne fra den foregående rapport er medtaget.

Sidst i tabellen angives gennemsnittet for EU og statistikkerne for Norge.

Det skal bemærkes, at som følge af manglende data i medlemsstaternes rapporter:

- omfatter det samlede antal kontroller for 2006 og 2007 ikke Estland

- omfatter den procentvise andel af kontrollerede transportenheder, hvor der blev afsløret mindst en overtrædelse af bestemmelserne i 2006, ikke Tyskland, Estland og Spanien. Dataene for 2007 omfatter ikke Estland og Spanien

- omfatter den procentvise andel af kategori 1-overtrædelser i 2006 ikke Bulgarien, Tyskland og Portugal.

Oplysningerne om den procentvise andel af kategori 1-overtrædelser kan være misvisende for nogle medlemsstater. Hvis der er blevet rapporteret mere end en overtrædelse pr. kontrol, har den procentvise andel af kategori 1-overtrædelser tendens til at være lavere end den korrekte værdi. For 2006 var dette tilfældet for Frankrig, Nederlandene, Polen og Portugal. For 2007 var det tilfældet for Bulgarien, Nederlandene, Polen og Portugal.

Nogle medlemsstater har færre overtrædelser end ikkeoverensstemmende transportenheder. Dette er tilfældet for Belgien, Italien, Ungarn, Malta og Sverige. Dette burde ikke systematisk påvirke den procentvise andel. Der er tilfælde, hvor de retshåndhævende myndigheder kun har rapporteret, hvor overtrædelserne blev afsløret, men ikke giver yderligere oplysninger om overtrædelserne og de dermed forbundne sanktioner. Dette behandles nærmere i afsnit 7.6.

SAMMENLIGNING AF DATA

Følgende afsnit indeholder mere detaljerede oplysninger og analyser af de data, medlemsstaterne har indsendt om deres kontrol. Bilag II til VIII illustrerer ved hjælp af søjlediagrammer situationen i de enkelte medlemsstater i 2006 og 2007.

Kontrolhyppighed

I bilag II gives et overblik over hyppigheden af vejkontrol i medlemsstaterne i 2006 og 2007. Hyppigheden udtrykkes som antallet af kontroller pr. mio. ton/km farligt gods, der er blevet transporteret i de enkelte medlemsstater.

I 2006 lå gennemsnittet i EU på 2,95 kontroller pr. mio. ton/km. I 2007 var tallet 3,50. Dette svarer til en stigning på 18,6 %. Bulgarien og Ungarn har en usædvanlig høj kontrolhyppighed. Uden tallene for Bulgarien og Ungarn ville EU-gennemsnittet ligge på 2,33 i 2006 og 2,90 i 2007, og den årlige stigning ville være på 24,5 %.

Opdeling af kontroller efter oprindelsessted

Medlemsstaterne er blevet anmodet om at kategorisere deres statistikker efter transportenhedens registreringssted. Bilag III til denne beretning giver et overblik over kontrollerne opdelt efter transportenhedens oprindelsessted.

Når resultaterne analyseres, skal der tages højde for medlemsstaternes geografiske beliggenhed – på øer er godstransporten ad vej f.eks. normalt mindre.

Der mangler data for 2006 fra følgende medlemsstater: Bulgarien, Tyskland, Estland, Portugal og Slovakiet. For 2007 mangler der data fra Estland.

Andel af ikkeoverensstemmende transportenheder

Andelen af kontrollerede transportenheder med mindst en overtrædelse fremgår af bilag IV.

Den procentvise andel af ikkeoverensstemmende transportenheder varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat, idet den ligger helt oppe på næsten 80 % i Portugal, mens den ligger på under 5 % i flere andre medlemsstater.

Der mangler data for 2006 fra følgende medlemsstater: Tyskland og Estland. For 2007 mangler der data fra Estland. Indikatoren for Spanien er lav som følge af en fejlfortolkning af antallet af transportenheder, som ikke er i overensstemmelse med reglerne.

Opdeling af ikkeoverensstemmende transportenheder efter oprindelsessted

Diagrammet i bilag V viser fordelingen af transportenheder, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne, efter oprindelsessted.

Når resultaterne analyseres, skal der tages højde for medlemsstaternes geografiske beliggenhed.

Der mangler data for 2006 fra følgende lande: Tyskland og Estland. For 2007 mangler der data fra Estland. Slovakiet indsendte oplysninger, men rapporterede ingen overtrædelser for 2006.

Hyppighed for immobilisering af transportenheder

Diagrammet i bilag VI viser den procentvise andel af immobiliserede køretøjer blandt dem, der blev rapporteret overtrædelser om.

Immobiliseringshyppigheden varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat. I Bulgarien blev samtlige køretøjer med en overtrædelse immobiliseret i 2006, mens flere medlemsstater rapporterede, at ingen køretøjer var blevet immobiliseret.

Følgende medlemsstater har ikke indsendt data for 2006: Tyskland, Italien, Portugal og Slovakiet. Frankrig, Italien og Portugal har ikke indsendt data for 2007.

Følgende medlemsstater rapporterede, at ingen køretøjer var blevet immobiliseret i 2006: Estland, Spanien, Cypern, Litauen og Malta. Cypern, Estland, Spanien, Letland, Malta og Sverige rapporterede, at ingen køretøjer var blevet immobiliseret i 2007.

Opdeling efter risikokategori

Diagrammet i bilag VII viser fordelingen af overtrædelserne efter alvorlighed. Kun den højeste risikokategori, der blev afsløret i forbindelse med en kontrol, skulle rapporteres.

Det samlede antal rapporterede overtrædelser skulle være lig med antallet af transportenheder, som ikke var i overensstemmelse med reglerne. Den sidste søjle i diagrammet i bilag VII viser det samlede antal overtrædelser divideret med antallet af ikkeoverensstemmende enheder. Tallet skulle have været 100 %, da kun den alvorligste overtrædelse skulle have været rapporteret.

Hvis tallet er under 100 %, er rapporten om overtrædelser ikke fuldstændig. Hvis tallet er over 100 %, er der blevet rapporteret flere overtrædelser pr. kontrol.

Bulgarien, Tyskland og Polen indsendte ingen data om risikokategorierne for 2006. Slovakiet afslørede ingen overtrædelser.

Samtlige medlemsstater indsendte de ønskede data for 2007.

Sanktionstyper

Diagrammet i bilag VIII viser de sanktioner, de enkelte medlemsstater har anvendt.

Der findes mange forskellige systemer for bøder og retsforfølgelse i medlemsstaterne.

Nogle medlemsstater oplyste, at der blev rapporteret mere end en sanktion pr. transportenhed. Det betyder, at det samlede procenttal ikke nødvendigvis skal være 100 %.

Resultaterne for Spanien er unormale som følge af en fejlfortolkning af det samlede antal transportenheder, som ikke er i overensstemmelse med ADR. Derudover var der nogle medlemsstater, som ikke fremsendte oplysninger om bestemte sanktionstyper. Det ligger ikke fast, om disse sanktioner ikke blev anvendt eller ikke blev rapporteret.

Bulgarien, Tyskland, Italien og Portugal rapporterede ingen sanktioner for 2006. Dette var tilfældet med Italien og Portugal for 2007.

Konklusioner

Alle medlemsstater har foretaget vejkontrol i overensstemmelse med direktiv 95/50/EF. Mængden og kvaliteten af de data, der er blevet indsendt til Kommissionen, er blevet bedre. De fleste medlemsstater anvender de rigtige rapporteringsformater. Der er stadig en del af de kontrollerede køretøjer, som overtræder lovgivningen. Antallet af overtrædelser pr. kontrol synes at være stabilt.

Antallet af kontroller i EU steg med ca. 20 % fra 2006 til 2007 og nåede op på 285 000 årlige kontroller i 2007. Der blev afsløret en overtrædelse i forbindelse med ca. hver ottende kontrol. Omkring 40 % af disse overtrædelser var af den alvorligste type. Det betød, at knap 10 000 køretøjer blev immobiliseret efter kontrol. Dette viser klart, at den praktiske håndhævelse af reglerne om transport af farligt gods på vejene er nyttig og er med til at forbedre sikkerheden.

Kommissionen vil overveje at fremsætte henstillinger med henblik på yderligere at harmonisere fortolkningen og indholdet af de oplysninger, medlemsstaterne indsender i deres årlige rapporter.

Bilag I – Udvikling i antallet af kontroller, konstaterede ikkeoverensstemmelser og kategori 1-overtrædelser

Der findes yderligere oplysninger om denne tabel i rapportens afsnit 6.

LAND/ÅR | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 |

Antal kontroller | 5831 | 5420 | 5273 | 7089 | 7580 |

AT | % ikkeoverensst. | 36,49 % | 36,00 % |

% risikokat. 1 | 24,62 % | 24,55 % |

Antal kontroller | 2919 | 3417 | 3835 | 3977 | 4133 |

BE | % ikkeoverensst. | 38,52 % | 39,90 % |

% risikokat. 1 | 47,36 % | 30,47 % |

Antal kontroller | 19206 | 27996 |

BG | % ikkeoverensst. | 2,49 % | 1,24 % |

% risikokat. 1 | #N/A | 23,15 % |

Antal kontroller | 75 | 181 |

CY | % ikkeoverensst. | 1,33 % | 0,55 % |

% risikokat. 1 | 100,00 % | 0,00 % |

Antal kontroller | 11334 | 17796 | 6694 | 7691 |

CZ | % ikkeoverensst. | 5,83 % | 5,60 % |

% risikokat. 1 | 26,46 % | 17,87 % |

Antal kontroller | 106653 | 103975 | 88915 | 83760 | 86225 |

DE | % ikkeoverensst. | #N/A | 20,18 % |

% risikokat. 1 | #N/A | 47,00 % |

Antal kontroller | 311 | 621 | 708 | 889 | 646 |

DK | % ikkeoverensst. | 55,46 % | 52,79 % |

% risikokat. 1 | 34,08 % | 40,76 % |

Antal kontroller | 74 | 67 | #N/A | #N/A |

EE | % ikkeoverensst. | #N/A | #N/A |

% risikokat. 1 | 20,41 % | 37,50 % |

Antal kontroller | 96 | 211 | 1106 | 614 | 456 |

EL | % ikkeoverensst. | 13,36 % | 16,89 % |

% risikokat. 1 | 52,44 % | 64,94 % |

Antal kontroller | 36782 | 30453 | 32591 | 40023 | 42787 |

ES | % ikkeoverensst. | 0,25 % | 0,19 % |

% risikokat. 1 | 67,90 % | 66,69 % |

Antal kontroller | 2394 | 2536 | 2401 | 2530 | 3025 |

FI | % ikkeoverensst. | 36,56 % | 33,92 % |

% risikokat. 1 | 31,35 % | 18,62 % |

Antal kontroller | 22951 | 28122 | 23341 | 5566 | 6388 |

FR | % ikkeoverensst. | 10,28 % | 22,70 % |

% risikokat. 1 | 26,60 % | 22,07 % |

Antal kontroller | 74546 | 41609 | 35555 | 25995 |

HU | % ikkeoverensst. | 1,63 % | 4,30 % |

% risikokat. 1 | 23,10 % | 27,03 % |

Antal kontroller | 356 | 375 | 815 | 630 | 731 |

IE | % ikkeoverensst. | 32,54 % | 44,60 % |

% risikokat. 1 | 34,15 % | 24,54 % |

Antal kontroller | 2797 | 3135 | 3963 | 4105 | 4515 |

IT | % ikkeoverensst. | 32,35 % | 34,55 % |

% risikokat. 1 | 72,82 % | 69,90 % |

Antal kontroller | 189 | 258 | 311 | 419 |

LT | % ikkeoverensst. | 29,58 % | 16,95 % |

% risikokat. 1 | 23,91 % | 15,49 % |

Antal kontroller | 313 | 100 | 190 | 190 | 182 |

LU | % ikkeoverensst. | 64,21 % | 68,13 % |

% risikokat. 1 | 15,75 % | 49,19 % |

Antal kontroller | 403 | 417 | 823 | 1609 |

LV | % ikkeoverensst. | 11,42 % | 10,19 % |

% risikokat. 1 | 25,53 % | 29,27 % |

Antal kontroller | 36 | 33 | 75 |

MT | % ikkeoverensst. | 51,52 % | 76,00 % |

% risikokat. 1 | 23,53 % | 34,09 % |

Antal kontroller | 2362 | 2138 | 1949 | 2750 | 7340 |

NL | % ikkeoverensst. | 26,65 % | 14,69 % |

% risikokat. 1 | 57,82 % | 57,16 % |

Antal kontroller | 13505 | 15840 | 39057 |

PL | % ikkeoverensst. | 11,14 % | 2,96 % |

% risikokat. 1 | 27,19 % | 15,52 % |

Antal kontroller | 67 | 192 | 171 | 235 | 137 |

PT | % ikkeoverensst. | 76,17 % | 73,72 % |

% risikokat. 1 | #N/A | 42,50 % |

Antal kontroller | 2914 | 4517 |

RO | % ikkeoverensst. | 9,37 % | 5,58 % |

% risikokat. 1 | 69,60 % | 64,77 % |

Antal kontroller | 6333 | 5109 | 6375 | 4182 | 4219 |

SE | % ikkeoverensst. | 29,60 % | 20,27 % |

% risikokat. 1 | 22,08 % | 24,04 % |

Antal kontroller | 4178 | 3228 | 2179 | 1621 | 1041 |

SI | % ikkeoverensst. | 17,89 % | 19,50 % |

% risikokat. 1 | 42,76 % | 39,41 % |

Antal kontroller | 83 | 247 | 300 |

SK | % ikkeoverensst. | 0,00 % | 0,67 % |

% risikokat. 1 | #N/A | 0,00 % |

Antal kontroller | 6124 | 4863 | 5762 | 4851 | 8221 |

UK | % ikkeoverensst. | 13,69 % | 30,76 % |

% risikokat. 1 | 19,13 % | 30,01 % |

Antal kontroller | 244710 | 285466 |

EU | % ikkeoverensst. | 12,11 % | 14,44 % |

% risikokat. 1 | 40,57 % | 41,06 % |

Antal kontroller | 632 | 417 |

NO | % ikkeoverensst. | 34,65 % | 34,53 % |

% risikokat. 1 | 21,27 % | 15,97 % |

Bilag II – Kontrolhyppighed pr. mio. ton/km

Der findes yderligere oplysninger om dette diagram i rapportens afsnit 7.1.

[pic]

[pic]

Bilag III – Opdeling af kontroller efter oprindelsessted

Der findes yderligere oplysninger om dette diagram i rapportens afsnit 7.2.

[pic]

[pic]

Bilag IV – Andel af transportenheder, som ikke er i overensstemmelse med ADR

Der findes yderligere oplysninger om dette diagram i rapportens afsnit 7.3.

[pic]

[pic]

Bilag V – Opdeling af transportenheder, som ikke er i overensstemmelse med ADR, efter oprindelsessted

Der findes yderligere oplysninger om dette diagram i rapportens afsnit 7.4.

[pic]

[pic]

Bilag VI – Hyppighed for immobilisering af transportenheder, som ikke er i overensstemmelse med ADR

Der findes yderligere oplysninger om dette diagram i rapportens afsnit 7.5.

[pic]

[pic]

Bilag VII – Opdeling efter risikokategori

Der findes yderligere oplysninger om dette diagram i rapportens afsnit 7.6.

[pic]

[pic]

Bilag VIII – Sanktionstyper pr. transportenhed, som ikke er i overensstemmelse med ADR

Der findes yderligere oplysninger om dette diagram i rapportens afsnit 7.7.

[pic]

[pic]

Bilag IX – Årlig transport af farligt gods ad vej i mio. ton/km

Der findes yderligere oplysninger om denne tabel i rapportens afsnit 5.

MS/år |1999 |2000 |2001 |2002 |2003 |2004 |2005 |2006 |2007 |2008 | |AT |960 |924 |1064 |985 |1132 |940 |972 |1122 |1054 |1178 | |BE |2768 |3545 |4177 |3779 |2623 |2284 |2473 |2203 |2191 |1904 | |BG |: |: |: |: |: |: |: |438 |491 |694 | |CY |: |: |: |134 |118 |159 |221 |166 |224 |181 | |CZ |: |2905 |2117 |1905 |2172 |1498 |1814 |1875 |1376 |1140 | |DE |12261 |12782 |13437 |12034 |12777 |13524 |13158 |13717 |12834 |13616 | |DK |887 |853 |827 |998 |780 |901 |693 |933 |620 |1256 | |EE |: |: |: |: |25 |24 |286 |193 |276 |189 | |EL |: |: |: |: |2040 |3875 |1975 |3085 |2228 |3144 | |ES |8998 |10690 |10300 |12036 |12185 |12669 |12474 |12700 |12671 |12605 | |FI |1946 |2077 |2427 |2253 |2401 |1818 |2165 |2317 |1847 |1574 | |FR |8328 |7607 |8132 |8471 |8797 |8701 |8825 |9456 |9755 |9441 | |HU |: |: |: |: |: |: |: |1099 |1217 |1348 | |IE |597 |954 |1139 |1094 |1414 |1468 |1403 |1340 |1291 |1351 | |IT |10875 |10894 |11086 |10523 |10131 |9935 |11406 |10777 |11392 |: | |LT |: |: |: |: |1173 |1151 |383 |461 |461 |384 | |LU |200 |189 |245 |337 |327 |344 |444 |445 |468 |364 | |LV |: |: |: |117 |153 |97 |159 |154 |162 |185 | |MT | | | | | | | |28 |28 | | |NL |950 |848 |2123 |1680 |1664 |2021 |2203 |2390 |2098 |2554 | |PL |: |: |: |: |: |3651 |3649 |3267 |4708 |5380 | |PT |1571 |1276 |1775 |1730 |1900 |2066 |1984 |2046 |1979 |1846 | |RO |: |: |: |: |: |: |: |2559 |2057 |1782 | |SE |: |1779 |1623 |2009 |1778 |1450 |1634 |1743 |1409 |1265 | |SI |: |: |542 |407 |418 |477 |620 |571 |631 |662 | |SK |: |: |: |: |406 |431 |366 |517 |562 |281 | |UK |10790 |11654 |10655 |10178 |9899 |7983 |8766 |7590 |7808 |: | |NO |1085 |1139 |828 |908 |1120 |886 |944 |931 |1454 |1018 | |

[1] EFT L 249 af 17.10.1995, s. 35. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2004/112/EF af 13. december 2004 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 95/50/EF (EUT L 367 af 14.12.2004, s. 23).

[2] Artikel 9, stk. 1.

[3] Artikel 9, stk. 2.

[4] KOM(2000) 517 af 6.9.2000.

[5] KOM(2005) 430 af 15.9.2005.

[6] KOM(2007) 795 af 13.12.2007.

[7] EFT L 319 af 12.12.1994, s. 7.

[8] Direktivet er senest blevet ændret ved Kommissionens direktiv 2004/111/EF af 9. december 2004 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 94/55/EF (EUT L 365 af 10.12.2004, s. 25).

[9] Den europæiske konvention om international transport af farligt gods ad vej, indgået i Genève den 30. september 1957, med senere ændringer. Den seneste version er versionen for 2009-2011.

[10] EUT L 260 af 30.9.2008, s. 13-59.

[11] Kommissionens direktiv 2004/112/EF af 13. december 2004 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 95/50/EF (EUT L 367 af 14.12.2004, s. 23).

[12] Sverige har oplyst, at man foretager et stort antal kontroller og revisioner ved terminaler samt på virksomheder og i havne. Nederlandene har oplyst, at man som en yderligere foranstaltning tager ud i transportvirksomhederne og foretager kontroller, revisioner og uddeler oplysninger. Belgien har oplyst, at ud over at foretage inspektioner i virksomhederne indsender sikkerhedsrådgiverne resultaterne af den foretagne kontrol til de kompetente myndigheder.

[13] Eurostat-tabel "DS-073082": Årlig transport af farligt gods ad vej efter type farligt gods, fordelt på aktiviteter.