Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

(2009/C 72/10)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

RESUMÉ

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»MOUTARDE DE BOURGOGNE«

EF-Nr.: FR-PGI-005-0503-25.10.2005

BOB ( ) BGB ( X )

Dette resumé indeholder de vigtigste oplysninger fra varespecifikationen til information.

1.   Medlemsstatens ansvarlige myndighed:

2.   Sammenslutning:

3.   Produkttype:

Klasse 2.6: Sennepspasta

4.   Varespecifikation:

(resumé af kravene i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006)

4.1.   Navn

»Moutarde de Bourgogne«

4.2.   Beskrivelse

»Moutarde de Bourgogne« (sennep fra Bourgogne) er en stærk eller meget stærk sennep tilberedt med hvidvin. Farven er lys gul og konsistensen tyk, ensartet og cremeagtig. Den har en stærk karakteristisk duft af hvidvin fra Bourgogne, en meget skarp smag med et tydeligt indslag af hvidvin fra Bourgogne.

4.2.1.   Godkendte ingredienser og tilsætningsstoffer

4.2.2.   Fysisk-kemiske egenskaber

4.3.   Geografisk område

Produktion og lagring af frøene og fremstilling (forarbejdning) af sennepspastaen skal finde sted i produktionsområdet. Dette består af departementerne i regionen Bourgogne, dvs. Côte d'Or, Nièvre, Saône et Loire og Yonne.

Det geografiske område er fastlagt på grundlag af den særlige lokale knowhow inden for produktion af sennepsfrø og vin i Bourgogne, som forarbejdes til sennepspasta, der giver et produkt med de omtalte særlige egenskaber (se punkt 4.6).

Sennepsfrø frembragt i Bourgogne har særlige egenskaber. Disse egenskaber har været anerkendt i flere århundreder. Frans I's læge, Charles Estienne, mente, at senneppen fra Bourgogne var bedre takket være sennepsplanten »sénevé« (fællesbetegnelse for sennepsplanten). Indtil den anden verdenskrig dyrkede man sennep i kulmilerne i skovene. Efter fremstilling af trækul var jorden i disse kulmiler rig på potaske og velegnet til dyrkning af sennep (med olierige frø), som kulsvierne såede i marts og høstede i august. Bourgognes semi-kontinentale og ret homogene klima egner sig endvidere til dyrkning af sennep. Dyrkning af sennep er således ikke stærkt vandkrævende. Planten kan tåle vandmangel og høje temperaturer. Den tåler ikke stærkt fugtigt vejr ved slutningen af foråret. Efter en nedgang på flere årtier fik sennepsdyrkningen et opsving i Bourgogne på initiativ af producenterne af sennepspasta, som ønskede at kontrollere produktionen af råvaren for at forbedre slutproduktets kvalitet. I denne genlancering deltager forskningsorganer, Chambre d'Agriculture de Côte d'Or, de regionale oplagringsorganer, landbrugerne og forarbejdningsvirksomhederne. De pågældende sorter med de karakteristiske egenskaber er både valgt af hensyn til de særlige jordbunds- og vejrforhold i Bourgogne og forarbejdningsvirksomhedernes kvalitetskrav.

Inden for dette område har man afgrænset en zone, der er egnet til sennepsdyrkning. Området er afgrænset under hensyntagen til de bedst mulige geologiske og jordbundsmæssige betingelser for dyrkning af sennep. Sur brunjord og højtliggende podsolholdig jord blev således undgået. Dyrkningsforsøg har nemlig vist, at disse jordtyper ikke er egnede. Det hænger sammen med, at kernen i sennepsfrøet ikke udvikles tilstrækkeligt, og at indholdet af flygtig isothiocyanat ikke er stort nok til fremstilling af en typisk sennepspasta.

4.4.   Bevis for oprindelse

Sporbarheden sikres gennem hele produktionsprocessen — fra marken til den emballerede sennepspasta — ved hjælp af kodificerede dokumenter. Sennepsfrøene høstes udelukkende på de registrerede marker inden for det dyrkningsområde, der er godkendt til BGB. Disse marker skal opfylde de udvælgelseskriterier, der opstilles ved udarbejdelsen af produktionsplanen. Landbrugerne leverer deres produktion til oplagringsorganer beliggende i Bourgogne. Alle operatører, der medvirker ved produktion, oplagring eller forarbejdning af sennepsfrøene, har pligt til at opbevare de kodificerede dokumenter. Sennepsfrø og sennepspasta underkastes analytiske undersøgelser under fremstillingen.

4.5.   Fremstillingsmetode

Til dyrkning af sennepsfrø godkendes kun frøsorter, der er udvalgt af Association Moutarde de Bourgogne (AMB), og som stammer fra arterne Brassica juncea (brun og hvid sennep) og Brassica nigra (sort sennep). Der udarbejdes en produktionsplan med angivelse af de opdyrkede arealer, de udvalgte marker og disses beliggenhed i BGB-området. Efter høsten leveres frøene til et oplagringsorgan beliggende i Bourgogne, som sikrer sporbarheden og renser og oplagrer frøene.

På dette stadium underkastes frøene en godkendelsesproces, hvor det undersøges, om følgende kriterier er opfyldt:

Efter denne godkendelse forberedes frøene og leveres til virksomhederne i det geografiske område. Frøene knuses og iblandes opblandingsvæsken (vand + vin). Der bruges en hvidvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse fra Bourgognes vinområde. I denne etape frigøres sennepsfrøets kerne, og den første sennepspasta fremstilles. Herefter sies pastaen for at fjerne frøskallen. Herved frembringes en lysegul pasta med en tyk, ensartet og cremeagtig konsistens, fri for luftbobler. Denne etape efterfølges af en hvileperiode, hvor den skarpe sennepssmag udvikles. Derefter oplagres og emballeres pastaen.

4.6.   Tilknytning

Tilknytningen til den geografiske oprindelse er baseret på den regionale knowhow, der har udviklet sig gennem mange generationer, en lang tradition for dyrkning af sennepsfrø i Bourgogne, en stærk historisk tilknytning mellem denne sennep og vindyrkningen i Bourgogne samt på et mangeårigt omdømme.

4.6.1.   En særlig kvalitet

»Moutarde de Bourgogne«, der er kendetegnet ved sin skarpe smag, fremstilles af en blanding af sennepsfrø, som frembragt og oplagret i Bourgogne, og en væske bestående af vand, salt, sukker, krydderier og mindst 25 % tør hvidvin fra traditionelle druesorter fra Bourgogne. Disse hvidvine er kendetegnet ved deres kraftige aroma og fyldige smag og giver Bourgogne-senneppen dens kraftige og karakteristiske duft og tydelige smag af hvidvin fra Bourgogne, som adskiller den fra andre sennepstyper. Indholdet af tørstof og fedtstoffer fra sennepsfrøene skal være over henholdsvis 24 % og 9 %.

4.6.2.   Omdømme

Der er tætte historiske bånd mellem Bourgogne og sennep. Det fortælles således, at der ved en fest i Rouvres, som hertugen af Bourgogne, Eudes IV, holdt i 1336 til ære for Filip VI, blev indtaget 206,75 liter sennep. Allerede i det 16. århundrede blev der opstillet vedtægter for lauget af sennepsfabrikanter (i Dijon i 1634 og i Beaune i 1647). Indtil det 19. århundrede blev sennep fremstillet i små håndværksvirksomheder. Derefter får den industrielle revolution indflydelse på fremstillingen af sennep. Fabrikanterne i Bourgogne konkurrerede indbyrdes om at udvise den størst mulige idérigdom. Bl.a. kan en hr. Grey, fabrikant fra Dijon, nævnes. Han fik i 1850 udstedt patent af Académie des Arts, Sciences et Belles Lettres på en maskine, der kunne øge produktiviteten betydeligt. Mellem 1750 og 1984 har man talt 263 sennepsfabrikanter. En så stor koncentration findes ingen andre steder i Frankrig.

Dyrkningen af sennepsfrø i Bourgogne har også stærke historiske rødder. Således mente Frans I's læge, Charles Estienne, at sennep fra Bourgogne var af bedre kvalitet, fordi sennepsplanten »voksede bedre dér end noget andet sted«.

Vinen og senneppen hænger tæt sammen. I 1911 mener A. Berthiot, at senneppens omdømme må tilskrives fremstillingsmetoden, hvor frø af bedste kvalitet formales sammen med en særlig Bourgogne-vin, verjus, en sur vin fremstillet ved presning af delvis umodne hvide druer. Da disse vinplanter blev ødelagt af vinlus, begyndte fabrikanterne at anvende små sure hvidvine. De findes imidlertid ikke længere og er nu erstattet med kvalitetsvin fra podede vinstokke. Anvendelsen af hvidvin i stedet for eddike giver senneppen dens særlige organoleptiske egenskaber.

Sennepsfabrikanterne er meget tidligt begyndt at anvende betegnelsen »Moutarde de Bourgogne«. I 1891 blev mærket »Moutarde de Bourgogne, extra-blanche supérieure« således registreret ved domstolen i Sens (89), og i 1903 blev etiketten »Moutarde Jacquemart au pur verjus de Bourgogne« registreret ved handelsretten i Dijon. Ud over anvendelsen af betegnelsen vidner henvisningen til Bourgogne og regionens historie i mærkenavnene om Bourgogne-senneppens veletablerede omdømme. F.eks. kan nævnes mærkerne »Jean-sans-Peur«, »Téméraire«, »Moutarde à la cuillère de la Belle Bourguignonne«, »La Bourguignonne«.

4.6.3.   De menneskelige faktorer — en særlig knowhow

Dyrkningen af sennepsfrø i Bourgogne var meget omfattende indtil den anden verdenskrig. Efter 1945 forsøgte fabrikanterne at bevare sennepsfremstillingen i regionen. Således udgav sammenslutningen af sennepsfabrikanter en brochure om sennepsdyrkning. Disse initiativer faldt imidlertid til jorden som følge af konkurrencen fra de andre olieplanter og fra verdensmarkedet.

Først i begyndelsen af 1990'erne finder der en slagkraftig genlancering sted af sennepsdyrkningen. På dette tidspunkt begynder de forskellige grene af branchen at kæmpe for samme sag:

Der nedsættes et udvalg, som skal lede genlanceringen af sennepsdyrkningen:

Takket være dette samarbejde kunne to sorter udvælges med henblik på opnåelse af BGB.

Sideløbende med denne forskning voksede produktionen fra ca. 350 ha i 1993 til 1 230 ha i 2003.

4.7.   Kontrolinstans

4.8.   Mærkning

Mærkningen skal indeholde følgende:

(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.