25.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 96/15


Uddrag af afgørelsen vedrørende Glitnir Banki HF i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF om sanering og likvidation af kreditinstitutter

2009/C 96/06

GLITNIR BANKI HF

Ved dom afsagt den 19. februar 2009 har underretten i Reykjavik godkendt en forlængelse af dom afsagt den 24. november 2008 om betalingsstandsning for Glitnir Banki hf. (»Glitnir«), jf. artikel 98 i lov nr. 161/2002 om finanssektoren, efter at Glitnir havde godtgjort over for retten, at de årsager, der lå til grund for betalingsstandsningen, fortsat gjorde sig gældende, og at der i henhold til gældende ret ikke var nogen grund til at afvise anmodningen om forlængelse af betalingsstandsningen. Højesteretssagfører Steinunn Gudbjartsdóttir er beskikket til at bistå Glitnir i forbindelse med betalingsstandsningen. Dommen indebærer fortsat, at der ikke kan anlægges sag mod Glitnir under betalingsstandsningen, medmindre det udtrykkeligt er tilladt ved lov, eller sagen svarer til strafferetlig forfølgning med sanktionskrav.

Godkendelsen af forlængelsen af betalingsstandsningen gælder indtil den 13. november 2009, kl. 13.00, når underretten i Reykjavik, Laekjatorg, Reykjavik, Island, genoptager sagen til behandling. Glitnirs kreditorer har ret til at fremsætte anbringender ved denne høring.