Offentliggørelse af en ansøgning om registrering i henhold til artikel 8, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 509/2006 om garanterede traditionelle specialiteter i forbindelse med landbrugsprodukter og fødevarer

2009/C 138/10

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse i henhold til artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 509/2006. Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

ANSØGNING OM REGISTRERING AF EN GTS

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 509/2006

»PREKMURSKA GIBANICA«

EF-Nr.: SI-TSG-007-0025-29.10.2004

1.   Navn og adresse på den ansøgende sammenslutning

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Slovenien

3.   Varespecifikation

3.1.   Navn, der søges registreret

»Prekmurska gibanica«

Der søges kun om registrering på slovensk.

Angivelsen »Produceret på traditionel slovensk vis«, som ledsager påskriften »prekmurska gibanica«, oversættes til sproget i det land, hvor varen markedsføres og tilvirkes.

3.2.   Navnets art:

Ifølge den etymologiske ordbog over det slovenske sprog er »gibanica« en slags »potica« (butterdejsrulle med fyld), som findes i den østlige del af Slovenien. Oprindelsen til ordet er »gibâničnik«, »gibâničnjak« (brødkurv) og »gibâničar« (bager). De første skriftlige vidnesbyrd stammer fra det 18. århundrede, hvor Pohlin omtaler den som »gebanza«. Selve ordet er afledt af ordet »gybati«, idet »gibanica« henviser til »gyüba«, lagdelt bagværk. »Prekmurska gibanica« fremstilles af to forskellige typer dej og fire slags fyld, som hver lægges i to lag, hvilket giver kagen sit særlige udseende og særegne smag. »Prekmurska gibanica« er således specifik i sig selv og har tillige specifikke egenskaber.

3.3.   Søges navnet forbeholdt det produkt, som ansøgningen vedrører, jf. artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 509/2006?

3.4.   Produkttype:

3.5.   Beskrivelse af det landbrugsprodukt eller den fødevare, som navnet i punkt 3.1 henviser til

»Prekmurska gibanica« er sødt bagværk fremstillet af to slags dej (mørdej i bunden og filodej mellem lagene af fyld), som fyldes med 4 forskellige slags fyld (birkes, kvark, valnødder og æbler) i en bestemt rækkefølge, altid med et lag filodej mellem hvert lag fyld. De forskellige slags fyld lægges to gange i samme rækkefølge. Det sidste lag fyld dækkes med et lag filodej, som overhældes med syrnet eller sødet fløde iblandet æggeblomme eller blot pensles med fedtstof. Gibanica kan formes med en rund eller firkantet bageform.

Fysisk beskrivelse: skærefladen er fast og kompakt. Lagene skal være synligt adskilt, så skærefladen får det korrekte udseende. Bageformen, som Prekmurska gibanica bages i, bestemmer kageskivens form (trekantet eller firkantet).

Kagens og skærefladens udseende: Prekmurska gibanica kan bages i en rund eller firkantet bageform. Kagen (og skiver heraf) er mellem 5 og 7 cm høj. Skiven kan være trekantet (rund bageform) eller firkantet (firkantet bageform). Skiven skal være passende bagt, fyldet må ikke flyde ud, og overfladen skal være jævn, let bølget og uden revner. De forskellige slags fyld skal være klart adskilt med lag af filodej. Hver type fyld har sin egen distinkte farve (kvarken er flødefarvet, nødderne gulbrune, æblerne brune og birkes skinnende sortbrune). Det øverste lag filodej skal hænge sammen med det underliggende lag fyld. En skive Prekmurska gibanica har således otte lag; de forskellige slags fyld ligger i en bestemt rækkefølge (birkes, kvark, nødder og æbler) og er af ensartet tykkelse. Fyldet lægges på samme måde i anden omgang.

Aroma: karakteristisk intensiv aroma med smag og duft af birkes, frisk kvark, valnødder og svagt syrlige æbler. Prekmurska gibanica skal være fugtig, ikke for fedtholdig og tilpas sød.

Konsistens: konsistensen er blød, sart, fin, jævn og let. De forskellige ingredienser skal tilsammen have en ensartet konsistens.

3.6.   Beskrivelse af produktionsmetoden for det landbrugsprodukt, som navnet i punkt 3.1 henviser til

Prekmurska gibanica indeholder følgende ingredienser:

Fremstillingsmetode:

Filodejen kan tilberedes på to forskellige måder alt efter bageform (firkantet eller rund):

Alle tykke kanter filodej, som rager ud over bageformen, skæres bort og presses ned mellem kagen og formen. Det øverste lag filodej i formen stænkes med fedtstof eller med en blanding af fedtstof og syrnet eller sødet fløde iblandet æggeblomme. Prekmurska gibanica gennemstikkes dernæst flere steder med en lang tynd nål.

Straks efter tilberedning kan Prekmurska gibanica (ubagt) pakkes i egnet emballagemateriale og nedfryses samme dag (højt 3 måneder).

Prekmurska gibanica (frisk eller frossen) bages i ovn, til den er færdigbagt. Den bages i en time ved 200 °C, dernæst en time ved 170 °C til 180 °C. Er Prekmurska gibanica inden bagning kun blevet stænket med fedtstof, skal den efter bagningen stænkes med syrnet eller sødet fløde. Efter bagning stilles Prekmurska gibanica til afkøling ved rumtemperatur i nogle timer.

Den bagte Prekmurska gibanica må ikke skæres i skiver, når den er varm. Hvis den er bagt i en rund bageform, skæres den ud i trekanter, og er den bagt i firkantet bageform, skæres den ud i firkantede stykker. Kagestykkerne skal være 5 til 7 cm høje og veje højst 250 g. Efter udskæring strøs stykkerne med flormelis. Ved industriel fremstilling må stykkerne, som skal måle ca. 5 × 7 cm, veje højst 200 g.

3.7.   Landbrugsproduktets eller fødevarens specificitet

Traditionel Prekmurska gibanica tilberedes af to forskellige slags dej (mørdej i bunden og filodej mellem lagene af fyld) og fire forskellige slags fyld (birkes, kvark, valnødder og æbler). Fyldet lægges altid to gange i en bestemt rækkefølge, hvilket også giver kagen dens særlige udseende. Kagen dækkes af et lag filodej og et toplag. Til fremstilling af Prekmurska gibanica er det vigtigt kun at anvende friske ingredienser af god kvalitet. Fremgangsmåden skal følges nøje og kræver betydelig præcision og viden. Vigtig er også kagens specielle udseende og smag, der kommer af de forskellige lag, den er lavet af.

3.8.   Landbrugsproduktets eller fødevarens traditionelle karakter

Ordet gibanica kommer fra ordet gűba (fold) og verbet gibati (bukke, folde). Det fremgår af mange kilder, at denne type bagværk har eksisteret længe i området Prekmurje. Den ældste kilde går tilbage til 1828, da folkeoplyser og sognepræst Jožef Košič, efter anmodning fra den slovakisk fødte etnograf Johann Csaplovics E. V. Jeszenova, skrev en afhandling, hvori han opregner de mest almindelige fødevarer i en landsby i Prekmurje hundrede år tidligere, herunder især hajdinjača, prekmurska gibanica, krapci og vrtanki. Senere blev afhandlingen udgivet på ungarsk og tysk (A magyaroszági Vendus – tótokról, Croaten und Wenden in Ungern). I afhandlingen gør Jožef Košič tillige rede for, hvilke retter der serveres til bryllupper i Prekmurje. En af de retter, som ikke må mangle ved bryllupsfesten, er gibanica. Han skriver, at kagen hedder gibanica, fordi der er tale om lagdelt bagværk — gyüba — med 10-11 lag. De skar Gibanica ud i trekantede stykker, som blev anbragt på bordet i en stabel. I afhandlingen finder vi allerede de første skriftlige kilder, som beskriver skikken med tilberedning og servering af gibanica i Prekmurje.

Den første, der har foretaget omfattende og systematiske studier af kostvanerne i Prekmurje, er prof. dr. Vilko Novak. I hans etnografiske studier fra 1947 »Ljudska prehrana v Prekmurju« (folkekost i Prekmurje) omtales Prekmurska gibanica som en slags bagværk. Der følger en beskrivelse af tilberedningen: »Gibanica tilberedes af mørdej iblandet smør eller fedtstof. Det nederste lag er »sålen«. Herpå anbringes kvark, valnødder, birkes og druer, og dette lag dækkes med et tyndt lag dej, som dækkes af et nyt lag fyld, idet hvert lag overhældes med fløde. De laver op til ni lag eller folder — nifoldet gibanica. De bager dem i runde lerforme (tepsija) til dåbsfester, kermesser og lignende.« Dette værk tjener endnu i dag som rettesnor for talrige undersøgelser på dette område.

En meget detaljeret opskrift på Prekmurska gibanica har Andreja Grum og Ivan Vozelj skrevet i bogen »Slovenske narodne jedi« (slovenske nationalretter) fra 1964. Her findes to opskrifter på Prekmurska gibanica. I begge hedder det: »Til prekmurska gibanica bruges to slags dej. Det nederste lag består af mørdej og er også noget tykkere end de øvrige lag. Det kaldes podplat (sål). De øvrige lag består af filodej. Bundlaget er også det tykkeste i de tilfælde, hvor hele kagen består af samme dej, dvs. filodej.«

Også den største forfatter fra Prekmurje, Miško Kranjec, har skrevet om Prekmurska gibanica i sit værk »Povest o dobrih ljudeh« (fortælling om godtfolk) (1972), hvor det hedder: »»Det må erkendes, at der først er rigtig fest i huset, når gibanica kommer på bordet. Selv om de fattige kun med nød og næppe kan tillade sig det én gang om året, er det et tegn på, at ingen kan leve et helt år uden i hvert fald én fest.« I mellemtiden tog Ana gibanica ud af ovnen og bar den ind på bordet. Hun holdt lerformen i et viskestykke for ikke at brænde hænderne. Jožef stillede den på den trætallerken, hvor vandkruset ellers stod. Derefter kiggede han nærmere på gibanica. Der stod den foran ham, gulhvid med birkes strøet ud over det hele, dampende varm og pyntet med fløde og bestrøet med sukker. Han nikkede og sagde: »Den ser dejlig ud. Jeg må sige, at jeg ville spise den, selv om jeg lå på mit dødsleje og udmærket vidste, at den ikke længere kunne gøre mig godt. Og også i himlen ville jeg sørge, hvis jeg skulle efterlade den urørt på jorden«.«

I de sidste femten år er der udgivet flere bøger med beskrivelser af Prekmurska gibanica. I kulinarisk sammenhæng har Cilka Sukič præsenteret Prekmurska gibanica med bogen »Jedi nekdanjih in sedanjih dni. Prekmurska, prleška in štajerska kuhinja« (Gårdagens og dagens retter. Retter fra Prekmurje, Prlekija og Steiermark) fra 1997, Jože Zadravec med bogen »Značilnosti ljudske prehrane v Prekmurju« (karakteristiske folkelige retter i Prekmurje) fra 1998 og Branko Časar med bogen »Boug žegnjaj« (velsignet mad) fra 2000. Både tilberedningsteknik og gibanica's organoleptiske egenskaber beskrives detaljeret i bogen »Prekmurske dobrote« (Specialiteter fra Prekmurje) fra 2001 af Stanko Renčlj og Romana Karas.

3.9.   Minimumskravene og procedurerne for verifikation af specificiteten

Prekmurska gibanica skal opfylde de grundlæggende mindstekrav, som er foreskrevet i varespecifikationen, og som afspejler produktets særlige egenskaber. De grundlæggende mindstekrav for Prekmurska gibanica er:

Producenterne af Prekmurska gibanica skal føre bog over de fremstillede og solgte mængder af Prekmurska gibanica.

Den enkelte producent og/eller sammenslutning af producenter skal kontrollere, at brugen af ingredienser, fremstillingsmetoden og slutproduktets udseende og organoleptiske egenskaber er i overensstemmelse med varespecifikationen. Det samme gælder certificeringsorganet, som mindst én gang om året skal kontrollere overensstemmelsen med den europæiske standard EN 45011.

4.   Myndigheder eller organer, der kontrollerer overholdelsen varespecifikationen

4.1.   Navn og adresse

 Offentlig Privat

4.2.   Myndighedens/organets særlige opgaver

Bureau Veritas er det akkrediterede kontrolorgan i Slovenien, som har ansvaret for kontrol med alle de faser, der er foreskrevet i varespecifikationen for Prekmurska gibanica.