[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 2.6.2010

KOM(2010) 301 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

REGULERING AF FINANSIELLE TJENESTEYDELSER MED SIGTE PÅ BÆREDYGTIG VÆKST

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

REGULERING AF FINANSIELLE TJENESTEYDELSER MED SIGTE PÅ BÆREDYGTIG VÆKST

(EØS-relevant tekst)

1. Fortsatte reformer

Siden begyndelsen af krisen i 2008 har Kommissionen og regeringerne i EU truffet de nødvendige hasteforanstaltninger for at styrke det finansielle systems stabilitet, bl.a. ved at skyde store mængder offentlige midler i banksektoren og ved at indføre bestemmelser, der skal sikre, at bankerne konsoliderer deres kapitalpositioner.

Et sikrere, sundere, mere gennemsigtigt og mere ansvarligt finansielt system, der arbejder for økonomien og samfundet som helhed, og som kan finansiere realøkonomien, er en forudsætning for bæredygtig vækst. Det er et afgørende supplement til Europas indsats for at konsolidere de offentlige finanser og gennemføre de strukturreformer, der er nødvendige for at skabe en dynamisk økonomi på lang sigt. En sund finansiel sektor vil understøtte Europa 2020-strategien og sikre, at erhvervslivet i EU, navnlig de små og mellemstore virksomheder, kan investere i vækst, og at borgerne tillidsfuldt kan lægge planer for fremtiden. Reguleringen af finansielle tjenesteydelser må suppleres af en ambitiøs reformdagsorden for vækst baseret på det indre marked.

Ud over de umiddelbare tiltag har Kommissionen arbejdet på en omfattende finansiel reform for at gøre op med den kortsigtede tankegang, den dårlige risikostyring og manglen på ansvarlighed blandt visse aktører i den finansielle sektor og for at rette op på svaghederne i rammerne for overvågning og regulering. Der er allerede sket store fremskridt, og EU har derfor nu mulighed for at stå i spidsen for de internationale bestræbelser på G20-plan.

Den seneste voldsomme uro på markedet har understreget behovet for hurtigt at komme videre med de nødvendige reformer og for at sikre et sundt og stabilt finansielt system på europæisk og globalt plan.

De næste seks til ni måneder vil være afgørende.

Kommissionen vil derfor forelægge Rådet og Europa-Parlamentet langt hovedparten af de resterende forslag til reform af reguleringen på området inden udgangen af året, mens det sidste forslag vil blive forelagt, inden der er gået ni måneder. I overensstemmelse med principperne for bedre lovgivning vil der i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene ske en høring af de berørte parter og blive foretaget konsekvensanalyser. Der må i fuldt omfang tages hensyn til de kumulative virkninger af de forskellige foranstaltninger for den finansielle sektor og for realøkonomien. Alle aspekterne af disse overvejelser vil blive afspejlet i konsekvensanalysen og ved tilrettelæggelsen af de forskellige foranstaltninger. I den forbindelse vil der også fuldt ud blive taget hensyn til resultaterne af det arbejde, der allerede er sat i gang i Rådet for Finansiel Stabilitet og Baselkomitéen om de kumulative virkninger af reformer i den finansielle sektor.

Kommissionen vil gøre sit til, at disse foranstaltninger bliver vedtaget hurtigt, således at borgerne i Europa kan genvinde tilliden til, at det finansielle system, som er en af grundpillerne for vækst, er sundt.

EU må tage hurtige skridt til at gennemføre reformdagsordenen inden udgangen af 2011, ikke blot for at sikre finansiel stabilitet og beskyttelsen af investorerne, særlig ved at tage de nye udfordringer op, som den seneste udvikling på markedet har blotlagt, men også for at bevare og udvikle det indre marked og modstå presset for protektionistiske indgreb på nationalt plan.

EU har indtaget en førerrolle ved udformningen af den internationale reaktion på krisen. Inden for det næste halve år skal G20 nå til enighed om de brede rammer for en ny global finansiel struktur for systemisk vigtige finansielle institutioner, krisestyringsforanstaltninger og strengere kapitalkravsregler. EU er fast besluttet på at være førende i denne proces og sikre, at andre vigtige aktører tager udfordringerne op.

Foranstaltninger, der allerede er truffet

Kommissionen reagerede prompte på finanskrisen (jf. bilag 2 med en samlet oversigt over de foranstaltninger, der er truffet). I november 2008 gav den en gruppe med Jacques de Larosière som formand til opgave at undersøge mulighederne for at forbedre rammerne for overvågning og regulering. Som reaktion på situationen i 2008 blev direktivet om indskudsgarantiordninger[1] og kapitalkravsdirektivet[2] meget hurtigt ændret. Der blev vedtaget en forordning om kreditvurderingsbureauer[3] , og Kommissionen har forelagt to henstillinger om aflønningsprincipper[4] . På en række områder har EU vist internationalt førerskab ved at foreslå bl.a. et makroprudentielt risikoorgan, der skal udstede risikoadvarsler, tilbageholdelseskrav i forbindelse med securitisation og ændring af kapitalkravene i forbindelse med handelsbeholdninger. EU arbejder desuden for, at der opnås konvergens for så vidt angår internationale regnskabsstandarder.

2. Det igangværende arbejde må gøres færdigt

Kommissionen reagerede hurtigt på anbefalingerne i De Larosière-rapporten og forelagde en række vigtige forslag til retsakter inden for nogle få uger i sommeren 2009. Flere af disse vigtige forslag, som Kommissionen har forelagt, afventer nu stadig Rådets og Europa-Parlamentets godkendelse.

For at ændre EU's tilsynsstruktur har Kommissionen foreslået, at der oprettes et Europæisk Råd for Systemiske Risici [5], som skal sikre, at makroprudentielle og makroøkonomiske risici opdages tilstrækkelig tidligt, og tre europæiske tilsynsmyndigheder [6] med ansvar for banksektoren, forsikringssektoren og værdipapirmarkedet, som skal sørge for skærpet tilsyn og bedre koordinering mellem de nationale tilsyn.

Et velfungerende indre marked for finansielle tjenesteydelser kræver stramme, effektive og harmoniserede regler for alle aktører kombineret med et effektivt tilsyn, strenge, afskrækkende sanktioner og klare håndhævelsesmekanismer. Den foreslåede nye tilsynsstruktur vil danne rygraden i det styrkede samarbejde og føre til et bedre harmoniseret tilsyn på EU-plan, hvor der bliver større mulighed for en helhedstilgang, herunder til de makroøkonomiske faktorer. Når de nye europæiske tilsynsmyndigheder er blevet etableret og har begyndt deres virke, skal de medvirke ved udarbejdelsen af tekniske standarder, som skal munde ud i et egentligt fælles regelsæt.

Det haster nu med at nå til enighed før sommerferien, således at de nye myndigheder kan være i gang med arbejdet i 2011. Kommissionen arbejder aktivt på at finde et kompromis mellem Rådet og Parlamentet, som tager højde for begge institutioners synspunkter; samtidig må det dog sikres, at de nye myndigheder i praksis har de beføjelser, de har brug for.

Med hensyn til forvaltere af alternative investeringsfonde (herunder hedgefonde) skabes der med det foreslåede direktiv[7] en samlet og effektiv regulerings- og tilsynsramme på europæisk plan, idet der indføres faste og harmoniserede reguleringsstandarder for alle forvaltere, samtidig med at gennemsigtigheden for investorerne forbedres. Det er vigtigt hurtigt at nå frem til en aftale, særlig med hensyn til behandlingen af forvaltere og fonde i tredjelande, således at der arbejdes på lige vilkår, samtidig med at der sikres et højt niveau for investorbeskyttelsen.

Når der er opnået enighed om den tredje revision af kapitalkravsdirektivet (CRD III) [8], vil der gælde bindende regler for aflønning og skærpede kapitalkrav for handelsbeholdningspositioner. Med hensyn til handelsbeholdningskravene er der behov for en ensartet global gennemførelse. Med henblik herpå samarbejder Kommissionen konstruktivt med de vigtigste internationale partnere.

Kommissionen samarbejder aktivt med Europa-Parlamentet og Rådet for at nå til enighed om alle disse spørgsmål før sommerferien.

3. Kommende forslag

Kommissionen vil færdiggøre sit samlede reformprogram for den finansielle sektor i de kommende måneder; det vil være centreret om fire hovedprincipper: øget gennemsigtighed, effektivt tilsyn og effektiv håndhævelse (her er der allerede sket store fremskridt, jf. ovenfor), øget modstandsdygtighed og finansiel stabilitet samt skærpet ansvar og bedre forbrugerbeskyttelse. Disse hovedprincipper hænger nøje sammen, og de grundlæggende mål med reformerne kan kun nås, hvis der ses samlet på dem i en overordnet ramme. Mange af de forslag, der er nævnt nedenfor, opfylder målsætninger, der er relevante for flere af principperne.

Det samlede sæt planlagte foranstaltninger med anslåede vedtagelsestidspunkter er anført i bilag 1.

1. Øget gennemsigtighed

Gennemsigtighed er afgørende for, at markederne kan være velfungerende, og for den gensidige tillid mellem markedsdeltagerne. Manglende gennemsigtighed med hensyn til bestemte transaktioner, produkter og markedsdeltagere var en af de faktorer, der bidrog til den seneste krise. Derfor er større gennemsigtighed et af de overordnede mål med EU's finansielle reform. Samtidig er relevant og pålidelig information for de tilsynsansvarlige, investorerne og den brede offentlighed om finansmarkederne og den indbyrdes forbindelse mellem de forskellige aktører et vigtigt middel til at fremme et mere stabilt og sundt finansielt system, hvor der tænkes mindre kortsigtet og ikke løbes en overdreven risiko, og som i mindre grad er præget af konjunkturmedløbende adfærd.

I 2009 blev der vedtaget en første forordning om kreditvurderingsbureauer [9] som reaktion på de konstaterede svagheder ved kreditvurderingsbureauers aktiviteter. Både myndighederne og kreditvurderingsbureauerne selv arbejder på gennemførelsen af disse bestemmelser inden for fristen den 7. september 2010. Med forordningen er der blevet indført tvungen registrering af alle kreditvurderingsbureauer, der opererer i EU, og der er desuden blevet indført en række strenge krav, der skal sikre, at der anvendes relevante tilsyns- og reguleringsstandarder, så risikoen for interessekonflikter mindskes.

Der er både i Europa og internationalt en voksende tendens til at mene, at der endnu ikke er fundet en tilfredsstillende løsning på manglerne ved de nuværende kreditvurderingsprocesser, sådan som de er kommet frem under krisen. Mangelen på konkurrence i kreditvurderingsbranchen er et særligt problem. Uden i denne fase at ville lægge sig fast på en bestemt løsning undersøger Kommissionen en række strukturelle løsninger, herunder behovet for et uafhængigt kreditvurderingsbureau på EU-plan eller større inddragelse af uafhængige offentlige organer ved kreditvurderingen.

Det er nødvendigt at være særlig opmærksom på statsgæld for at sikre, at de anvendte metoder er hensigtsmæssige. Bankernes og andre finansielle institutioners mangel på rettidig omhu og mangelen på alternative benchmarks til vurdering af investeringernes pålidelighed kræver også særlig opmærksomhed. Den nuværende reguleringsstruktur, hvor kreditvurderingerne er indlejret i finansiel regulering, må tages op til grundig overvejelse.

Kommissionen vil forelægge sine konklusioner om alle disse spørgsmål i september.

Til sommer fremsætter Kommissionen forslag til retsakter, som skal sikre, at markederne for derivater kommer til at fungere bedre. Dette er afgørende for at forbedre gennemsigtigheden på dette vigtige marked, der i øjeblikket er meget lidt gennemsigtigt. Forslaget vil styrke infrastrukturen på EU's finansielle marked, gøre kontrakter om derivater mere standardiserede og indebære oprettelse af centrale clearingorganer for disse kontrakter, hvorved risikoen kan begrænses væsentligt. Det vil give adgang til oplysninger i transaktionsregistre om alle slags transaktioner for alle europæiske tilsynsmyndigheder.

Desuden vil Kommissionen foreslå forbedringer til direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID)[10] for at styrke gennemsigtigheden før og efter handler og for at få flere derivater ind under organiserede handelssystemer.

2. Effektivt tilsyn og effektiv håndhævelse

Den foreslåede nye tilsynsstruktur, der er omtalt ovenfor, er et vigtigt skridt i retning af et forbedret og mere effektivt tilsyn. Tilsynet må imidlertid følges op af effektive håndhævelsesmekanismer, herunder om nødvendigt sanktioner, der skal fremme ansvarlig markedsadfærd og i givet fald bremse uansvarlig og overdreven spekulation.

Den 2. juni fremsatte Kommissionen forslag om en revision af forordningen om kreditvurderingsbureauer [11]. Formålet var at indføre et centralt EU-tilsyn med kreditvurderingsbureauer og at give Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA) eneret til at føre tilsyn med kreditvurderingsbureauer, der er registreret i EU.

I enhver velfungerende sektor er det nødvendigt med sanktioner, der har en afskrækkende effekt, men sanktionerne i den finansielle sektor er i vidt omfang ikke harmoniseret, og det fører til forskellig praksis blandt de nationale tilsyn. Kommissionen vil tage dette problem op gennem en grundig revision af de gældende sanktionsbeføjelser og den praktiske anvendelse af dem. I første omgang vil Kommissionen forelægge en meddelelse om sanktioner i den finansielle sektor for at fremme konvergensen af de sanktioner, der anvendes i forbindelse med de forskellige tilsynsaktiviteter.

3. Øget modstandsdygtighed og stabilitet i den finansielle sektor

En forbedring af modstandsdygtigheden og stabiliteten i den finansielle sektor er en helhedsorienteret proces, der må gennemføres ved hjælp af en række foranstaltninger, der supplerer hinanden. Større modstandsdygtighed begynder med højere egenkapitalstandarder og må kombineres med regler om større gennemsigtighed, skærpet tilsyn og håndhævelse. Der kræves også en væsentlig bedre risikokultur og øget opmærksomhed om corporate governance på alle niveauer i virksomhederne. Som sidste brik i puslespillet må der være et komplet sæt værktøjer til kriseforebyggelse og -styring til rådighed.

Efter et indgående arbejde i Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB), G20 og Baselkomitéen vil Kommissionen foreslå ændringer af kapitalkravsdirektivet [12] (CRD IV) for at forbedre kvaliteten og kvantiteten af bankernes kapital, for at indføre kapitalstødpuder og for at sikre, at der opbygges kapital i gode tider, som der kan trækkes på, når de økonomiske betingelser er mere ugunstige. Med direktivet vil der også blive taget fat på problemet med overdreven anvendelse af gearing og blive indført en effektiv likviditetsordning. Det allerede nævnte forslag til retsakt om derivater vil også styrke modstandsdygtigheden gennem strenge krav til centrale modparter, som clearer OTC-derivater.

Krisen har vist, at kriseforebyggelse må starte i virksomhederne selv, at flere aktive og ansvarlige aktionærer og virksomhedsledere må inddrages, og at der skal være strengere interne kontrolsystemer[13].

Det er nødvendigt, at der findes omfattende rammer for krisestyring, når andre forsvarsmekanismer har vist sig at være utilstrækkelige. I oktober offentliggør Kommissionen en handlingsplan om krisestyring , der skal munde ud i forslag til retsakter om et komplet sæt værktøjer til forebyggelse og løsning af bankkriser. Hermed sikres det, at de offentlige myndigheder er i stand til at redde konkurstruede finansielle institutioner, hvorved virkningen af konkurser for det finansielle system minimeres, skaderne på økonomien begrænses, og der trækkes mindre på den offentlige sektors ressourcer. Kommissionen offentliggjorde den 26. maj en meddelelse om oprettelse af bankafviklingsfonde, dvs. om mulighederne for at finansiere afvikling af banker[14].

Endelig vil Kommissionen fortsat arbejde hen imod global konvergens omkring et enkelt sæt internationale regnskabsstandarder af høj kvalitet som en grundsten for øget finansiel stabilitet.

4. Skærpet ansvar og bedre forbrugerbeskyttelse

En vigtig lære af den udvikling, der har været på markedet, er, at der er behov for at genskabe forbrugernes og investorernes tillid til de finansielle markeder ved at gribe hårdt ind over for de aktører, der misbruger systemet. De reguleringsmæssige rammer skal give den rette tilskyndelse til at bremse overdrevent spekulativ og risikofyldt adfærd og sikre, at den finansielle sektor arbejder til gavn for borgerne og realøkonomien.

Kommissionen vil foreslå egnede foranstaltninger vedrørende short selling og credit default swaps baseret på resultaterne af den igangværende indgående undersøgelse, som vil give et grundigt indblik i, hvordan de finansielle markeder fungerer, særlig med hensyn til statsgæld. Foranstaltningerne vil også tage sigte på "naked" short selling. Kommissionen vil foreslå løsninger for at give EU mulighed for at reagere koordineret på f.eks. overdrevent spekulativ brug af CDS-markedet. Heri bør indgå særlige beføjelser for myndighederne i nødsituationer (koordineret af ESMA).

I sammenhæng med øget markedsstabilitet og -integritet vil direktivet om markedsmisbrug [15] blive ændret, så det kommer til at gælde for andet end regulerede markeder og for derivater.

Som et afgørende skridt til at genskabe forbrugertilliden vil Kommissionen foreslå en revision af direktivet om indskudsgarantiordninger [16] på grundlag af den rapport, der i henhold til dette direktiv skal udarbejdes, med henblik på yderligere harmonisering af reglerne, så indskyderne sikres effektiv beskyttelse i hele EU. Parallelt hermed vil direktivet om investorgarantiordninger [17] blive revideret for at forbedre investorbeskyttelsen. Med hensyn til forsikringssektoren vil det i en hvidbog om forsikringsgarantiordninger blive undersøgt, om der er mulighed for på EU-plan at indføre regler, de skal beskytte forsikringstagerne, i tilfælde af at et forsikringsselskab går konkurs.

Der vil desuden blive forelagt forslag til retsakter om pakkeprodukter for private investorer for at beskytte forbrugernes interesser i salgsprocessen. Kommissionen vil også som reaktion på Madoff-svindelaffæren foreslå ændringer af lovgivningen om depositarer for investeringsinstitutter . Denne affære viste, at der er behov for yderligere at harmonisere en række aspekter af den beskyttelse, som investorer i investeringsinstitutter har.

4. Konklusioner og næste skridt

Det er afgørende for den fremtidige vækst i Europa, at reformprocessen for finanssektoren afsluttes hurtigt, og det er også et vigtigt supplement til den budgetmæssige konsolidering og de strukturelle ændringer. Inden næste forår vil Kommissionen have fremsat forslag om alle de nødvendige elementer for en grundlæggende forbedring af den måde, hvorpå Europas finansielle markeder er reguleret, og af tilsynet med dem.

Gennemførelsen af disse foranstaltninger vil blive omhyggeligt afstemt for at undgå at hæmme den økonomiske vækst, der nu er ved at komme i gang igen i Europa, og for at undgå en procyklisk effekt. Der vil med henblik herpå blive foretaget de nødvendige konsekvensanalyser. Koordinering med EU's vigtigste internationale partnere, hvoraf nogle også er ved at indføre grundlæggende reformer, vil indtage en central plads i dette arbejde. International konvergens i reguleringen, herunder for så vidt angår regnskabsreglerne, vil bidrage til at forbedre tilliden til markederne og udligne de forskelle, der kan hæmme den økonomiske genopretning. G20 spiller her en vigtig rolle.

Kommissionen opfordrer Rådet og Europa-Parlamentet til at sende et stærk politisk signal om, at de satser meget stærkt på at nå til enighed om prioriteringen, timingen og gennemførelsen af disse reformer. Kommissionen forventer også af finanssektoren, at den fortsat bidrager aktivt og konstruktivt til at udforme reformerne. De sidste retsakter bør være vedtaget senest ved udgangen af 2011, således at lovgivningen kan gennemføres i medlemsstaterne inden udgangen af 2012 .

BILAG 1: FULDSTÆNDIG LISTE OVER INITIATIVER MED TIDSPUNKTER FOR KOMMISSIONENS VEDTAGELSE OG KOMMISSIONSFORSLAG, DER SKAL GODKENDES AF RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET.

Initiativer | Kommissionens vedtagelse | Politisk enighed |

Foreslåede foranstaltninger, som der forhandles om: |

Direktiv om forvaltere af alternative investeringsfonde | April 2009 | Sommer 2010 |

Tredje revision af kapitalkravsdirektivet (CRD III) | Juli 2009 | Sommer 2010 |

Tilsynspakke (Det Europæiske Råd for Systemiske Risici samt europæiske tilsynsmyndigheder) | September 2009 | Sommer 2010 |

Meddelelse om bankafviklingsfonde | Maj 2010 | – |

Kommende forslag: |

Investeringsinstitutter - gennemførelsesforanstaltninger | Juni 2010 | Juni 2010 |

Revision af forordningen om kreditvurderingsbureauer (tilsyn på EU-plan med disse bureauer) | Juni 2010 | Inden udgangen af 2011 |

Grønbog om corporate governance i finansielle institutioner | Juni 2010 | Inden udgangen af 2011 |

Oprettelse af en brugergruppe vedrørende finansielle tjenesteydelser | Sommer 2010 | – |

Revision af direktivet om indskudsgarantiordninger | Juli 2010 | Inden udgangen af 2011 |

Hvidbog om forsikringsgarantiordninger | Juli 2010 | – |

Revision af direktivet om investorgarantiordninger | Juli 2010 | Inden udgangen af 2011 |

Derivater - lovgivning om markedsinfrastruktur | Sommer 2010 | Inden udgangen af 2011 |

Revision af direktivet om finansielle konglomerater | Sommer 2010 | Inden udgangen af 2011 |

Andet "omnibusdirektiv" om ændring af sektorlovgivningen med henblik på at bringe den på linje med forslagene om tilsyn | Sommer 2010 | Inden udgangen af 2010 |

Direktiv om retssikkerheden i forbindelse med besiddelse af og handel med værdipapirer | September 2010 | Inden udgangen af 2011 |

Forordning om SEPA (det fælles eurobetalingsområde) med en frist for overgangen til SEPA | September 2010 | Inden udgangen af 2011 |

Meddelelse om rammerne for krisestyring | Oktober 2010 | – |

Foranstaltninger vedrørende short selling/credit default swaps | Oktober 2010 | Inden udgangen af 2011 |

Initiativ om adgang til grundlæggende banktjenester | Oktober/november 2010 | Inden udgangen af 2011 |

Meddelelse om sanktioner i finanssektoren | December 2010 | – |

Revision af kapitalkravsdirektivet (CRD IV) | December 2010 | Inden udgangen af 2011 |

Revision af direktivet om markedsmisbrug (værdipapirer) | December 2010 | Inden udgangen af 2011 |

Revision af direktivet om markeder for finansielle instrumenter | Forår 2011 | Inden udgangen af 2011 |

Investeringsinstitutter – depositarer | Forår 2011 | Inden udgangen af 2011 |

Gennemførelsesforanstaltninger til Solvens II-direktivet om kapitalkrav for forsikringsselskaber | Forår 2011 | Inden udgangen af 2011 |

Forslag til retsakter om pakkeprodukter for private investorer | Forår 2011 | Inden udgangen af 2011 |

Forslag til retsakt om krisestyring (herunder bankafviklingsfonde) | Forår 2011 | Inden udgangen af 2011 |

Revision af direktivet om forsikringsmægling | Forår 2011 | Inden udgangen af 2011 |

Yderligere ændringer af forordningen om kreditvurderingsbureauer | Forår 2011 | Inden udgangen af 2011 |

Lovgivning om corporate governance | Forår 2011 | Inden udgangen af 2011 |

Bilag 2: Foreslåede/vedtagne foranstaltninger indtil nu

Initiativ | Kommissionens vedtagelse | Status |

Solvens II-direktivet (kapitalkrav for forsikringsselskaber) | Juli 2007 | Vedtaget december 2009 |

Ændring af direktivet om endelig afregning og af direktivet om finansiel sikkerhedsstillelse (værdipapirer) | April 2008 | Vedtaget maj 2009 |

Omarbejdning af direktivet om investeringsinstitutter | Juli 2008 | Vedtaget juli 2009 |

Anden revision af kapitalkravsdirektivet for banker – ændringer af bestemmelserne om securitisation, grænser for store engagementer, tilsynskollegier, likviditetsrisikoforvaltning og kapitalkvalitet | Oktober 2008 | Vedtaget maj 2009 |

Ændring af direktivet om indskudsgarantiordninger | Oktober 2008 | Vedtaget marts 2009 |

Forordning om kreditvurderingsbureauer | Oktober 2008 | Vedtaget september 2009 |

Meddelelse om aflønningsprincipper | April 2009 | Se bilag 2 vedrørende de næste skridt |

Forståelse af finansielle forhold – onlineundervisningsprogrammet Dolceta, nye moduler | – | Igangsat april 2010 |

Meddelelse om pakkeprodukter for private investorer | April 2009 | Forslag til retsakter på vej |

Direktiv om forvaltere af alternative investeringsfonde | April 2009 | Forslag til retsakt fremsat |

Tredje revision af kapitalkravsdirektivet for banker – kapitalkrav vedrørende handelsbeholdningspositioner og gensecuritisation, offentliggørelse af securitisationsengagementer og aflønningspolitik | Juli 2009 | Forslag til retsakt fremsat |

Tilsynspakke (Det Europæiske Råd for Systemiske Risici samt europæiske tilsynsmyndigheder) | September 2009 | Forslag til retsakt fremsat |

Ændringer til direktivet om prospekter (værdipapirer) | September 2009 | Forslag til retsakt fremsat |

Meddelelse om krisestyring i banksektoren | Oktober 2009 | Endnu en meddelelse i efteråret 2010 og forslag til retsakt i foråret 2011 |

Meddelelse om derivater | Juli og oktober 2009 | Forslag til retsakt på vej |

[1] Direktiv 1994/19/EF. Ændret ved direktiv 2009/14/EF.

[2] Direktiv 2006/48/EF.

[3] Forordning (EF) nr. 1060/2009 (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1).

[4] KOM(2009) 3159 af 30.4.2009 og K(2009) 3177 af 30.4.2009.

[5] KOM(2009) 499 endelig af 23.9.2009.

[6] Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (KOM(2009) 501 endelig), Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (KOM(2009) 502 endelig), Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (KOM(2009) 503 endelig), alle af 23.9.2009.

[7] KOM(2009) 207 endelig

[8] KOM(2009) 362.

[9] Forordning (EF) nr. 1060/2009 (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1).

[10] Direktiv 2004/39/EF (EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1). Ændret ved direktiv 2006/31/EF, 2007/44/EF og 2008/10/EF.

[11] Forordning (EF) nr. 1060/2009 (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1).

[12] Direktiv 2006/48/EF.

[13] I den forbindelse offentliggør Kommissionen parallelt med denne meddelelse en grønbog om corporate governance i finansielle institutioner og aflønningspolitik, ved hvilken der igangsættes en høring om et bredt spektrum af spørgsmål omkring corporate governance og aflønning.

[14] KOM(2010) 254.

[15] Direktiv 2003/6/EF.

[16] Direktiv 94/19/EF. Ændret ved direktiv 2009/14/EF.

[17] Direktiv 1997/9/EF.