31.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 25/1

Rådets konklusioner om fastlæggelsen af en »2020-vision for det europæiske forskningsrum«

(2009/C 25/01)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

1.

MINDER OM:

—

Rådets resolution af 15. juni 2000 om oprettelse af et europæisk forskningsrum (EFR) (1) til opfølgning af formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 23.-24. marts 2000 i Lissabon, hvor Den Europæiske Union vedtog Lissabonstrategien med henblik på at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden

—

konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 22.-23. marts 2005, hvor Lissabonstrategien blev igangsat på ny, idet der især blev lagt vægt på viden, innovation og optimering af menneskelig kapital

—

grønbogen om det europæiske forskningsrum: »Nye perspektiver«, der blev vedtaget af Kommissionen den 4. april 2007, og som foreslog en række prioriterede mål med henblik på at uddybe og udvide EFR, så det fuldt ud bidrager til den fornyede Lissabonstrategi

—

konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 13.-14. marts 2008, hvori der opfordres til at skabe en »femte frihed« for at fjerne hindringerne for den frie bevægelighed for viden

—

Rådets konklusioner af 23. november 2007 om fremtiden for videnskab og teknologi i Europa, hvori der blev opfordret til en forøgelse af offentlig og privat forskningsfinansiering samt til en forøgelse af menneskelige ressourcer til forskning

—

Rådets konklusioner af 30. maj 2008 om igangsættelsen af Ljubljanaprocessen — hen imod en fuld gennemførelse af EFR der tog sigte på at indføre en forbedret styring for EFR, og som især understregede behovet for at udvikle en langsigtet vision for EFR baseret på Lissabonstrategiens mål

—

Kommissionens meddelelse af 26. november 2008 med titlen »A European Economic Recovery Plan for growth and jobs«, hvori der navnlig foreslås foranstaltninger til støtte for den videnbaserede økonomi, herunder forskningsintensive SMV'er, der er særligt udsatte i den nuværende finansielle krise.

2.

OPFORDRER Fællesskabet og medlemsstaterne til yderligere at samordne deres indsats inden for forskning og teknologisk udvikling for at sikre den indbyrdes sammenhæng mellem de nationale politikker og Fællesskabets politik.

3.

BEKRÆFTER vigtigheden af at styrke de videnskabelige og teknologiske baser i hele Europa og udvikle konkurrenceevnen i bestræbelserne på at opnå bæredygtig udvikling, herunder miljøbeskyttelse, og opfylde borgernes behov ved at realisere et europæisk forskningsrum (EFR), med fri bevægelighed for forskere, videnskabelig viden og teknologi.

4.

UNDERSTREGER, at samordning og samarbejde i EFR tilrettelægges på et frivilligt grundlag, og at gennemførelsen finder sted efter en »variabel geometri« i tæt samarbejde mellem Fællesskabet og medlemsstaterne med passende inddragelse af lande, der er associeret rammeprogrammet for forskning og teknologisk udvikling, og under behørig hensyntagen til subsidiaritetsprincippet.

5.

ERINDRER OM, at der ud over rammeprogrammet for forskning og teknologisk udvikling findes en række andre vigtige initiativer på europæisk plan, såsom EUREKA og COST, der fortsat er væsentlige for at skabe en ægte samarbejdsånd. Endvidere er der en række videnskabelige institutioner af højeste kvalitet i Europa, herunder mellemstatslige videnskabelige organisationer og laboratorier (2), der bidrager til international anerkendelse af europæisk forskning.

6.

MINDER OM, at EF-patentet ville udgøre en vigtig del af den operationelle ramme for intellektuelle ejendomsrettigheder, som EU gradvis er ved at indføre, og at Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) sammen med dets fremtidige viden- og innovationsfællesskaber skulle kunne bidrage til at skabe nærmere forbindelser mellem forskning, innovation og uddannelse i hele Europa.

7.

BEKRÆFTER, at EFR er et centralt element i Lissabonstrategien for vækst og job og UNDERSTREGER, at det er nødvendigt at sikre, at EFR er fuldt operationel og bidrager fuldt ud til »videntrekanten« (forskning, innovation og uddannelse) som drivkraft for international konkurrenceevne og bæredygtig udvikling i Europa og støtte for EU's ambition om at blive en ledende videnbaseret økonomi og et ledende vidensamfund.

8.

FINDER i den forbindelse, at den øgede globale konkurrence inden for forskning og de nye globale samfundsmæssige udfordringer kræver, at EFR hurtigere gennemføres fuldt ud, herunder dens eksterne dimension.

9.

GODKENDER vedlagte 2020-vision for EFR, der er udarbejdet i partnerskab af medlemsstaterne og Kommissionen i forbindelse med første fase af Ljubljanaprocessen.

10.

OPFORDRER medlemsstaterne og Kommissionen til at formidle denne fælles vision til interessenter og samfundet i bred forstand for hurtigt at fokusere politikker og aktioner, så den kan føres ud i livet, samt til efterfølgende at drøfte, ajourføre og uddybe den som led i Ljublijanaprocessen.

11.

OPFORDRER medlemsstaterne og Kommissionen til at tage denne vision med i betragtning i deres overvejelser om Lissabonstrategien efter 2010.

12.

OPFORDRER de fremtidige formandskaber til at tage hensyn til denne vision samt dens mulige udvikling i forbindelse med udarbejdelsen af deres forslag til den fremtidige styring af EFR, og UNDERSTREGER behovet for at benytte det fulde potentiale i eksisterende koordineringsstrukturer, som f.eks. CREST, i forbindelse med EFR-initiativer.

13.

OPFORDRER Kommissionen til inden udgangen af 2009 at foreslå et begrænset antal overvågningsindikatorer og evalueringskriterier for at måle de fremskridt, der gøres med at nå 2020-visionen for EFR.

(1)  EFT C 205 af 17.7.2000, s. 1.

(2)  Såsom Den Europæiske Organisation for Højenergifysik (CERN), Den Europæiske Rumorganisation (ESA), Den Europæiske Organisation for Astronomisk Forskning vedrørende den Sydlige Stjernehimmel (ESO), Det Europæiske Molekylærbiologiske Laboratorium (EMBL) og andre.

BILAG

»2020-VISION FOR DET EUROPÆISKE FORSKNINGSRUM«

Inden 2020 får alle aktører fuldt udbytte af den femte frihed i hele EFR: fri bevægelighed for forskere, viden og teknologi. EFR tilbyder attraktive vilkår og en virkningsfuld og effektiv styring med henblik på forskning og investering i F&U-intensive sektorer i Europa. EFR skaber en betydelig merværdi ved at fremme en sund videnskabelig konkurrence i hele Europa og samtidig sikre et passende niveau af samarbejde og koordinering. EFR er lydhør over for borgernes behov og ambitioner og bidrager effektivt til bæredygtig udvikling og konkurrenceevne i Europa.

Det europæiske forskningsrum (EFR) er fast forankret i samfundet og lydhør over for dets behov og ambitioner i bestræbelserne på at opnå bæredygtig udvikling

Den europæiske offentligt støttede videnskabs- og teknologibase spiller en afgørende rolle, når det drejer sig om at imødekomme borgernes og erhvervslivets behov gennem banebrydende forskning i verdensklasse.

Store udfordringer tackles ved omfattende offentlige og private investeringer i forskning og ved strategiske partnerskaber, der omfatter Fællesskabet, medlemsstaterne og associerede lande i forskellige sammensætninger på grundlag af et fælles fremsyn.

Forskning støtter også udviklingen af nationale politikker og EU-politikker og giver beslutningstagerne tilgængelig, forskelligartet og ajourført videnskabelig dokumentation.

EFR bygger på gensidig tillid og fortsat dialog mellem samfundet og de videnskabelige og teknologiske kredse. Forskningsfriheden anerkendes fuldt ud. Forskning, der udføres inden for EFR, respekterer EU's etiske værdier og støtter dets demokratiske værdier samt medlemsstaternes kulturer og identiteter.

EFR gør det muligt for Europa at optræde konsekvent i internationale fora og i forholdet til sine vigtigste internationale partnere. De offentlige myndigheder på alle niveauer vil i fællesskab fremme sammenhængen mellem deres F&U-samarbejdsaktiviteter og udvikle fælles initiativer, der giver Europa en ledende rolle, så det kan tage globale udfordringer op og nå målene for bæredygtig udvikling.

EFR definerer den europæiske vej til ekspertise inden for forskning og er en betydelig drivkraft for europæisk konkurrenceevne i den globaliserede verden

Moderniseringen af forsknings-, uddannelses- og innovationssystemerne går hånd i hånd

Et stærkt samspil inden for videnstrekanten (uddannelse, forskning og innovation) fremmes på alle niveauer lige fra individuelle forskere, finansieringsorganisationer, universiteter og forskningsinstitutioner til SMV'er og multinationale selskaber og støttes af relevante europæiske mekanismer.

Forsknings-, uddannelses- og innovationspolitikker og -programmer udformes i fællesskab af offentlige myndigheder på alle niveauer med passende deltagelse af relevante interessenter, når det er nødvendigt for at optimere deres virkning, effektivitet og værdi for samfundet og økonomien.

Udbuddet af menneskelige ressourcer inden for videnskab og teknologi svarer til efterspørgslen fra offentlige og private forskningsaktører, og EFR bidrager til at udvikle passende strukturer for uddannelse og afbalanceret bevægelighed for forskningstalenter samt for en bedre balance mellem arbejde og privatliv.

EFR understøtter udviklingen af europæisk konkurrenceevne …

Erhvervslivet anspores til at gennemføre innovationer og investere i Europa, navnlig i F&U. Firmaer, der opererer inden for EFR, drager fordel af et fælles marked for innovative varer og tjenesteydelser og et fortrinligt eksportpotentiale på vækstmarkeder i hele verden. De udnytter fuldt ud mulighederne for åben innovation gennem et fælles marked for viden, herunder en operationel ramme for intellektuelle ejendomsrettigheder.

Inden for EFR kan firmaer, herunder unge innovative virksomheder og SMV'er, let indgå i forskningspartnerskaber med en europæisk offentlig videnskabelig basis og nyde gavn af fordelagtige rammebetingelser, der bygger på proaktiv fastsættelse af standarder og koordinerede offentlige indkøb, som forbedrer deres adgang til europæiske vækstmarkeder for innovative idéer, varer og tjenesteydelser.

… og yder koordineret støtte til de forskere og forskningsinstitutioner, der driver forskning af høj kvalitet

De offentlige myndigheder i hele EFR bidrager til videnskabelig og teknologisk ekspertise i verdensklasse i Europa på grundlag af samarbejde og koordinering, når dette giver en klar merværdi. Med henblik herpå udvikles nationale og regionale forskningssystemer, politikmålsætninger, formidlings- og støttemekanismer og -programmer, der er kerneelementer i EFR, på en enkel og sammenhængende måde.

En betydelig del af den offentlige finansiering af forskningen foregår via åbne udbud i hele EFR på grundlag af forskningens kvalitet og relevans, hvorved den nødvendige specialisering og koncentration gradvis udvikles til ekspertiseenheder af optimal størrelse, og forskningsfinansieringens effektivitet fremmes.

Offentlig finansiering giver store muligheder for bottom-up-kreativitet og en sund spredning i tilgangene til, hvordan udfordringerne skal tackles. Dette omfatter fuldstændig åben, ikke-målrettet forskning, der finansieres af Det Europæiske Forskningsråd og nationale finansieringsorganisationer, som individuelle forskere eller forskerhold kan sende deres ansøgninger direkte til inden for og på tværs af nationale grænser i EU.

Samtidig fremmes den videnskabelige og teknologiske kapacitetsopbygning i hele EU

Alle europæiske lande og regioner, der anvender deres forskningspotentiale fuldt ud, tager udgangspunkt i deres stærke sider, samtidig med at de bevarer eller får adgang til supplerende specialviden og videnskabelige og teknologiske kapaciteter i resten af Europa. Dette opnås med betydelig støtte fra samhørighedspolitikken og passende transnational koordinering for at sikre en optimal udnyttelse i hele Europa.

Som en del af et diversificeret og rigt landskab med videnskabelige institutioner af højeste kvalitet fremmer større forskningsinfrastrukturer i EFR ekspertise inden for videnskaben på et globalt konkurrencedygtigt grundlag og medfinansieres af EU, når det er hensigtsmæssigt, med hurtig udvikling af nye distribuerede infrastrukturer. De giver ligelig adgang til moderne forskningsfaciliteter og teknologidemonstratorer i verdensklasse.

EFR tilbyder et smidigt område med frihed og muligheder for dialog, udveksling og samspil, som er åbent for hele verden

EFR skaber fri bevægelighed for viden på tværs af de nationale grænser. Offentlige myndigheder på alle niveauer har alle en udadvendt tilgang til samarbejde med tredjelande på grundlag af gensidig interesse og passende styring og beskyttelse af intellektuel ejendomsret. EFR er kernen i alle større globale netværk af producenter af videnskabelig og teknologisk viden, formidlere og brugere.

Fælles rammer, vejledning og eventuelt lovgivning letter etableringen og funktionen af transnationale markeder og netværk, hvor EFR-aktørerne kan indgå i et virkningsfuldt og effektivt samspil.

Forskningsinstitutioner i hele EFR har strategisk, finansiel og ledelsesmæssig autonomi til at indgå i varige partnerskaber og alliancer overalt i og uden for Europa og til at indgå i et effektivt samspil med erhvervslivet og andre aktører. Dette samspil gøres lettere gennem et åbent marked for kontraktforskning og passende vejledning for styring af intellektuel ejendomsret.

Aktørerne kan få adgang til, styre og dele viden (herunder via åben adgang) i hele EFR ved hjælp af interoperable informationssystemer med stor ydeevne.

Europæiske forskningsinstitutioner tilbyder forskere fra alle dele af verden, såvel mænd som kvinder, attraktive arbejdsvilkår på et fælles arbejdsmarked, der muliggør mobilitet mellem lande og sektorer med minimale finansielle og administrative hindringer.