21.2.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 50/210


Onsdag den 22. september 2010
Makrotilsyn på fællesskabsplan af det finansielle system og oprettelse af et europæisk råd for systemiske risici ***I

P7_TA(2010)0335

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 22. september 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk råd for systemiske risici (KOM(2009)0499 - C7-0166/2009 - 2009/0140(COD))

2012/C 50 E/19

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens forslag til Parlamentet og Rådet (KOM(2009)0499),

der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0166/2009),

der henviser til Kommissionens meddelelse til Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),

der henviser til artikel 294, stk. 3, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til udtalelser fra Den Europæiske Centralbank af 26. oktober 2009 (1),

der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 22. januar 2010 (2),

der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 15. september 2010 forpligtede sig til at godkende Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til forretningsordenens artikel 55,

der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Retsudvalget og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A7-0168/2010),

1.

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling (3);

2.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes parlamenter.


(1)  EUT C 270 af 11.11.2009, s. 1.

(2)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(3)  Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 7. juli 2010 (Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0271).


Onsdag den 22. september 2010
P7_TC1-COD(2009)0140

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 22. september 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 1092/2010).