|
11.12.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 301/1 |
KOMMISSIONENS UDTALELSE
af 8. december 2009
om en ændret plan for bortskaffelse af radioaktivt affald fra CABRI-anlægget i Cadarache, Frankrig, i henhold til artikel 37 i Euratom-traktaten
(kun den franske udgave er autentisk)
2009/C 301/01
Den 13. juli 2009 modtog Europa-Kommissionen i overensstemmelse med Euratom-traktatens artikel 37 fra Frankrigs regering almindelige oplysninger om en ændret plan for bortskaffelse af radioaktivt affald fra CABRI-anlægget i Cadarache, Frankrig.
På grundlag af disse oplysninger og efter høring af ekspertgruppen har Kommissionen udfærdiget følgende udtalelse:
|
1. |
Afstanden mellem CABRI-anlægget og det nærmeste punkt i en anden medlemsstat (i dette tilfælde Italien og Spanien) er hhv. 110 km og 230 km. |
|
2. |
Ændringen medfører en forhøjelse af de godkendte tilladte udledninger af gasformig tritium og ædelgasser. |
|
3. |
Under normale driftsforhold kommer den planlagte ændring ikke til at medføre en eksponering, der skulle påvirke befolkningens sundhed i andre medlemsstater. |
|
4. |
Fast radioaktivt affald vil blive midlertidigt oplagret lokalt inden overførsel til et bortskaffelsesanlæg, som den franske regering har autoriseret. |
|
5. |
Skulle der ske utilsigtet udledning af radioaktivt flydende affald som følge af en ulykke af den type og størrelse, som behandles i de almindelige oplysninger, vil befolkningen i andre medlemsstater ikke modtage doser, der giver anledning til nogen sundhedsmæssigt betydende virkning. |
Kommissionen udtaler derfor konkluderende, at gennemførelse af den ændrede plan for bortskaffelse af radioaktivt affald fra CABRI-anlægget i Cadarache, Frankrig, hverken under normal drift eller i tilfælde af en ulykke af den type og det omfang, som behandles i de almindelige oplysninger, kan antages at ville medføre en radioaktiv kontaminering af en anden medlemsstats vande, jord eller luftrum.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. december 2009.
På Kommissionens vegne
Andris PIEBALGS
Medlem af Kommissionen