[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER | Bruxelles, den 30.10.2009 KOM(2009)605 endelig 2009/0168 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af ordningen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Island, Fyrstendømmet Liechtenstein, Kongeriget Norge og Det Schweiziske Forbund om disse staters deltagelse i arbejdet i de udvalg, der bistår Europa-Kommissionen i udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser, hvad angår gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne BEGRUNDELSE POLITISK OG JURIDISK BAGGRUND Den 18. maj 1999 indgik Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge en aftale om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[1]. Den 26. oktober 2004 indgik Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund en aftale om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne. Aftalen trådte i kraft den 1. marts 2008[2]. Den 21. juni 2006 blev der paraferet en protokol mellem Rådet for Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Rådet for Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, i det følgende benævnt ”associeringsprotokollen”. Protokollen blev undertegnet den 28. februar 2008. Med associeringsaftalerne nedsattes et blandet udvalg, der består af repræsentanter for de associerede staters regeringer samt medlemmer af Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. Repræsentanter for de associerede stater deltager således i de blandede udvalg, der mødes i form af Rådets arbejdsgrupper udvidet med repræsentanterne for de associerede stater. På Coreper- eller rådsniveau har disse blandede udvalg skiftevis repræsentanter for Den Europæiske Union eller en repræsentant for den associerede stats regering som formand for seks måneder ad gangen. Deltagelsen i de blandede udvalg giver de associerede stater mulighed for i god tid at give udtryk for eventuelle bekymringer vedrørende udviklingen af Schengenreglerne, der skal vedtages af samtlige associerede stater, og gennemførelsen af samme regler. Efter drøftelse i det blandede udvalg vedtages foranstaltningerne til udvikling af Schengenreglerne af Rådet og Europa-Parlamentet ved hjælp af den i traktaterne fastlagte beslutningsprocedure. De associerede stater deltager således i udformningen af beslutningerne, men ikke i beslutningstagningen. Denne sui generis -associering i Schengenreglerne har ført Rådet til at indgå aftaler i form af brevvekslinger vedrørende de udvalg, der bistår Kommissionen i udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser, hvad angår gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, i det følgende benævnt "Schengenkomitologiudvalgene". Aftalen med Norge og Island fastlægger, at det er nødvendigt at associere disse stater i arbejdet i udvalgene for at sikre, at disse stater inddrages i beslutningsprocessen på de områder, der er omfattet af associeringsaftalerne. Det Europæiske Fællesskab har forpligtet sig til at forhandle passende ordninger for associeringen af disse lande i arbejdet i Schengenkomitologiudvalgene, efterhånden som behovet opstår . For så vidt angår Det Schweiziske Forbund, indebærer en til formålet afgivet erklæring fra Kommissionen samt en aftale i form af brevveksling mellem Rådet og Det Schweiziske Forbund en udtrykkelig forpligtelse for Det Europæiske Fællesskabs vedkommende til at forhandle passende ordninger for associeringen af Schweiz i arbejdet i Schengenkomitologiudvalgene. For så vidt angår Fyrstendømmet Liechtenstein, bygger Liechtensteins deltagelse i Schengenkomitologiudvalgene på en til formålet afgivet erklæring knyttet til associeringsprotokollen. Indtil den ordning, der er omhandlet i dette dokument, er indgået, deltager de associerede stater i arbejdet i Schengenkomitologiudvalgene som observatører ved hjælp af den ovennævnte ad hoc-brevudveksling. Selv om der er to grundlæggende Schengenassocieringsaftaler, bør der indgås en enkelt ordning vedrørende de associerede staters deltagelse i arbejdet i Schengenkomitologiudvalgene for dermed at sikre sammenhæng og ligebehandling af samtlige associerede stater. Af effektivitetshensyn og for at undgå, at det bliver nødvendigt at føre separate forhandlinger, er Liechtenstein blevet inddraget i forhandlingerne om landets deltagelse i Schengenkomitologiudvalgene, inden indgåelsen af associeringsprotokollen er tilendebragt. Ordningen om deltagelsen i arbejdet i Schengenkomitologiudvalgene finder først anvendelse på Liechtenstein, når associeringsprotokollen er trådt i kraft. Kommissionen blev den 15. maj 2006 bemyndiget til at forhandle en ordning, men forhandlingerne blev først påbegyndt med samtlige associerede stater den 17. oktober 2008, da Norge først fik sit forhandlingsmandat i 2008, og Schweiz havde anmodet om, at forhandlingerne først blev indledt, når landets associeringsaftale var trådt i kraft. Forhandlingerne blev afsluttet den 30. juni 2009, hvor udkastet til ordningen blev paraferet. Medlemsstaterne er blevet underrettet og hørt i Grænsegruppen og Arbejdsgruppen angående Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA) i Rådet. Ordningen har hjemmel i EF-traktatens artikel 62, artikel 63, stk. 1, nr. 3, artikel 66 og artikel 202, tredje led, sammenholdt med artikel 300, stk. 2 og 3. FORHANDLINGSRESULTATER Kommissionen finder, at de mål, Rådet opstillede i sine forhandlingsdirektiver, er nået, og at udkastet til ordning mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Island, Fyrstendømmet Liechtenstein, Kongeriget Norge og Det Schweiziske Forbund om disse staters deltagelse i arbejdet i de udvalg, der bistår Europa-Kommissionen i udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser, hvad angår gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, er acceptabelt for Fællesskabet. Det endelige indhold af udkastet til ordning kan kort beskrives som følger: Formål og anvendelsesområde Ordningen fastlægger, at de associerede stater inddrages som observatører i arbejdet i de nuværende og fremtidige komitologiudvalg, der bistår Kommissionen i spørgsmål vedrørende Schengenreglerne. Listen over Schengenkomitologiudvalg ajourføres regelmæssigt af Kommissionen og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Ordningen opstiller derfor utvetydige rettigheder og forpligtelser for at sikre, at de associerede stater deltager effektivt i Schengenkomitologiudvalgene. Ordningen bestemmer, at repræsentanterne for de associerede stater modtager alle relevante mødedokumenter sammen med mødeindkaldelsen, at de kan fremsætte bemærkninger om forslag til foranstaltninger, som udgør en udvikling af Schengenreglerne eller give tilbagemeldinger om deres eventuelle vanskeligheder med anvendelsen af foranstaltningerne. Repræsentanterne for de associerede stater deltager dog ikke i og overværer heller ikke udvalgenes afstemninger. I henhold til ordningen meddeler Kommissionen de associerede stater de retsakter og foranstaltninger, der udgør en udvikling af Schengenreglerne. Ordningen bestemmer, at de associerede stater i uafhængighed træffer beslutning om gennemførelsen af samtlige foranstaltninger, der vedtages i Schengenkomitologiudvalgsprocedurer vedrørende anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, hvilket bekræfter de regler, der er opstillet i de grundlæggende associeringsaftaler. Ordningen indeholder også en bestemmelser om et finansielt bidrag fra de associerede stater til de administrationsudgifter, der følger af deres deltagelse i Schengenkomitologiudvalgene. De repræsentanter, der deltager i udvalgsmøderne, får ikke godtgjort deres rejseudgifter. Det bør understreges, at Republikken Islands, Fyrstendømmet Liechtensteins og Kongeriget Norges deltagelse i det udvalg, der bistår Kommissionen i udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser, som fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger[3], er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvorimod Det Schweiziske Forbunds deltagelse i udvalget er omfattet af den brevveksling, der er knyttet til associeringsaftalen med Schweiz. Danmarks, Det Forenede Kongeriges og Irlands særlige stilling er nævnt i præamblen. Erklæring Fælleserklæringen om Republikken Islands, Fyrstendømmet Liechtensteins, Kongeriget Norges og Det Schweiziske Forbunds specifikke associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne understreger, at ordningen ikke bør anses for at udgøre retlig eller politisk præcedens for noget andet område for samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og disse lande. KONKLUSIONER På baggrund af disse forhandlingsresultater foreslår Kommissionen Rådet, at det - beslutter, at ordningen skal undertegnes på Fællesskabets vegne, og bemyndiger Rådets formand til at udpege den eller de personer, der skal tillægges beføjelser til at undertegne den på Fællesskabets vegne - efter høring af Europa-Parlamentet godkender den som bilag vedlagte ordning mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Island, Fyrstendømmet Liechtenstein, Kongeriget Norge og Det Schweiziske Forbund om disse staters deltagelse i arbejdet i de udvalg, der bistår Europa-Kommissionen i udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser, hvad angår gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne. 2009/0168 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Fællesskabets vegne af ordningen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Island, Fyrstendømmet Liechtenstein, Kongeriget Norge og Det Schweiziske Forbund om disse staters deltagelse i arbejdet i de udvalg, der bistår Europa-Kommissionen i udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser, hvad angår gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 62, artikel 63, stk. 1, nr. 3), artikel 66 og artikel 202, tredje led, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, andet punktum, og artikel 300, stk. 3, første afsnit, under henvisning til forslag fra Kommissionen, under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet[4], og ud fra følgende betragtninger: 1. Efter den bemyndigelse, som Kommissionen fik den 15. maj 2006, er forhandlingerne med Republikken Island, Fyrstendømmet Liechtenstein, Kongeriget Norge og Det Schweiziske Forbund om disse staters deltagelse i arbejdet i de udvalg, der bistår Europa-Kommissionen i udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser, hvad angår gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, blevet indgået. 2. I overensstemmelse med Rådets afgørelse …/…/EF af …/… 2009, og i afventning af dens endelige indgåelse på et senere tidspunkt blev denne ordning undertegnet på Det Europæiske Fællesskabs vegne den … ... 2009. 3. Ordningen bør indgås. 4. Denne afgørelse berører ikke Det Forenede Kongeriges stilling i henhold til protokollen om integration af Schengenreglerne i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne[5]. 5. Denne afgørelse berører ikke Irlands stilling i henhold til protokollen om integration af Schengenreglerne i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne[6]. 6. Denne afgørelse berører ikke Danmarks stilling i henhold til protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab — TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 Ordningen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Island, Fyrstendømmet Liechtenstein, Kongeriget Norge og Det Schweiziske Forbund om disse staters deltagelse i arbejdet i de udvalg, der bistår Europa-Kommissionen i udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser, hvad angår gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, godkendes herved på Fællesskabets vegne. Teksten til ordningen og den fælles erklæring er knyttet til denne afgørelse. Artikel 2 Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den person, der er beføjet til på Fællesskabets vegne at deponere det i ordningens artikel 7, stk. 1, omhandlede godkendelsesinstrument som udtryk for Fællesskabets samtykke i at være bundet af aftalen. Udfærdiget i Bruxelles, den På Rådets vegne Formand BILAG ORDNING mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Island, Fyrstendømmet Liechtenstein, Kongeriget Norge og Det Schweiziske Forbund om disse staters deltagelse i arbejdet i de udvalg, der bistår Europa-Kommissionen i udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser, hvad angår gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB, og REPUBLIKKEN ISLAND, i det følgende benævnt "Island", FYRSTENDØMMET LIECHTENSTEIN, i det følgende benævnt "Liechtenstein", KONGERIGET NORGE, i det følgende benævnt "Norge", DET SCHWEIZISKE FORBUND, i det følgende benævnt "Schweiz", i det følgende samlet benævnt "de associerede stater", ER - UNDER HENVISNING TIL aftalen indgået den 18. maj 1999 mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, i det følgende benævnt "associeringsaftalen med Island og Norge", UNDER HENVISNING TIL aftalen undertegnet den 26. oktober 2004 mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, i det følgende benævnt "associeringsaftalen med Schweiz", UNDER HENVISNING TIL protokollen undertegnet den 28. februar 2008 mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, i det følgende benævnt "associeringsprotokollen med Liechtenstein", UNDER HENVISNING TIL aftalen i form af brevveksling indgået den 18. maj 1999 mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge vedrørende udvalg, der bistår Europa-Kommissionen i udøvelsen af dennes gennemførelsesbeføjelser, UNDER HENVISNING TIL aftalen i form af brevveksling indgået den 26. oktober 2004 mellem Rådet for Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund vedrørende udvalg, der bistår Europa-Kommissionen i udøvelsen af dennes gennemførelsesbeføjelser, UNDER HENVISNING TIL erklæringen til associeringsprotokollen med Liechtenstein undertegnet den 28. februar 2008 om deltagelse i de udvalg, der bistår Europa-Kommissionen i udøvelsen af dennes gennemførelsesbeføjelser, UD FRA DEN BETRAGTNING, at nye retsakter og foranstaltninger i Schengenreglerne vedtaget af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, i det følgende benævnt "Kommissionen", i udøvelsen af dennes gennemførelsesbeføjelser og under anvendelse af de procedurer, der er fastlagt i denne ordning, anvendes samtidigt af Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater samt af de associerede stater, UD FRA DEN BETRAGTNING, at behovet for at sikre anvendelsen og en ensartet gennemførelse af de nye retsakter og foranstaltninger i Schengenreglerne fordrer, at de associerede stater deltager i arbejdet i de udvalg, der bistår Kommissionen i udøvelsen af dennes gennemførelsesbeføjelser, når der træffes afgørelse om de retsakter eller foranstaltninger, der udgør en udvikling af Schengenreglerne, I BETRAGTNING AF at associeringsaftalerne ikke indeholder nærmere bestemmelser for de associerede staters deltagelse i arbejdet i de udvalg, der bistår Kommissionen i udøvelsen af dennes gennemførelsesbeføjelser, når der træffes afgørelse om de retsakter eller foranstaltninger, der udgør en udvikling af Schengenreglerne, I BETRAGTNING AF at Republikken Islands, Fyrstendømmet Liechtensteins og Kongeriget Norges deltagelse i det udvalg, der bistår Kommissionen i udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser, som fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger[7], er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvorimod Det Schweiziske Forbunds deltagelse i udvalget er omfattet af den brevveksling, der er knyttet som bilag til associeringsaftalen med Schweiz - BLEVET ENIGE OM FØLGENDE: Artikel 1 Denne ordning finder anvendelse på de retsakter og foranstaltninger, der ændrer eller udbygger de Schengenregler, der vedtages af Kommissionen i udøvelsen af dennes gennemførelsesbeføjelser, hvad angår gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne. Artikel 2 1. De associerede stater associeres som observatører i arbejdet i de udvalg, der bistår Kommissionen i udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser, hvad angår gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, i det følgende benævnt "Schengenkomitologiudvalgene", jf. bilag 1 til denne ordning. 2. Når der med en ny retsakt, der ændrer eller udbygger Schengenreglerne, nedsættes et nyt udvalg, der bistår Kommissionen i udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser, associeres de associerede stater i arbejdet i dette udvalg fra og med det tidspunkt, hvor den retsakt, hvormed udvalget nedsættes, træder i kraft. 3. Listen over Schengenkomitologiudvalgene ajourføres regelmæssigt af Kommissionen og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 3 1. Repræsentanterne for de associerede stater associeres i arbejdet i Schengenkomitologiudvalgene som nærmere bestemt i denne artikel. 2. De associerede stater har i Schengenkomitologiudvalgene mulighed for: - at forklare de problemer, de måtte have i forbindelse med en bestemt retsakt eller foranstaltning vedrørende gennemførelsen, anvendelsen eller udviklingen af Schengenreglerne, eller reagere på de problemer, som de øvrige delegationer måtte have - at udtale sig om alle spørgsmål vedrørende udformningen eller udviklingen af bestemmelser af betydning for dem eller gennemførelsen heraf. 3. De associerede stater har ret til at fremsætte forslag i Schengenkomitologiudvalgene. Efter endt drøftelse kan Kommissionen overveje sådanne forslag med henblik på at fremsætte et forslag eller tage et initiativ. 4. De associerede stater deltager ikke i og overværer heller ikke Schengenkomitologiudvalgenes afstemninger. 5. Når der indkaldes til møde i Schengenkomitologiudvalgene, skal de associerede stater have tilsendt dagsordenen, de udkast til foranstaltninger, som de forelægges med henblik på udtalelse, og ethvert andet relevant arbejdsdokument på samme tid som Den Europæiske Unions medlemsstater. 6. Principperne og betingelserne for aktindsigt i Schengenkomitologiudvalgenes dokumenter er de samme som dem, der gælder for Kommissionens dokumenter[8]. 7. Med henblik på anvendelsen af denne ordning henvises der ved opstilling af de proceduremæssige aspekter vedrørende Schengenkomitologiudvalgene til denne artikel. Artikel 4 Ved udarbejdelsen af forslag, der ændrer eller udbygger Schengenreglerne, rådfører Kommissionen sig uformelt med eksperter i de associerede stater på samme måde, som den rådfører sig med eksperter i Den Europæiske Unions medlemsstater, i det følgende benævnt "medlemsstater", i forbindelse med udarbejdelsen af sine forslag. Artikel 5 1. Vedtagelsen af nye retsakter eller foranstaltninger i forbindelse med spørgsmål, der udgør en udvikling af Schengenreglerne, forbeholdes Den Europæiske Unions kompetente institutioner[9]. Med forbehold af bestemmelserne i stk. 3 - træder de i stk. 1 omhandlede retsakter eller foranstaltninger i kraft samtidig for Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og de berørte medlemsstater og for de associerede stater, medmindre andet er udtrykkeligt fastsat i disse retsakter eller foranstaltninger - skaber hver af de associerede staters accept af de i stk. 1 omhandlede retsakter og foranstaltninger rettigheder og forpligtelser mellem den associerede stat på den ene side og Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og de af dets medlemsstater, der er bundet af disse retsakter og foranstaltninger, på den anden side. 2. Vedtagelsen af de i stk. 1 omhandlede retsakter og foranstaltninger under anvendelse af de i denne ordning opstillede procedurer meddeles de associerede stater. Vedtagelsen af de i stk. 1 omhandlede retsakter og foranstaltninger meddeles de associerede stater af Generalsekretariatet for Kommissionen med henvisning til denne artikel, hvis vedtagelsen af retsakterne eller foranstaltningerne meddeles til medlemsstaterne. Hvis vedtagelsen af de i stk. 1 omhandlede retsakter og foranstaltninger ikke meddeles medlemsstaterne af Generalsekretariatet for Kommissionen, meddeles vedtagelsen af retsakterne eller foranstaltningerne de associerede stater af det af Kommissionens generaldirektorater, der er ansvarlig for vedtagelsen af de pågældende retsakter eller foranstaltninger, med henvisning til denne artikel. 3. Hver associeret stat træffer i uafhængighed beslutning om, hvorvidt den accepterer indholdet af de i stk. 1 omhandlede retsakter eller foranstaltninger, og om hvorvidt den gennemfører dem i sin interne retsorden. Disse beslutninger meddeles Kommissionen senest 30 dage efter Kommissionens meddelelse af de pågældende retsakter eller foranstaltninger. For de associerede staters accept af de i stk. 1 omhandlede retsakter og foranstaltninger og for følgerne af ikke at acceptere dem finder følgende bestemmelser anvendelse: - Island og Norge – artikel 8 i associeringsaftalen med Island og Norge - Schweiz – artikel 7 i associeringsaftalen med Schweiz - Liechtenstein – artikel 5 i associeringsprotokollen med Liechtenstein. Artikel 6 1. Hvad angår administrationsomkostninger i forbindelse med gennemførelsen af denne ordning, bidrager de associerede stater årligt til De Europæiske Fællesskabers almindelige budget i overensstemmelse med den procentdel, som deres lands bruttonationalindkomst udgør i forhold til alle de deltagende staters bruttonationalindkomst, med et beløb på 500 000 EUR, med forbehold af en årlig justering i forhold til inflationsraten i Den Europæiske Union. Beløbet på 500 000 EUR justeres ved brevveksling, hvis udviklingen i antallet af Schengenkomitologiudvalg, hvori de associerede stater deltager, eller hyppigheden af møderne, kræver det. 2. De repræsentanter, der deltager i Schengenkomitologiudvalgsmøderne, får ikke godtgjort deres rejseudgifter. Artikel 7 1. Generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union er depositar for denne ordning. 2. Det Europæiske Fællesskab og de associerede stater godkender denne ordning efter hver deres procedurer. 3. For at kunne træde i kraft skal denne ordning godkendes af Det Europæiske Fællesskab og mindst én associeret stat. 4. Ordningen træder i kraft mellem Det Europæiske Fællesskab og de associerede stater på den første dag i den anden måned efter deponeringen af det respektive godkendelses- eller ratifikationsinstrument hos depositaren. 5. For så vidt angår Liechtenstein, træder denne ordning først i kraft, når associeringsprotokollen med Liechtenstein er trådt i kraft. Artikel 8 1. For så vidt angår Norge og Island, ophører denne ordning, når associeringsaftalen med henholdsvis Norge og Island ophører. 2. For så vidt angår Schweiz, ophører denne ordning, når associeringsaftalen med Schweiz ophører. 3. For så vidt angår Liechtenstein, ophører denne ordning, når associeringsprotokollen med Liechtenstein ophører. 4. Ophør meddeles depositaren. Artikel 9 Denne ordning og den fælles erklæring udfærdiges i et originaleksemplar på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, ungarsk, islandsk og norsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed. Udfærdiget i Bruxelles, den For Det Europæiske Fællesskab For Republikken Island For Fyrstendømmet Liechtenstein For Kongeriget Norge For Det Schweiziske Forbund[pic][pic][pic] [1] EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36. [2] EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52. [3] EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. [4] EUT C … [5] EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43. [6] EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20. [7] EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. [8] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43). [9] På tidspunktet for undertegnelsen af denne ordning vedtages disse retsakter og foranstaltninger i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23) senest ændret ved afgørelse 2006/512/EF af 17. juli 2006 (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).