[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 7.9.2009

KOM(2009) 463 endelig

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina

BEGRUNDELSE

1) BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET |

110 | Begrundelse og formål Dette forslag vedrører anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2117/2005 af 21. december 2005 ("grundforordningen"), i proceduren vedrørende importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina. |

120 | Generel baggrund Forslaget er fremsat som led i gennemførelsen af grundforordningen og som resultat af en undersøgelse, der blev foretaget i overensstemmelse med de indholdsmæssige og proceduremæssige krav i grundforordningen. |

139 | Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører Der findes ingen bestemmelser på det område, som forslaget vedrører. |

141 | Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål Ikke relevant. |

2) HØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE |

Høring af interesserede parter |

219 | De interesserede parter, der er berørt af proceduren, har allerede haft mulighed for at forsvare deres interesser i forbindelse med undersøgelsen i overensstemmelse med grundforordningen. |

Ekspertbistand |

229 | Der har ikke været behov for ekspertbistand. |

230 | Konsekvensanalyse Forslaget er et resultat af gennemførelsen af grundforordningen. Grundforordningen foreskriver ikke en evaluering af de generelle virkninger, men indeholder en udtømmende liste over de forhold, der bør evalueres. |

3) FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER |

305 | Resumé af forslaget Kommissionen offentliggjorde den 9. juli 2008 en meddelelse ("indledningsmeddelelsen") i Den Europæiske Unions Tidende om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende import til Fællesskabet af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina. Antidumpingproceduren blev indledt som følge af en klage, som blev indgivet den 28. maj 2008 af Defence Committee of the Seamless Steel Tube Industry of the European Union ("klageren") på vegne af producenter, der tegner sig for en væsentlig del af den samlede EF-produktion af visse sømløse rør af jern eller stål. Klagen indeholdt beviser for dumping og for væsentlig skade som følge heraf. Den 8. april 2009 indførte Kommissionen ved forordning (EF) nr. 289/2009 en midlertidig antidumpingtold på importen til Fællesskabet af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina på mellem 15,1 % og 24,2 %. Vedlagte forslag fra Kommissionen til Rådets forordning om indførelse af en endelig antidumpingtold på mellem 17,7 % og 39,2 % indeholder de endelige konklusioner vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser. Medlemsstaterne blev hørt på mødet i antidumpingudvalget den 28. juli 2009. 12 medlemsstater var positivt indstillede over for den foreslåede foranstaltning, 11 var imod, og 4 undlod at deltage i afstemningen. Det foreslås, at Rådet vedtager vedlagte forslag til forordning, som bør offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende senest den 7. oktober 2009. |

310 | Retsgrundlag Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2117/2005 af 21. december 2005. |

329 | Subsidiaritetsprincippet Forslaget hører under Fællesskabets enekompetence. Subsidiaritetsprincippet finder derfor ikke anvendelse. |

Proportionalitetsprincippet Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde. |

331 | Foranstaltningen er beskrevet i ovennævnte grundforordning og giver ikke mulighed for nationale beslutninger. |

332 | Det er ikke relevant at forklare, hvordan byrder af finansiel eller administrativ art, der pålægges Fællesskabet, nationale regeringer, regionale og lokale myndigheder, erhvervsdrivende og borgere, begrænses mest muligt og står i rimeligt forhold til forslagets mål. |

Reguleringsmiddel/reguleringsform |

341 | Foreslået reguleringsmiddel: forordning. |

342 | Andre reguleringsmidler vil ikke være hensigtsmæssige af følgende grund: Ovennævnte grundforordning foreskriver ikke alternative muligheder. |

4) BUDGETMÆSSIGE VIRKNINGER |

409 | Forslaget har ingen indvirkninger for Fællesskabets budget. |

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab[1], ("grundforordningen"), særlig artikel 9 og 10,

under henvisning til forslag fra Kommissionen forelagt efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. PROCEDURE

1. Midlertidige foranstaltninger

(1) Kommissionen offentliggjorde den 9. juli 2008 en meddelelse[2] om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende import til Fællesskabet af visse sømløse rør af jern og stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina ("Kina"). Den 8. april 2009 indførte Kommissionen ved forordning (EF) nr. 289/2009[3] ("forordningen om midlertidig told") en midlertidig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern og stål med oprindelse i Kina.

(2) Proceduren blev indledt på grundlag af en klage indgivet af Defence Committee of the Seamless Steel Tube Industry of the European Union ("klageren") på vegne af producenter, der tegner sig for en væsentlig del, i dette tilfælde over 50 %, af den samlede EF-produktion af visse sømløse rør af jern eller stål.

(3) Som anført i betragtning 13 i forordningen om midlertidig told omfattede undersøgelsen af dumping og skade perioden fra 1. juli 2007 til 30. juni 2008 ("UP"). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 1. januar 2005 til udgangen af UP ("den betragtede periode").

2. Efterfølgende procedure

(4) Efter fremlæggelse af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for beslutningen om at indføre midlertidige antidumpingforanstaltninger ("fremlæggelse af de foreløbige konklusioner"), indgav adskillige berørte parter skriftlige redegørelser for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner. Parter, der anmodede om det, fik også lejlighed til at blive hørt.

(5) Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe endelig afgørelse i sagen. Kommissionen sendte navnlig endnu et spørgeskema til de EF-producenter, der indgik i stikprøven, for at indhente yderligere oplysninger vedrørende markedsudviklingen og udviklingen i de vigtigste skadesindikatorer efter UP's afslutning. Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger blev der aflagt yderligere kontrolbesøg hos følgende producenter af visse sømløse rør i EU:

- Vallourec & Mannesmann Deutschland GmbH, Düsseldorf, Tyskland

- Vallourec & Mannesmann France, Boulogne-Billancourt, Frankrig

- Tenaris-Dalmine SpA, Dalmine, Italien

- Tubos Reunidos SA, Amurrio, Spanien

- Productos Tubulares SA, Valle de Trapaga, Spanien.

Der blev desuden aflagt et kontrolbesøg hos klageren i Boulogne-Billancourt, Frankrig.

(6) Kommissionen foretog også en yderligere skrivebordsanalyse af besvarelserne af spørgeskemaet fra alle fire eksporterende producenter i stikprøven, herunder navnlig en kontrol af den liste over transaktioner, som følgende eksportører forelagde:

- Hubei Xinyegang Steel Co., Ltd.

- Hengyang Valin Steel Tube Co., Ltd.

- Shandong Luxing Steel Pipe Co. Ltd.

- Tianjin Pipe International Economic & Trading Corporation.

(7) Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at det påtænktes at anbefale, at der indføres en endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern og stål med oprindelse i Kina, og at der skulle foretages en endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told ("den endelige fremlæggelse"). De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til de offentliggjorte oplysninger.

(8) Der blev taget stilling til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra parterne, og konklusionerne er, hvor det har været relevant, blevet ændret i overensstemmelse hermed.

3. Stikprøver

(9) Da der ikke fremsat bemærkninger om anvendelsen af stikprøver med hensyn til eksporterende producenter i Kina og EF-producenter, bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 11 og 12 i forordningen om midlertidig told hermed.

B. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

(10) Den pågældende vare er bestemte sømløse rør af jern eller stål, med cirkulært tværsnit, med udvendig diameter på 406,4 mm og derunder, med en kulstofværdi på 0,86 og derunder ifølge formler og kemiske analyser fra International Institute of Welding[4], henhørende under KN-kode ex 7304 19 10, ex 7304 19 30, ex 7304 23 00, ex 7304 29 10, ex 7304 29 30, ex 7304 31 20, ex 7304 31 80, ex 7304 39 10, ex 7304 39 52, ex 7304 39 58, ex 7304 39 92, ex 7304 39 93, ex 7304 51 81, ex 7304 51 89, ex 7304 59 10, ex 7304 59 92 og ex 7304 59 93[5] og med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

(11) Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told blev der konstateret en skrivefejl i nummereringen i den "Technical Report", der er nævnt i fodnoten til betragtning 14 i forordningen om midlertidig told og omhandler fastsættelsen af kulstofværdien. Den korrekte henvisning er Technical Report, 1967, IIW doc. IX-555-67, offentliggjort af International Institute of Welding (IIW).

(12) Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner hævdede China Iron and Steel Association ("CISA"), at KN-koderne for den pågældende vare også omfattede en række andre varer, som ville falde uden for undersøgelsen, f.eks. varer med en udvendig diameter på over 406,4 mm eller med en kulstofværdi på over 0,86, og at importtal, der var anvendt ved undersøgelsen, derfor ville være sat for højt. Det skal i den forbindelse fremhæves, at varer med en udvendig diameter på over 406,4 mm eller med en kulstofværdig på over 0,86 ifølge formler og kemiske analyser fra International Institute of Welding ikke er omfattet af denne procedure. Der blev desuden heller ikke ved stikprøveundersøgelserne af de eksporterende producenter fundet dokumentation for, at disse varer produceres i væsentlige mængder i Kina. Det er derfor blevet konkluderet, at der ikke er pålidelig dokumentation for, at sådanne kinesiske varer importeres til EF i mængder af betydning.

(13) Efter den endelige fremlæggelsen gentog China Iron and Steel Association påstanden om, at OCTG-rør (oil and country tubular goods) bør udelukkes fra definitionen af den pågældende vare, og påpegede, at andre lande, herunder USA, behandler OCTG-rør som tilhørende et separat marked i forbindelse med antidumpingundersøgelser. Den kinesiske regering ("MOFCOM") fremsatte også tilsvarende påstande.

(14) Ovennævnte påstande er blevet undersøgt indgående, og det blev konkluderet, at de forskellige typer sømløse rør, herunder OCTG-rør, som indgår i varedefinitionen, har de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber, og at de derfor tilhører den samme varekategori. At disse forskellige typer varer i et vist omfang udviser forskelle med hensyn til egenskaber og indkøbs- og salgspriser, er normalt. Når andre undersøgelsesmyndigheder kun undersøger OCTG-rør kan det desuden meget vel skyldes de særlige forhold, der gælder for sådanne undersøgelser, dvs. de forhold, der ligger til grund for klagen. Det blev rent faktisk konstateret, at det ikke var nødvendigt for de amerikanske myndigheder at undersøge, om OCTG-rør har samme grundlæggende egenskaber som andre sømløse rør. Desuden fremlagde EF-erhvervsgrenen dokumentation for, at OCTG-rør med lige ender og andre varer, der indgår i undersøgelsen, kan erstattes med hinanden.

(15) Det blev også anført, at der ved definitionen af den pågældende vare var lagt for stor vægt på elementer som godstykkelse, udvendig diameter og kulstofværdigrænse, mens der ikke var taget tilstrækkeligt hensyn til tekniske egenskaber som f.eks. høj modstandsdygtighed over for tryk og korrosion og til eksistensen af standarder fra American Petroleum Institute ("API") for OCTG-rør.

(16) For det første bemærkes det, at da godstykkelsen ikke er anvendt i definitionen af, hvad undersøgelsen omfatter, forbliver den udvendige diameter og kulstofværdigrænsen de bedst egnede elementer til identificering af den pågældende vare. Den udvendige diameter er også et element, der anvendes i forbindelse med statistik og told for at skelne varen fra andre varer. Kulstofværdigrænsen angiver det niveau, ved hvilket varen kan smedes, og er fastsat til 0,86 for at sondre mellem varer, der let kan smedes, og varer, der ikke kan. For det andet viser de oplysninger, som EF-industrien er fremkommet med, at OCTG-rør i lighed med andre typer rør kan have både høj og lav modstandsdygtighed over for korrosion og tryk. Hverken modstandsdygtigheden over for korrosion eller tryk kan derfor bruges som kriterium ved definitionen af den pågældende vare. For det tredje findes de særlige standarder fra American Petroleum Institute for OCTG-rør, fordi de anvendes i oliesektoren. Der findes imidlertid lignende standarder for rør, der anvendes i andre sektorer, men de er udstedt af andre organisationer (f.eks. ASTM). At den ene eller anden organisation har udstedt standarder, kan derfor ikke indgå som element ved fastlæggelsen af, hvilke varer der skal være omfattet af en antidumpingundersøgelse. Hverken CISA eller MOFCOM har følgelig indgivet gyldige alternative elementer til en bedre definition af området for undersøgelsen eller foreslået kriterier, der vil være mere egnede til at definere den pågældende vare, bortset fra ovennævnte høje modstandsdygtighed over for korrosion og tryk. Dertil kommer, at ingen af parterne har foreslået en anden kulstofgrænseværdi som mere egnet. Påstandene vedrørende definitionen af varen afvises derfor.

(17) Under henvisning til ovenstående konkluderes det endeligt, at den pågældende vare bl.a. omfatter OCTG-rør, der bruges som bore-, forings- og transportrør i olieindustrien, og betragtning 14-19 i forordningen om midlertidig told bekræftes hermed endeligt.

C. DUMPING

1. Markedsøkonomisk behandling

(18) Da der ikke er fremsat bemærkninger om markedsøkonomisk behandling, bekræftes indholdet af betragtning 20-27 i forordningen om midlertidig told hermed endeligt.

2. Individuel behandling

(19) Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner påstod klageren, at en af de eksporterende producenter, som midlertidigt var blevet indrømmet individuel behandling, ikke burde have været indrømmet individuel behandling, da den angiveligt hovedsageligt var statsejet.

(20) Yderligere undersøgelser viste, at den kinesiske stat ganske vist (indirekte) havde en vis andel i den pågældende virksomhed, men at staten var mindretalsaktionær i UP. Aktieandelen ændredes dog betragteligt hen imod slutningen af 2008 (efter UP), hvor den kinesiske stat købte flere aktier i holdingselskabet, og staten således blev majoritetsaktionær. Kommissionen fandt derfor, at den pågældende eksporterende producent ikke ville opfylde kravene i grundforordningens artikel 9, stk. 5, og ikke burde indrømmes individuel behandling.

(21) På baggrund af den endelige fremlæggelse gentog omtalte virksomhed sit argument om, at den kinesiske stat først øgede sin aktieandel efter UP. Virksomheden anførte også, at den øgede aktieandel klart og udelukkende havde til formål at give økonomisk støtte til holdingselskabet på grund af finanskrisen. Det nævnte virksomhed anførte særlig, at den øgede aktieandel ikke havde betydning for ledelsesstrukturen, bestyrelsens sammensætning eller handelsaktiviteterne. Den hævdede også, at den ændrede aktieandel ikke have indflydelse på virksomhedens beslutninger med hensyn til eksportaktiviteter, og at disse fortsat træffes uafhængigt af staten. Virksomheden anførte derudover, at der er ikke er ført bevis for, at statens indflydelse i denne sag ville være af en sådan art, at det ville være muligt at omgå foranstaltninger, hvis virksomheden fik en individuel toldsats.

(22) For at få individuel behandling skal eksporterende producenter dokumentere, at de opfylder alle de kriterier, der er nævnt i grundforordningens artikel 9, stk. 5. Et af disse kriterier er, at størstedelen af aktierne skal tilhøre private. For den nævnte virksomhed har dette kriterium imidlertid ikke været opfyldt siden udgangen af 2008.

(23) På trods af at ændringerne i ejerforholdene først indtraf efter UP (men dog før undersøgelsens afslutning), og i betragtning af at konklusionerne vedrørende individuel behandling har et fremadrettet perspektiv, konkluderes det derfor, at denne virksomhed ikke bør indrømmes individuel behandling, da den ikke opfyldte kravene i grundforordningens artikel 9, stk. 5.

(24) Da der ikke er fremsat andre bemærkninger om individuel behandling, bekræftes indholdet af betragtning 28-32 i forordningen om midlertidig told, med undtagelse af oplysningerne vedrørende den virksomhed, der er omhandlet i betragtning 19-23, hermed endeligt.

3. Normal værdi

3.1. Referenceland

(25) Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner hævdede tre parter, at USA ikke var egnet som referenceland, da markedsforholdene i henholdsvis USA og Kina er meget forskellige. Det blev også anført, at beregningen af den normale værdi var baseret på oplysninger fra en enkelt producent, som var forretningsmæssigt forbundet med en EF-producent, og at oplysningerne således ikke var repræsentative.

(26) Det skal bemærkes, at grundforordningen bestemmer, at referencelandet skal udvælges på en ikke urimelig måde. Ovennævnte parter forelagde ikke dokumentation for, at valget af USA var urimeligt. Navnlig satte de ikke spørgsmålstegn ved det amerikanske markeds konkurrenceevne, og manglende konkurrenceevne kunne f.eks. have betydning for det prisniveau, der fastsættes. Det skal også bemærkes, at ingen af de pågældende parter foreslog et alternativt valg af referenceland.

(27) På baggrund af ovenstående konkluderes det endeligt, at USA er et passende valg af referenceland, og betragtning 33-38 i forordningen om midlertidig told bekræftes hermed.

3.2 . Fastsættelse af den normale værdi

(28) Da der ikke fremsat bemærkninger om fastsættelsen af den normale værdi, bekræftes de foreløbige resultater i betragtning 39-44 i forordningen om midlertidig told hermed.

4. Eksportpris

(29) Da der ikke er fremsat bemærkninger vedrørende fastsættelse af eksportprisen, bekræftes indholdet af betragtning 45 i forordningen om midlertidig told hermed.

5. Sammenligning

(30) Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner påpegede en af de eksporterende producenter, at den forenkling, der var anvendt i forbindelse med varekontrolnumrene (for at forbedre sammenligneligheden mellem den pågældende vare og samme vare fra referencelandet), medførte en urimelig sammenligning, da en række forskellige typer af sømløse rør blev behandlet som en og samme varekategori. På grundlag af denne bemærkning blev det besluttet, at der kunne anvendes en anden opdeling af varekontrolnumrene, som tager udgangspunkt i rørets diameter og godstykkelse, og som giver samme grad af sammenlignelighed.

(31) Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner er de kinesiske eksportpriser, ab fabrik, blevet justeret i nedadgående retning for at tage hensyn til alle transportomkostninger. Samtidig blev den normale værdi justeret i opadgående retning på grund af en række ændringer, der vedrører justeringer for transport og rabatter.

(32) Da der ikke er fremsat andre bemærkninger vedrørende sammenligning, bekræftes indholdet af betragtning 46 og 47 i forordningen om midlertidig told hermed.

6. Dumpingmargen

(33) Da der ikke er fremsat bemærkninger vedrørende beregningen af dumpingmargenen, og under hensyntagen til de i betragtning 30 og 31 omhandlede ændringer, bekræftes indholdet af betragtning 48-51 i forordningen om midlertidig told hermed.

(34) Udtrykt i procent af nettoprisen cif, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, fastsættes den endelige dumpingmargen til følgende:

Virksomhed | Endelig dumpingmargen |

Shandong Luxing Steel Pipe Co. Ltd | 64,8 % |

Andre samarbejdsvillige virksomheder | 48,6 % |

De resterende virksomheder | 73,1 % |

D. SKADE

1. EF-produktionen, EF-erhvervsgrenen og EF-forbruget

(35) CISA hævdede, at ifølge oplysninger fra et specialagentur (Steel Business Briefing) var der i 2007 mindst 40 EF-producenter af samme vare i EU-27, som havde en produktion på ca. 5,8 mio. tons, hvilket er i modstrid med de relevante oplysninger i forordningen om midlertidig told. CISA hævdede også, at ifølge oplysninger offentliggjort af World Steel Association var EF-forbruget på ca. 4,6 mio. tons i 2007, dvs. langt større end angivet i betragtning 57 i forordningen om midlertidig told. En kinesisk eksporterende producent fremsatte tilsvarende påstande.

(36) Undersøgelsen af de forelagte oplysninger viste, at de anførte tal vedrører alle sømløse rør og ikke samme vare som defineret i forordningen om midlertidig told og i betragtning 10-17 og omfatter andre varer som f.eks. store rør (dvs. med en diameter på over 406,4 mm) og rør af rustfrit stål. Dette forklarer uoverensstemmelsen mellem oplysningerne i betragtning 35 og oplysningerne i forordningen om midlertidig told. Det bør også bemærkes, at navn og adresse på alle kendte EF-producenter af samme vare kunne findes i den ikke-fortrolige version af klagen. Hvis CISA var af den opfattelse, at der var andre producenter af den pågældende vare i EU, skulle virksomheden rettidigt have forelagt beviser, der gjorde det muligt at udpege dem, således at sådanne virksomheder også kunne være blevet taget i betragtning.

(37) Påstandene ovenfor afvises derfor, og indholdet af betragtning 53-58 i forordningen om midlertidig told bekræftes hermed.

2. Import fra det pågældende land

a) Mængde, den pågældende imports markedsandel og importpriser

(38) På grundlag af en række bemærkninger forelagt af CISA skal det præciseres, at det i betragtning 60 i forordningen om midlertidig told er hensigten at henvise til, at markedssegmenterne for henholdsvis OCTG-rør og kraftproduktion hver især tegner sig for mindre end 5 % af den samlede import fra Kina. Da der ikke er fremsat andre påstande eller bemærkninger, bekræftes betragtning 59-63 i forordningen om midlertidig told hermed.

b) Prisunderbud

(39) En eksporterende producent, tre EF-producenter og klageren fremsatte bemærkninger til beregningen af prisunderbuddet og skadesmargenerne. Disse bemærkninger blev analyseret, og beregningerne blev ændret, hvor det var relevant.

(40) En af de eksporterende producenter hævdede, at de justeringer, der var blevet foretaget for at sikre en rimelig sammenligning af priserne på de kinesiske importvarer og priserne på de tilsvarende varetyper, der sælges af EF-erhvervsgrenen, ikke var tilstrækkelige, da de ikke omfattede justering for en uafhængig importørs salgs- og administrationsomkostninger, andre generalomkostninger samt fortjeneste. Klageren hævdede derimod, at disse justeringer var ekstremt store. Vedrørende den eksporterende producents påstand blev det konstateret, at kinesiske eksporterende producenter og EF-producenter ofte sælger til de samme kunder. Der var derfor ikke grundlag for en yderligere justering af importpriserne. Efter en undersøgelse af de forelagte beviser blev det konkluderet, at disse påstande burde afvises, og de to parter blev underrettet om årsagerne hertil.

(41) Klageren anførte, at beregningen af forskellene i handelsled var forkert, da de kinesiske eksporterende producenter også sælger direkte til brugerne, og at der for et sådant salg ikke bør finde nogen justering for handelsleddet sted. Denne påstand blev fundet korrekt for nogle kinesiske eksporterende producenters vedkommende, og justeringen for handelsleddet blev ændret i overensstemmelse hermed. Den eksporterende producent, der er nævnt i betragtning 40, anførte desuden, at på grund af væsentlige forskelle i de solgte mængder mellem importen fra denne producent og EF-erhvervsgrenens salg burde justeringen for handelsleddet ikke ske blot ved at sammenligne den respektive procentdel af salget til brugerne, og foreslog en anden metode for beregningen af den korrigerede justering for handelsleddet. Den foreslåede metode blev imidlertid ikke fundet egnet, da den ville forvanske resultatet. Påstanden blev derfor afvist.

(42) På grundlag af ovenstående bekræftes den i betragtning 64 i forordningen om midlertidig told omhandlede metode hermed, og den beregnede underbudsmargen, jf. betragtning 65 i forordningen om midlertidig told, fastsættes til 29 %.

3. EF-erhvervsgrenens situation

(43) CISA hævdede, at en række af EF-producenterne i stikprøven ikke havde besvaret hele spørgeskemaet, og at stikprøven dermed ikke var tilstrækkeligt repræsentativ på grund af det lave samarbejdsniveau. Det bør understreges, at bortset fra den i punkt ii) i betragtning 66 i forordningen om midlertidig told omhandlede virksomhed, som kun besvarede spørgeskemaet delvist, havde alle andre virksomheder i stikprøven forelagt alle de ønskede oplysninger i undersøgelsens afsluttende fase. Selv hvis der ses bort fra den ene virksomhed, som kun havde besvaret spørgeskemaet delvist, vil stikprøven stadig være repræsentativ for ca. 60 % af den samlede EF-produktion. Denne påstand blev derfor afvist.

(44) CISA hævdede også, at i modsætning til det i betragtning 86 i forordningen om midlertidig told anførte havde en større gruppe af EF-producenter efter UP foretaget betydelige investeringer i udvidelse af produktionskapaciteten for rør til kernekraftsektoren. Disse oplysninger blev efterprøvet, og det blev konstateret, at ovennævnte investeringer blev foretaget for at øge produktionskapaciteten for andre varer (rør af rustfrit stål eller svejsede rør) end samme vare. Denne påstand blev derfor afvist.

(45) CISA og en kinesisk eksporterende producent hævdede, at det er ukorrekt, når det i betragtning 87 i forordningen om midlertidig told anføres, at EF-erhvervsgrenen stadig var ved at rejse sig efter virkningerne af tidligere dumping, da mindst tre rumænske virksomheder, som støttede klagen, selv var pålagt antidumpingforanstaltninger indtil medio 2006. Udsagnene i betragtning 87 vedrører dog helt klart EF-erhvervsgrenen som helhed og ikke individuelle virksomheder. Det er derfor normalt, at enkelte virksomheders situation adskiller sig fra andre virksomheders situation, uden at der dermed sås tvivl om de overordnede resultater for EF-erhvervsgrenen. Denne påstand blev derfor afvist.

(46) Da der ikke er fremsat andre påstande eller bemærkninger, bekræftes betragtning 66-87 i forordningen om midlertidig told hermed.

4. Konklusion om skade

(47) MOFCOM, CISA og to kinesiske eksporterende producenter hævdede, at EF-erhvervsgrenen ikke var sårbar ved UP's afslutning, særlig i betragtning af dens store fortjeneste i den seneste tid. Årsagerne til, at EF-erhvervsgrenen blev anset for at være i en sårbar situation ved UP's afslutning, er beskrevet i betragtning 89 i forordningen om midlertidig told. Det anerkendes i nævnte betragtning, at den ikke led væsentlig skade i UP, men det forklares også, hvorfor EF-erhvervsgrenen på baggrund af dumpingimportens betydelige markedsandel i Fællesskabet ville være udsat for de skadelige virkninger af en sådan dumpingimport, hvis der skulle ske betydelige ændringer af den overordnede markedssituation. I den forbindelse bør det erindres, at EF-erhvervsgrenen kun delvist kunne udnytte den betydelige stigning i forbruget, og at dens markedsandel var faldet med fem procentpoint i den betragtede periode, jf. betragtning 88 i forordningen om midlertidig told. At en erhvervsgren har en god fortjeneste i en ekstraordinært gunstig periode med en meget stor efterspørgsel, betyder desuden ikke nødvendigvis, at den strukturelt står økonomisk og finansielt stærkt, særlig ikke hvis den samme erhvervsgren i tidligere perioder havde meget lille overskud eller måske endda underskud. Som allerede nævnt i betragtning 86 i forordningen om midlertidig told havde de tidligere dårlige økonomiske resultater forårsaget af dumping gjort det umuligt at opretholde et tilstrækkelig højt investeringsniveau til, at EF-erhvervsgrenens overlevelsesevne kunne sikres på lang sigt i en så kapitalintensiv fremstillingssektor. Endelig var EF-markedet ved slutningen af UP igen kendetegnet ved, at der var meget lavprisdumpingimport på markedet. Denne markedssituation var potentielt meget farlig. Allerede i tidligere år, da efterspørgslen var på et normalt niveau, havde en lignende markedssituation (som blev behandlet i Rådets forordning (EF) nr. 954/2006) således forårsaget væsentlig skade for EF-erhvervsgrenen. Påstanden afvises derfor.

(48) En af de kinesiske eksporterende producenter hævdede også, at det ikke af betragtning 89 i forordningen om midlertidig told fremgår, at den i nævnte betragtning omhandlede ændring af markedssituationerne klart kunne forudses og var umiddelbart forestående som krævet i WTO's antidumpingaftale. En ændring af markedssituationen var forudsigelig, fordi forbruget normalt ikke kan forblive på et ekstraordinært højt niveau i en lang periode. Analysen i betragtning 90-126 i forordningen om midlertidig told viser en klar forværring, som rent faktisk indtraf over en vis periode. At der skal gå en vis tid, før en række faktorer og indikatorer udvikler sig fra at være positive til at være negative, er ikke i modstrid med, at sådanne negative virkninger allerede klart kan forudses på baggrund af de eksisterende tendenser. Ved UP's afslutning kunne truslen om skade klart forudses, og begyndelsen på den negative udvikling, som ville føre til en skadevoldende situation, var umiddelbart forestående, da en vis opbremsning i efterspørgslen allerede var indtruffet i de sidste måneder af UP. Påstanden blev derfor afvist.

(49) Da der ikke er fremsat andre påstande eller bemærkninger, bekræftes konklusionen om skade i betragtning 88 og 89 i forordningen om midlertidig told hermed.

E. TRUSSEL OM SKADE

1. Den sandsynlige udvikling i EF-forbruget, importen fra det pågældende land og EF-erhvervsgrenens situation efter UP

1.1. Analyse efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger

(50) Som nævnt i betragtning 5 blev der sendt yderligere et spørgeskema til EF-producenterne i stikprøven og klageren for at indhente yderligere oplysninger om markedsudviklingen og udviklingen i de vigtigste skadesindikatorer indtil marts 2009. Eurostats seneste oplysninger om importen er også blevet analyseret omhyggeligt. For fuldstændighedens skyld anføres tallene vedrørende perioden mellem udgangen af UP og marts 2009 ("perioden efter UP") nedenfor. Da disse tal vedrører en periode på kun ni måneder, anvendes der ikke noget indeks for mængder.

(51) Efter UP indtraf et betydeligt fald i EF-forbruget, som gik langt hurtigere end anført i betragtning 91 i forordningen om midlertidig told. Der har rent faktisk allerede været en tilbagegang på næsten 30 %[6] på EF-markedet i perioden mellem UP's afslutning og marts 2009.

2005 | 2006 | 2007 | UP | Periode efter UP |

EF-forbrug | 2 565 285 | 2 706 560 | 3 150 729 | 3 172 866 | 1 720 968 |

(52) Importen fra Kina er samtidig faldet betragteligt, men denne imports markedsandel er ikke desto mindre steget til ca. 18 % på grund af det mere markante fald i EF-forbruget. Priserne for importen fra Kina steg i tråd med det i betragtning 98 i forordningen om midlertidig told anførte.

Kina | 2005 | 2006 | 2007 | UP | Periode efter UP |

Importeret mængde | 26 396 | 136 850 | 470 413 | 542 840 | 306 866 |

Markedsandel | 1,0 % | 5,1 % | 14,9 % | 17,1 % | 17,8 % |

Indeks (2005=100) | 100 | 491 | 1 451 | 1 663 | 1 733 |

Eksportpris | 766,48 | 699,90 | 699,10 | 715,09 | 966,63 |

Indeks (2005=100) | 100 | 91 | 91 | 93 | 138 |

(53) I samme periode faldt EF-erhvervsgrenens produktion betragteligt, således at kapacitetsudnyttelsen for virksomhederne i stikprøven faldt til 60 % i marts 2009. EF-erhvervsgrenens salg på EF-markedet faldt betragteligt og i tråd med faldet i EF-forbruget, således at EF-erhvervsgrenens markedsandel forblev stabil. Efter en stigning i anden halvdel af 2008 faldt priserne i første kvartal af 2009, om end de forblev højere end i UP.

EF-producenter i stikprøven | 2005 | 2006 | 2007 | UP | Periode efter UP |

Produktion | 2 022 596 | 2 197 964 | 2 213 956 | 2 158 096 | 1 477 198 |

Kapacitet | 2 451 187 | 2 469 365 | 2 446 462 | 2 398 283 | 1 889 180 |

Kapacitetsudnyttelse | 83 % | 89 % | 90 % | 90 % | 78 % |

Indeks (2005=100) | 100 | 108 | 110 | 109 | 88 |

EF-erhvervsgrenen | 2005 | 2006 | 2007 | UP | Periode efter UP |

Salg i EF (mængde) | 1 766 197 | 1 907 126 | 2 061 033 | 2 017 525 | 1 093 175 |

Markedsandel | 68,8 % | 70,5 % | 65,4 % | 63,6 % | 63,5 % |

Indeks (2005=100) | 100 | 102 | 95 | 92 | 90 |

EF-producenter i stikprøven | 2005 | 2006 | 2007 | UP | Periode efter UP |

Salgspris i EF | 983 | 1 047 | 1 188 | 1 192 | 1 415 |

Indeks (2005=100) | 100 | 106 | 121 | 121 | 135 |

(54) Sluttelig er EF-erhvervsgrenens rentabilitet faldet betragteligt og hurtigere end anført i betragtning 110 i forordningen om midlertidig told, således at den var negativ (- 0,8 %) i første kvartal af 2009.

EF-producenter i stikprøven | 2005 | 2006 | 2007 | UP | Periode efter UP |

Rentabilitet | 12,1 % | 17,3 % | 17,9 % | 15,4 % | 3,5 % |

Indeks (2005=100) | 100 | 143 | 147 | 127 | 20 |

(55) Som konklusion kan det anføres, at de supplerende oplysninger, som blev indhentet og efterprøvet i undersøgelsens endelige fase, bekræfter analysen i betragtning 90-112 i forordningen om midlertidig told.

1.2. Bemærkninger fra parterne

(56) En af de eksporterende producenter hævdede, at undersøgelsen af skade i modsætning til undersøgelsen af dumping blev udvidet til også at omfatte tiden efter UP, da analysen også var baseret på oplysninger og data for perioden efter juni 2008.

(57) Der skal for det første mindes om, at UP og den betragtede periode dannede grundlag for vurderingen af truslen om skade i forordningen om midlertidig told. I en sag vedrørende trussel om skade kan den skade, der er blevet konstateret i UP, dog - pr. definition – ikke være væsentlig, da undersøgelsen således ville være en undersøgelse, der er baseret på faktisk væsentlig skade. Selv om skaden ikke var væsentlig i UP, har undersøgelsesmyndigheden derfor behov for at fastslå, om de i grundforordningens artikel 3, stk. 9, omhandlede faktorer fører til den konklusion, at der er en trussel om væsentlig skade. Undersøgelsesmyndigheden er derfor berettiget til at efterprøve, om de begivenheder, der indtræffer efter UP's afslutning, rent faktisk bekræfter konklusionerne vedrørende trussel om skade fra den midlertidige fase.

(58) MOFCOM, CISA og en af de kinesiske eksporterende producenter var af den opfattelse, at kilden til de anvendte oplysninger ikke fremgik klart af betragtning 91 i forordningen om midlertidig told, og at de prognoser og andre oplysninger, som EF-producenterne eller klageren havde forelagt, og som er omhandlet i betragtning 99, 101 og 108 i forordningen om midlertidig told, ikke kommer fra en objektiv kilde. MOFCOM hævdede også, at undersøgelsesmyndigheden ved at anvende sådanne oplysninger ikke havde udvist den særlige omhu, som WTO's antidumpingaftale kræver i forbindelse med undersøgelser vedrørende trussel om skade.

(59) Det bekræftes, at de berørte parter fik adgang til de detaljerede beviser vedrørende de forskellige kilder til offentligt tilgængelige oplysninger, som er omhandlet i betragtning 91 i forordningen om midlertidig told, i de dokumenter, som blev stillet til rådighed i god tid før offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told. Hvad angår de prognoser og andre oplysninger, som EF-erhvervsgrenen har forelagt, er disse blevet efterprøvet, og der blev kun taget hensyn til dem, hvis og i det omfang de var pålidelige og nøjagtige. Efterprøvningen af de forelagte oplysninger er allerede blevet specifikt nævnt i betragtning 100 i forordningen om midlertidig told, og der blev aflagt yderligere kontrolbesøg efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger, jf. betragtning 5.

(60) De i betragtning 56 og 58 omhandlede påstande afvises derfor.

(61) CISA hævdede, at der ved vurderingen af udviklingen i importen fra Kina efter UP burde have været taget hensyn til ordretilgangen og ikke den faktiske import, da den faktiske import normalt finder sted 3-4 måneder efter ordremodtagelse. På grund af tidsforskellen vil eventuelle variationer i efterspørgslen på EF-markedet først afspejles i den faktiske import nogle måneder senere, og dette kunne forklare, hvorfor importen fra Kina stadig var høj i november og december 2008, på trods af at efterspørgslen på markedet i EU allerede var begyndt at falde. En kinesisk eksporterende producent fremsatte tilsvarende bemærkninger.

(62) Normalt anvendes den faktiske import som grundlag for vurdering af mængderne og gennemsnitspriserne for import fra et givet land. Der kan tages hensyn til oplysninger vedrørende ordretilgang for at støtte andre oplysninger, men de kan kun sjældent bakkes op af tilstrækkeligt verificerbare beviser. Analysen af påstanden har under alle omstændigheder vist, at EF-forbruget allerede var begyndt at falde i tredje kvartal af 2008. Hvis der er tale om en tidsforskel på 3-4 måneder, burde dette således allerede være afspejlet i omfanget af importen fra Kina i fjerde kvartal i 2008, hvor denne derimod var relativt høj. Skal der tages hensyn til ovennævnte tidsforskel på 3-4 måneder, kunne det kraftige fald i importen fra Kina i første kvartal af 2009 desuden skyldes afventningen af antidumpingforanstaltningerne snarere end faldet i efterspørgslen. Rent faktisk har importørerne muligvis været mindre og mindre villige til at afgive ordrer på varer, som kunne blive leveret på et tidspunkt, hvor antidumpingforanstaltningerne eventuelt allerede ville være blevet indført. Det må konkluderes, at en analyse, der er baseret på ordretilgangen frem for den faktiske import, kun ville have bidraget til usikkerheden i forbindelse med undersøgelsen uden at føre til nogen væsentligt anderledes konklusion. CISA's påstand i denne forbindelse afvises derfor.

(63) MOFCOM, CISA og en kinesisk eksporterende producent hævdede, at ifølge forskellige pressemeddelelser og/eller regnskaber offentliggjort af en række forskellige producentsammenslutninger i Fællesskabet havde disse et godt år i 2008, og dette er således i modstrid med konklusionerne vedrørende trussel om skade i forordningen om midlertidig told, herunder navnlig betragtning 110.

(64) I forbindelse med undersøgelsen af denne påstand blev det konstateret, at de oplysninger, som CISA henviser til, ikke specifikt vedrører de enheder, der deltager i produktionen af den pågældende vare. Som omhandlet i betragtning 44 består en større gruppe af virksomheder af forskellige enheder, som ofte fremstiller meget forskellige varer. De overordnede finansielle oplysninger vedrørende en gruppe af virksomheder som sådan kan således ikke være repræsentative for den økonomiske situation for specifikke enheder, der fremstiller samme vare eller sælger den på EF-markedet. Sluttelig mindes der om, at de oplysninger, der vedrører de virksomheder, der fremstiller samme vare, og som er blevet anvendt i forbindelse med undersøgelsen, er blevet behørigt efterprøvet. Påstanden afvises derfor.

(65) Da der ikke er fremsat andre påstande, der specifikt vedrører betragtning 90-112 i forordningen om midlertidig told, bekræftes konklusionerne i nævnte betragtninger hermed.

2. Trussel om skade

2.1. Udviklingen i dumpingimportmængden

(66) CISA hævdede, at den i betragtning 114 i forordningen om midlertidig told omhandlede stigning i importen fra Kina var en følge af en stigning i efterspørgslen på markedet i EU. MOFCOM og en kinesisk eksporterende producent fremsatte lignende bemærkninger. CISA afviste også den vurdering, hvoraf det fremgår, at udviklingen i importen fra Kina kunne være resultatet af en strategi for markedsindtrængning, og understregede, at de kinesiske producenter umuligt kunne have udarbejdet en koordineret strategi, da importen fra Kina foretages af et stort antal producenter.

(67) Hvis det var sandt, at udviklingen i importen fra Kina hang sammen med stigningen i efterspørgslen på EF-markedet, som CISA hævder, ville denne imports markedsandel have været stort set stabil og ikke været steget fra 1 % til 17 % i den betragtede periode. Den betydelige stigning i markedsandelen for importen fra Kina og denne imports udvikling, som fuldstændig adskiller sig fra udviklingen i markedsandelen for EF-erhvervsgrenen og alle andre importkilder, er et tydeligt tegn på, at andre elementer har bidraget til stigningen i importen fra Kina. Denne konklusion underbygges også af, at de kinesiske importpriser konsekvent har været meget lave og dumpede, jf. betragtning 63-65 i forordningen om midlertidig told. Desuden behøver eksportørerne ikke have en koordineret strategi for at bevæge sig i retning af samme adfærd. Når det står klart, at priser på et vist meget lavt niveau kan sikre markedsindtrængning, vil eksportørerne sandsynligvis vælge samme vellykkede markedsstrategi, uden at der er behov for nogen form for koordinering. Derfor afvises de i betragtning 66 omhandlede påstande, og konklusionerne i betragtning 114 i forordningen om midlertidig told bekræftes hermed.

(68) CISA hævdede også, at i modstrid med den i betragtning 115 og 116 i forordningen om midlertidig told omhandlede vurdering faldt importen fra Kina betragteligt i perioden efter UP. Som anført i betragtning 52 faldt importen fra Kina ganske vist væsentligt i perioden efter UP, men formuleringen i betragtning 116 i forordningen om midlertidig told gør det klart, at det ikke er denne imports absolutte mængde, som er af betydning, men derimod denne imports andel af forbruget, med andre ord importens samlede markedsandel i Fællesskabet. Som anført i betragtning 52 har importen fra Kina af den pågældende vare øget sin markedsandel en smule i perioden efter UP på trods af faldet i absolut mængde. I betragtning af i) at den vurdering, der tager udgangspunkt i argumentationen i betragtning 115 og 116 i forordningen om midlertidig told, blev foretaget på grundlag af de seneste pålidelige oplysninger om importen, som var til rådighed på tidspunktet for de foreløbige resultater, dvs. importoplysninger for november og december 2008, ii) at disse oplysninger stemmer overens med udviklingen i importen fra Kina indtil dette tidspunkt, og iii) at argumentationen var baseret på relative og ikke absolutte mængder, konkluderes det, at den i betragtning 115 og 116 i forordningen om midlertidig told omhandlede vurdering ikke er i modstrid med konklusionerne i betragtning 52. Det bør under alle omstændigheder bemærkes, at importen fra Kina af de grunde, der er omhandlet i betragtning 134, vil kunne betragtes som en truende skade, selv hvis mængden af import fra Kina skulle begynde at falde forholdsmæssigt mere end forbrugsnedgangen, da tilstedeværelsen af store mængder af kinesiske lavprisvarer i en situation med faldende forbrug vil udøve et kraftigt pres i nedadgående retning på det generelle prisniveau på markedet. Ingen enkelt af de faktorer, der er omhandlet i grundforordningens artikel 3, stk. 9, er nødvendigvis udslagsgivende ved vurderingen af, om der foreligger en trussel om skade. Alle faktorerne må derimod tages i betragtning samlet. Påstanden afvises derfor, og konklusionerne i betragtning 115 forordningen om midlertidig told bekræftes hermed.

2.2. Fri kapacitet hos eksportørerne

(69) CISA hævdede, at analysen i betragtning 118 i forordningen om midlertidig told var baseret på oplysninger fra de eksportører i stikprøven, som var de mest eksportorienterede virksomheder, hvilket betyder, at deres oplysninger ikke afspejlede den generelle situation med hensyn til eksport fra Kina korrekt. I stedet hævdes det, at andelen af den kinesiske eksport til EF set i forhold til den samlede kinesiske eksport, jf. betragtning 119 i forordningen om midlertidig told, var præget af en ny tendens i 2008, idet den faldt fra 15 % til 11 %. Sluttelig blev der i analysen i betragtning 117-119 i forordningen om midlertidig told set bort fra udviklingen i efterspørgslen på hjemmemarkedet i Kina, som forventedes at kunne absorbere en betydelig del af de varer, der kan fremstilles ved hjælp af den eksisterende overkapacitet. I den forbindelse blev der henvist til en række af den kinesiske regerings projekter og planer, som skal opretholde efterspørgslen på hjemmemarkedet. MOFCOM hævdede også, at udviklingen i efterspørgslen på hjemmemarkedet i Kina ikke var blevet undersøgt i forordningen om midlertidig told.

(70) Konklusionerne vedrørende virksomhederne i stikprøven i betragtning 118 i forordningen om midlertidig told bekræftes helt klart af de i betragtning 119 i forordningen om midlertidig told omhandlede tendenser for de generelle eksportdata, som viste en endnu mere markant stigning i eksporten til EF i den betragtede periode. Hvad angår den forventede ændring af den stigende tendens i andelen af eksport til EF, set i forhold til den samlede kinesiske eksport af den pågældende vare i 2008, forelagde CISA ikke afgørende beviser til støtte for denne påstand. I den forbindelse skal det bemærkes, at dataene fra de kinesiske statistikker klart vedrører en varegruppe, der afviger væsentligt fra den pågældende vare. Dette fremgår klart af det faktum, at eksporten til Europa ifølge disse statistikker ikke blot er meget større end den import, der registreres af Eurostat for den pågældende vare, men udviklingen i den er også helt anderledes. Den forelagte dokumentation kunne derfor ikke accepteres. Hvad angår de tiltag, som den kinesiske regering planlægger for at stimulere efterspørgslen på hjemmemarkedet, kan de forelagte beviser ikke ændre analysen, da virkningerne for efterspørgslen ikke kan fastslås med sikkerhed. Desuden er det for størstedelen af de nævnte projekters vedkommende usikkert, om de vil blive gennemført. Sluttelig synes en række af de store rørledningsprojekter, som CISA henviser til, at være projekter, hvor der anvendes svejsede rør og ikke de sømløse rør, som er genstand for nærværende procedure. Påstandene i betragtning 69 afvises derfor.

(71) CISA var også af den opfattelse, at scenariet for omdirigering i betragtning 119 i forordningen om midlertidig told var misforstået, fordi den kinesiske eksport til USA hovedsageligt vil bestå af varer (OCTG-rør), som ikke importeres til EF i stort omfang. CISA hævdede også, at priserne ved salg til EF ikke nødvendigvis var lavere end ved salg til andre lande, men at EF derimod har været et attraktivt marked for den kinesiske eksport hidtil. Over for denne påstand må det anføres, at analysen i betragtning 119 i forordningen om midlertidig told var baseret på statistiske oplysninger, som ikke er opdelt efter specifikke varetyper. Det bør under alle omstændigheder bemærkes, at det produktionsudstyr, der er nødvendigt for fremstilling af den pågældende vare, i vidt omfang kan anvendes til fremstilling af forskellige typer sømløse rør. Selv hvis specifikke rørtyper som f.eks. OCTG-rør ikke importeres til EF i stort omfang, er dette således ikke relevant for overvejelserne vedrørende eventuel ledig kapacitet, da det udstyr, der anvendes til fremstilling af denne rørtype, let kan omstilles til fremstilling af andre typer af den pågældende vare, som importeres til EF-markedet i langt større mængder. Derfor afvises de i betragtning 66 omhandlede påstande, og konklusionerne i betragtning 117-119 i forordningen om midlertidig told bekræftes hermed.

2.3. Priserne på importen fra Kina

(72) CISA hævdede, at priserne på importen fra Kina er steget betragteligt efter UP, mens EF-erhvervsgrenens priser ikke har fulgt samme tendens, hvilket skulle indebære, at det underbud, der fandt sted i UP, var blevet mindsket betragteligt eller endog bragt til ophør i perioden efter UP.

(73) Som anført i betragtning 98 og 122 i forordningen om midlertidig told bekræftes det, at priserne på import fra forskellige kilder, herunder fra Kina, i lighed med EF-erhvervsgrenes priser steg betragteligt efter UP. Der er blevet gennemført en analyse af EF-erhvervsgrenens prislister efter UP og af priserne for sammenlignelige varer importeret fra Kina, og denne viser, at prisudsvingene følger samme mønster. Det kan konkluderes, at der ikke blev fundet beviser til støtte for påstanden om, at det underbud, der blev konstateret i UP, er blevet mindsket betragteligt eller endog bragt til ophør. Konklusionerne i betragtning 120-123 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor hermed.

2.4. Lagerbeholdningernes størrelse

(74) Da der ikke blev fremsat bemærkninger om dette punkt, bekræftes konklusionerne i betragtning (124) i forordningen om midlertidig told hermed.

2.5. Andre elementer

(75) CISA hævdede, at den i betragtning 125 i forordningen om midlertidig told omhandlede intervention fra den kinesiske regerings side blot var en formodning. Undersøgelsen har dog vist, at den individuelle behandling, som en af de kinesiske eksportører blev indrømmet i den foreløbige fase, efterfølgende måtte trækkes tilbage, jf. betragtning 19-23, på grund af den statslige interventions øgede omfang, som var et resultat af den forværrede økonomiske situation efter UP. Dette støtter helt klart konklusionerne i betragtning 125 i forordningen om midlertidig told, og påstanden afvises derfor.

2.6. Konklusioner

(76) Det skal først og fremmest bemærkes, at konklusionen om trussel om skade er blevet truffet under hensyntagen til bl.a. de forskellige faktorer i deres helhed, der er omhandlet i grundforordningens artikel 3, stk. 5 og 9.

(77) CISA hævdede, at konklusionerne i forordningen om midlertidig told ikke var i overensstemmelse med de standarder, som WTO har fastlagt for denne undersøgelsestype, dvs. at konklusionerne skal baseres på beviser og ikke blot påstande, formodninger og fjerne muligheder, og at prognoser og antagelser skal have en høj grad af sandsynlighed, samt at alternative forklaringer vedrørende en given konklusion skal undersøges.

(78) Grundlaget for konklusionerne vedrørende undersøgelsens forskellige elementer fremgår klart af forordningen om midlertidig told. Dette blev dokumenteret ved hjælp af bl.a.: Statistiske oplysninger fra Eurostat, besvarelser af spørgeskemaet fra de samarbejdsvillige virksomheder, oplysninger fra klageren om virksomheder, der ikke indgår i stikprøven, oplysninger, som var indeholdt i de berørte parters bemærkninger, og andre oplysninger, som er fundet på internettet i forbindelse med undersøgelsen. De berørte parter har haft adgang til alle disse oplysninger, for så vidt at de ikke var fortrolige.

(79) Elementerne vedrørende undersøgelsen af trussel om skade er blevet behandlet separat og meget nøje i forordningen om midlertidig told, og nøjagtigheden af antagelserne og prognoserne fra den foreløbige fase blev i videst muligt omfang genundersøgt og efterprøvet i undersøgelsens endelige fase, jf. konklusionerne i denne forordning. Der blev ikke fundet kendsgerninger, beviser eller indikationer, som er i modstrid med konklusionerne i forordningen om midlertidig told. Prognoserne og antagelserne i forordningen om midlertidig told var derfor ikke formodninger eller påstande, men resultatet af en grundig analyse af situationen.

(80) De i betragtning 78 omhandlede alternative forklaringer og fortolkninger – herunder også de alternative forklaringer og fortolkninger, der fremgik af de berørte parters bemærkninger – er blevet behørigt undersøgt i forbindelse med undersøgelsen og blevet behandlet i denne forordning samt i forordningen om midlertidig told.

(81) Som konklusion må det anføres, at undersøgelsen af de kendsgerninger, der forelå efter udløbet af UP, og analysen af de kommentarer, som de berørte parter har fremsat vedrørende forordningen om midlertidig told og om fremlæggelsen af de endelige konklusioner, ikke har givet dokumentation, der kunne så tvivl om den konklusion, at truslen om materiel skade forelå ved udløbet af UP. CISA's påstand i betragtning 77 afvises derfor, og konklusionerne i betragtning 126 i forordningen om midlertidig told bekræftes hermed.

F. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

1. Dumpingimportens virkning

(82) Da der ikke er fremsat nogen specifikke bemærkninger, bekræftes betragtning 128-135 i forordningen om midlertidig told hermed.

2. Andre faktorers indvirkning

a) EF-erhvervsgrenens import- og eksportaktivitet

(83) CISA hævdede, at EF-erhvervsgrenens import af den pågældende vare fra Kina og andre lande viste, at den ikke havde kapacitet til at imødekomme efterspørgslen på EF-markedet. Dette skyldtes, at EF-erhvervsgrenen ikke havde investeret i ny produktionskapacitet og i stor stil havde fokuseret på varer i den højere prisklasse. I den forbindelse bør der mindes om, at det i betragtning 136 i forordningen om midlertidig told blev forklaret, at det skønnes, at denne import udgør mindre end 2 % af den samlede import fra Kina, og der blev ikke forelagt dokumentation for, at denne andel var højere.

(84) CISA satte også spørgsmålstegn ved de nøjagtige årsager til, at den i betragtning 138 i forordningen om midlertidig told omhandlede virksomhedsgruppe var nødt til at foretage nævnte import. Emnet blev undersøgt yderligere, og det bekræftes, at af hensyn til omkostningseffektiviteten havde andre ikke-europæiske enheder i gruppen stået for produktionen af visse varetyper. Som nævnt i betragtning 138 i forordningen om midlertidig told blev det verificeret, at denne import ikke var blevet foretaget til priser, der underbød priserne for samme varetyper i Fællesskabet.

(85) Endelig påpegede CISA, at der tilsyneladende var uoverensstemmelse mellem den relativt positive prognose for EF-erhvervsgrenens fremtidige eksportsalg og de overordnede økonomiske tendenser for markeder i tredjelande, som derimod skulle blive præget af tilbagegang ifølge prognoserne. I den forbindelse skal det bemærkes, at analysen af EF-erhvervsgrenens eksportaktivitet ikke har virkninger for fastsættelsen af skade eller trussel om skade, da denne udelukkende vedrører EF-erhvervsgrenens aktiviteter, for så vidt angår samme vare, på EF-markedet. Hvis nogle af EF-producenterne har set optimistisk på deres eksportaktiviteter, kan dette kun have medført en overvurdering af deres forventede overordnede økonomiske resultater, men ikke af deres resultater på hjemmemarkedet, da disse behandles separat i analysen.

(86) Påstandene i betragtning 83-85 ovenfor afvises derfor, og konklusionerne i betragtning 136-141 i forordningen om midlertidig told bekræftes hermed.

b) Import fra tredjelande

(87) CISA hævdede desuden, at det ikke er tilstrækkeligt at undersøge gennemsnitspriserne for importen fra andre tredjelande uden for EU, og at disse varers nøjagtige karakter derimod også bør tages i betragtning. Det bekræftes, at der er blevet foretaget en detaljeret analyse i alle de tilfælde, hvor importørerne forelagde tilstrækkeligt detaljerede oplysninger om priserne. Handelsstatistikkerne er desværre ikke særligt detaljerede, og på grund af importørernes relativt lave grad af samarbejdsvilje i forbindelse med denne undersøgelse forelå der kun i et begrænset omfang oplysninger, som var opdelt efter de enkelte varer, om importen fra andre lande. Ingen af parterne forelagde dog underbyggede oplysninger, som kunne føre til en anden konklusion end den i betragtning 142-145 i forordningen om midlertidig told omhandlede konklusion, og dermed bekræftes konklusionerne i de nævnte betragtninger i forordningen om midlertidig told.

c) Konkurrence fra andre EF-producenter

(88) Da der ikke er fremsat specifikke bemærkninger om dette punkt, bekræftes betragtning 146 i forordningen om midlertidig told hermed.

d) Produktionsomkostninger/råvareomkostninger

(89) CISA hævdede, at EF-erhvervsgrenen havde ændret sit varesortiment for at fokusere på varetyper med en højere salgspris og for at afbøde virkningerne af en stigning i produktionsomkostningerne. Dette skulle vise, at EF-erhvervsgrenen var i stand til modsvare eventuelle omkostningsstigninger med en stigning i salgspriserne, hvilket er i strid med oplysningerne i betragtning 149 i forordningen om midlertidig told.

(90) Der er ingen tvivl om, at EF-erhvervsgrenen i tidens løb har forsøgt at maksimere sin fortjeneste ved at lade omkostningsstigninger blive modsvaret af stigninger i salgsprisen. Der er dog ikke tale om en proces, der kan fortsætte i al evighed, da det på et tidspunkt ikke længere vil være muligt at foretage sådanne justeringer på grund af konkurrencen på markedet. På et marked, hvor lignende varer sælges til betragteligt lavere priser, bliver den margen, der muliggør en sådan avance, mindre, jo større en markedsandel disse lavprisvarer har. CISA's bemærkninger er derfor ikke en tilbagevisning af konklusionerne i betragtning 147-149 i forordningen om midlertidig told, som derfor hermed bekræftes.

e) Tilbagegang på EF-markedet for sømløse rør som følge af den økonomiske afmatning

(91) MOFCOM, CISA og en kinesisk eksporterende producent hævdede, at den verdensomspændende økonomiske afmatning er årsag til EF-erhvervsgrenens økonomiske problemer, og konkluderede, at dette har brudt årsagssammenhængen mellem import fra Kina og enhver påstået skade eller trussel om skade. I den forbindelse skal det bemærkes, at CISA selv har erkendt, at forbruget på markedet mellem 2005 og UP var ekstraordinært, og at faldet i efterspørgslen efter UP i meget vidt omfang måske blot kan tilskrives, at markedet for denne vare var ved at finde sit normale leje. Det er derfor ikke klart, om den globale økonomiske krise kan betragtes som en årsag til skade, da de foreliggende oplysninger kun viser, at forbruget på EF-markedet i perioden efter UP er faldet tilbage til det niveau, der tidligere blev betragtet som normalt. Heri ligger også, at det kan være det ekstraordinært store forbrug i EF i den betragtede periode, der gjorde, at EF-erhvervsgrenen ikke led materiel skade på trods af den store markedsandel, som importen fra Kina til meget lave dumpede priser tegnede sig for. Under alle omstændigheder udelukkes det i betragtning 150 i forordningen om midlertidig told ikke, at den generelle økonomiske afmatning kan have haft indflydelse på den skadevoldende situation for EF-erhvervsgrenen efter UP. Det kan dog ikke påstås, at EF-erhvervsgrenen udelukkende er blevet ramt af de negative virkninger af den generelle økonomiske krise, og at dumpingimporten ikke har haft nogen virkning, når det er klart, at sidstnævnte havde en meget betydelig markedsandel og blev solgt til priser, der lå markant under EF-erhvervsgrenens. Påstanden om, at den økonomiske afmatning har brudt den i betragtning 128-135 i forordningen om midlertidig told omhandlede årsagssammenhæng, afvises derfor, mens spørgsmålet om, hvorvidt det ændrede økonomiske miljø, set i forhold til UP, kan have virkninger for fastsættelsen af foranstaltningernes omfang, behandles i betragtning 104.

(92) Påstandene blev derfor afvist, og betragtning 150 i forordningen om midlertidig told bekræftes hermed.

f) Andre faktorer

(93) CISA hævdede, at visse EF-producenter havde indgået rammekontrakter med priser, der var fastsat på forhånd, med kunderne, således at priserne er forblevet stabile for disse producenter. Samtidig skal de have indgået lignende fastprisaftaler med leverandørerne af jernmalm og andre vigtige råvarer, således at de ikke har været i stand til at udnytte det meget kraftige fald i disse råmaterialeomkostninger, som indtraf umiddelbart efter UP.

(94) For det første skal det bemærkes, at fastprisaftaler med kunderne var begrænset til et beskedent antal kontrakter, og at de ikke kan anses for at have haft betydelige virkninger i betragtning af de perioder, som de dækkede. Denne konklusion bekræftes af, at EF-erhvervsgrenens priser også er steget betragteligt. Fastprisaftaler for de vigtigste råmaterialer synes at være en praksis, som anvendes i hele verden, og skulle derfor ikke give EF-producenterne hverken fordele eller ulemper i forhold til andre producenter af samme vare på verdensmarkedet. Dette kan derfor ikke anses for at være en omstændighed, der bryder årsagssammenhængen. Påstandene i betragtning 69 afvises derfor.

3. Konklusion om årsagssammenhæng

(95) Da der ikke er fremsat yderligere bemærkninger om dette emne, bekræftes betragtning 151-153 i forordningen om midlertidig told hermed.

G. FÆLLESSKABETS INTERESSER

1. EF-erhvervsgrenens interesser

(96) Klageren og en række EF-producenter gentog, at antidumpingforanstaltningerne var af afgørende betydning for den fortsatte drift af deres forretning på baggrund af den skadevoldende dumping, som finder sted. Da der ikke er fremsat yderligere bemærkninger, bekræftes betragtning 155 i forordningen om midlertidig told hermed.

2. De andre EF-producenters interesser

(97) Da der ikke er fremsat specifikke bemærkninger om dette punkt bekræftes betragtning 156 i forordningen om midlertidig told hermed.

3. Ikke-forretningsmæssigt forbundne EF-importørers interesser

(98) (88) En bruger af den pågældende vare, som også er importør, gav sig til kende og påpegede, at KN-koderne for de varer, som virksomheden importerer, ikke var blevet nævnt i indledningsmeddelelsen, og den blev først opmærksom på, at undersøgelsen også omfattede disse varetyper efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger. Virksomheden påstod, at den havde skullet betale en uforudset antidumpingtold af denne årsag. Denne importør blev underrettet om, at indledningsmeddelelsen omfattede en klar beskrivelse af den vare, der var genstand for undersøgelsen, og at KN-koderne kun var angivet til orientering. Den korrekte toldposition for den pågældende vare er rent faktisk et af de elementer, der undersøges, og det er derfor slet ikke umuligt, at de KN-koder, der er anført i forordningen om midlertidig told i et vist omfang afviger fra de KN-koder, der er anført i meddelelsen om indledning af proceduren.

(99) Da der ikke er fremsat yderligere bemærkninger om dette punkt, bekræftes betragtning 157 i forordningen om midlertidig told hermed.

4. Brugernes interesser

(100) Den i betragtning 98 omhandlede bruger hævdede også, at det ville skabe alvorlige forsyningsproblemer for hans virksomhed, hvis der indføres endelige foranstaltninger over for den pågældende vare, da EF-producenterne er utilbøjelige til at ville levere til virksomheden. Påstanden blev undersøgt, og det blev konstateret, at denne parts vanskeligheder med at købe varen hos EF-producenterne vedrørte tidligere perioder, hvor visse EF-producenter ikke anså det for økonomisk rentabelt at levere meget begrænsede mængder af denne vare. I perioder med normal efterspørgsel på markedet skulle denne vanskelighed dog forsvinde, navnlig i betragtning af at andre brugere eller importører af samme varetyper kan øge efterspørgslen efter sådanne varer i Fællesskabet på grund af indførelsen af foranstaltninger. På grundlag af disse overvejelser og også den omstændighed, at den pågældende bruger kun tegnede sig for en meget begrænset brøkdel af det samlede forbrug af den pågældende vare, konkluderes det, at udbuddet af leverandører ikke burde blive et problem, for så vidt angår den pågældende vare.

(101) En anden bruger, som udelukkende køber samme vare hos EF-erhvervsgrenen, gentog sin støtte til indførelsen af foranstaltninger. Ingen andre brugere gav sig til kende og fremsatte bemærkninger til de foreløbige resultater. Da der ikke er fremsat yderligere bemærkninger, bekræftes betragtning 158 i forordningen om midlertidig told hermed.

5. Konklusion vedrørende Fællesskabets interesser

(102) Da der ikke er fremsat særlige bemærkninger, bekræftes betragtning 159 i forordningen om midlertidig told endeligt.

H. ENDELIGE FORANSTALTNINGER

1. Skadestærskel

(103) Klageren og en række EF-producenter, der indgår i EF-erhvervsgrenen, hævdede, at den fortjenstmargen på 3 %, som foreløbigt var blevet anvendt til beregning af den i betragtning 161-163 i forordningen om midlertidig told omhandlede skadestærskel, var ekstremt lav, i betragtning af at der er tale om en kapitalintensiv industri med høje faste omkostninger, og at EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige fortjenstmargen i den betragtede periode lå et godt stykke over 3 %.

(104) Det anerkendes, at fremstillingen af samme vare er meget kapitalintensiv. Den nuværende markedssituation gør det dog ikke muligt at foretage en klar vurdering af kapacitetsudnyttelsesgraden for den nærmeste fremtid og i særdeleshed for de år, hvor foranstaltningerne vil gælde, og dette kan have virkninger for fastsættelsen af den fortjenstmargen, som normalt vil kunne opnås på et givet marked uden forekomst af dumping. Under disse omstændigheder og i betragtning af, at EF-erhvervsgrenen altid kan anmode om en revision af foranstaltningerne, hvis omstændighederne ændres, blev det konkluderet, at den moderate fortjenstmargen på 3 %, der blev fastsat i den foreløbige fase og i en tidligere undersøgelse vedrørende samme vare, bør opretholdes. Det skal dog bemærkes, at det kan være nødvendigt at revidere denne fortjenstmargen på 3 %, hvis der sker betydelige ændringer af markedsforholdene.

(105) Den metode til beregning af skadestærsklen, som er anført i betragtning 164 og 165 i forordningen om midlertidig told, blev anvendt, men justeret en smule som omhandlet i betragtning 41. Den landsdækkende skadestærskel blev beregnet som det vejede gennemsnit af de skadesmargener, der var blevet konstateret for de mest repræsentative varetyper, der blev solgt af en eksporterende producent, som ikke var blevet indrømmet individuel behandling.

(106) De skadesmargener, der blev beregnet således, var lavere end de dumpingmargener, der blev konstateret.

2. Endelige foranstaltninger

(107) I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, anses det, at der bør indføres en endelig antidumpingtold på importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina svarende til enten den konstaterede dumpingmargen eller skadestærskel, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told, som i alle tilfælde er skadesmargenen.

(108) På grundlag af ovenstående fastsættes den endelige told til følgende:

Eksporterende producent | Antidumpingtold |

Shandong Luxing Steel Pipe Co., Ltd | 17,7 % |

Andre samarbejdsvillige virksomheder | 27,2 % |

Alle andre virksomheder | 39,2 % |

(109) Antidumpingtolden for individuelle virksomheder i denne forordning er fastsat ud fra konklusionerne af denne undersøgelse. De afspejler således den situation, der konstateredes i forbindelse med undersøgelsen vedrørende ovennævnte virksomheder. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for "alle andre virksomheder") udelukkende anvendelse på importen af varer med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af virksomhederne og dermed af de udtrykkeligt nævnte retlige enheder. Importerede varer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte, kan ikke være omfattet disse satser, men er underlagt tolden for "alle andre virksomheder".

(110) Alle anmodninger om anvendelse af en individuel antidumpingtoldsats for virksomheder (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) bør omgående indgives til Kommissionen[7] med alle relevante oplysninger, især om ændringer i selskabets aktiviteter med hensyn til produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Forordningen vil i givet fald blive ændret i overensstemmelse hermed gennem en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuelle toldsatser.

(111) Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at det påtænktes at anbefale, at der indføres en endelig antidumpingtold De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til de offentliggjorte oplysninger. Der blev taget behørigt hensyn til parternes bemærkninger, og konklusionerne er, hvor det har været relevant, blevet ændret i overensstemmelse hermed.

(112) For at sikre lige behandling af nye eksportører og de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, og som er nævnt i bilaget til denne forordning, bør der fastsættes bestemmelser om, at den vejede gennemsnitlige told, der indføres for sidstnævnte virksomheder, også skal gælde for nye eksportører, som ellers ville være berettiget til en genoptagelse af undersøgelsen i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4, da artikel 11, stk. 4, ikke finder anvendelse, når der er blevet anvendt stikprøver.

3. Tilsagn

(113) Efter fremlæggelsen af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at det påtænktes at anbefale, at der indføres en endelig antidumpingtold, udtrykte en række eksporterende producenter fra Kina, der ikke indgik i stikprøven, ønske om at afgive et pristilsagn i overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 1. På trods af at der blev gjort rede for alle de nødvendige betingelser, blev der dog ikke afgivet et formelt pristilsagn inden for den frist, der er fastsat i grundforordningens artikel 8, stk. 2, og der blev ikke anmodet om forlængelse af fristen. Det er således ikke nødvendigt at tage yderligere hensyn til afgivelse af pristilsagn i forbindelse med denne undersøgelse.

J. ENDELIG OPKRÆVNING AF DEN MIDLERTIDIGE TOLD

(114) Da undersøgelsen har vist, at truslen om skade var umiddelbart forestående ved UP's afslutning, jf. betragtning 126 i forordningen om midlertidig told, under hensyntagen til konklusionerne i betragtning 50-55, som bekræfter en negativ udvikling i en række skadesindikatorer efter UP, og på baggrund af den dumpingmargen, der er blevet konstateret, konkluderes det, at der ville være forekommet skade uden midlertidige foranstaltninger. Derfor anses det for nødvendigt, at de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af sømløse rør af jern eller stål, med cirkulært tværsnit, med udvendig diameter på 406,4 mm og derunder, med en kulstofværdi på 0,86 og derunder ifølge formler og kemiske analyser fra International Institute of Welding[8], henhørende under KN-kode ex 7304 19 10, ex 7304 19 30, ex 7304 23 00, ex 7304 29 10, ex 7304 29 30, ex 7304 31 20, ex 7304 31 80, ex 7304 39 10, ex 7304 39 52, ex 7304 39 58, ex 7304 39 92, ex 7304 39 93, ex 7304 51 81, ex 7304 51 89, ex 7304 59 10, ex 7304 59 92 og ex 7304 59 93[9] (TARIC-kode 7304 19 10 20, 7304 19 30 20, 7304 23 00 20, 7304 29 10 20, 7304 29 30 20, 7304 31 20 20, 7304 31 80 30, 7304 39 10 10, 7304 39 52 20, 7304 39 58 30, 7304 39 92 30, 7304 39 93 20, 7304 51 81 20, 7304 51 89 30, 7304 59 10 10, 7304 59 92 30 og 7304 59 93 20) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

2. Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, for de i stk. 1 omhandlede varer fremstillet af nedenstående virksomheder:

Virksomhed | Antidum-pingtold (%) | Taric-tillægs-kode |

Shandong Luxing Steel Pipe Co., Ltd, Qingzhou City, Kina | 17,7 | A949 |

Andre samarbejdsvillige virksomheder, der er anført i bilaget | 27,2 | A950 |

Alle andre virksomheder | 39,2 | A999 |

3. Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

De beløb, for hvilke der i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 289/2009 om import af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina er stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, opkræves endeligt ved anvendelse af den midlertidige toldsats.

Artikel 3

Hvis en ny eksporterende producent i Folkerepublikken Kina over for Kommissionen fremlægger tilstrækkelig dokumentation for, at den pågældende virksomhed

- ikke eksporterede den i artikel 1, stk. 1, omhandlede vare til Fællesskabet i UP (1. juli 2007 til 30. juni 2008)

- ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen af de eksportører eller producenter i Folkerepublikken Kina, som er genstand for de ved denne forordning indførte antidumpingforanstaltninger

- faktisk har eksporteret den pågældende vare til Fællesskabet efter den undersøgelsesperiode, der ligger til grund for foranstaltningerne, eller har indgået en uigenkaldelig kontraktlig forpligtelse til at eksportere en væsentlig mængde til Fællesskabet

kan Rådet ved simpelt flertal efter forslag fremsat af Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg ændre artikel 1, stk. 2, ved at tilføje den nye eksporterende producent til de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven og derfor er omfattet af den vejede gennemsnitlige toldsats på 27,2 %.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Rådets vegne

[…] Formand

BILAG

Liste over de i artikel 1, stk. 2, under TARIC-tillægskode A950 omhandlede producenter, der samarbejdede med Kommissionen:

Virksomhedens navn | By |

Handan Precise Seamless Steel Pipes Co., Ltd. | Handan |

Hengyang Valin MPM Co., Ltd. | Hengyang |

Hengyang Valin Steel Tube Co., Ltd. | Hengyang |

Hubei Xinyegang Steel Co., Ltd. | Huangshi |

Jiangsu Huacheng Industry Group Co., Ltd. | Zhangjiagang |

Jiangyin City Seamless Steel Tube Factory | Jiangyin |

Jiangyin Metal Tube Making Factory | Jiangyin |

Pangang Group Chengdu Iron & Steel Co., Ltd. | Chengdu |

Shenyang Xinda Co., Ltd. | Shenyang |

Suzhou Seamless Steel Tube Works | Suzhou |

Tianjin Pipe (Group) Corporation (TPCO) | Tianjin |

Wuxi Dexin Steel Tube Co., Ltd. | Wuxi |

Wuxi Dongwu Pipe Industry Co., Ltd. | Wuxi |

Wuxi Seamless Oil Pipe Co., Ltd. | Wuxi |

Zhangjiagang City Yiyang Pipe Producing Co., Ltd. | Zhangjiagang |

Zhangjiagang Yichen Steel Tube Co., Ltd. | Zhangjiagang |

[1] EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1.

[2] EUT C 174 af 9.7.2008, s. 7.

[3] EUT L 94 af 08.4.2009, s. 48.

[4] Kulstofværdien fastlægges i overensstemmelse med Technical Report, 1967, IIW doc. IX-555-67, offentliggjort af International Institute of Welding (IIW).

[5] Som fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1031/2008 af 19. september 2008 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EUT L 291 af 31.10.2008, s. 1). Hvilke varer der er omfattet, bestemmes ved at kombinere varebeskrivelsen i artikel 1, stk. 1, med varebeskrivelsen for de tilsvarende KN-koder set under ét.

[6] På grundlag af en sammenligning af månedlige gennemsnitsmængder.

[7] Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat H, kontor N105 04/092, 1049 Bruxelles, Belgien.

[8] Kulstofværdien fastlægges i overensstemmelse med Technical Report, 1967, IIW doc. IX-555-67, offentliggjort af International Institute of Welding (IIW).

[9] Som fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1031/2008 af 19. september 2008 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EUT L 291 af 31.10.2008, s. 1). Hvilke varer der er omfattet, bestemmes ved at kombinere varebeskrivelsen i artikel 1, stk. 1, med varebeskrivelsen for de tilsvarende KN-koder set under ét.