10.2.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 42/28 |
Regionsudvalgets udtalelse: »Frigørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale«
2011/C 42/06
REGIONSUDVALGET
— |
glæder sig over, at Kommissionen med grønbogen »Frigørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale« har lanceret en bred europæisk debat om, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at forbedre vilkårene for kreativitet og innovation i EU med det formål at stimulere de kulturelle og kreative industriers potentiale, i og med at de bidrager til vækst og jobskabelse; |
— |
konstaterer med tilfredshed, at de kulturelle og kreative industriers rolle i støtten til kreativitet og innovation på EU-plan i stigende grad anerkendes; |
— |
minder om, at de sektorer, der nævnes i forbindelse med kulturelle og kreative industrier, herunder navnlig kultur, forskning, uddannelse, turisme og beskæftigelse, henhører under de lokale og regionale myndigheders kompetenceområde; |
— |
understreger, at en vellykket gennemførelse af flagskibsinitiativerne under Europa 2020-strategien, Den Digitale Dagsorden m.fl. kræver en dristig innovativ tilgang. I den forbindelse består de kreative industriers rolle især i at skabe tværfaglige, flerkulturelle løsninger. Derfor har Europa brug for banebrydende spillere med et åbent sind på lokalt og regionalt plan med henblik på at skabe social innovation og fremme den ønskede internationale erhvervsaktivitet. |
Ordfører |
: |
Ursula Männle (DE/PPE), medlem af landdagen i Bayern |
Basisdokument |
: |
Grønbog – »Frigørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale« KOM(2010) 183 endelig |
I. INDLEDNING
REGIONSUDVALGET
1. |
konstaterer, at de lokale og regionale myndigheder overalt i EU har et stort ansvar for gennemførelsen af kulturpolitikkerne; |
2. |
minder om, at de lokale og regionale myndigheder ligeledes spiller en central rolle for at fremme og værne om kulturen, frem for alt når det gælder om bevarelse af kulturarven og fremme af kunstnerisk innovation (1); |
3. |
understreger, at de lokale og regionale myndigheder, fordi de befinder sig tæt på borgerne, strategisk set er de bedst egnede til at engagere sig i forskellige kulturer og kulturaktiviteter i EU samt til effektivt at mobilisere lokal- og regionalsamfundene for en indsats til fremme af en bedre interkultureldialog (2); |
4. |
konstaterer, at de lokale og regionale myndigheder ligeledes kan mobilisere borgerne effektivt til at tage del i kreative aktiviteter (3) og innovative processer; |
5. |
minder om, at de kreative og kulturelle industrier i stort omfang bidrager til den lokale, regionale og bymæssige udvikling, for de gør de europæiske byer og regioner mere tiltrækkende, fremmer udviklingen af bæredygtig turisme og skaber nye beskæftigelsesmuligheder. De har en afgørende betydning for den konkurrencedygtige og innovative markedsøkonomi i Europa (4); |
6. |
noterer sig, at en undersøgelse af kulturøkonomien i Europa udarbejdet i 2006 af virksomheden KEA European Affairs på anmodning af Kommissionen viser, at kulturindustrien i sig selv er meget dynamisk hvad angår økonomisk aktivitet og jobskabelse i EU. I 2004 var der 5,8 mio. ansatte i denne sektor, hvilket udgjorde 3,1 % af den samlede arbejdsstyrke i EU, der dengang bestod af 25 medlemsstater. Derudover bidrog kulturindustrien i 2003 med 2,6 % til EU's BNP. Desuden var væksten i denne sektor mellem 1999 og 2003 markant større end i de øvrige økonomiske sektorer (5); |
7. |
tager ligeledes til efterretning, at Kommissionen i grønbogen anfører, at den digitale revolution vil give mulighed for en større vækst i de kulturelle og kreative industrier. De kulturelle og kreative industrier befinder sig i en situation, der udvikler sig hurtigt, og hvor de (globale) digitale informations- og kommunikationsteknologier (IKT) indvirker mærkbart på alle de sektorer, der udgør værdikæden; |
8. |
konstaterer, at hvis man udnytter IKT's fulde potentiale under behørig hensyntagen til slutbrugernes, indholdsleverandørernes og IKT-leverandørernes interesser, og hvis de traditionelle produktions- og distributionsmetoder revideres, kan de kreatives publikum og marked øges og det kulturelle udbud til borgerne kan udvides; |
9. |
glæder sig over, at Kommissionen på den baggrund vil udarbejde tre vigtige strategiske rammer, der vil influere betragteligt på de almindelige vilkår, der gælder for de kulturelle og kreative industrier i et digitalt miljø, og som er baseret på forudgående høringsforløb. Det drejer sig om:
|
II. POLITISKE ANBEFALINGER
REGIONSUDVALGET
10. |
glæder sig over, at Kommissionen med grønbogen »Frigørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale« har lanceret en bred europæisk debat om, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at forbedre vilkårene for kreativitet og innovation i EU med det formål at stimulere de kulturelle og kreative industriers potentiale, i og med at de bidrager til vækst og jobskabelse; |
11. |
bifalder, at kulturen i hele grønbogens længde anerkendes som et instrument til lokal- og regionaludvikling; |
12. |
konstaterer med tilfredshed, at de kulturelle og kreative industriers rolle i støtten til kreativitet og innovation på EU-plan i stigende grad anerkendes; |
13. |
mener, at innovationspolitikken på såvel europæisk og nationalt som regionalt og lokalt niveau kan kobles til de kulturelle og kreative industrier; |
14. |
glæder sig over, at Kommissionen agter at tage højde for de kulturelle og kreative industriers behov i dens flagskibsinitiativer, og at den således handler i nøje overensstemmelse med artikel 167 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde; |
15. |
minder om, at de sektorer, der nævnes i forbindelse med kulturelle og kreative industrier, herunder navnlig kultur, forskning, uddannelse, turisme og beskæftigelse, henhører under de lokale og regionale myndigheders kompetenceområde; |
16. |
understreger, at de kulturelle og kreative industrier ikke blot er væsentlige for udvikling, beskæftigelse og konkurrenceevne, men at de ligeledes kan bidrage til at fremme identiteten og den kulturelle mangfoldighed på lokalt og regionalt plan; |
17. |
påpeger, at de lokale myndigheder spiller en stor rolle, når det gælder infrastruktur (øvelokaler, spillesteder, produktionsfaciliteter), strategi og planlægning (strategier på kulturområdet, sektorudviklingsinitiativer) og netværksarbejde. De lokale myndigheder støtter også kunsthaller og kulturhuse og investerer i stort omfang i unge, kreative talenter; |
18. |
minder om betydningen af mangfoldighed og flersprogethed, som er europæiske karakteristika, der bidrager til at stimulere kreativiteten; |
19. |
anmoder om, at der tages behørigt hensyn til dårligt stillede grupper i de kulturelle og kreative industrier; |
20. |
mener, at etableringen af en ramme til fremme af opsvinget i de kreative industrier i EU's medlemsstater vil tilføre en stærk merværdi på europæisk plan og tilmed kan bidrage til at sætte gang i udformningen af programmer og initiativer i EU's medlemsstater, regioner og byer, hvilket vil styrke samarbejdet mellem hovedaktørerne; |
21. |
understreger betydningen af at styrke de lokale og regionale niveauers rolle i udviklingen af de kulturelle og kreative industrier i EU, og anbefaler derfor Kommissionen i henhold til nærhedsprincippet at inddrage de lokale og regionale myndigheder i aktiviteterne i tilknytning til grønbogen; |
22. |
bekræfter behovet for at øge de europæiske investeringer i nye intelligente, bæredygtige og kreative ressourcer; |
23. |
mener, at alle myndighedsniveauer bør yde en særlig støtte til de små og mellemstore virksomheder, for det er dem, der er i stand til at fastholde de nye talenter og styrke udviklingen af de kulturelle og kreative industrier i EU; |
24. |
minder om, at det er lykkedes de lokale og regionale myndigheder i deres udviklingsstrategier at inddrage de kulturelle og kreative industrier i en række sektorer, hvilket har bidraget til styrkelsen af de lokale økonomier; det er især de lokale og regionale myndigheder, der har mulighed for at oprette netværk og databaser for unge kunstnere, fremme uddannelsen af unge i kunstneriske og kulturelle fag, hjælpe unge kunstnere til en professionel karriere, iværksætte multimedie- og multikulturelle eksperimenter, stille offentlige rum til rådighed for unge kunstneres arbejde, få det yngre publikum til at benytte sig af de kunstneriske og kulturelle tilbud, støtte ungdomsforeninger på det kunstneriske og kulturelle område, og fremme innovation inden for de lokale traditioner og fag; |
25. |
foreslår derfor at skabe de rette betingelser for overførslen af god praksis, for styrkelsen af kundskaber og etableringen af netværk til spredning af kendskabet til erfaringerne med at udnytte disse industriers potentiale. I lyset af de kulturelle og kreative industriers bidrag anbefaler Regionsudvalget, at de generelle principper for EU's politik for økonomisk og social samhørighed bliver anvendt på disse industrier; |
26. |
anbefaler, at der som et konstruktivt samarbejde mellem kommunale og statslige forvaltningsniveauer indgås resultatorienterede aftaler, hvor begge parter forpligter sig til at arbejde hen imod de aftalte mål for at lette de kulturelle og kreative industriers udvikling på lokalt plan; |
27. |
konstaterer, at kreativiteten har sit udspring på lokalt niveau og udleder deraf, at de kulturelle og kreative industrier nødvendiggør, at der oprettes netværk, grupperinger, virksomhedskuvøser og partnerskaber mellem kunst- og designskoler, universiteter og virksomheder; |
28. |
opfordrer kunst- og designskoler og universiteter til at indgå i et tæt samarbejde med andre sektorer med henblik på at skabe nye alliancer og andre strukturelle og operationelle ordninger, der kan føre til frembringelsen af helt nye europæiske produkter og tjenester og bane vej for international kommerciel succes. Unge menneskers mangel på forudfattede meninger er ofte en vigtig faktor for succes; |
29. |
konstaterer, at kulturelle aktiviteter ligeledes kan udnyttes til at støtte den sociale samhørighed, for de udvikler tværkulturel forståelse og skaber stærke og positive relationer mellem personer fra forskellige erhvervsmiljøer og skoler, hvilket styrker de kulturelle og kreative industriers potentiale; |
30. |
minder om, at den kulturelle mangfoldighed i EU udgør en betragtelig økonomisk og komparativ fordel; foreslår at bruge kulturinvesteringerne til at støtte den kulturelle mangfoldighed i Europa samt den tværkulturelle dialog, hvilket vil styrke den kulturelle og sociale integration; |
31. |
hævder på ny, at EU for at kunne udnytte de kulturelle og kreative industriers potentiale med succes skal koncentrere kulturindsatsen på den betydning, som kulturens immaterielle værdier har for samfundet; understreger derfor kraftigt, at udnyttelsen af samfundets kreative ressourcer og kulturindustriernes trivsel forudsætter en indsats til fremme af kulturel uddannelse og kultursamarbejde. Kulturen eksisterer uden kulturindustri, men kulturindustrien eksisterer ikke uden kultur (6); |
32. |
forventer, at muligheder og hindringer, der optræder i forbindelse med udviklingen af de kulturelle og kreative industrier, bliver registreret og grebet an på det rigtige politikniveau; |
33. |
anbefaler Kommissionen at vurdere relevansen af strukturfondene samt de aktuelle og fremtidige programmer i kultursektoren, de audiovisuelle medier, ungdom og uddannelse, og tage højde for den støtte, som fondene kan yde til de kreative industrier; |
34. |
understreger navnlig, at Den Europæiske Union bør støtte og fremme mobiliteten for unge kunstnere i Europa, oprettelse af internationale kunstnernetværk og -kredse, og udvekslinger og kreative ophold for unge kunstnere i EU og tredjelande; |
35. |
beder Kommissionen om i forbindelse med aktiviteterne knyttet til grønbogen at tage højde for de lokale og regionale myndigheders finansielle og administrative behov; |
36. |
Der er behov for at udveksle fælles indikatorer, koder og definitioner for at kunne måle de kulturelle og kreative industriers indvirkning på beskæftigelsen og markedet. |
III. KONKLUSIONER
REGIONSUDVALGET
37. |
minder endelig om, at de kulturelle og kreative industrier i EU kan spille en vigtig rolle for realiseringen af de økonomiske og sociale målsætninger på lokalt og regionalt plan; |
38. |
fremhæver de kulturelle og kreative industriers centrale betydning som en del af kulturagendaen, idet de hjælper lokalsamfund og lokaløkonomier med at opnå resultater på en lang række forskellige politikområder lige fra økonomisk udvikling, uddannelse, livslang læring, sikkerhed i lokalområdet og inden for kriminalforsorgen; |
39. |
mener, at hotel- og restaurationsvirksomhed/turisme bør indgå i beskrivelserne af de kulturelle og kreative industrier; |
40. |
påpeger, at kulturen i økonomien efter krisen kan spille en rolle, hvis den gør det muligt at realisere socialpolitikkens målsætninger på kreativ vis – ved at støtte innovationer med det formål at nå resultaterne på det sociale område. Kultur og kunst kan ændre adfærden og skabe nye sociale bånd, der stimulerer kreativiteten hos personer, der har talenter på disse områder; |
41. |
Således spiller kulturens og mere specifikt de kulturelle og kreative industriers bidrag en afgørende rolle i forbindelse med udarbejdelsen af EU's globale Europa 2020-strategi (7); |
42. |
understreger, at en vellykket gennemførelse af flagskibsinitiativerne under Europa 2020-strategien, Den Digitale Dagsorden m.fl. kræver en dristig innovativ tilgang. I den forbindelse består de kreative industriers rolle især i at skabe tværfaglige, flerkulturelle løsninger. Derfor har Europa brug for banebrydende spillere med et åbent sind på lokalt og regionalt plan med henblik på at skabe social innovation og fremme den ønskede internationale erhvervsaktivitet. |
Bruxelles, den 1. december 2010.
Mercedes BRESSO
Formand for Regionsudvalget
(1) CdR 172/2007 fin.
(2) CdR 44/2006 fin.
(3) CdR 11/2006 fin.
(4) Rådets konklusioner om kulturens bidrag til lokal- og regionaludvikling, 10. maj 2010.
(5) »Study on the Economy of Culture in Europe«(Undersøgelse af kulturøkonomien i Europa) udarbejdet i 2006 af virksomheden KEA European Affairs på anmodning af Kommissionen.
(6) CdR 172/2007 fin.
(7) CdR 172/2007 fin.