11.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/5

(1)

Thales er en fransk virksomhed, der kontrolleres af den franske stat (via TSA) og Alcatel i fællesskab, og som beskæftiger sig med udvikling og integration af kritiske informationssystemer til forsvars-, luftfarts- og transportindustrien og til civilforsvarsformål.

(2)

Finmeccanica er en diversificeret italiensk ingeniørkoncern, der fuldt ud ejes af den italienske stat, og som er aktiv inden for luftfart, forsvarssystemer, energi, kommunikation, transport og automatisering.

(3)

AAS er en fransk virksomhed, der kontrolleres af Alcatel og Finmeccanica i fællesskab, og som beskæftiger sig med udformning og fremstilling af jord- og rumsystemer, herunder satellitter og satellitundersystemer. Telespazio er en italiensk virksomhed, der kontrolleres af Alcatel og Finmeccanica i fællesskab, og som leverer tjenester og slutbrugerapplikationer, der anvender eller står i forbindelse med satellitbaserede løsninger og -produkter.

(4)

Med den påtænkte transaktion overtager Thales Alcatels aktieposter i AAS og Telespazio (1). Efter fusionen vil Thales og Finmeccanica i fællesskab kontrollere AAS og Telespazio, herunder rumfartsaktiviteterne, som Thales og Finmeccanica bidrager med til disse to joint ventures jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b). Transaktionen udgør således en fusion som defineret i fusionsforordningen.

(5)

Inden for rumfartssektoren har Kommissionen i foregående sager konstateret to hovedsegmenter: rumsegmentet og jordsegmentet, som derudover kan underopdeles i i) affyringsramper, ii) rumtransport og ruminfrastruktur samt iii) satellitter.

(6)

Denne sag omhandler nærmere bestemt markederne for kommercielle telekommunikationssatellitter og de særlige satellitundersystemer til telekommunikationssatellitter.

(7)

Kommissionen har tidligere skelnet mellem satellitter til militær, kommerciel og institutionel brug. Markedsundersøgelsen har bekræftet, at kommercielle, institutionelle og militære satellitter tilhører separate relevante produktmarkeder.

(8)

Kommercielle satellitter bruges inden for telekommunikation (fastnet, mobiltelefoni, internet m.v.) og fjernsynsudsendelser og købes af private satellitoperatører ved udbud.

(9)

TWT er elektroniske komponenter, der anvendes til at forstærke mikrobølgesignaler (radiofrekvenssignaler), der modtages af en satellit, før signalerne videresendes til jorden. Der er adskillige TWT for hver satellit (normalt 40-50, men der kan være op til 60 TWT). TWT findes i forskellige frekvenser, der bestemmer satellittens radiofrekvens (f.eks. C-båndet, Ka-båndet, Ku-båndet eller L-båndet). Det skal bemærkes, at der ofte tilknyttes TWT på forskellige frekvenser til én satellit.

(10)

På efterspørgselssiden har markedsundersøgelsen antydet, at der kun er ringe eller slet ingen substituerbarhed mellem TWT på forskellige frekvenser. Efterspørgselen efter TWT på en bestemt frekvens afgøres ikke kun af satellittens specifikke formål (TWT på forskellige frekvenser anvendes til forskellige slutapplikationer), men også af frekvenskoordinering og tildeling af kredsløb. På udbudssiden har markedsundersøgelsen vist: i) at den underliggende teknologi er ens for samtlige TWT-frekvenser, ii) at fremstillingsudstyret, produktionsmetoden, testudstyret og det kvalificerede personale er fælles for de forskellige frekvenser, og iii) at de to eksisterende TWT-udbydere (TED, et datterselskab, der ejes 100 % af Thales, samt L3) begge har teknologisk knowhow til at fremstille TWT til alle frekvensbånd og al udgangseffekt. Kommissionen kan derfor konkludere, at der foreligger ét produktmarked for TWT, men med forskellige segmenter på grundlag af TWT's frekvensbånd og udgangseffekt.

(11)

EPC forsyner TWT med energi. EPC kan være enkeltstående, så de forsyner et enkelt TWT med energi, eller dobbelte, så de forsyner to TWT med energi. På efterspørgselssiden afhænger valget af EPC ikke af TWT's frekvensbånd, men af TWT's indgangsspænding og udgangseffekt og satellittens platformbus. På udbudssiden bekræfter markedsundersøgelsen, at der anvendes nogenlunde samme teknologi for samtlige EPC. Kommissionen konkluderer derfor, at der er et enkelt marked for udbud af EPC.

(12)

TWT og EPC integreres, og derved skabes TWTA. Denne elektroniske anordning, som er den væsentligste sender på en satellit, bruges til at forstærke mikrobølgesignalet, før det sendes tilbage til jorden. Linearisatorer (»LIN«), kanalforstærkere (»CAMP«) og lineariserede kanalforstærkere (»LCAMP«) installeres på langt de fleste TWTA for at forbedre lineariteten og kompressionen af mikrobølgesignalet. Kommissionens undersøgelse har bekræftet, at TWTA og yderligere integrerede TWTA, hvortil skal tilføjes en linearisator og/eller en kanalforstærker (TWTA+), tilhører ét produktmarked (2).

(13)

I overensstemmelse med Kommissionens metode i forudgående sager betragtes markederne for kommercielle telekommunikationssatellitter og satellitundersystemer som TWT, EPC og TWTA som værende verdensomspændende, da produktopsøgningen foregår globalt. I sin konkurrencevurdering har Kommissionen imidlertid taget højde for, at der findes forskellige segmenter, hvor de forskellige leverandører af undersystemer og ordregivere står over for en række begrænsninger pga. de amerikanske eksportadministrationsbestemmelser (»EAR«) og USA's bestemmelser om international våbenhandel (»ITAR«), hvorefter leverandører i USA er udelukket fra at udbyde satellitter og satellitundersystemer til operatører i visse sortlistede lande.

(14)

Den påtænkte fusion giver anledning til et vertikalt forhold mellem TWT, der fremstilles af TED, som kontrolleres fuldt ud af Thales, og markedet for TWT i efterfølgende omsætningsled på to niveauer: i) TWTA og ii) kommercielle telekommunikationssatellitter. I Kommissionens tilbundsgående undersøgelse er det blevet gransket, om Thales som AAS' nye datterselskab kan forventes at begrænse forsyningerne til TED's og AAS' konkurrenter i efterfølgende omsætningsled på disse to markeder (3).

(15)

I fase I konstaterede Kommissionen, at der var væsentlige betænkeligheder ved konkurrencesituationen og fandt, at de adfærdsændringer, som parterne havde foreslået, ikke var tilstrækkelig entydige til at fjerne disse betænkeligheder. Kommissionen har imidlertid anerkendt, at der er tale om en kompleks vertikal sag og har allerede i beslutningen om at indlede en grundig undersøgelsesprocedure, at der var behov for en indgående undersøgelse af begrænsningerne i den nye virksomheds muligheder for og incitament til at begrænse forsyningerne til konkurrenterne i senere omsætningsled.

(16)

Indledningsvis skal det bemærkes, at den vertikale integration som følge af fusionen ikke er fuldstændig (Thales får kun en andel i AAS på 67 %), og at den er indirekte (TED og AAS bliver søsterselskaber og forbliver separate juridiske personer med forskellige aktionærstrukturer samt forskellige og uafhængige beslutningsorganer).

(17)

Der er seks hovedleverandører på markedet for kommercielle telekommunikationssatellitter: Boeing Space Systems (»Boeing«) ([20-25 %]* markedsandel i perioden 2001-2005), Lockheed Martin Commercial Space Systems (»Lockheed Martin«) ([20-25 %]*), Alcatel Alenia Space (»AAS«) ([15-20 %]*), Space Systems Loral (»Loral«) ([10-15 %]*), EADS Astrium (»Astrium«) ([5-10 %]*) og Orbital Sciences Corporation (»Orbital«) ([0-5 %]*). De japanske producenter (Melco og Mitsubishi) er væsentlig mindre. Der er nye markedsdeltagere på vej i Indien (ISRO), Kina (CAST), Rusland (NPO PM og Russian Satellite Communications Company (»RSCC«)) og i Israel (IAI).

(18)

På grund af de betydelige investeringer, der skal foretages i forskning og udvikling, kendetegnes branchen af en vis grad af specialisering og koncentration. Dette aspekt er særlig udtalt i Europa, hvor rumfartsselskaberne har udviklet særligt knowhow som udstyrsproducenter, lastleverandører og løsningsudbydere.

(19)

Satellitoperatørerne er slutbrugere for satellitter. SES GLOBAL i Luxembourg er den største operatør. Derefter følger i faldende orden: Intelsat (USA), Eutelsat (Frankrig), PanAmSat (USA), JSAT (Japan), Telesat (Canada) og Hispasat.

(20)

Markederne for satellitter og satellitundersystemer er licitationsmarkeder. Når en satellitoperatør bestiller en ny telekommunikationssatellit, sker det normalt ved, at der indhentes tilbud fra forskellige satellitleverandører. Før de indgiver deres tilbud, og for at kunne gøre dette, indhenter satellitleverandørerne først tilbud på det vigtigste udstyr.

(21)

Især gælder det for TWT(A) (4), at satellitproducenter indkalder tilbud (i) enten særskilt for TWT, EPC og andre komponenter, eller for TWTA. Hvis satellitproducenten vælger en integreret TWTA, vil den TWTA-integrator, der bliver opfordret til at fremsætte tilbud, derefter bede om tilbud på TWT fra TWT-leverandøren (enten TED eller L3). Den TWTA-integrator, der har vundet licitationen, samler og integrer derefter TWT med EPC og tester den TWTA), der bliver resultatet, og leverer denne til satellitleverandøren inden for tidsfristen for integration med selve satellitten. Hvis satellitfabrikanten vælger at indkøbe TWT, EPC (omfattende samling, integration og test (»AIT«)), AIT separat, udsendes der særskilte bestillinger for TWT og de øvrige komponenter. Integrationen af TWT med EPC til en TWTA kan udføres af satellitfabrikanten, hvis denne selv har intern EPC-fremstilling (5), eller af en tredjepart, der er TWTA-integrator, som f.eks. Tesat eller L3. I sidstnævnte tilfælde anskaffer satellitleverandøren TWT og leverer den til TWTA-integratoren til AIT med TWTA-integratorens egen EPC. I sådanne tilfælde sælger TWTA-producenten en EPC+AIT og fakturerer sin margen på disse komponenter/tjenester. TWTA leveres derefter til satellitproducenten efter tidsplanen, så den kan integreres med selve satellitten.

(22)

Det skal understreges, at markedsefterspørgslen har udviklet sig til at omfatte integrerede produkter. For omkring 70 % af de nylige satellitordrer, bestiller og indkøber leverandørerne nu TWTA eller mere integrerede produkter i stedet for at oplyse særskilte priser for TWT og EPC. Markedsundersøgelsen har vist, at indkøb af integrerede TWTA giver leverandørerne betydelige fordele (især lavere udgifter og en forenklet indkøbsproces, idet ansvaret for TWTA+-undersystemet overgår til TWTA-underleverandøren). Det lader til, at kun AAS, og i langt mindre grad Loral, stadig indkøber TWT og EPC+AIT særskilt.

(23)

Der er på verdensplan kun to leverandører af TWT: TED og den amerikanske virksomhed L3 Communications Electron Technologies, Inc ETI (»L3«). I en treårsperiode fremstillede TED i gennemsnit omkring [70-80 %]* af TWT, mens L3 tegnede sig for de øvrige [20-30 %]* Imidlertid steg L3's andel af TWT-produktionen til over [30-40 %]* i 2006.

(24)

Kommissionens undersøgelse har vist, at L3 er en troværdig konkurrent til TED i de mest udbredte kommercielle frekvensbånd, især C-båndet og Ku-båndet, hvor L3's TWT nu er mere konkurrencedygtige end TED's (henholdsvis 21 % og 34 % af markedet). L3 har ikke for indeværende kvalificerede TWT med tilstrækkelig historik til det kommercielle marked for L-båndet (7 % af markedet), Ku-båndet med høj effekt (12 %) eller Ka-båndet (10 %). L3 har imidlertid kompetence og knowhow til at udvikle og fremstille TWT til alle frekvensbånd og har allerede skabt et 32 GHz Ka-bånd TWT til institutionel brug. Selv om L3 har lidt mindre historik end TED, betragter de fleste satellitleverandører L3 som et troværdigt alternativ til de TWT-frekvenser, som virksomheden dækker.

(25)

Der er to hovedleverandører af EPC på verdensplan: Tesat (et datterselskab af EADS/Astrium) og L3. Andre rumfartsselskaber har kapacitet til at fremstille EPC til egne applikationer, men har ikke været aktive på udbudssiden, f.eks. Lockheed Martin eller ETCA, et datterselskab af AAS.

(26)

Både L3 og Tesat har væsentlig fremstillingskapacitet, en bred produktvifte, herunder dobbelte EPC, en bred historik og en etableret stilling på udbudsmarkedet. ETCA har derimod en langt mere begrænset fremstillingskapacitet, fremstiller kun enkelte EPC og har integreret de fleste af sine EPC for at levere til moderselskabet AAS. De større satellitleverandører (udover AAS) køber kun EPC fra Tesat og L3 og kender ikke til ETCA's EPC-produkter.

(27)

Kommissionen har indgående undersøgt ETCA's EPC-kapacitet, da dette kræves for at kunne vurdere konkurrencedygtigheden. Kommissionens undersøgelse har vist: i) at ETCA har en moderne og konkurrencedygtig enkel EPC med mellemeffekt, som imidlertid stadig mangler tilstrækkelig historik, ii) at ETCA har en tidligere generation af enkelte EPC med høj effekt, iii) at ETCA kan skabe en konkurrencedygtig dobbelt EPC i [2009-2012]*, som kan have den nødvendige historik i [2012-2015]* og iv) at ETCA kan skabe en konkurrencedygtig EPC med høj effekt i [2009-2012]*, som kan have den nødvendige historik i [2012-2015]*.

(28)

På grund af deres stærke stilling inden for EPC er L3 og Tesat de førende integratorer af EPC på verdensplan. De er de to eneste integratorer med væsentlige samle- og testfaciliteter, en installeret base af TWTA på satellitter med omfattende historik og en væsentlig deltagelse på udbudsmarkedet. ETCA og TED beskæftiger sig kun i begrænset omfang med integration af TWTA, da ETCA hovedsagelig har leveret til moderselskabet AAS i forbindelse med institutionelle satellitter.

(29)

Kommissionen har undersøgt, om den nye virksomhed vil have mulighed for og incitament til at diskriminere ved udbud af TWT til konkurrerende TWTA-integratorer med henblik på at favorisere sine aktiviteter på lavere omsætningstrin på TWTA-markedet, og om dette i givet fald vil have en væsentlig negativ indvirkning på den effektive konkurrence på TWTA-markedet. Kommissionens tilbundsgående undersøgelse har vist, at den nye virksomheds evne og incitament til at afskære konkurrerende integratorer fra markedet vil være stærkt begrænset af adskillige grunde.

(30)

For det første skal den nye virksomhed have adgang til EPC til integration med dens TWT for at kunne afskære Tesat på TWTA-markedet. Kommissionens indgående undersøgelse har afsløret, i) at AAS' datterselskab ETCA kun har en begrænset vifte af EPC, ii) at ETCA også er begrænset af sin begrænsede fremstillingskapacitet inden for EPC og AIT. For det andet er satellitleverandører og -operatører forsigtige købere, der i høj foretrækker EPC og TWTA fra Tesat og L3. For det tredje har markedsundersøgelsen afsløret, at margenen er væsentlig lavere på TWTA-plan, hvor der er mere konkurrencepres end på TWT-plan. For det fjerde gælder det, at Thales kun erhverver en aktiepost på 67 % i AAS og derfor kun får 67 % af den yderligere margen på TWTA (som integreres af AAS' datterselskab ETCA), mens virksomheden har fuld margen på TWT.

(31)

På baggrund af disse begrænsninger kræver sandsynligheden for, at den nye virksomhed afskærer konkurrenterne fra forsyninger, en nøje analyse, hvori der tages hensyn til i) de forskellige inputkomponenter i TWTA og ii) hovedleverandøren og dennes potentielle præferencer. På grundlag af en sådan vurdering af hvert enkelt markedssegment har Kommissionen konkluderet, at der kun er sandsynlighed for afskærmning for et begrænset markedssegment, der er begrænset i henhold til ITAR, og hvor ETCA kan opfylde AAS' efterspørgsel efter EPC, som dækker [0-5 %]* af TWTA-markedet. Kommissionen har også konkluderet, at markedsafskærmning er mulig, men ikke sandsynlig, på det markedssegment, hvor den nye virksomhed er aktiv (enkel EPC) og ikke umiddelbart er underlagt konkurrencepres fra L3's TWT (Ku-båndet med høj effekt, L-båndet og Ka-båndet). Disse markedssegmenter udgør i alt [10-15 %]* af markedet for TWTA. Kommissionen har også fastslået, at der ikke er mulighed for markedsafskærmning på markedssegmenter, hvor der er i) efterspørgsel efter dobbelt EPC, ii) konkurrencepres fra L3's TWT, eller iii) hvor leverandørerne i høj grad foretrækker enten L3 eller Tesat. Dette segment udgør langt størstedelen af markedet for TWTA (over [80-85 %]*).

(32)

På grundlag af denne vurdering vurderes det, at hvis den nye virksomhed anvender markedsafskærmning, kan den på kort sigt erobre [0-5 %]* af markedet for TWTA (især markedssegmenter, der er begrænset af ITAR). Hvad angår [10-15 %]* af markedet for TWTA, er der også mulighed for, at den nye virksomhed kan komme ind på markedet, selv om den i så fald skal bevise sig som en pålidelig TWTA-leverandør, der kan opfylde satellitproducenternes krav, hvilket igen vil kræve væsentlige investeringer. Derimod virker det ikke sandsynligt, at hovedparten af TWTA-markedet kan afskærmes, og i så fald skal den nye virksomhed etablere en EPC-produktvifte, der kan sammenlignes med Tesats og L3's (hvilket i bedste fald kan ske i [2012-2015]*).

(33)

Under alle omstændigheder gælder det, at hvis den nye virksomhed i den nærmeste fremtid vælger at konkurrere på disse segmenter på markedet for TWTA — som hidtil har været delt mellem Tesat og L3 — betyder det, at antallet af troværdige konkurrenter på markedet stiger fra to til tre, hvilket medfører øget konkurrence.

(34)

Kommissionen kan derfor konkludere, at fusionen ikke i væsentlig grad hæmmer konkurrencen på markedet for TWTA.

(35)

Kommissionen har undersøgt, om den nye virksomhed vil have mulighed for og incitament til at diskriminere ved udbud af TWT til konkurrerende hovedleverandører for at få fordel på lavere omsætningstrin på markedet for kommercielle telekommunikationssatellitter, og om dette i givet fald vil have en væsentlig negativ indvirkning på den effektive konkurrence på markedet for kommercielle telekommunikationssatellitter.

(36)

For det første har Kommissionen noteret sig, at den nye virksomheds evne og incitament til at afskære forsyningerne på hovedleverandørplan nødvendigvis står i forbindelse med markedssituationen på mellemste niveau, dvs. TWTA, da de fleste leverandører — bortset fra AAS — i stigende grad køber TWTA (især TWTA+). Som nævnt er det imidlertid usandsynligt, at der vil ske markedsafskærmning på TWTA-niveau. Dette er i sig selv et klart tegn på, at en afskærmningsstrategi for levering af TWT direkte til hovedleverandører ikke vil virke.

(37)

For det andet vil transaktionen reelt give Thales/AAS samme stilling på markedet for satellitlevering som Astrium/Tesat (dvs. som leverandør af TWTA på hovedleverandørniveau) før transaktionen. Ingen har imidlertid påstået, at Astrium har afskåret konkurrenterne fra forsyninger til TWTA (gennem virksomhedens kontrol med Tesat) for at tiltage sig fordele ved leverandørlicitationer. Dette bekræfter, at der ikke er incitament til en sådan strategi, især i en rumfartsindustri, der er præget af kompleks indbyrdes afhængighed, og at en sådan strategi ikke kan forventes efter fusionen.

(38)

Kommissionen har imidlertid vurderet den nye virksomheds evne og incitament til at udelukke andre leverandører efter fusionen, under forudsætning af at en sådan udelukning fra forsyninger kan gennemføres ved direkte levering af TWT og derfor være uafhængig af, om forsyninger kan afskæres på TWTA-niveau.

(39)

Kommissionen har imidlertid konstateret, at den nye virksomhed står over for en række alvorlige begrænsninger, hvis den agter at foretage udelukkelse fra forsyninger. For det første har Kommissionens undersøgelse af AAS' evne til at være uafhængig af sine EPC-behov vist, i) at ETCA ikke har dobbelte EPC, som tegner sig for halvdelen af markedet, og virksomheden forventes ikke at have sådanne EPC med tilstrækkelig historik før [2012-2015]*, ii) at ETCA ikke har konkurrencedygtige (målt i ydeevne og omkostninger) enkelte EPC med høj effekt og ikke forventes at have disse klar før [2012-2015]*, iii) at hovedleverandørerne endnu ikke betragter ETCA som en pålidelig og konkurrencedygtig leverandør af EPC, og iv) at L3 ikke har incitament til at levere EPC til AAS, hvis virksomheden kan sælge integrerede TWTA. Hvad angår den nye virksomheds evne til at afskære konkurrenterne fra forsyninger til TWT, har Kommissionens undersøgelse vist, i) at L3 er en pålidelig og konkurrencedygtig TWT-leverandør til de frekvenser, hvor virksomheden har et kvalificeret produkt, og ii) at en strategi med udelukkelse fra forsyninger indbærer en risiko for, at TED mister betydelig omsætning af TWT, hvis hovedleverandørerne reagerer ved at gå til L3. Hvad incitamenterne angår, har Kommissionen konstateret, at TED's salg af TWT er særdeles profitable som følge af TED's stærke stilling, og at det ikke er sikkert, at en afskærmningsstrategi for TWT vil gøre det muligt for den nye virksomhed at bringe sig afgørende foran sine konkurrenter inden for hovedleverancer med hensyn til konkurrencedygtighed.

(40)

Hvad angår TWTA, har Kommissionen udført sin vurdering af hovedleverandørniveauet på grundlag af de forskellige markedssegmenter og forskellige konkurrencebetingelser for at kunne betragte alle mulighederne for afskærmning. På grundlag af hvert enkelt markedssegment har Kommissionen konkluderet, at den nye virksomhed kun kan forventes at have både evne og incitament til at udelukke konkurrerende hovedleverandører på markedssegmenter, der udgør omkring [10-15 %]* af det samlede marked. På resten af markedet er det usandsynligt, at den nye virksomhed vil have både evne og incitament til afskærmning.

(41)

I lyset af ovenstående gælder det, at selv om der skulle ske afskæmning på visse markedssegmenter, vil den nye virksomheds afskærmningsstrategi ikke have væsentlig indflydelse på konkurrencen inden for kommercielle satellitter. Især gælder det, at en afskærmningsstrategi ikke vil påvirke de konkurrerende hovedleverandørers evne til at konkurrere med AAS om de fleste satellitprogrammer.

(42)

Kommissionen finder, at den fusionerede virksomhed på grundlag af de eksisterende beviser ikke kan forventes at have evne eller incitament til at udelukke sine konkurrenter fra noget enkelt niveau i forsyningskæden, og at den påtænkte transaktion således ikke i væsentlig grad kan hæmme den effektive konkurrence. Kommissionen erklærer derfor, at den påtænkte fusion er forenelig med fællesmarkedet og EØS-aftalen.