Tirsdag den 23. november 2010
Langsigtet plan for ansjosbestanden i Biscayabugten og for fiskeriet efter denne bestand ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. november 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en langsigtet plan for ansjosbestanden i Biscayabugten og for fiskeriet efter denne bestand (KOM(2009)0399 - C7-0157/2009 - 2009/0112(COD))

Tirsdag den 23. november 2010
P7_TC1-COD(2009)0112

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. november 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2011 om en langsigtet plan for ansjosbestanden i Biscayabugten og for fiskeriet efter denne bestand

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43. stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Som led i den gennemførelsesplan, der blev vedtaget på De Forenede Nationers verdenstopmøde om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002, har Den Europæiske Union bl.a. forpligtet sig til at bevare eller genoprette bestandene på et niveau, hvor der opnås maksimalt bæredygtigt udbytte, med henblik på at nå disse mål for nedfiskede bestande snarest muligt og helst senest i 2015.

(2)	Ansjosfiskeriet i Biscayabugten har været lukket siden 2005 på grund af bestandens dårlige tilstand.

(3)

For at bringe ansjosbestanden i Biscayabugten op på et niveau, hvor bestanden kan udnyttes bæredygtigt inden for det maksimale bæredygtige udbytte, må der træffes foranstaltninger til langsigtet forvaltning af bestanden, der sikrer, at bestanden udnyttes med højt udbytte inden for det maksimale bæredygtige udbytte, og at fiskeriet bliver så stabilt som muligt, samtidig med at risikoen for, at bestanden bryder sammen, forbliver lav.

(4)

Sæsonen for fiskeri efter ansjos i Biscayabugten går fra den 1. juli hvert år til den 30. juni det følgende år. Af forenklingshensyn bør der træffes specifikke foranstaltninger til fastsættelse af den samlede tilladte fangstmængde (TAC) for hvert fangstår og til fordeling af fiskerimulighederne mellem medlemsstaterne på en måde, der er forenelig med forvaltningsperioden, og på basis af rådgivningen fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) (3). I henhold til artikel 43, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal Rådet vedtage foranstaltningerne i forbindelse med fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder. I betragtning af de særlige karakteristika ved ansjosfiskeriet i Biscayabugten er det hensigtsmæssigt, at Rådet fastlægger disse foranstaltninger på en måde, som tillader, at TAC’erne og kvoterne finder anvendelse for hvert fangstår .

(5)

Ifølge STECF's rådgivning kan der opnås bæredygtig forvaltning af bestanden, hvis der fanges en konstant andel af gydebiomassen. STECF anbefaler også, at den minimumsgydebiomasse, ved hvilken der igen kan fiskes efter bestanden, fastsættes til 24 000 tons og forsigtighedsbiomassen til 33 000 tons. Der bør desuden fastsættes en befiskningsgrad på 30 % af gydebiomassen hvert år med passende begrænsninger. Med en sådan befiskningsgrad minimeres risikoen for, at bestanden kommer under minimumsniveauet for gydebiomasse, og for, at fiskeriet må lukkes, samtidig med at der opretholdes et højt udbytte.

(6)	Hvis STECF ikke er i stand til at rådgive om en TAC, fordi der ikke foreligger tilstrækkeligt nøjagtige og repræsentative data, bør der indføres bestemmelser, der sikrer, at TAC'en fastsættes på en sammenhængende måde.

(7)

Hvis det ved en evaluering viser sig, at minimumsniveauet for gydebiomassen eller TAC-niveauet som fastsat i planen ikke længere er det rette, bør det sikres, at den langsigtede plan justeres. Kommissionen bør derfor have beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, for så vidt angår ændringer i forsigtighedsniveauet for biomasse eller de TAC-niveauer, der i bilag I er anført som svarende til de respektive biomasseniveauer. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører hensigtsmæssige høringer under sit forberedende arbejde, herunder også på ekspertniveau.

(8)

Den fangstregel, der foreslås i planen, til definition af TAC, er baseret på vurderinger af gydebiomassen for ansjosbestanden i maj og juni hvert år foretaget umiddelbart før fangstårets forvaltningsperiode fra den 1. juli til den 30. juni. Skulle der ske forbedringer i den videnskabelige overvågning af bestanden, hvorved rekrutteringen ved begyndelsen af hvert år kunne forudsiges med tilstrækkelig pålidelighed, er det muligt at forbedre strategien for udnyttelse af fiskeriet, som kunne begrunde en justering af denne langsigtede plan for ansjosbestanden.

(9)

Der bør indføres kontrolforanstaltninger ud over dem, der er fastsat ved Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (4), for at sikre, at foranstaltningerne i nærværende forordning overholdes. Eftersom der er et stort antal fartøjer med en længde på under 15 meter, som fisker efter ansjos, bør forpligtelserne i artikel 9 i forordning (EF) nr. 1224/2009 og i Kommissionens forordning (EF) nr. 2244/2003 af 18. december 2003 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende satellitbaserede fartøjsovervågningssystemer (5) udvides til at gælde for alle fartøjer, der fisker efter ansjos.

(10)	Planen bør regelmæssigt evalueres, og hvis det ved en sådan evaluering viser sig, at fangstkontrolreglerne ikke længere sikrer en forsigtighedstilgang til forvaltning af bestanden, bør der tages skridt til, at planen justeres.

(11)

Med henblik på anvendelsen af artikel 21, litra a), nr. i) og iv), i Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 af 27. juli 2006 om Den Europæiske Fiskerifond (6) bør planen være en genopretningsplan som omhandlet i artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (7), når bestanden ligger under forsigtighedsniveauet for gydebiomasse, og en forvaltningsplan som omhandlet i samme forordnings artikel 6 i alle andre situationer —

VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastlægges der en langsigtet plan for bevarelse og forvaltning af ansjosbestanden i Biscayabugten (i det følgende benævnt »planen«).

Artikel 2

Anvendelsesområde

Denne forordning gælder for ansjosbestanden i ICES-underområde VIII.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a) »fangstår«: perioden fra den 1. juli til den 30. juni det følgende år

b) »samlet tilladt fangstmængde«: den mængde af ansjosbestanden i det underområde, der er omhandlet i artikel 2, som det i hvert fangstår er tilladt at fange og lande eller anvende som levende agn

c) »kvote«: en del af medlemsstaternes TAC

d) »forsigtighedsniveau for biomasse«: en gydebiomasse på 33 000 tons

e) »aktuel biomasse«: ansjosbestandens gennemsnitlige biomasse på baggrund af perioden maj-juni umiddelbart inden starten på det fangstår , som TAC'en fastsættes for

f) »system til overvågning af ansjosbestanden«:

de procedurer for direkte evaluering af ansjosbestanden, som giver STECF mulighed for at fastsætte niveauet for den aktuelle biomasse. Disse procedurer består i øjeblikket af de akustiske undersøgelser i maj og juni og metoden for daglig ægproduktion.

KAPITEL II

MÅL FOR LANGSIGTET FORVALTNING

Artikel 4

Planens mål

Planens mål er:

a)	at sikre, at ansjosbestanden udnyttes med højt udbytte inden for det maksimale bæredygtige udbytte

b)	i videst muligt omfang at sikre et stabilt fiskeri på lang sigt, hvilket er en forudsætning for at sikre fiskerisektorens økonomiske og økologiske bæredygtighed , samtidig med at risikoen for, at bestanden bryder sammen, forbliver lav.

KAPITEL III

FANGSTREGLER

Artikel 5

TAC og fordeling mellem medlemsstaterne

1. TAC'en og dens fordeling mellem medlemsstaterne for hvert fangstår fastsættes til det antal tons, der er anført i bilag I, og som svarer til den aktuelle biomasse som anslået af STECF.

2. Hvis STECF ikke er i stand til at give en vurdering af den aktuelle biomasse, enten fordi der er en fejl i overvågningssystemet eller på grund af ikke tilstrækkeligt præcise eller uoverensstemmende vurderinger af den aktuelle biomasse , fastsættes TAC'en og kvoterne således:

a)	hvis STECF anbefaler, at ansjosfangsterne reduceres mest muligt, fastsættes TAC'en og kvoterne mindst 25 % lavere end TAC'en og kvoterne for fangståret før

b)	i alle andre tilfælde skal TAC'en og kvoterne svare til antallet af tons for fangståret før.

3. Hvert år underretter Kommissionen de berørte medlemsstater om STECF's rådgivning og bekræfter, hvilken TAC og hvilke kvoter der svarer dertil, jf. bilag I, og som gælder for det fangstår, der begynder den 1. juli i det pågældende år, og offentliggør denne underretning i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, og på Kommissionens websted. Om nødvendigt meddeler Kommissionen en foreløbig TAC inden den 1. juli hvert år, inden der fastlægges en endelig TAC senest 15 dage efter fangstårets begyndelse.

Artikel 6

Delegation af beføjelser

Hvis STECF udtaler, at forsigtighedsniveauet for biomasse, jf. artikel 3, eller de TAC'er, der i bilag I er anført som svarende til de respektive biomasseniveauer, ikke længere gør det muligt at udnytte ansjosbestanden bæredygtigt, kan Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 7 og i henhold til betingelserne i artikel 8 og 9 vedtage nye værdier for de pågældende niveauer ▐.

Artikel 7

Udøvelse af delegationen

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 6 i en periode på tre år fra … (8). Kommissionen aflægger rapport vedrørende de delegerede beføjelser senest seks måneder inden udløbet af treårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges automatisk for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet tilbagekalder delegationen i henhold til artikel 8.

2. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

3. Beføjelserne til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i artikel 8 og 9 anførte betingelser.

Artikel 8

Tilbagekaldelse af delegationen

1. Den i artikel 6 omhandlede delegation, kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2. Den institution, der har indledt en intern procedure med henblik på at afgøre, om delegationen af beføjelser skal tilbagekaldes, bestræber sig på at give den anden institution og Kommissionen meddelelse herom i rimelig tid, inden den endelige afgørelse træffes, med angivelse af hvilke delegerede beføjelser der kunne være genstand for tilbagekaldelse, samt den mulige begrundelse herfor.

3. Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er nævnt i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning øjeblikkeligt eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 9

Indsigelser mod delegerede retsakter

1. Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden for en frist på to måneder fra datoen for meddelelsen.

Fristen forlænges med to måneder på initiativ af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2. Har hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved udløbet af den frist, der er omhandlet i stk. 1, gjort indsigelse mod den delegerede retsakt, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er fastsat heri.

Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden fristens udløb, hvis både Europa-Parlamentet og Rådet har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse.

3. Gør Europa-Parlamentet eller Rådet indsigelse mod en delegeret retsakt inden udløbet af den frist, der er omhandlet i stk. 1, træder den ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelsen herfor.

▐

KAPITEL IV

KONTROL, INSPEKTION OG OVERVÅGNING

Artikel 10

Sammenhæng med forordning (EF) nr. 1224/2009

Ud over kontrolforanstaltningerne i forordning (EF) nr. 1224/2009 og gennemførelsesbestemmelserne dertil finder kontrolforanstaltningerne i nærværende kapitel anvendelse.

Artikel 11

Særlig fiskeritilladelse

1. For at kunne fiske efter ansjos i Biscayabugten skal fartøjer have en særlig fiskeritilladelse udstedt efter Rådets forordning (EF) nr. 1627/94 af 27. juni 1994 om generelle bestemmelser for de særlige fiskeritilladelser (9).

2. Det er forbudt for fiskerfartøjer, der ikke har en særlig fiskeritilladelse, at fiske efter ansjos eller beholde ansjos om bord, uanset mængde, under fangstrejser, hvor fartøjerne har været i det ICES-underområde, der er nævnt i artikel 2.

3. Inden fiskeristart i et fangstår opstiller medlemsstaterne en liste over fartøjer med særlig fiskeritilladelse og stiller listen til rådighed for Kommissionen og de øvrige medlemsstater på deres officielle websted ved at give dem linket til det relevante websted. Medlemsstaterne holder hele tiden listen ajour og meddeler straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater eventuelle ændringer i det oprindelige link til webstedet.

Artikel 12

Fartøjsovervågningssystemer

Ud over artikel 9 i forordning (EF) nr. 1224/2009 finder forpligtelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 2244/2003 ▐ anvendelse for de fartøjer, hvis længde overalt ikke overstiger 15 meter. Artikel 9, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1224/2009 finder ikke anvendelse.

Artikel 13

Krydskontrol

Når der foretages validering af data i overensstemmelse med artikel 109, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1224/2009 med hensyn til ansjos, lægger medlemsstaternes myndigheder, der er ansvarlige for overvågning af fiskeriet, særlig vægt på muligheden for, at andre arter end ansjos registreres som ansjos og omvendt.

▐

Artikel 14

Forudgående meddelelse

1. Uanset artikel 17, stk. 1, og artikel 18, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1224/2009 er tidsfristen for forhåndsmeddelelse til de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten en time inden det forventede tidspunkt for ankomst i havnen.

2. De kompetente myndigheder i en medlemsstat, hvor der skal landes mere end ét ton ansjos, kan kræve, at losning af den ombordværende fangst først påbegyndes, når de har givet tilladelse dertil. Landinger må dog aldrig udsættes eller forsinkes så længe, at fiskens kvalitet forringes, eller dens salgsværdi falder.

▐

Artikel 15

Udpegede havne

▐

De statslige og regionale myndigheder i hver medlemsstat udpeger havne, hvor landing af ansjosmængder på over ét ton skal finde sted.

▐

Artikel 16

Tolerancemargen i forbindelse med vurdering af mængderne registreret i logbogen

I overensstemmelse med artikel 14, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1224/2009 er den tilladte tolerancemargen i forbindelse med vurderingen af de mængder i kg, der beholdes om bord, 10 % af tallet i logbogen.

Artikel 17

Separat stuvning af ansjos

Det er forbudt om bord på EU-fiskerfartøjer at opbevare ansjos, uanset mængde, i samme beholder, uanset type, som andre marine organismer. Beholdere med ansjos skal være stuvet i lasten på en sådan måde, at de holdes adskilt fra andre beholdere.

▐

Artikel 18

Nationale kontrolhandlingsprogrammer

▐

1. Kommissionen indkalder mindst én gang om året til et møde i Det Rådgivende Udvalg for Fiskeri og Akvakultur for at evaluere gennemførelsen og resultaterne af de nationale kontrolhandlingsprogrammer.

2. Kommissionen giver Det Regionale Rådgivende Råd For De Sydvestlige Farvande oplysninger om gennemførelsen af de nationale kontrolhandlingsprogrammer og om de opnåede resultater.

▐

Artikel 19

Særlige kontrol- og inspektionsprogrammer

Kommissionen kan træffe afgørelse om et særligt kontrol- og inspektionsprogram i overensstemmelse med artikel 95 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

KAPITEL V

OPFØLGNING

Artikel 20

Evaluering af planen

På grundlag af rådgivning fra STECF og efter høring af det relevante regionale rådgivende råd evaluerer Kommissionen planens indvirkning på ansjosbestanden og på fiskeriet efter denne bestand senest i det tredje år, hvor denne forordning finder anvendelse, og derefter hvert tredje år i forordningens anvendelsesperiode og foreslår om nødvendigt relevante foranstaltninger til ændring af planen.

KAPITEL VII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 21

Bistand fra Den Europæiske Fiskerifond

1. For de fangstår, hvor bestanden ligger under forsigtighedsniveauet for biomasse, betragtes planen som en genopretningsplan efter artikel 5 i forordning (EF) nr. 2371/2002 og med henblik på anvendelsen af artikel 21, litra a), nr. i), i forordning (EF) nr. 1198/2006.

2. For de år, hvor bestanden ligger på eller over forsigtighedsniveauet for biomasse, betragtes planen som en forvaltningsplan efter artikel 6 i forordning (EF) nr. 2371/2002 og med henblik på anvendelsen af artikel 21, litra a), nr. iv), i forordning (EF) nr. 1198/2006.

Artikel 22

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i …, den

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

(1) EUT C 354 af 28.12.2010, s. 69.

(2) Europa-Parlamentets holdning af 23.11.2010.

(3) EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.

(4) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(5) EFT L 333 af 20.12.2003, s. 17.

(6) EFT L 223 af 15.8.2006, s. 1.

(7) EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.

(8) Datoen for dette direktivs ikrafttræden.

(9) EFT L 171 af 6.7.1994, s. 7.

Tirsdag den 23. november 2010
BILAG I

TAC'erne i nedenstående skema er blevet beregnet efter følgende regel:

TACγ =	0	hvis SŜB γ ≤ 24 000
	TAC min	hvis 24 000 < SŜB γ < Bpa
	MIN {y SŜB y , TAC max}	hvis SŜB γ ≥ Bpa

hvor:

TAC y	er den samlede tilladte fangstmængde for et forvaltningsår y, der løber fra 1. juli til 30. juni det følgende år
TAC min	er minimums-TAC'en
TAC max	den maksimale TAC
Bpa	er forsigtighedsniveauet for bestandens gydebiomasse
Gamma γ	er befiskningsgraden
SSB y	er den aktuelle gydebiomasse vurderet i maj hvert år.

Ifølge den videnskabelige rådgivning bør der med henblik på forvaltning af ansjosbestanden i Biscayabugten anvendes følgende parametre i ovennævnte formel:

TAC min	=	7 000 tons
TAC max	=	33 000 tons
Bpa	=	33 000 tons
γ	=	0,3

Aktuel biomasse og dertil svarende TAC og kvoter

Anslået aktuel biomasse (ton)	Dertil svarende tac (ton)	Kvoter (ton)
Anslået aktuel biomasse (ton)	Dertil svarende tac (ton)	Frankrig	Spanien
24 000 eller derunder	0	0	0
24 001 – 33 000	7 000	700	6 300
33 001 – 34 000	10 200	1 020	9 180
34 001 – 35 000	10 500	1 050	9 450
35 001 – 36 000	10 800	1 080	9 720
36 001 – 37 000	11 100	1 110	9 990
37 001 – 38 000	11 400	1 140	10 260
38 001 – 39 000	11 700	1 170	10 530
39 001 – 40 000	12 000	1 200	10 800
40 001 – 41 000	12 300	1 230	11 070
41 001 – 42 000	12 600	1 260	11 340
42 001 – 43 000	12 900	1 290	11 610
43 001 – 44 000	13 200	1 320	11 880
44 001 – 45 000	13 500	1 350	12 150
45 001 – 46 000	13 800	1 380	12 420
46 001 – 47 000	14 100	1 410	12 690
47 001 – 48 000	14 400	1 440	12 960
48 001 – 49 000	14 700	1 470	13 230
49 001 – 50 000	15 000	1 500	13 500
50 001 – 51 000	15 300	1 530	13 770
51 001 – 52 000	15 600	1 560	14 040
52 001 – 53 000	15 900	1 590	14 310
53 001 – 54 000	16 200	1 620	14 580
54 001 – 55 000	16 500	1 650	14 850
55 001 – 56 000	16 800	1 680	15 120
56 001 – 57 000	17 100	1 710	15 390
57 001 – 58 000	17 400	1 740	15 660
58 001 – 59 000	17 700	1 770	15 930
59 001 – 60 000	18 000	1 800	16 200
60 001 – 61 000	18 300	1 830	16 470
61 001 – 62 000	18 600	1 860	16 740
62 001 - 63 000	18 900	1 890	17 010
63 001 – 64 000	19 200	1 920	17 280
64 001 – 65 000	19 500	1 950	17 550
65 001 – 66 000	19 800	1 980	17 820
66 001 – 67 000	20 100	2 010	18 090
67 001 – 68 000	20 400	2 040	18 360
68 001 – 69 000	20 700	2 070	18 630
69 001 – 70 000	21 000	2 100	18 900
70 001 – 71 000	21 300	2 130	19 170
71 001 – 72 000	21 600	2 160	19 440
72 001 – 73 000	21 900	2 190	19 710
73 001 – 74 000	22 200	2 220	19 980
74 001 – 75 000	22 500	2 250	20 250
75 001 – 76 000	22 800	2 280	20 520
76 001 – 77 000	23 100	2 310	20 790
77 001 – 78 000	23 400	2 340	21 060
78 001 – 79 000	23 700	2 370	21 330
79 001 – 80 000	24 000	2 400	21 600
80 001 – 81 000	24 300	2 430	21 870
81 001 – 82 000	24 600	2 460	22 140
82 001 – 83 000	24 900	2 490	22 410
83 001 – 84 000	25 200	2 520	22 680
84 001 – 85 000	25 500	2 550	22 950
85 001 – 86 000	25 800	2 580	23 220
86 001 – 87 000	26 100	2 610	23 490
87 001 – 88 000	26 400	2 640	23 760
88 001 – 89 000	26 700	2 670	24 030
89 001 – 90 000	27 000	2 700	24 300
90 001 – 91 000	27 300	2 730	24 570
91 001 – 92 000	27 600	2 760	24 840
92 001 – 93 000	27 900	2 790	25 110
93 001 – 94 000	28 200	2 820	25 380
94 001 – 95 000	28 500	2 850	25 650
95 001 – 96 000	28 800	2 880	25 920
96 001 – 97 000	29 100	2 910	26 190
97 001 – 98 000	29 400	2 940	26 460
98 001 – 99 000	29 700	2 970	26 730
99 001 – 100 000	30 000	3 000	27 000
over 100 000	33 000	3 300	29 700

Tirsdag den 23. november 2010
BILAG II

DE NATIONALE KONTROLHANDLINGSPROGRAMMERS INDHOLD

De nationale kontrolhandlingsprogrammer skal bl.a. indeholde følgende:

1. KONTROLMIDLER

Menneskelige ressourcer

1.1.	Antal kontrollører på landjorden og på havet samt perioder og områder, hvor kontrollørerne skal sættes ind.

Tekniske ressourcer

1.2.	Antal inspektionsfartøjer og luftfartøjer samt perioder og områder, hvor fartøjerne skal sættes ind.

Finansielle ressourcer

1.3.	Budgetmidler til indsættelse af menneskelige ressourcer, inspektionsfartøjer og luftfartøjer.

2. ELEKTRONISK REGISTRERING OG RAPPORTERING AF FISKERIDATA

Beskrivelse af de ordninger, der er indført for at sikre, at artikel 13, 15 og 17 overholdes.

3. UDPEGNING AF HAVNE

Hvor det er relevant, en liste over havne, der er udpeget til ansjoslandinger, jf. artikel 16.

4. MEDDELELSE FORUD FOR LANDING

Beskrivelse af de ordninger, der skal sikre, at artikel 14 overholdes.

5. KONTROL AF LANDINGER

Beskrivelse af de faciliteter og ordninger, der skal sikre, at artikel 14, 15 og 16 overholdes.

6. INSPEKTIONSPROCEDURER

I de nationale kontrolhandlingsprogrammer angives det, hvilke procedurer der følges ved:

a)	inspektion på havet og på land

b)	kommunikation med de kompetente myndigheder, som andre medlemsstater har udpeget som ansvarlige for det nationale kontrolhandlingsprogram for ansjos

c)	fælles overvågning og udveksling af kontrollører, herunder fastlæggelse af kontrollørernes beføjelser og myndighed, når de udfører deres opgaver i andre medlemsstaters farvande.

Tirsdag den 23. november 2010
BILAG III

SPECIFIKKE INSPEKTIONSMÅL

MÅL

1.	Hver medlemsstat fastsætter specifikke inspektionsmål efter dette bilag.

STRATEGI

2.	Inspektionen og overvågningen af fiskeriet koncentreres om fartøjer, der må formodes at fange ansjos. I forbindelse med transport og afsætning af ansjos foretages der stikprøvekontrol som supplerende krydskontrol for at teste, hvor effektiv inspektionen og overvågningen er.

PRIORITERING

3.	Kontrollen af de forskellige redskabstyper skal prioriteres forskelligt, afhængigt af i hvilket omfang flåderne er berørt af begrænsninger af fiskerimulighederne. Hver medlemsstat foretager derfor en specifik prioritering.

REFERENCEMÅL

Medlemsstaterne gennemfører senest en måned efter denne forordnings ikrafttræden deres inspektionsplaner under hensyntagen til nedenstående mål.

Medlemsstaterne specificerer og beskriver, hvilken prøvetagningsmetode der vil blive anvendt.

Kommissionen kan efter anmodning få adgang til medlemsstatens prøvetagningsplan.

a)	Inspektion i havn Generelt bør der tilstræbes en nøjagtighed, der mindst svarer til, hvad der kan opnås ved en simpel stikprøvekontrolmetode, hvor inspektioner skal omfatte 20 % af alle ansjoslandinger, udtrykt i antal, i en medlemsstat.

b)	Inspektion ved afsætning Inspektion af 5 % af de ansjosmængder, der udbydes til salg på auktion.

c)	Inspektion på havet Fleksibelt mål: fastlægges efter grundig analyse af fiskeriet i hvert område. Målene for inspektion på havet omfatter antallet af inspektionsdage på havet i ansjosforvaltningsområderne, eventuelt med et separat mål for inspektionsdage i specifikke områder.

d)	Overvågning fra luften Fleksibelt mål: fastlægges efter grundig analyse af fiskeriet i hvert område og under hensyntagen til, hvilke ressourcer medlemsstaten har til rådighed.