a)

For at give mulighed for en effektiv indsats skal situationer, hvor den humanitære folkeret kan finde anvendelse, straks udpeges. De ansvarlige EU-organer, herunder relevante rådsgrupper, skal på deres respektive ansvarsområder overvåge situationer, hvor den humanitære folkeret kan finde anvendelse, og om nødvendigt støtte sig på rådgivning vedrørende den humanitære folkeret og dens anvendelighed. De skal eventuelt udpege og anbefale foranstaltninger til fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret i overensstemmelse med disse retningslinjer. Konsultationer og udveksling af oplysninger med velinformerede aktører, herunder ICRC og andre relevante organisationer, f.eks. FN og regionale organisationer, skal tages i betragtning, når det er hensigtsmæssigt. Det bør også i det nødvendige omfang overvejes at trække på Den Internationale Undersøgelseskommission (IHFFC), der er nedsat ved artikel 90 i tillægsprotokol nr. I til Genèvekonventionerne af 1949, da denne kan bidrage til at fremme respekten for den humanitære folkeret i kraft af sin factfindingkapacitet og sin mæglingsfunktion.

b)

EU's missionschefer og relevante EU-repræsentanter, herunder cheferne for EU's civile operationer, ledere af EU's militære operationer og EU's særlige repræsentanter, skal i givet fald inddrage en vurdering af situationen vedrørende den humanitære folkeret i deres rapport om en given stat eller konflikt. Der skal lægges særlig vægt på oplysninger, der viser, at der kan være sket alvorlige overtrædelser af den humanitære folkeret. Hvor det er muligt, skal sådanne rapporter også omfatte analyser af og forslag til eventuelle foranstaltninger, som EU kan træffe.

c)

Baggrundsdokumenter til EU-møderne bør, når det er hensigtsmæssigt, omfatte en analyse af den humanitære folkerets anvendelighed, og medlemsstater, der deltager i sådanne møder, bør også sikre, at de er i stand til at få nødvendig rådgivning om spørgsmål vedrørende den humanitære folkeret. I en situation, hvor en væbnet konflikt kan være forestående, bør Rådets Folkeretsgruppe (COJUR) underrettes sammen med andre relevante grupper. Hvis det er hensigtsmæssigt og muligt, kan COJUR få til opgave at stille forslag om fremtidige EU-foranstaltninger til relevante EU-organer.

a)

Politisk dialog: Hvor det er relevant, kan spørgsmålet om overholdelse af den humanitære folkeret bringes op i dialogen med tredjelande. Dette er særlig vigtigt i forbindelse med igangværende væbnede konflikter, hvor der har været rapporter om udbredte overtrædelser af den humanitære folkeret. EU bør dog også i fredstid opfordre stater, der endnu ikke har gjort det, til at tiltræde og fuldt ud implementere vigtige humanitære folkeretlige instrumenter som f.eks. 1977-tillægsprotokollerne og ICC-statutten. Fuld implementering omfatter håndhævelse af nødvendig gennemførelseslovgivning og uddannelse af relevant personale i humanitær folkeret.

b)

Generelle offentlige erklæringer: I offentlige erklæringer om spørgsmål i forbindelse med den humanitære folkeret skal EU i relevant omfang understrege behovet for at sikre overholdelse af den humanitære folkeret.

c)

Henvendelser og/eller offentlige erklæringer om specifikke konflikter: Ved indberetninger om overtrædelse af den humanitære folkeret bør EU overveje at foretage henvendelser og om nødvendigt fremsætte offentlige erklæringer, der fordømmer sådanne handlinger, og kræve, at parterne overholder deres forpligtelser i henhold til den humanitære folkeret og træffer effektive foranstaltninger for at undgå yderligere overtrædelser.

d)

Restriktive foranstaltninger/sanktioner: Anvendelsen af restriktive foranstaltninger (sanktioner) kan være et effektivt middel til at fremme overholdelsen af den humanitære folkeret. Sådanne foranstaltninger bør derfor, hvis de er relevante og i overensstemmelse med folkeretten, overvejes anvendt over for såvel stater som ikke-statslige parter i en konflikt samt over for personer.

e)

Samarbejde med andre internationale organisationer: EU bør i det nødvendige omfang samarbejde med FN og relevante regionale organisationer med henblik på at fremme overholdelsen af den humanitære folkeret. EU's medlemsstater bør også, når det er hensigtsmæssigt, forsøge at nå dette mål som medlemmer af andre organisationer, herunder FN. Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) har en traktatbaseret, anerkendt og veletableret rolle som neutral, uafhængig humanitær organisation, der fremmer overholdelsen af den humanitære folkeret.

f)

Krisestyringsoperationer: Betydningen af at tredje parter forebygger og afværger overtrædelser af den humanitære folkeret, bør i relevant omfang tages i betragtning under udarbejdelsen af mandaterne for EU's krisestyringsoperationer. Dette kan i visse tilfælde omfatte indsamling af oplysninger, der kan vise sig at være nyttige for ICC (4) eller i anden efterforskning af krigsforbrydelser.

g)

Individuelt ansvar: Da det i postkonfliktsituationer til tider kan være vanskeligt at afveje det overordnede mål om etablering af fred og behovet for at bekæmpe straffrihed, bør Den Europæiske Union sikre, at der ikke er mulighed for at lade krigsforbrydelser forblive ustraffede. For at have en afskrækkende virkning under en væbnet konflikt må retsforfølgelse af krigsforbrydelser være synlig og om muligt finde sted i den stat, hvor overtrædelserne har fundet sted. EU bør derfor opfordre tredjelande til, at deres nationale straffelovgivning giver mulighed for at retsforfølge overtrædelser af den humanitære folkeret. EU's støtte til ICC og foranstaltninger til at retsforfølge krigsforbrydere skal ligeledes ses i denne sammenhæng.

h)

Uddannelse: Uddannelse i humanitær folkeret er en nødvendighed for at sikre overholdelsen af den humanitære folkeret under væbnede konflikter. Uddannelsen må derfor også foregå i fredstid. Dette gælder for hele befolkningen — der bør dog lægges særlig vægt på relevante grupper, bl.a. retshåndhævelsespersonale. Der skal endvidere gælde yderligere forpligtelser i forbindelse med uddannelse af militært personel. EU bør overveje at sørge for eller finansiere uddannelse i humanitær folkeret i tredjelande, herunder som led i bredere programmer til fremme af retsstatsprincippet.

i)

Våbeneksport: Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr (5) indeholder bestemmelser om, at der bør tages hensyn til, om et importland overholder den humanitære folkeret, før der udstedes tilladelse til at eksportere til det pågældende land.