18.1.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 15/10

—

Inddragelsen af Regionsudvalget i den videre gennemførelse af Europa 2020-strategien bør struktureres, bl.a. ved at udnytte resultaterne af Europa 2020-platformens arbejde. Med det formål bør Kommissionens årsberetning til forårstopmødet indeholde et fast kapitel om inddragelsen af de lokale og regionale myndigheder i strategiens gennemførelse;

—

Samhørighedspolitikken bør også i fremtiden tilrettelægges i overensstemmelse med de målsætninger om økonomisk, social og territorial samhørighed, som er fastsat i EU-traktaten, navnlig ved at formindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder. Derved vil samhørighedspolitikken kunne bidrage aktivt til gennemførelsen af målene for Europa 2020-strategien;

—

Kun samhørighedspolitikkens horisontale tilgang kan sikre, at alle regioner i EU får en chance for at deltage aktivt i gennemførelsen af Europa 2020-strategien;

—

Dette vil kunne sikres i kraft af en Territorial pagt med de lokale og regionale myndigheder, hvori man, på EU-niveau, fastlægger de territoriale myndigheders inddragelse i gennemførelsen af Europa 2020-strategien samt opfordrer til territoriale pagter, som på nationalt plan kunne give mulighed for en struktureret inddragelse af de lokale og regionale myndigheder i overensstemmelse med deres respektive beføjelser.

Hovedordfører

:

Michael Schneider, statssekretær for Europa- og forbundsanliggender, repræsentant for delstaten Sachsen-Anhalt ved den tyske forbundsregering (DE/PPE)

Basisdokument

:

Anmodning fra det belgiske EU-formandskab

1.

konstaterer, at der med offentliggørelsen af Kommissionens meddelelse og konklusionerne fra Det Europæiske Råd om Europa 2020-strategien er truffet vigtige afgørelser om den fremtidige udformning af EU's politikker til fremme af bæredygtig vækst, innovation og beskæftigelse;

2.

understreger, at EU-institutionerne under den uddybende debat blev enige om hovedmål og prioriterede foranstaltninger, der skal konsolideres ved hjælp af retningsgivende initiativer og lovforslag i de kommende måneder;

3.

gør opmærksom på, at inddragelsen og den aktive deltagelse af de lokale og regionale myndigheder i den videre udformning af strategien har stor betydning, og at det også er vigtigt at øge deres rolle i gennemførelsen;

4.

konstaterer i den forbindelse, at en nøgleforudsætning for Europa 2020-strategiens succes består i en målrettet udnyttelse af de lokale og regionale myndigheders potentiale og ressourcer;

5.

fremhæver det vigtige bidrag, som EU's samhørighedspolitik kan levere til gennemførelsen af Europa 2020-strategien;

6.

bifalder derfor, at det belgiske EU-formandskab har anmodet Regionsudvalget om at udarbejde en udtalelse om samhørighedspolitikkens fremtidige rolle i gennemførelsen af Europa 2020-strategien;

7.

minder om, at Regionsudvalget i de forløbne år har beskæftiget sig intensivt med udformningen af Lissabonstrategien og inddragelsen af de lokale og regionale myndigheder i strategiens gennemførelse. Udvalget har også beskæftiget sig med spørgsmålet om den kommende udformning af Europa 2020-strategien;

8.

henviser i den forbindelse først og fremmest til følgende dokumenter:

9.

understreger, at udgangspunktet for en bedømmelse af samhørighedspolitikkens fremtidige rolle i gennemførelsen af Europa 2020-strategien skal være det traktatmæssige grundlag og de forskellige EU-politikkers målsætninger;

10.

konstaterer i den forbindelse, at samhørighedspolitikkens bidrag til gennemførelsen af Europa 2020-strategien skal bevæge sig inden for rammerne af det mål, der er fastlagt i EUF-traktatens artikel 174, samt være i overensstemmelse med det horisontale mål med den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, der blev indført med Lissabontraktaten i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union;

11.

gør opmærksom på, at samhørighedspolitikkens målsætning er at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed med henblik på at fremme en harmonisk udvikling i EU som helhed og formindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder. I den sammenhæng rettes en særlig opmærksomhed mod landdistrikter, områder med økonomisk efterslæb samt områder i en industriel overgangsproces og områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, bl.a. de nordligste meget tyndt befolkede områder samt øområder, grænseområder og bjergområder; derudover minder Regionsudvalget om de udfordringer, der — som beskrevet i »Europa 2020« — møder regionerne i EU, herunder regionerne ved EU's ydre grænser samt de byområder, hvis udkantsdistrikter hyppigt er ramt af omsiggribende forfald og stigende social og økonomisk fattigdom. Udvalget mener fortsat, at man i gennemførelsen af Europa 2020-strategien også bør tage hensyn til de mest afsides beliggende områder, i henhold til artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

12.

konstaterer, at EU's strukturfonde bidrager væsentligt til gennemførelsen af den hidtidige Lissabonstrategi, men beklager, at de regionale myndigheder i alt for utilstrækkelig grad inddrages i strategiens realisering;

13.

støtter derfor konklusionerne fra Det Europæiske Råd af 17. juni 2010, hvor Det Europæiske Råd fremhæver vigtigheden af at fremme den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed samt udbygge infrastrukturen, så der bidrages til Europa 2020-strategiens succes, men beklager den meget ringe hensyntagen til de lokale og regionale myndigheder i disse konklusioner;

14.

henviser til Kok-rapportens konklusioner om den manglende hensyntagen til de lokale og regionale myndigheder ved gennemførelsen af Lissabonstrategien og konkluderer på den baggrund, at aktiv inddragelse af de lokale myndigheder er en vigtig forudsætning for en vellykket gennemførelse af Europa 2020-strategien;

15.

anser derfor følgende aspekter for at være særligt vigtige for en vellykket gennemførelse af Europa 2020-strategien:

16.

advarer dog mod yderligere administrative belastninger af samhørighedspolitikken i form af flere rapporteringsforpligtelser end de eksisterende procedurer foreskriver;

17.

understreger, at fleksible strategier, der er tilpasset lokale og regionale forhold, også fremover skal stå i centrum for samhørighedspolitikken og bidrage til opfyldelsen af Europa 2020-strategiens mål ved at finde svar på de yderst forskellige udviklingsbehov, som findes i lokalområder og regioner;

18.

gentager sin stærke modstand mod det af Europa-Kommissionen i sin meddelelse af 12. maj 2010 om styrket økonomisk styring fremsatte forslag om at suspendere støtten fra Samhørighedsfonden til medlemsstater, der er underlagt en procedure på grund af uforholdsmæssigt stort underskud (Excessive Deficit Procedure) (4).

19.

påpeger, at samhørighedspolitikken også er tæt forbundet med tjenesteydelser af almen interesse, for så vidt som de to politikker yder et tværgående bidrag til at styrke det indre marked og samhørigheden i Europa. Det mener derfor, at tjenesteydelser af almen interesse som en afgørende faktor for intelligent, bæredygtig og solidarisk vækst bør fremhæves i Europa 2020-strategien. Som anbefalet i Monti-rapporten om en ny strategi for det indre marked (maj 2010) bør især finansiering af infrastruktur af almen interesse og tjenester til fremme af social integration identificeres som politiske mål for EU's fremtidige vækststrategi;

20.

anser det som en central opgave for og en væsentlig merværdi ved Europa 2020-strategien, at den, under inddragelse af EU-institutionerne, beskæftiger sig med de europæiske strukturreformer, der er nødvendige for en styrkelse af bæredygtig vækst, innovation og beskæftigelse. Disse strukturreformer har også stor betydning for en vellykket gennemførelse af samhørighedspolitikken;

21.

afviser foranstaltninger til at begrænse strukturfondenes hovedindsatsområder til de strukturelle flaskehalse, der er kortlagt inden for rammerne af Europa 2020-strategien, når disse ikke samtidig tager højde for samhørighedspolitiske mål (indholdsmæssig konditionalitet);

22.

ser imidlertid muligheder for, at man, inden for rammerne af en partnerskabsdialog med de lokale og regionale myndigheder, der skal påbegyndes i god tid inden den næste programmering af strukturfondene, og om nødvendigt på basis af en kontrakt som det er tilfældet med de territoriale pagter foreslået af Regionsudvalget, kan opstille fælles mål og rammebetingelser for den fremtidige anvendelse af strukturfondsmidlerne, der således i høj grad forpligter alle involverede parter og på den måde også kan bidrage til makroøkonomisk konditionalitet.

23.

bifalder, at Europa 2020-strategiens grundlæggende prioriteter er bæredygtig vækst, innovation og beskæftigelse og støtter den styrkede inddragelse af den sociale og miljømæssige dimension;

24.

ser heri et udtryk for en grundlæggende forståelse, ifølge hvilken konkurrencedygtighed skal bygge på bæredygtighed og en styrket social og territorial samhørighed;

25.

konstaterer, at samhørighedspolitikken allerede tidligere har ydet et vigtigt bidrag til styrkelsen af den intelligente, bæredygtige og inklusive vækst i EU, der nu spiller en central rolle i Europa 2020-strategien.

26.

understreger, at samhørighedspolitikkens instrumenter – inden for rammerne af traktaternes samhørighedspolitiske mål – kan yde et vigtigt bidrag til opfyldelsen af Europa 2020-målsætningerne. Det er i den sammenhæng afgørende at bevare en balance mellem samhørighedspolitikkens traditionelle (og fortsat aktuelle) opgave og de nye strategiske udfordringer, som er fælles for hele EU. Denne balance kan bl.a. opnås ved at bevare konvergensregionernes særlige status;

27.

gør opmærksom på, at målene i den fremtidige Europa 2020-strategi, også på baggrund af de stadigt færre finansielle ressourcer, ikke hovedsageligt er baseret på en kvantitativ anvendelse af budgetmidler, og mener, at en vellykket gennemførelse af Europa 2020-strategien i høj grad afhænger af de anvendte instrumenters karakter og kvalitet samt deres praktiske anvendelighed. Udvalget konkluderer derfor, at der er god grund til at tilstræbe størst mulig integration af alle eksisterende EU-finansieringsinstrumenter, herunder især de instrumenter, der rent faktisk tjener til at finansiere beslægtede aktiviteter (f.eks. EFRU og ELFUL i afsnittet om udvikling af landdistrikterne);

28.

anser det for nødvendigt at videreudvikle innovative finansieringsinstrumenter inden for rammerne af samhørighedspolitikken, herunder eksempelvis revolverende fonde, for på den måde at kunne forbedre samhørighedspolitikkens løftestangseffekt yderligere set i relation til opfyldelsen af Europa 2020-strategiens målsætninger;

29.

henviser i forbindelse med beskæftigelsesmålet (en forøgelse af de 20-65-åriges beskæftigelsesfrekvens til 75 % i EU) til den kendsgerning, at der inden for rammerne af det igangværende strukturfondsprogram er afsat ca. 14 mia. EUR til at fremme virksomheders og arbejdstageres evne til at foregribe og håndtere omstillingsprocessen. Ud af dette beløb er ca. 9,4 mia. EUR afsat til at bistå virksomhederne med at træffe effektive foranstaltninger til personaleudvikling;

30.

understreger i den forbindelse nødvendigheden af et snævrere samarbejde mellem fonde med en territorial dimension og især mellem Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling om at skabe nye beskæftigelsesmuligheder, f.eks. vha. foranstaltninger på uddannelses- og efteruddannelsesområdet, der øger beskæftigelsesegnetheden;

31.

støtter derfor forslaget til, at Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Fiskerifond samles inden for en strategisk europæisk ramme. RU opfordrer derfor Kommissionen til også at sikre dette samarbejde mellem EFRU og ESF i næste støtteperiode gennem en fælles rammeforordning for samhørighedspolitikken;

32.

understreger med henvisning til forskningsmålet (forhøjelse af EU's F&U-udgifter til 3 % af BNP) til, at der i den løbende støtteperiode, ifølge Kommissionens oplysninger, er afsat 86 mia. EUR eller 25 % af samhørighedsmidlerne til F&U og innovation, der dermed bidrager til etablering og udbygning af forskningsmiljøet i de europæiske regioner;

33.

gør opmærksom på, at en støttepolitik, som er møntet på regionale og kommunale myndigheder, som det er tilfældet med samhørighedspolitikken, som et supplement til EU's fremme af ekspertise kan sikre, at EU's forsknings- og innovationspolitik virker bredt nok til, at Europa 2020-strategien kan gennemføres med gode resultater;

34.

mener, at man i forbindelse med klima- og energimålet (reduktion af emissionerne af drivhusgasser, en stigning i andelen af vedvarende energi og forbedret energiproduktivitet på 20 %) fortsat bør prioritere en forbedring af miljøkvaliteten i strukturfondsprogrammerne i alle medlemsstater og konstaterer, at der i den igangværende støtteperiode er afsat ca. en tredjedel af de samlede samhørighedsmidler til dette formål (105 mia. EUR). RU påpeger derudover, at etableringen af nye finansieringsinstrumenter under klimapolitikken på internationalt plan ikke må føre til en beskæring af bevillingerne til samhørighedspolitikken. I samme ånd gentager det sin opfordring til, at nye investeringer ikke bør føre til yderligere CO2-emissioner;

35.

konstaterer, at der ud af denne sum anvendes ca. 48 mia. EUR til foranstaltninger på forskellige områder, der vedrører de klimamæssige udfordringer, herunder beskyttelses- og tilpasningsforanstaltninger. Hertil hører også investeringer som støtte til energieffektive og vedvarede energikilder (9 mia. EUR) samt indirekte foranstaltninger som bæredygtige projekter i bytrafik (6,2 mia. EUR);

36.

henviser i forbindelse med uddannelsesmålet (en reduktion af antallet, der ikke afslutter en skoleuddannelse og en forøgelse af den andel af befolkningen mellem 30 og 34 år, der har en videregående uddannelse eller lignende kvalifikationer til 40 %) til, at samhørighedspolitikken allerede i den igangværende støtteperiode yder et vigtigt bidrag til en nedbringelse af antallet af personer, der ikke afslutter en skoleuddannelse. I den forbindelse skal der tages højde for de særlige udfordringer, der er forbundet med at bevare uddannelsesinstitutioner i tyndt befolkede områder og sikre deres tilgængelighed;

37.

understreger imidlertid også, at EU's kompetencer på dette område er begrænsede, og at medlemsstaterne sikrer de lokale og regionale myndigheders tilstrækkelige finansiering og beslutningskompetence og på baggrund af de overordnede mål skal opstille deres egne nationale målsætninger under hensyntagen til deres relative udgangspositioner og nationale forhold;

38.

er med henblik på fattigdomsmålet (en reduktion af antallet af fattigdomsramte eller fattigdomstruede borgere i EU med 20 millioner) af den opfattelse, at samhørighedspolitikken inden for rammerne af sin fokusering på vækst og beskæftigelse kan yde et bidrag til fattigdomsbekæmpelsen i EU, særligt gennem fremme af lokale og regionale integrations- og beskæftigelsesprojekter. I de nye programmer stilles 19 mia. EUR til rådighed til bekæmpelse af barrierer for beskæftigelse for særligt kvinder, unge, ældre eller lavt uddannede arbejdstagere;

39.

gør opmærksom på, at de igangværende ESF-programmer for 2007 og 2008, ifølge Kommissionens oplysninger, allerede er nået ud til 6 millioner borgere, hvoraf 52 % er kvinder. Ca. en tredjedel af foranstaltningerne havde til formål at støtte arbejdstagere. Andre foranstaltninger fokuserede på arbejdsløse (33 % af støttemodtagerne, heraf 7 % langtidsarbejdsløse) samt særligt udsatte grupper som migranter og mindretal (13 %);

40.

konstaterer i den forbindelse, at EU, ifølge EUF-traktatens artikel 153, kun støtter og supplerer medlemsstaternes indsats på dette område;

41.

fremhæver, at det er nødvendigt at sikre, at strukturfondene kan anvendes til bekæmpelse af uligheder på sundhedsområdet.

42.

konstaterer, at de planlagte flagskibsinitiativer, der er led i Europa 2020-strategien, i hovedsagen forfølger tematiske eller sektormålsætninger, som imidlertid også dækker store dele af samhørighedspolitikken;

43.

bemærker, at Kommissionen, hvad angår gennemførelsen af de fleste af flagskibsinitiativerne, allerede har peget på bidraget fra strukturfondene og betragter samhørighedspolitikken og strukturfondene som vigtige katalysatorer for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i medlemsstaterne og regionerne;

44.

gør opmærksom på behovet for at samordne de foranstaltninger, der er nævnt som led i Europa 2020-strategien, med allerede eksisterende initiativer og foranstaltninger af hensyn til overskueligheden og for at undgå dobbeltarbejde og dobbelt indberetningspligt;

45.

opfordrer Kommissionen til dels at gøre brug af en integreret tilgang mellem forskellige europæiske støtteinstrumenter ved videreudviklingen af flagskibsinitiativerne, dels at sikre, at der i forbindelse hermed tages hensyn til samhørighedspolitikkens decentrale tilgang, samt at denne videreudbygges i det omfang, dette er muligt og nødvendigt;

46.

gentager henstillingen fra udvalgets udtalelse om samhørighedspolitikkens fremtid om, at det bør undgås, at de foreslåede flagskibsinitiativer medfører en snævrere EU-samhørighedspolitik. Strukturfondene skal fortsat sikre en integreret løsning af regionale problemer og må ikke udelukkende anvendes til løsning af sektorspecifikke problemer;

47.

konstaterer med henvisning til flagskibsinitiativet om »En digital dagsorden for Europa«, at der, navnlig hvad angår udbredt adgang til bredbåndsnet i landdistrikterne eller udvikling af nye tjenesteydelser som svar på de demografiske ændringer, findes tætte koblingspunkter mellem den digitale dagsorden og samhørighedspolitikken;

48.

mener henset til flagskibsinitiativet om »Innovation i EU«, at det bør undersøges, om det er muligt at finde en bedre arbejds- og opgavefordeling mellem støtten til grundforskningen, der stiler mod frontforskning, den anvendte forskning på europæisk niveau og innovationsstøtten på decentralt plan for at opnå den nødvendige breddeeffekt;

49.

peger i denne forbindelse på de samhørighedspolitiske foranstaltninger til opbygning af regionale innovationssystemer, territoriale samarbejdsinstrumenter, tilvejebringelse af risikovillig kapital, hurtigere indføring af innovative produkter og til netværksdannelse mellem de berørte aktører fra erhvervslivet, forskningen og forvaltningerne;

50.

henstiller, at den komplementære rollefordeling mellem EU's instrumenter i forbindelse med decentrale foranstaltninger til innovationsfremme styrkes, især i betragtning af at innovationsstøtte allerede i dag er et centralt element i EU's strukturfondsprogrammer;

51.

glæder sig i forbindelse med flagskibsinitiativet om »Et ressourceeffektivt Europa« over målsætningen om i fremtiden at afkoble ressourceforbruget fra væksten og peger på, at der navnlig i forbindelse med energisanering, alternative energikilder, fremme af genanvendelsesøkonomi og udvikling af bæredygtige trafikløsninger bør anlægges en decentral tilgang til den politiske indsats med øget anvendelse af strukturfondene, hvilket indebærer en mere effektiv anvendelse af dette initiativ;

52.

præciserer, at der i betragtning af de mange enkeltforanstaltninger på området bør foretages en nøje afgrænsning af EU's og medlemsstaternes kompetencer, og at nærhedsprincippet skal overholdes. Derudover bør der vies effektiviteten af den brede vifte af anvendte foranstaltninger øget opmærksomhed;

53.

understreger med henvisning til flagskibsinitiativet »En industripolitik for en globaliseret verden«, at samhørighedspolitikken yder et vigtigt bidrag til styrkelse af konkurrenceevnen i kraft af udnyttelse af potentialet for industriel udvikling, særligt i struktursvage regioner, fremme af klyngeinitiativer, foranstaltninger til fremme af SMV'er, udvikling af erhvervsnær infrastruktur og diversificeringsstøtte til industriområder;

54.

glæder sig med henvisning til flagskibsinitiativet »En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job« over Kommissionens bestræbelser på at støtte de yngre generationer i deres uddannelse og karriere og bakker op om mobilitetsstøtten til studerende og lærlinge samt foranstaltningerne til befordring af unges integration på arbejdsmarkedet;

55.

gør opmærksom på de store overlap i forhold til de områder, der er dækket af Den Europæiske Socialfond, og støtter bestræbelserne på at skabe bedre sammenhæng mellem de pågældende målsætninger og de tilsvarende europæiske finansieringsinstrumenter.

56.

konstaterer, at det strukturpolitiske flerniveau-system, der under kraftig inddragelse af lokale og regionale aktører og hensyntagen til lokale forhold er blevet udviklet med gode resultater gennem de senere år, kan yde et vigtigt bidrag til en vellykket gennemførelse af Europa 2020-strategien;

57.

understreger, at det til den ende er nødvendigt at bevare og/eller udbygge følgende elementer i samhørighedspolitikken:

58.

føler sig bestyrket i sin opfattelse af, at samhørighedspolitikkens hidtidige målsætning om vækst og beskæftigelse peger i den rigtige retning, og mener derfor ikke, at der er behov for en yderligere skærpelse af den eksisterende øremærkning af strukturfondsmidlerne. I den sammenhæng skal lokalt og regionalt tilpassede strategier, der tager hensyn til forskellige udviklingsbehov, dog også fremover danne grundlag for samhørighedspolitikken;

59.

opfordrer EU-institutionerne til så vidt muligt at sikre en demokratisk og passende inddragelse af de kompetente instanser i forbindelse med en hurtig gennemførelse af Europa 2020-strategien og dens kobling til samhørighedspolitikken ved f.eks. at afsætte tilstrækkelig tid til drøftelser og meningsdannelse på alle niveauer og at sikre transparente og klare beslutningsprocesser.

60.

mener, at territorial samhørighed som fastlagt i traktaten skal være et vejledende princip for gennemførelsen af Europa 2020-strategien og for andre EU-politikker. Princippet om forvaltning på flere niveauer skal indgå i alle faser af strategiens gennemførelse;

61.

mener imidlertid også, at der er behov for i givet fald at styrke de lokale og regionale myndigheders administrative kapacitet for at sikre, at de kan varetage deres opgaver inden for rammerne af Europa 2020-strategien;

62.

opfordrer derfor EU's institutioner og medlemsstater til at indskrive inddragelsen af de lokale og regionale myndigheder i gennemførelsen af Europa 2020-strategien og herunder at beskrive flagskibsinitiativernes rolle på lokalt plan i en Territorial pagt med de lokale og regionale myndigheder. Der bør opfordres til territoriale pagter, som på nationalt niveau kunne give mulighed for en struktureret inddragelse af de lokale og regionale myndigheder i overensstemmelse med deres respektive beføjelser og under hensyntagen til nærhedsprincippet;

63.

foreslår, at EU's samhørighedspolitik anvendes som et centralt instrument for de lokale og regionale myndigheders inddragelse i en realisering af Europa 2020-strategien, som baseres på denne territoriale pagt. I alle støtteberettigede områder under EU's samhørighedspolitik bør der vha. en »territorial pagt« gives mulighed for, at man kan inddrage de vigtigste lokale aktører i arbejdet med at opfylde Europa 2020-strategiens prioriteter og overordnede mål;

64.

er fortaler for, at man inden for rammerne af samhørighedspolitikkens målsætninger indfører supplerende bestemmelser, der gør det muligt for de regionale og lokale myndigheder at yde et aktivt bidrag til opfyldelse af Europa 2020-strategiens vækstprioriteter og overordnede mål vha. deres operationelle programmer;

65.

foreslår, at man inden for rammerne af målet om »europæisk territorialt samarbejde« organiserer erfaringsudveksling og netværksdannelse mellem de regionale og kommunale myndigheder, hvad angår deres indsats for at opfylde Europa 2020-strategiens prioriteter og overordnede mål, og at man i den forbindelse i givet fald gør brug af instrumentet Den Europæiske Gruppe for Territorialt Samarbejde (EGTS). Det tværnationale samarbejdsområde kunne sætte yderligere fokus på de lokale og regionale myndigheders medvirken i gennemførelsen af Kommissionens flagskibsinitiativer;

66.

opfordrer til, at man i forbindelse med de rapporter om EU-fondenes interventioner, som aflægges til Kommissionen, benytter lejligheden til at registrere resultaterne af de lokale og regionale myndigheders indsats for gennemførelsen af Europa 2020-strategien. Derved kunne nye bureaukratiske strukturer og rapporteringsforpligtelser undgås. Der vil i så fald hverken være behov for nye institutioner eller ekstra midler;

67.

opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at informere Europa-Parlamentet og Regionsudvalget om gennemførelsen af den territoriale pagt for Europa 2020-strategien inden for rammerne af EU's samhørighedspolitik på grundlag af førnævnte rapporter og debattere strategiske justeringer med disse institutioner;

68.

opfordrer Kommissionen til som led i den femte samhørighedsrapport at gøre rede for den fremtidige kobling mellem samhørighedspolitikken og gennemførelsen af Europa 2020-strategien;

69.

mener, at den 5. samhørighedsrapport, som offentliggøres i begyndelsen af november 2010, under inddragelse af de lokale og regionale myndigheder skal igangsætte en debat på EU-niveau om de fremtidige retningslinjer for samhørighedspolitikken i lyset af Europa 2020-strategien med det formål efter en hørings- og samarbejdsfase at kunne vedtage retningslinjerne i god tid, inden den nye støtteperiode begynder;

70.

mener derudover, at der er behov for en struktureret inddragelse af udvalget i den videre gennemførelse af Europa 2020-strategien, og foreslår, at Kommissionens årsberetning til forårstopmødet kommer til at indeholde et kapitel om inddragelsen af de lokale og regionale myndigheder i strategien;

71.

fremhæver den territoriale ekspertise, som Europa 2020-platformen bibringer til at analysere gennemførelsen af Europa 2020-strategien og Regionsudvalgets arbejde.

72.

Samhørighedspolitikken bør også i fremtiden tilrettelægges i overensstemmelse med de målsætninger om økonomisk, social og territorial samhørighed, som er fastsat i EU-traktaten, navnlig ved at formindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder;

73.

derved vil samhørighedspolitikken kunne bidrage aktivt til gennemførelsen af målene for Europa 2020-strategien;

74.

forudsætningen herfor er imidlertid, at samhørighedspolitikken også i fremtiden er rettet mod alle regioner i EU;

75.

kun samhørighedspolitikkens horisontale tilgang kan sikre, at alle regioner i EU får en chance for at deltage aktivt i gennemførelsen af Europa 2020-strategien;

76.

dette vil kunne sikres i kraft af en Territorial pagt med de lokale og regionale myndigheder, hvori man, på EU-niveau, fastlægger de territoriale myndigheders inddragelse i gennemførelsen af Europa 2020-strategien samt opfordrer til territoriale pagter, som på nationalt plan kunne give mulighed for en struktureret inddragelse af de lokale og regionale myndigheder i overensstemmelse med deres respektive beføjelser;

77.

i den sammenhæng bør samhørighedspolitikkens støtteforanstaltninger fortsat fokusere på de svageste regioner og dem med de største problemer. For de regioner, der efter 2013 ikke mere vil være berettiget til maksimal støtte (inklusive de regioner, som rammes af den såkaldte statistiske effekt), bør der i lyset af de problemer, som disse stadig kæmper med, fastsættes passende og rimelige overgangsregler for af hensyn til bæredygtigheden at sikre, at de opnåede resultater ikke går tabt;

78.

samtidig bør de regioner, der allerede i dag yder et vigtigt bidrag til EU's konkurrenceevne, fortsat kunne modtage støtte. Desuden findes der også i de økonomisk stærke regioner struktursvage områder, der ligeledes har behov for støtte;

79.

som led i det grænseoverskridende, transnationale og interregionale samarbejde kan det territoriale samarbejde yde et vigtigt bidrag til gennemførelsen af Europa 2020-strategien;

80.

Den Europæiske Socialfond bør fortsat være en del af samhørighedspolitikken, hvilket bør sikres i kraft af en fælles rammeforordning;

81.

inddragelsen af Regionsudvalget i den videre gennemførelse af Europa 2020-strategien bør struktureres, bl.a. ved at udnytte resultaterne af Europa 2020-platformens arbejde. Med det formål bør Kommissionens årsberetning til forårstopmødet indeholde et fast kapitel om inddragelsen af de lokale og regionale myndigheder i strategiens gennemførelse;

82.

de lokale og regionale myndigheder i EU vil i forbindelse med gennemførelsen af den fremtidige samhørighedspolitik i EU gøre deres til, at Europa 2020-strategien bliver en succes.