[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 27.7.2009

KOM(2009) 391 endelig

2009/0110 (COD)Bind VI

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS BESLUTNING

om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (Omarbejdning) (EØS-relevant tekst)

ê 1692/96/EF

BILAG II

KRITERIER OG SPECIFIKATIONER FOR PROJEKTER AF FÆLLES INTERESSE [1]

Afsnit 2 | : | Veje |

Afsnit 3 | : | Jernbaner |

Afsnit 4 | : | Indre vandveje samt flod- og kanalhavne |

Afsnit 5 | : | Søhavne |

Afsnit 6 | : | Lufthavne |

Afsnit 7 | : | Kombineret transport |

Afsnit 8 | : | Styrings- og informationssystem for søtransport |

Afsnit 9 | : | Flytrafikstyring |

Afsnit 10 | : | Positionsbestemmelses- og navigationssystem |

Afsnit 2

Veje

Foruden de projekter, som vedrører de i bilag I anførte forbindelser, betragtes som projekt af fælles interesse ethvert infrastrukturprojekt i tilknytning til de pågældende forbindelser, som tager sigte på følgende:

A. Udvikling af nettet, særlig:

- udvidelse af motorveje eller udbygning af veje af høj kvalitet

- anlæggelse eller udbygning af omfartsveje uden om byområder eller i udkanten af byområder

- forbedring af interoperabiliteten mellem de forskellige nationale net.

B. Udvikling af trafikstyrings- og trafikantoplysningssystemerne, særlig:

- etablering af en telematikinfrastruktur til indsamling af trafikdata

- udvikling af trafikoplysningscentre og trafikkontrolcentre, herunder udveksling af oplysninger mellem trafikoplysningscentre i forskellige lande

- etablering af trafikoplysningssystemer, særlig RDS-TMC-systemet[2]

- teknisk interoperabilitet mellem telematikinfrastrukturerne.

Afsnit 3

Jernbaner

Foruden de projekter, som vedrører de i bilag I anførte forbindelser, betragtes som projekt af fælles interesse ethvert infrastrukturprojekt i tilknytning til de pågældende forbindelser, som tager sigte på følgende:

- sikring af interoperabiliteten mellem de transeuropæiske jernbanenet

- sammenkobling med de øvrige transportformers net.

Afsnit 4

Indre vandveje samt flod- og kanalhavne

ê 1346/2001/EF Art. 1, nr. 6, litra a)

Flod- og kanalhavne

Projekter af fælles interesse bør kun omfatte infrastrukturer, der er åbne for alle brugere uden forskelsbehandling.

Foruden de projekter, som vedrører de i bilag I anførte forbindelser og flod- og kanalhavne, betragtes som projekt af fælles interesse ethvert infrastrukturprojekt, der vedrører én eller flere af følgende kategorier:

1. Adgang til havnen ad vandveje.

2. Havneinfrastruktur inden for havneområdet.

3. Anden transportinfrastruktur inden for havneområdet.

4. Anden transportinfrastruktur, der forbinder havnen med de forskellige bestanddele af det transeuropæiske net.

Ethvert projekt, som vedrører følgende arbejder, betragtes som et projekt af fælles interesse: opførelse og vedligeholdelse af alle elementer i transportsystemet, som normalt er åbent for alle brugere på havneområdet, samt dets forbindelser til det nationale og internationale transportnet. Dertil hører især udvikling og vedligeholdelse af arealer til erhvervsformål og andre havnerelaterede formål, anlæggelse og vedligeholdelse af vej- og jernbaneforbindelser, anlæggelse og vedligeholdelse, herunder udgravning, af adgangsveje og af de øvrige vandarealer i havnen, opførelse og vedligeholdelse af navigationshjælpeudstyr, transportstyrings-, kommunikations- og informationssystemer i havnen og dens adgangsveje.

ê 1692/96/EF

Trafikstyring

Som projekt af fælles interesse betragtes ethvert infrastrukturprojekt, som navnlig vedrører:

- et indberetnings- og styringssystem for fartøjer, der transporterer farligt eller miljøfarligt gods

- kommunikationssystemer til brug i forbindelse med nødsituationer og sikkerhed på de indre vandveje.

ê 1346/2001/EF Art. 1, nr. 6, litra b)

Afsnit 5

Søhavne

1. Fælles betingelser for projekter af fælles interesse vedrørende søhavne inden for nettet

Projekter af fælles interesse bør kun omfatte infrastrukturer, der er åbne for alle brugere uden forskelsbehandling.

Ethvert projekt, der vedrører følgende arbejder, anses for at være et projekt af fælles interesse: opførelse og vedligeholdelse af alle elementer i transportsystemet, som normalt er åbent for alle brugere på havneområdet, samt dets forbindelser til det nationale og internationale transportnet. Dertil hører især udvikling og vedligeholdelse af arealer til erhvervsformål og andre havnerelaterede formål, anlæggelse og vedligeholdelse af vej- og jernbaneforbindelser, anlæggelse og vedligeholdelse, herunder udgravning, af adgangsveje og af de øvrige vandarealer i havnen, opførelse og vedligeholdelse af navigationshjælpeudstyr, transportstyrings-, kommunikations- og informationssystemer i havnen og dens adgangsveje.

2. Specifikationer af projekter af fælles interesse vedrørende nettet af søhavne

Ethvert projekt, der opfylder følgende specifikationer, anses for at være et projekt af fælles interesse:

Projektets specifikationer | Havnekategorier |

I. Fremme af short sea-skibsfart |

Den nødvendige infrastruktur til udvikling af short sea-skibsfart og sø-/flodtransport | Projekter vedrørende havne, der tilhører kategori A |

II. Adgang til havne |

Adgang til havnen ad søvejen eller indre vandveje | Projekter vedrørende havne, der tilhører kategori A og B |

Permanente adgangsmuligheder til havne i Østersøen, der er beliggende på ca. 60° nordlig bredde og nordligere, herunder udgifter til anskaffelse af udstyr til isbrydning om vinteren | Projekter vedrørende havne, der tilhører kategori A, B og C |

Tilvejebringelse eller forbedring af adgangsmuligheder til og fra oplandet, hvorved havnen forbindes med de forskellige elementer i det transeuropæiske transportnet, gennem jernbane- og vejforbindelser og forbindelser ad indre vandveje | Projekter vedrørende havne, der tilhører kategori A |

Udbygning af de eksisterende adgangsmuligheder til og fra oplandet, hvorved havnen forbindes med de forskellige elementer i det transeuropæiske transportnet, gennem jernbane- og vejforbindelser og forbindelser ad indre vandveje | Projekter vedrørende havne, der tilhører kategori A og B |

III. Havneinfrastruktur inden for havneområdet |

Udbygning af havneinfrastrukturen for at forøge den intermodale effektivitet | Projekter vedrørende havne, der tilhører kategori A og B |

Opgradering af havneinfrastrukturen, især i havne på øer og i perifere og meget afsides beliggende regioner | Projekter vedrørende havne, der tilhører kategori C |

Udvikling og installering af styrings- og informationssystemer såsom EDI (elektronisk dataudveksling) eller andre intelligente systemer til styring af godstransport og passagerbefordring, hvor der anvendes integreret teknologi | Projekter vedrørende havne, der tilhører kategori A, B og C |

Udvikling af havneinstallationer til modtagelse af affald | Projekter vedrørende havne, der tilhører kategori A, B og C |

ê 1692/96/EF

Afsnit 6

Lufthavne

I. Kriterier for udvælgelse af lufthavne af fælles interesse

Lufthavne af fælles interesse skal opfylde kriterierne for et af følgende trafikforbindelsesled:

1. Internationale lufthavne omfatter:

- alle lufthavne eller lufthavnssystemer[3]:

- hvor det årlige passagerantal er mindst 5 000 000 minus 10 %, eller

- hvor det årlige antal erhvervsmæssige flyvninger er mindst 100 000, eller

- hvor den årlige fragtmængde er på mindst 150 000 tons, eller

- hvor det årlige antal passagerer til tredjelande er mindst 1 000 000, eller

- nye lufthavne, der oprettes til at erstatte en eksisterende international lufthavn, der ikke har flere udvidelsesmuligheder på sit nuværende område.

2. Fællesskabslufthavne omfatter:

- alle lufthavne eller lufthavnssystemer:

- hvor det årlige passagerantal ligger mellem 1 000 000 minus 10 % og 4 499 999, eller

- hvor den årlige fragtmængde ligger mellem 50 000 og 149 999 tons, eller

- hvor det årlige passagerantal ligger mellem 500 000 og 899 999, hvoraf udenrigsflyvning tegner sig for mindst 30 %, eller

- hvor det årlige passagerantal ligger mellem 300 000 og 899 999, og hvor lufthavnen ligger uden for det europæiske fastland i en afstand på over 500 km fra den nærmeste internationale lufthavn, eller

- nye lufthavne, der oprettes til at erstatte en eksisterende fællesskabslufthavn, der ikke har flere udvidelsesmuligheder på sit nuværende område.

3. Regional- og tilbringerlufthavne omfatter alle lufthavne

- hvor det årlige passagerantal ligger mellem 500 000 og 899 999, hvoraf udenrigsflyvning tegner sig for mindre end 30 %, eller

- hvor det årlige passagerantal ligger mellem 250 000 minus 10 % og 499 999, eller

- hvor den årlige fragtmængde ligger mellem 10 000 og 49 999 tons, eller

- hvor lufthavnen ligger på en medlemsstats ø, eller

- hvor lufthavnen ligger i et trafikmæssigt isoleret område i Fællesskabet, og hvor den tilbyder erhvervsmæssig lufttransport med fly, hvis højeste tilladte startmasse er over 10 tons.

En lufthavn anses for at være beliggende i et trafikmæssigt isoleret område, når den nærmeste internationale lufthavn eller fællesskabslufthavn ligger i en afstand af over 100 km i lige linje. Denne afstand kan undtagelsesvis nedsættes til 75 km, hvis adgangsbetingelserne er særlig vanskelige som følge af terrænforholdene eller vej- og baneinfrastrukturernes tilstand.

II. Specifikationer for projekter af fælles interesse inden for lufthavnsnettet

Som projekter af fælles interesse betragtes alle projekter, der opfylder følgende specifikationer:

Projektspecifikationer | Lufthavnstyper, der især er berørt[4] |

I. Optimering af den eksisterende lufthavnskapacitet |

1. indsatsområde: Optimering af den eksisterende lufthavnskapacitet med hensyn til fly-, passager- eller fragtbevægelser, herunder luftnavigationsudstyr, der hører til i lufthavnen | Internationale lufthavne Fællesskabslufthavne Regional- og tilbringerlufthavne |

2. indsatsområde: Forbedring af lufthavnssikkerheden | Internationale lufthavne Fællesskabslufthavne Regional- og tilbringerlufthavne |

3. indsatsområde: Nødvendig tilpasning af den eksisterende infrastruktur til forholdene i det indre marked, især af hensyn til den frie bevægelighed for personer i Unionen | Internationale lufthavne Fællesskabslufthavne Regional- og tilbringerlufthavne |

II. Anlæg af ny lufthavnskapacitet |

4. indsatsområde: Anlæg af infrastruktur og udstyr, som betinger lufthavnskapaciteten med hensyn til fly-, passager- eller fragtbevægelser, herunder luftnavigationsudstyr, der hører til i lufthavnen | Internationale lufthavne Fællesskabslufthavne |

5. indsatsområde: Anlæg af en ny lufthavn til erstatning for en lufthavn eller et lufthavnssystem, der ikke har flere udvidelsesmuligheder på sit nuværende område | Internationale lufthavne Fællesskabslufthavne |

III. Bedre beskyttelse mod gener fra lufthavnsaktiviteter |

6. indsatsområde: Større miljøvenlighed med hensyn til støj og forurening | Internationale lufthavne Fællesskabslufthavne |

IV. Forbedring eller etablering af adgangsanlæg til lufthavnen |

7. indsatsområde: Forbedring eller etablering af overgange mellem lufthavnen og adgangsinfrastrukturen | Internationale lufthavne Fællesskabslufthavne |

8. indsatsområde: Forbedring eller etablering af bindeled til andre transportnet, især jernbanenettet | Internationale lufthavne Fællesskabslufthavne |

Afsnit 7

Kombineret transport

Foruden de projekter, som vedrører de i bilag I anførte forbindelser, betragtes som projekt af fælles interesse ethvert projekt i tilknytning til disse forbindelser, som tager sigte på følgende:

- anlæggelse eller udbygning af infrastruktur i forbindelse med baner og indre vandveje med henblik på at gøre det teknisk muligt og økonomisk rentabelt at transportere intermodale godsenheder

ê 1346/2001/EF Art. 1, nr. 6, litra c)

- anlæggelse eller udbygning af centre for omladning mellem landtransportformer, herunder indretning af omladningsfaciliteter i terminalen med de tilsvarende infrastrukturer

- udbygning af havneområder, som gør det muligt at udvikle eller forbedre den kombinerede transport mellem søtransport og bane, indre vandveje eller veje

ê 1692/96/EF

- jernbanetransportmateriel, som er specielt tilpasset kombineret transport, når infrastrukturen kræver det, især i betragtning af omkostningerne ved en eventuel udbygning af denne infrastruktur, og forudsat at materiellet er specielt forbundet med den pågældende infrastruktur, og at de berørte erhvervsdrivende får adgang hertil på lige fod.

Afsnit 8

Styrings- og informationssystem for søtransport

Som projekt af fælles interesse betragtes ethvert projekt, som:

- indgår i EF-politikkens målsætninger for sikkerhed til søs, eller

- sigter mod gennemførelse af Den Internationale Søfartsorganisation IMO's internationale konventioner og resolutioner vedrørende sikkerhed til søs og drejer sig om:

- iværksættelse af fællesskabssystemet for anmeldelse af skibe, som er på vej til eller fra havne i Fællesskabet eller passerer Fællesskabets kyster undervejs til andre destinationer, ved hjælp af et elektronisk dataudvekslingssystem, som også omfatter datatransmission mellem skibe og landanlæg med transpondere; der lægges særlig vægt på elektroniske dataudvekslingssystemer (EDI) med indbyggede kompatible grænseflader

- udvikling og forbedring af jordstationskæder til radionavigationssystemet LORAN-C

- udvikling og forbedring af styrings- og informationssystemer for sø-, kyst- og havnetrafik (STM) og deres indbyrdes sammenkobling med henblik på en sikrere og mere effektiv overvågning og styring af søtransporten, navnlig i områder, hvor sejlruter løber sammen, hvor der er megen trafik, eller som er miljømæssigt følsomme

- udvikling af værktøjer til at opnå bedre viden om transporten: baser med data om trafikstrømme og ulykker til søs, udvikling af EPTO (European Permanent Traffic Observatory)

- udvikling af infrastrukturer og anlæg med henblik på at bidrage til implementeringen af det globale maritime nød- og sikkerhedssystem (GMDSS)

- styrkelse af telematiksystemerne til dataudveksling som led i havnestatens skibskontrol.

Afsnit 9

Flytrafikstyring

Som projekt af fælles interesse betragtes ethvert projekt, som medvirker til at øge systemets kapacitet og optimere dets anvendelse, som bidrager til at harmonisere og integrere midler og fremgangsmåder fra de forskellige nationale lufthavne, og som overholder de gældende internationale standarder, som er fastlagt af Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) og af de kompetente europæiske organer, især under hensyntagen til det arbejde, der udføres i Europæisk Organisation for Luftfartssikkerhed (Eurocontrol).

Disse projekter vedrører:

- undersøgelser vedrørende en bedre udnyttelse af luftrummet fra de forskellige brugeres side og indførelse af et sammenhængende og effektivt rutesystem

- planlægning og styring af lufttrafikken med det formål at forbedre forholdet mellem udbud og efterspørgsel samt at udnytte den disponible kontrolkapacitet bedst muligt

- undersøgelser og arbejder, der er nødvendige for en harmonisering af midler og fremgangsmåder, så de forskellige tjenesteydere integreres, bl.a. under hensyn til de retningslinjer, som er vedtaget inden for Den Europæiske Konference for Civil Luftfart (ECAC)

- forbedring af systemets produktivitet, bl.a. på grundlag af automatiseret støtte til flyvekontrol og systemer til sporing og løsning af potentielle faresituationer

- bidrag til indførelse af nødvendigt kommunikations-, navigations- og overvågningsudstyr til flyvekontrol, herunder fremme af ny teknologi, navnlig satellitter og digitale dataforbindelser, for så vidt som dette gør det muligt at overholde de fælleseuropæiske specifikationer.

Afsnit 10

Positionsbestemmelses- og navigationssystem

Som projekt af fælles interesse betragtes ethvert projekt, som vedrører indførelse af et hvilket som helst led i den fremtidige europæiske radionavigationsplan samt indførelse af et overordnet positionsbestemmelses- og navigationssystem via satellit, som kan integreres i følgende struktur:

- et kontrolcenter, der omfatter et behandlings- og kontrolsystem

- et net af jordbaserede navigationsstationer

- et rumsegment bestående af satellitter, der gør det muligt at sende navigationssignaler

- et net af overvågningsstationer.

_____________

ê 884/2004/EF Art. 1, nr. 15, 2) og bilag II

BILAG III

PRIORITEREDE PROJEKTER, HVOR ARBEJDET EFTER PLANEN SKAL PÅBEGYNDES INDEN 2010

1. Jernbanekorridor Berlin-Verona/Milano-Bologna-Napoli-Messina-Palermo

- Halle/Leipzig-Nürnberg (2015)

- Nürnberg-München (2006)

- München-Kufstein (2015)

- Kufstein-Innsbruck (2009)

- Brennertunnel (2015), grænsekrydsende strækning

- Verona-Napoli (2007)

- Milano-Bologna (2006)

- Jernbane-/vejbro over Messina-strædet-Palermo (2015).

2. Jernbanekorridor til højhastighedstog Paris-Bruxelles/Brussel-Köln-Amsterdam- London

- Kanaltunnel-London (2007)

- Bruxelles/Brussel-Liège-Köln (2007)

- Bruxelles/Brussel-Rotterdam-Amsterdam (2007)[5].

3. Jernbanekorridor til højhastighedstog i Sydvesteuropa

- Lissabon/Porto-Madrid (2011)[6]

- Madrid-Barcelona (2005)

- Barcelona-Figueras-Perpignan (2008)

- Perpignan-Montpellier (2015)

- Montpellier-Nîmes (2010)

- Madrid-Vitoria-Irún/Hendaye (2010)

- Irun/Hendaye-Dax, grænsekrydsende strækning (2010)

- Dax-Bordeaux (2020)

- Bordeaux-Tours (2015).

4. Jernbanekorridor til højhastighedstog - øst

- Paris-Baudrecourt (2007)

- Metz-Luxembourg (2007)

- Saarbrücken-Mannheim (2007).

5. Betuwe-linjen (2007).

6. Jernbanekorridor Lyon-Trieste-Divača/Koper-Divača-Ljubljana-Budapest- den ukrainske grænse[7]

- Lyon-St Jean-de-Maurienne (2015)

- Mont-Cenistunnel (2015-2017), grænsekrydsende strækning

- Bussoleno-Torino (2011)

- Torino-Venezia (2010)

- Venezia-Ronchi Sud-Trieste-Divača (2015)

- Koper-Divača-Ljubljana (2015)

- Ljubljana-Budapest (2015).

7. Motorvejskorridor Igoumenitsa/Patra-Athina-Sofia-Budapest

- Via Egnatia (2006)

- Pathe (2008)

- Motorvej Sofia-Kulata-den græsk/bulgarske grænse (2010), med Promahon- Kulata som grænsekrydsende strækning

- Nadlac-Sibiu-motorvej (gren i retning af Bukarest og Constanţa) (2007).

8. Multimodal korridor Portugal/Spanien-resten af Europa[8]

- Jernbane La Coruña-Lissabon-Sines (2010)

- Jernbane Lissabon-Valladolid (2010)

- Jernbane Lissabon-Faro (2004)

- Motorvej Lissabon-Valladolid (2010)

- Motorvej La Coruña-Lissabon (2003)

- Motorvej Sevilla-Lissabon (fuldført i 2001)

- Ny lufthavn i Lissabon (2015).

9. Jernbanekorridor Cork-Dublin-Belfast-Stranraer[9] (2001).

10. Malpensa (fuldført i 2001)[10].

11. Fast forbindelse over Øresund (fuldført i 2000)[11].

12. Nordisk trekant jernbane-/vejkorridor

- Vej- og jernbaneprojekter i Sverige (2010)[12]

- Motorvej Helsingfors-Åbo (2010)

- Jernbane Kerava-Laktis (2006)

- Motorvej Helsingfors-Vaalimaa (2015)

- Jernbane Helsingfors-Vainikkala (den russiske grænse) (2014).

13. Vejkorridor Det Forenede Kongerige/Irland/Benelux (2010).

14. Hovedlinje langs vestkysten (2007).

15. Galileo (2008).

16. Jernbanekorridor til gods Sines/Algeciras-Madrid-Paris

- Ny højkapacitetsjernbanekorridor over Pyrenæerne

- Jernbane Sines-Badajoz (2010)

- Jernbane Algeciras-Bobadilla (2010).

17. Jernbanekorridor Paris-Strasbourg-Stuttgart-Wien-Bratislava

- Baudrecourt-Strasbourg-Stuttgart (2015) med Kehl-broen som grænsekrydsende strækning

- Stuttgart-Ulm (2012)

- München-Salzburg (2015), grænsekrydsende strækning

- Salzburg-Wien (2012)

- Wien-Bratislava (2010), grænsekrydsende strækning.

18. Vandvejskorridor Rhinen/Meuse-Main-Donau[13]

- Rhinen-Meuse (2019) med slusen ved Lanaye som grænsekrydsende strækning

- Vilshofen-Straubing (2013)

- Wien-Bratislava (2015), grænsekrydsende strækning

- Palkovicovo-Mohács (2014)

- Flaskehalse i Rumænien og Bulgarien (2011).

19. Interoperabilitet på det iberiske jernbanenet til højhastighedstog

- Madrid-Andalusien (2010)

- Nordøst (2010)

- Madrid-Levante og Middelhavet (2010)

- Nord/nordvestkorridoren, herunder Vigo-Porto (2010)

- Extremadura (2010).

20. Femer Bælt-jernbanekorridor

- Fast jernbane-/vejforbindelse over Femer Bælt (2014)

- Jernbaneforbindelse i Danmark fra Øresund (2015)

- Jernbaneforbindelse i Tyskland fra Hamborg (2015)

- Jernbane Hannover-Hamborg/Bremen (2015).

21. Motorveje til søs

x. Projekter af fælles interesse fastlagt i overensstemmelse med artikel 13 vedrørende følgende motorveje til søs:

- Motorvej til søs over Østersøen (som forbinder medlemsstaterne omkring Østersøen med medlemsstaterne i Central- og Vesteuropa, herunder Kielerkanalen (2010)

- Vesteuropæisk motorvej til søs (som forbinder Portugal og Spanien via Atlanterhavsbuen med Nordsøen og Det Irske Hav) (2010)

- Sydøsteuropæisk motorvej til søs (som forbinder Adriaterhavet med Det Joniske Hav og den østlige del af Middelhavet, herunder Cypern) (2010)

- Sydvesteuropæisk motorvej til søs (det vestlige Middelhav), som forbinder Spanien, Frankrig og Italien og inddrager Malta, samt med forbindelse til den sydøsteuropæiske motorvej til søs (2010)[14].

22. Jernbanekorridor Athen-Sofia-Budapest-Wien-Prag-Nürnberg/Dresden[15]

- Jernbane den græsk/bulgarske grænse-Kulata-Sofia-Vidin/Calafat (2015)

- Jernbane Curtici-Braşov (mod Bukarest og Constanţa) (2010)

- Jernbane Budapest-Wien (2010), grænsekrydsende strækning

- Jernbane Břeclav-Prag-Nürnberg (2010), med Nürnberg-Prag som grænsekrydsende strækning

- Jernbane Prag-Linz (2016).

23. Jernbanekorridor Gdansk-Warszawa-Brno/Bratislava-Wien[16]

- Jernbane Gdansk-Warszawa-Katowice (2015)

- Jernbane Katowice-Břeclav (2010)

- Jernbane Katowice-Zilina-Nove Mesto n.V. (2010).

24. Jernbanekorridor Lyon/Genova-Basel-Duisburg-Rotterdam/Antwerpen

- Lyon-Mulhouse-Mülheim[17], med Mulhouse-Mülheim som grænsekrydsende strækning (2018)

- Genova-Milano/Novara-den schweiziske grænse (2013)

- Basel-Karlsruhe (2015)

- Frankfurt-Mannheim (2012)

- Duisburg-Emmerich (2009)[18]

- »Jern-Rhinen« Rheidt-Antwerpen (2010), grænsekrydsende strækning.

25. Motorvejskorridor Gdansk-Brno/Bratislava-Wien[19]

- Motorvej Gdansk-Katowice (2010)

- Motorvej Katowice-Brno/Zilina (2010), grænsekrydsende strækning

- Motorvej Brno-Wien (2009), grænsekrydsende strækning.

26. Vej-/jernbanekorridor Irland/Det Forenede Kongerige/Kontinentaleuropa

- Vej-/jernbanekorridor, der forbinder Dublin med det nordlige (Belfast-Larne) og det sydlige Irland (Cork) (2010)[20]

- Vej-/jernbanekorridor Hull-Liverpool (2015)

- Jernbane Felixstowe-Nuneaton (2011)

- Jernbane Crewe-Holyhead (2008).

27. »Rail Baltica« jernbanekorridor Warszawa-Kaunas-Riga-Tallinn-Helsingfors

- Warszawa-Kaunas (2010)

- Kaunas-Riga (2014)

- Riga-Tallinn (2016).

28. »Eurocaprail« i jernbanekorridoren Bruxelles-Luxembourg-Strasbourg

- Bruxelles-Luxembourg-Strasbourg (2012).

29. Jernbanekorridor i den jonisk/adriatiske intermodale korridor

- Kozani-Kalambaka-Igoumenitsa (2012)

- Ioannina-Antirrio-Rio-Kalamata (2014).

30. Indre vandvej Seine-Schelde

Forbedring af sejlbarheden Deulemont-Gent (2012-2014-2016)

Compiègne-Cambrai (2012-2014-2016).

Den forud aftalte frist for færdiggørelsen af anlægsarbejdet er anført i parentes. Fristerne for færdiggørelsen af anlægsarbejdet for projekt 1 til 20 og projekt 30 og de nærmere enkeltheder om strækningerne er som anført i rapporten fra gruppen på højt plan, for så vidt de er angivet dér.

_____________

é

BILAG IV

Ophævet beslutning med oversigt over ændringer

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF (EFT L 228 af 9.9.1996, s. 1) |

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1346/2001/EF (EFT L 185 af 6.7.2001, s. 1) |

Tiltrædelsesakten af 2003, bilag II, nr. 8.F (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 447) |

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 884/2004/EF (EUT L 167 af 30.4.2004, s. 1) |

Rådets forordning (EF) nr.1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1) | Udelukkende punkt 6.D i bilaget |

_____________

BILAG V

Sammenligningstabel

Beslutning 1692/96/EF | Nærværende beslutning |

Artikel 1, stk. 1 | Artikel 1, stk. 1 |

Artikel 1, stk. 2, første punktum | Artikel 1, stk. 2, første punktum |

Artikel 1, stk. 2, andet punktum | Artikel 7, stk. 1 |

Artikel 1, stk. 2, tredje punktum | Artikel 1, stk. 2, andet punktum |

Artikel 1, stk. 3 | Artikel 1, stk. 3 |

Artikel 2 til 6 | Artikel 2 til 6 |

Artikel 7, stk. 1, indledende tekst | Artikel 7, stk. 2, indledende tekst |

Artikel 7, stk. 1, første led | Artikel 7, stk. 2, litra a) |

Artikel 7, stk. 1, andet led | Artikel 7, stk. 2, litra b) |

Artikel 7, stk. 1, tredje led | Artikel 7, stk. 2, litra c) |

Artikel 7, stk. 1, fjerde led | Artikel 7, stk. 2, litra d) |

Artikel 7, stk. 2, indledning | Artikel 7, stk. 3, indledning |

Artikel 7, stk. 2, første led | Artikel 7, stk. 3, litra a) |

Artikel 7, stk. 2, andet led | Artikel 7, stk. 3, litra b) |

Artikel 7, stk. 3 | Artikel 7, stk. 4 |

Artikel 8, stk. 1, første afsnit | Artikel 8, stk. 1, første afsnit |

Artikel 8, stk. 1, andet afsnit, første punktum | Artikel 8, stk. 1, andet afsnit |

Artikel 8, stk. 1, andet afsnit, andet punktum | Artikel 8, stk. 1, tredje afsnit |

Artikel 8, stk. 2 | Artikel 8, stk. 2 |

Artikel 9, stk. 1, indledende tekst | Artikel 9, stk. 1, indledende tekst |

Artikel 9, stk. 1, første led | Artikel 9, stk. 1, litra a) |

Artikel 9, stk. 1, andet led | Artikel 9, stk. 1, litra b) |

Artikel 9, stk. 1, tredje led | Artikel 9, stk. 1, litra c) |

Artikel 9, stk. 1, fjerde led | Artikel 9, stk. 1, litra d) |

Artikel 9, stk. 2 og 3 | Artikel 9, stk. 2 og 3 |

Artikel 10, stk. 1 | Artikel 10, stk. 1 |

Artikel 10, stk. 2, første afsnit | Artikel 10, stk. 2, første afsnit |

Artikel 10, stk. 2, andet afsnit, første punktum | Artikel 10, stk. 2, andet afsnit |

Artikel 10, stk. 2, andet afsnit, andet punktum | Artikel 10, stk. 2, tredje afsnit |

Artikel 10, stk. 3 til 6 | Artikel 10, stk. 3 til 6 |

Artikel 11, stk. 1, 2 og 3 | Artikel 11, stk. 1, 2 og 3 |

Artikel 11, stk. 3a | Artikel 11, stk. 4, første afsnit |

Artikel 11, stk. 3b | Artikel 11, stk. 4, andet afsnit |

Artikel 11, stk. 4 | Artikel 11, stk. 5 |

Artikel 12 | Artikel 12 |

Artikel 12a, stk. 1 til 4 | Artikel 13, stk. 1 til 4 |

Artikel 12a, stk. 5, indledende tekst | Artikel 13, stk. 5, indledende tekst |

Artikel 12a, stk. 5, første led | Artikel 13, stk. 5, litra a) |

Artikel 12a, stk. 5, andet led | Artikel 13, stk. 5, litra b) |

Artikel 12a, stk. 5, tredje led | Artikel 13, stk. 5, litra c) |

Artikel 12a, stk. 6, første og andet punktum | Artikel 13, stk. 7, første afsnit |

Artikel 12a, stk. 6, tredje punktum | Artikel 13, stk. 7, andet afsnit |

Artikel 12a, stk. 7 | Artikel 13, stk. 6 |

Artikel 13 | Artikel 14 |

Artikel 14, indledning | Artikel 15, indledning |

Artikel 14, første led | Artikel 15, litra a) |

Artikel 14, andet led | Artikel 15, litra b) |

Artikel 14, tredje led | Artikel 15, litra c) |

Artikel 15, indledende og afsluttende tekst | Artikel 16, indledende tekst |

Artikel 15, første led | Artikel 16, litra a) |

Artikel 15, andet led | Artikel 16, litra b) |

Artikel 15, tredje led | Artikel 16, litra c) |

Artikel 15, fjerde led | Artikel 16, litra d) |

Artikel 16 | Artikel 17 |

Artikel 17 | Artikel 18 |

Artikel 17a, stk. 1, første punktum | Artikel 19, stk. 1 |

Artikel 17a, stk. 1, andet, tredje og fjerde punktum | Artikel 19, stk. 4 |

Artikel 17a, stk. 2 og 3 | Artikel 19, stk. 2 og 3 |

Artikel 17a, stk. 4 | Artikel 19, stk. 6 |

Artikel 17a, stk. 5 | Artikel 19, stk. 5 |

Artikel 17a, stk. 6 | Artikel 19, stk. 7 |

Artikel 18, stk. 1 | Artikel 20 |

Artikel 18, stk. 2, første punktum | Artikel 21, stk. 1 |

Artikel 18, stk. 2, andet punktum | Artikel 21, stk. 2 |

Artikel 18, stk. 3, første punktum | Artikel 22, første afsnit |

Artikel 18, stk. 3, andet punktum | Artikel 22, andet afsnit |

Artikel 18, stk. 3, tredje og fjerde punktum | Artikel 22, tredje afsnit |

Artikel 19 | Artikel 23 |

Artikel 19a, stk. 1 | Artikel 24 |

Artikel 19a, stk. 2, indledende tekst | Artikel 25, stk. 1, indledende tekst |

Artikel 19a, stk. 2, litra a) og b) | Artikel 25, stk. 1, litra a) og b) |

- | Artikel 25, stk. 2, indledende tekst |

Artikel 19a, stk. 2, litra c) og d) | Artikel 25, stk. 2, litra a) og b) |

Artikel 19a, stk. 3 | Artikel 25, stk. 3 |

Artikel 19a, stk. 4 | Artikel 26, stk. 1 |

Artikel 19a, stk. 5, første punktum | Artikel 26, stk. 2, første afsnit |

Artikel 19a, stk. 5, andet punktum | Artikel 26, stk. 2, andet afsnit |

Artikel 19a, stk. 6 | Artikel 27, stk. 1 |

Artikel 19a, stk. 7 | Artikel 27, stk. 2 |

Artikel 19a, stk. 8 | Artikel 27, stk. 3 |

Artikel 19a, stk. 9 | Artikel 27, stk. 4 |

Artikel 19b, første punktum | Artikel 28, første afsnit |

Artikel 19b, andet punktum | Artikel 28, andet afsnit |

Artikel 22 | Artikel 29, første afsnit |

- | Artikel 29, andet afsnit |

Artikel 23 | Artikel 30 |

Artikel 24 | Artikel 31 |

Bilag I | Bilag I |

Bilag II | Bilag II |

Bilag III | Bilag III |

- | Bilag IV |

- | Bilag V |

____________

ê 1692/96/EF (tilpasset)

FÆLLESERKLÆRING

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen understreger den betydning, som de tillægger etableringen og den sammenhængende udvikling af det transeuropæiske transportnet. De hilser med tilfredshed vedtagelsen af beslutningen om etablering af dette net og ikke mindst fastlæggelsen af projekter af fælles interesse, som gør det muligt at færdiggøre de lovmæssige bestemmelser vedrørende det transeuropæiske transportnet.

De noterer sig, at disse projekter bidrager til gennemførelsen af målene i artikel 2, og at de navnlig kan yde et væsentligt bidrag til konkurrenceevnen, jobskabelsen og samhørigheden i Den Europæiske Union samt ligeledes opfylde behovet for at knytte øområder, indlandsområder og randområder sammen med Fællesskabets centrale område. De understreger i denne henseende, at det forhold, at disse projekter er fastlagt i bilag I, bilag II og den dispositive tekst til denne beslutning, gør dem berettiget til et finansielt bidrag fra Fællesskabet, som kan gøre det muligt for de berørte medlemsstater både at fremme og fremskynde deres faktiske gennemførelse.

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til i særlig grad at prioritere gennemførelsen af disse projekter højt, da de tillægger dem ganske særlig betydning. Kommissionen forpligter sig til regelmæssigt at holde medlemsstaterne orienteret om projekternes gennemførelse, bl.a. via Ö den i artikel 22 omhandlede beretning Õ .

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen noterer sig de projekter, som Europa-Parlamentet vedtog under andenbehandlingen, med henblik på udviklingen af det transeuropæiske transportnet.

ERKLÆRINGER FRA KOMMISSIONEN

- Miljømæssige normer og rørledningsnet

Kommissionen vil

a) fortsætte med at undersøge de miljømæssige normer for hver transportform

b) undersøge muligheden for at etablere et rørledningsnet, der ikke er omfattet af retningslinjerne for de transeuropæiske energinet, og for at integrere det i det transeuropæiske transportnet

og eventuelt forelægge relevante forslag.

- Ad artikel Ö 23 Õ samt bilag III

Kommissionen bekræfter, at denne beslutning på ingen måde indebærer en økonomisk forpligtelse for en medlemsstat eller Fællesskabet.

[1] Disse kriterier og specifikationer vedrører de tilsvarende afsnit som omhandlet i den dispositive del og/eller i bilag I.

[2] Et radiobaseret digitalt trafikoplysningssystem, hvor den generelle strøm af meldinger kan indstilles efter den enkelte trafikants behov.

[3] Lufthavnssystemer: EFT L 240 af 24.8.1992, s. 14.

[4] Denne oversigt udelukker ikke, at de enkelte indsatsområder kan udvides til andre lufthavne i særlige, velbegrundede tilfælde.

[5] Inklusive de to højhastighedstogstationer i Rotterdam og Amsterdam, der ikke var omfattet af det projekt, der blev godkendt af Det Europæiske Råd i Essen i 1994.

[6]BKLTUWZbcghlmrs|}~œ?žŸÖ8 N O P Q R Z [ ] ^ _ ` a k l u ³ ´ µ 2

3

ùîùãßùÛùãÛùãßãßùÔÛùîùîùîùÔÛÍùɾ·®·¾®¾·É·§?Ž?§?§jhU#hU#0J%U[pic]jh%÷hU#0J%U[pic]\?hTy Inklusive forbindelserne Lissabon-Porto (2013), Lissabon-Madrid (2010) og Aveiro-Salamanca (2015).

[7] Dele af denne rute svarer til paneuropæisk korridor V.

[8] Inklusive modernisering af havne og lufthavne (2015) i overensstemmelse med det indhold, der blev godkendt på Det Europæiske Råd i Essen/Dublin.

[9] En yderligere kapacitetsudvidelse på denne linje blev besluttet i 2003 og tilføjet som et særskilt projekt.

[10] Projektet er afsluttet.

[11] Projektet er afsluttet.

[12] Nogle få korte strækninger af vej- og jernbaneforbindelser vil blive fuldført mellem 2010 og 2015.

[13] En del af denne rute svarer til paneuropæisk korridor VII.

[14] Herunder også forbindelse til Sortehavet.

[15] En stor del af denne større trafikkorridor svarer til paneuropæisk korridor IV

[16] En stor del af denne større trafikkorridor svarer til paneuropæisk korridor VI.

[17] Herunder højhastighedsforbindelsen Rhinen-Rhône minus den vestlige gren.

[18] Projekt nr. 5 (Betuwe-linjen) forbinder Rotterdam og Emmerich.

[19] En stor del af denne større trafikkorridor svarer til paneuropæisk korridor VI.

[20] Omfatter Essen-projekt nr. 13: Vejkorridor Irland/Det Forenede Kongerige/Benelux.