2.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 351/447


Onsdag den 7. juli 2010
Overdragelse til Den Europæiske Centralbank af specifikke opgaver i relation til Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici *

P7_TA(2010)0275

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overdragelse til Den Europæiske Centralbank af specifikke opgaver i relation til Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (05551/2010 - C7-0014/2010 - 2009/0141(CNS))

2011/C 351 E/41

(Særlig lovgivningsprocedure - høring)

Forslaget blev den 7. juli 2010 (1) ændret således:

RÅDETS TEKST

ÆNDRING

Ændring 1

Forslag til forordning

Betragtning 1 a (ny)

 

(1a)

Europa-Parlamentet har længe inden den finansielle krise regelmæssigt opfordret til, at alle aktører i højere grad blev sikret samme vilkår på EU-plan, og har samtidig gjort opmærksom på store mangler i EU-tilsynet med stadig mere integrerede finansielle markeder (jf. betænkning af 13. april 2000 om meddelelse fra Kommissionen om etablering af en ramme for de finansielle markeder: en handlingsplan (2), af 25. november 2002 om reglerne for tilsyn med finansielle institutioner i Den Europæiske Union (3), af 11. juli 2007 om politikken for finansielle tjenesteydelser (2005-2010) - hvidbog (4), af 23. september 2008 med henstillinger til Kommissionen om hedgefonde og private equity (5), af 9. oktober 2008 med henstillinger til Kommissionen om Lamfalussy-opfølgningen: den fremtidige tilsynsstruktur (6), af 22. april 2009 om ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed – Solvens II (7) og af 23. april 2009 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer (8)).

Ændring 2

Forslag til forordning

Betragtning 8 a (ny)

(8a)

De i denne forordning omhandlede foranstaltninger til indsamling af oplysninger er nødvendige for udførelsen af ESRB's opgaver og bør ikke berøre den retlige ramme, som det europæiske statistiske system (ESS) og Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) udgør på det statistiske område . Denne forordning berører derfor ikke Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker eller Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information.

(8a)

ECB bør have til opgave at yde statistisk støtte til ESRB. Den indsamling og behandling af oplysninger, som er fastsat i denne forordning , og som er nødvendige for udførelsen af ESRB's opgaver, bør derfor foretages i henhold til bestemmelserne i artikel 5 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og ECB og i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information  (9) . Fortrolige oplysninger, som indsamles af ECB eller ESCB, bør derfor deles med ESRB.

Ændring 3

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 a (nyt)

 

1a.     Formanden for ESRB er formanden for ECB. Embedsperiodens varighed svarer til vedkommendes embedsperiode som formand for ECB.

Ændring 4

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 b (nyt)

 

1b.     Første næstformand vælges af ECB’s Generelle Råd for en mandatperiode svarende til dennes medlemskab af det generelle råd, under hensyntagen til en afbalanceret repræsentation af medlemsstater og af medlemsstater inden og uden for euroområdet. Mandatet kan fornyes.

Ændring 5

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 c (nyt)

 

1c.     Anden næstformand er formanden for Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder (det fælles udvalg), der oprettes i henhold til artikel 40 i forordning (EU) nr. …/2010 [ESMA], forordning (EU) nr. …/2010 [EIOPA] og forordning (EU) nr. …/2010 [EBA] (det fælles udvalg).

Ændring 6

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 d (nyt)

 

1d.     Inden tiltrædelsen forelægger formanden og første næstformand ved en offentlig høring en redegørelse for Europa-Parlamentet om, hvordan de agter at udøve deres hverv i henhold til denne forordning. Anden næstformand høres af Europa-Parlamentet i sin egenskab af formand for det fælles udvalg.

Ændring 7

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 e (nyt)

 

1e.     Formanden leder møderne i det generelle udvalg og styringskomitéen.

Ændring 8

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 f (nyt)

 

1f.     Næstformændene leder efter rangfølge møderne i det generelle udvalg og styringskomitéen, når formanden melder forfald.

Ændring 9

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 g (nyt)

 

1g.     Hvis næstformændene er ude af stand til at varetage deres hverv, vælges nye næstformænd i overensstemmelse med stk. 1b og 1c.

Ændring 10

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 h (nyt)

 

1h.     Formanden repræsenterer ESRB udadtil.

Ændring 11

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 i (nyt)

 

1i.     Formanden indbydes til en årlig høring i Europa-Parlamentet for at markere offentliggørelsen af ESRB's årlige rapport, som finder sted i en anden sammenhæng end den monetære dialog mellem Europa-Parlamentet og formanden for ECB.

Ændring 12

Forslag til forordning

Artikel 2 – indledning

Den Europæiske Centralbank sørger for et sekretariat og yder derved analytisk, statistisk, logistisk og administrativ støtte til ESRB. Sekretariatet har som fastsat i artikel 4, stk. 4, i forordning (EF) nr. XXXX navnlig til opgave at:

ECB sørger for et sekretariat og yder derved analytisk, statistisk, logistisk og administrativ støtte til ESRB. Det trækker også på teknisk rådgivning fra de europæiske tilsynsmyndigheder samt de nationale centralbanker og tilsynsmyndigheder. Det er også ansvarlig for alle personaleanliggender. Sekretariatet har som omhandlet i artikel 4, stk. 4, i forordning (EU) nr. …/2010 [ESRB] navnlig til opgave at:

Ændring 13

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra e

e)

støtte arbejdet i det generelle udvalg, styringskomitéen og det rådgivende tekniske udvalg.

e)

støtte arbejdet i det generelle udvalg, styringskomitéen og det rådgivende videnskabelige udvalg.

Ændring 14

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra e a (nyt)

 

ea)

stille oplysninger til rådighed for de europæiske tilsynsmyndigheder efter anmodning.

Ændring 15

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 1

1.   ECB stiller tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til rådighed med henblik på varetagelse af sekretariatsfunktionen .

1.   ECB stiller tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til rådighed med henblik på varetagelse af sekretariatets opgaver, ECB sikrer, at sekretariatet har højt kvalificeret personale, der afspejler ESRB’s brede formål og det generelle udvalgs sammensætning . ECB sikrer rimelig finansiering af sekretariatet fra egne midler.

Ændring 16

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 2

2.   Lederen af sekretariatet udpeges af ECB i samråd med ESRB's generelle udvalg.

2.   Lederen af sekretariatet udpeges af ECB efter forslag fra ESRB's generelle udvalg.

Ændring 17

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 2 a (nyt)

 

2a.     Der stilles krav om, at medlemmer af sekretariatet ikke må afgive oplysninger omfattet af tavshedspligt, selv efter ophøret af deres hverv, i overensstemmelse med artikel 8 i forordning (EU) nr. …/2010 [ESRB] for at sikre opfyldelse af målsætningen i denne forordnings artikel 6.

Ændring 18

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 2

2.   Lederen af sekretariatet eller dennes stedfortræder deltager i møderne i ESRB's generelle udvalg, styringskomité og rådgivende tekniske udvalg.

2.   Lederen af sekretariatet eller dennes stedfortræder deltager i møderne i ESRB's generelle udvalg, styringskomité og rådgivende videnskabelige udvalg.

Ændring 19

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 2 a (nyt)

 

2a.     Sekretariatet kan anmode om oplysninger enkeltvis og i summarisk eller sammenfattet form om finansieringsinstitutter eller finansielle markeder, som er relevante for ESRB's opgaver, fra de europæiske tilsynsmyndigheder og i de i artikel 15 i forordning (EU) nr. …/2010 [ESRB] omhandlede tilfælde fra de nationale tilsynsmyndigheder, de nationale centralbanker eller andre myndigheder i medlemsstaterne eller efter begrundet anmodning direkte fra finansieringsinstitutterne.

Ændring 20

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 2 b (nyt)

 

2b.     Oplysninger i henhold til stk. 2 kan omfatte data vedrørende Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, Unionen og euroområdet eller nationale aggregerede og individuelle data. Nationale data indsamles kun efter begrundet anmodning. Inden sekretariatet fremsætter anmodning om oplysninger, tager det først højde for eksisterende statistikker, som både det europæiske statistiske system og ESCB har produceret, formidlet og udviklet, og hører derefter den relevante europæiske tilsynsmyndighed for at sikre, at anmodningen er rimelig.

Ændring 21

Forslag til forordning

Artikel 7

Senest tre år efter datoen i artikel 8 gennemgår Rådet på grundlag af en rapport fra Kommissionen denne forordning og afgør efter at have modtaget en udtalelse fra ECB og fra de europæiske tilsynsmyndigheder , om det er nødvendigt at revidere den .

Europa-Parlamentet og Rådet gennemgår inden … (10) på grundlag af en rapport fra Kommissionen denne forordning og afgør efter at have modtaget en udtalelse fra ECB, om det er nødvendigt at revidere ESRB's opgaver og organisation .

Rapporten indeholder navnlig en vurdering af, om:

a)

det er hensigtsmæssigt at forenkle og styrke opbygningen af Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS) for at øge sammenhængen mellem makro- og mikroniveauet samt mellem de europæiske tilsynsmyndigheder

b)

det er hensigtsmæssigt at øge de europæiske tilsynsmyndigheders beføjelser

c)

ESFS's udvikling er i overensstemmelse med den overordnede udvikling på dette område

d)

der forefindes tilstrækkelig alsidighed og kompetence inden for ESFS

e)

der er en passende grad af ansvarliggørelse og gennemsigtighed for så vidt angår offentliggørelseskrav.


(1)  Sagen blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, jf. forretningsordenens artikel 57, stk. 2, andet afsnit (A7-0167/2010).

(2)   EFT C 40 af 7.2.2001, s. 453.

(3)   EUT C 25 E af 29.1.2004, s. 394.

(4)   EUT C 175 E af 10.7.2008, s. xx.

(5)   EUT C 8 E af 14.1.2010, s. 26.

(6)   EUT C 9 E af 15.1.2010, s. 48.

(7)   Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0251.

(8)   Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0279.

(9)   EFT L 318 af 27.11.1998, s. 8.

(10)   Tre år efter denne forordnings ikrafttræden.