[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER | Bruxelles, den 21.4.2009 KOM(2009) 199 endelig Henstilling med henblik på RÅDETS BESLUTNING om gensidig bistand til Rumænien Forslag til RÅDETS BESLUTNING om mellemfristet finansiel bistand fra EU til Rumænien Henstilling med henblik på RÅDETS BESLUTNING om gensidig bistand til Rumænien og forslag til RÅDETS BESLUTNING om mellemfristet finansiel bistand fra EU til Rumænien BEGRUNDELSE INDLEDNING Rumænien har oplevet en meget høj økonomisk vækst igennem de seneste år, som i gennemsnit har været på 6,5 % siden 2002 og endda nåede op på 7,1 % i 2008. Væksten har primært været drevet af den indenlandske efterspørgsel efter forbrug og investeringer, som har været stimuleret af et udenlandsk finansieret boom inden for finansiel formidling, og en kraftig lønvækst. En høj låntagning i udlandet har ført til en brat stigning i udlandsgælden, som nåede op på 53 % af BNP ved udgangen af 2008, og omfattende låntagning i udenlandsk valuta har øget husholdningernes og virksomhedsbalancernes sårbarhed over for pludselige skift i valutakursen. Det indenlandske efterspørgselspres er blevet yderligere forstærket af en procyklisk finanspolitik med en kraftigt stigende offentlig nettolåntagning fra 1,2 % af BNP i 2005 til 5,4 % af BNP i 2008, selv om en række rådsudtalelser og Kommissionens politiske rådgivning fra juni 2008 opfordrede til finanspolitisk konsolidering og forbedring af budgetstyringen. Det verdensomspændende økonomiske tilbageslag og den voksende tendens til at undgå risici i forhold til de indenlandske sårbarheder har medført en betydelig stramning i kapitaltilstrømningen til Rumænien. Presset på valutakursen er steget og har ført til en kumulativ nedskrivning af valutakursen på over 30 % siden august 2007. I fjerde kvartal af 2008 faldt den indenlandske efterspørgsel med mere end 4 % på årsbasis, primært som følge af et fald i det private forbrug, fra den tocifrede vækstrate i de første tre kvartaler. Derudover er konkurrenceevnen over for udlandet og produktivitetsudviklingen blevet bremset af det langsomme tempo i de strukturreformer, der er blevet iværksat siden EU-tiltrædelsen. Regeringen står ligeledes over for stigende vanskeligheder på obligationsmarkedet med et gennemsnitligt afkast, der er steget med omkring 300 basispoint i forhold til for et år siden og næsten udelukkende er baseret på korte løbetider. På denne baggrund anmodede de rumænske myndigheder[1] den 6. marts 2009 om betalingsbalancestøtte fra EU, og de har også henvendt sig til IMF og Verdensbanken med en tilsvarende anmodning. Selv om der på nuværende tidspunkt ikke er nogen akut krise, er ekstern finansiel støtte efter deres opfattelse på dette stadium berettiget for at øge Rumæniens valutareserver vurderet på grundlag af et scenario om et betydeligt pres på den eksterne finansiering fra både den offentlige og den private sektor i de kommende to år. Et sådant program vil også medvirke til at øge tilliden til Rumæniens evne til at opfylde sine forpligtelser over for udlandet. Kommissionen bebudede sammen med Rådets formandskab den 9. marts, at EU var rede til sammen med IMF at deltage i en koordineret finansieringspakke for at understøtte stabiliteten i Rumæniens betalingsbalance. Det blev dog understreget, at den finansielle bistand er betinget af et stærkt tilsagn fra de rumænske myndigheders side om at gennemføre et understøttende politisk program. På basis af drøftelser med Kommissionen og IMF vil de rumænske myndigheder sende en hensigtserklæring til Kommissionen og IMF, der redegør for hovedelementerne i deres økonomiske tilpasningsprogram. Rådets finansielle bistand til Rumænien er betinget af, at denne erklæring modtages. Hovedsigtet med tilpasningsprogrammet er at afbøde virkningerne af det kraftige fald i tilstrømningen af privat kapital, samtidig med at der gennemføres politiske foranstaltninger for at rette op på de eksterne og finanspolitiske uligevægte og styrke finanssektoren. På baggrund af dette program undertegnede moderselskaberne for de ni største udenlandsk ejede banker i Rumænien et koordineret tilsagn om at opretholde deres samlede eksponering mod Rumænien og stille supplerende kapital til rådighed efter behov. MAKROØKONOMISKE UDVIKLINGSTENDENSER OG UDSIGTER Efter en række år med en kraftig BNP-vækst, som i gennemsnit lå på 6,5 % på årsbasis i perioden efter 2002, faldt væksten kraftigt i fjerde kvartal af 2008 til 2,9 % på årsbasis. Dette skyldtes primært en næsten 4 % reduktion i det private forbrug set på årsbasis, som blev ledsaget af en næsten total opbremsning i bankernes udlån. I fjerde kvartal faldt de faste bruttoinvesteringer brat fra over 30 % på årsbasis i første kvartal til lige under 3 %. På udbudssiden blev tilbagegangen drevet af et fald i industriproduktionen på omkring 8 % sammenlignet med en produktionsfremgang på 5,5 % i første kvartal af 2008. Bygge- og anlægssektoren og servicesektoren kunne også notere en kraftig tilbagegang. Det kraftige fald i den indenlandske efterspørgsel i fjerde kvartal førte også til en opbremsning i importen, hvor væksten på årsbasis blev negativ hen imod årets udgang (-18 % på årsbasis) og endog faldt yderligere i januar 2009 (-28 % på årsbasis målt i RON). Eksportresultatet blev også svækket væsentligt (-8 % på årsbasis i december 2008 og -13 % i januar 2009). Samlet set faldt underskuddet på betalingsbalancens løbende poster i 2008 en smule, men lå stadig på et højt niveau, nemlig på 12,3 % af BNP sammenlignet med 13,5 % af BNP i 2007. På finansieringssiden dækkede de udenlandske direkte investeringer omkring 54 % af underskuddet på de løbende poster i 2008. Resten af underskuddet blev primært finansieret via (for det meste privat) ekstern låntagning, som steg med omkring 53 % af BNP ved udgangen af 2008. - Under det økonomiske boom bidrog mangel på arbejdskraft på grund af den omfattende udvandring og en høj andel af ufaglærte i arbejdsstyrken til, at der opstod en løn/prisspiral, hvor lønstigningerne langt oversteg den ringe produktivitetsfremgang. Væksten i lønningerne var fortsat meget kraftig i de første to kvartaler af 2008 (med nominelle lønstigninger på omkring 25 % på årsbasis), men den er dog aftaget derefter og faldt til 13 % på årsbasis i januar 2009. På trods af faldende vare- og fødevarepriser steg inflationen målt ved forbrugerprisindekset igen fra 6,3 % i december 2008 til 6,9 % i februar 2009 på baggrund af en 8 % nominel reel depreciering i samme periode. Vurderet ud fra den kraftige opbremsning i den økonomiske aktivitet i fjerde kvartal af 2008 og den sandsynlige yderligere forringelse af de samlede økonomiske udsigter ventes BNP-væksten at blive negativ i 2009 med ca. -4 %, som skyldes faldet i forbruget og investeringerne, der dog delvis opvejes af en korrektion i underskuddet over for udlandet. DE OFFENTLIGE FINANSER Rumænien førte en procyklisk finanspolitik under efterspørgselsfremgangen i årene 2005-2008, hvor det samlede underskud steg fra 1,2 % af BNP i 2005 til 5,4 % af BNP i 2008, og den reale BNP-vækst gennemsnitligt lå på 6,5 %, og dette på trods af gentagne advarsler om ikke at følge denne kurs fremsat i Rådets udtalelse fra februar 2008 om Rumæniens konvergensprogram og Kommissionens politiske rådgivning i juni 2008. Dette skyldtes i vid udstrækning en generelt set svag budgetplanlægning og -gennemførelse. Uventede ekstraindtægter blev typisk anvendt i forbindelse med budgetkorrektioner i løbet af året, og der blev ikke søgt opnået yderligere økonomisk manøvrerum til økonomisk hårde tider. Svagheder i den offentlige forvaltning medvirkede også til, at investeringsudgiftsplaner gentagne gange ikke blev gennemført fuldt ud, og en del af budgetmidlerne til investeringer blev efterfølgende overført til at dække løbende udgifter som lønninger til de offentligt ansatte og overførselsindkomster. Lønstigningerne i den offentlige sektor er blevet en drivkraft bag lønstigninger i den private sektor, idet dog lønniveauet er højere i den offentlige sektor. I perioden 2005-2008 fordobledes de offentlige lønudgifter nominelt set. Endelig er store udgiftsposter koncentreret i de sidste uger af året, hvilket i alvorlig grad påvirker troværdigheden og forudsigeligheden i budgettet. På trods af henstillingerne i Kommissionens politiske rådgivning i juni 2008 er der ikke sket fremskridt med gennemførelsen af bindende mellemfristede finanspolitiske rammer. Det 2009-budget, der blev forelagt af den nye regering og vedtaget af parlamentet sidst i februar, indeholder en række foranstaltninger, der sigter mod at nedbringe underskuddet fra 5,4 % af BNP i 2008 til 2,0 % af BNP i 2009 ud fra en antagelse om en real BNP-vækst på 2,5 %. Foranstaltningerne omfatter et ansættelsesstop og nedskæring af forskellige bonusser i den offentlige sektor, reduktion af udgifterne til varer og tjenesteydelser, begrænsning af stigningerne i lønningerne til de offentligt ansatte og sammenkædning af pensionsudbetalingerne med inflationen i stedet for med lønudviklingen. Derimod planlægger regeringen en væsentlig forhøjelse af de offentlige investeringer. På vedtagelsesdatoen stod det imidlertid allerede klart, at målet for underskuddet var urealistisk, eftersom det underliggende makroøkonomiske scenario og prognoserne for indtægterne var for optimistiske. Derudover var der, da der ikke blev foreslået en omfattende reform af udgiftspolitikken, potentielle gennemførelsesrisici forbundet med udgiftsforanstaltningerne. FINANSMARKEDERNE Rumæniens finanssystem er domineret af banksektoren, som har udviklet sig meget hurtigt igennem de seneste par år. De samlede nettoaktiver i den rumænske banksektor beløb sig til omkring 315 mia. RON ved udgangen af 2008 (62 % af BNP). Bankerne er i vid udstrækning udenlandsk ejede. I december 2008 kontrollerede kreditinstitutter, hvori udenlandsk kapital tegnede sig for aktiemajoriteten (herunder afdelinger af udenlandske banker), omkring 88 % af de samlede nettoaktiver i alle kreditinstitutter i Rumænien. Banker fra Østrig, Grækenland, Frankrig og Italien har den største eksponering mod Rumænien. Igennem de seneste par år har den rumænske banksektor skubbet på for en hurtig udvidelse af kreditgivningen, og forholdet mellem udlån og indskud steg til 122 % i 2008. Selv om væksten i kreditgivningen startede fra et lavt udgangspunkt, har udvidelsen af kreditgivningen i primært udenlandsk valuta (som udgør omkring 59 % af den samlede indenlandske kreditgivning til den private sektor i januar 2009) gjort den rumænske banksektor stærkt afhængig af udenlandsk finansiering. I andet halvår af 2008 skete der en dramatisk opbremsning i udlånsaktiviteten, idet den årlige vækst i kreditgivningen faldt fra over 60 % i juni 2008 til 36,5 % i december 2008. Selv om banksektoren på nuværende tidspunkt forekommer forholdsvis sund og velkapitaliseret (med et nøgletal for kapitalgrundlaget på 12,3 % ved udgangen af 2008), kan den finansielle stabilitet i Rumænien komme under pres. De forværrede makroøkonomiske udsigter betyder, at andelen af nødlidende lån efter al sandsynlighed vil stige brat i de kommende måneder. Da den rumænske private sektor er stærkt afhængig af lån denomineret i udenlandsk valuta, vil enhver yderligere nedskrivning af økonomiske grundforhold endvidere veje tungt på husholdningernes budget og virksomhedernes balance. BETALINGSBALANCEN OG DET EKSTERNE FINANSIERINGSBEHOV De senere års økonomiske opsving i Rumænien var kendetegnet ved store eksterne uligevægte og en uholdbar opbygning af forpligtelser over for udlandet. Underskuddet på betalingsbalancens løbende poster steg fra 5,8 % af BNP i 2004 til 13,5 % af BNP i 2007 og holdt sig over 12 % af BNP i 2008. Som følge heraf nåede bruttoudlandsgælden op på 55 % af BNP ved udgangen af 2008. De rumænske finansmarkeder har været under konstant pres siden begyndelsen af oktober 2008. Nedbringelsen af låntagningen, Rumæniens svage økonomiske grundforhold og risikofyldte værdipapirer vejer tungt på valuta-, interbank-, aktie- og obligationsmarkederne. Den eksterne finansiering ventes at forblive under betydeligt pres i nogen tid fremover, idet det vedholdende, om end faldende, underskud på de løbende poster samt behovet for at refinansiere betydelige kortfristede og længerefristede gældsposter i udenlandsk valuta ikke forventes at blive fuldt dækket af udenlandske direkte investeringer og anden finansiering og kapitaltilstrømning i 2009-2011. På baggrund heraf er Kommissionen af den opfattelse, at den rumænske betalingsbalance er alvorligt truet. Kommissionen henstiller derfor til Rådet, at det vedtager en beslutning om ydelse af gensidig bistand. Det samlede finansieringsbehov i perioden frem til første kvartal af 2011 anslås til 20 mia. EUR. I dette beløb er indregnet det forventede fortsatte underskud på de løbende poster, en ufuldstændig refinansiering af forfaldne lån, en vis kapitaludstrømning og opbygning af de officielle valutareserver til et fornuftigt niveau. Udenlandske bankers refinansieringsrate for deres eksponeringer mod Rumænien antages at blive på 100 %, når den gensidige bistand ydes, hvilket er i overensstemmelse med kravet til de største udenlandske banker om at bibeholde deres eksponering mod Rumænien (som bekræftet i deres fælles udtalelse af 26. marts 2009), hvorimod refinansieringsraten for virksomhedernes eksterne gæld til moderselskaber og for rumænske bankers eksterne gæld antages at blive på 50 % i 2009. I 2010 og 2011 antages alle forfaldne udenlandske forpligtelser at blive refinansieret med en rate på 100 % i forlængelse af den forventede stabilisering af finansmarkerne og starten på et fornyet opsving på Rumæniens vigtigste eksportmarkeder. Bortset fra et tilstrækkeligt højt mål for valutareserverne (på over 100 % af den kortfristede eksterne forfaldne gæld) blev der benyttet forsigtige antagelser om anden kapitaludstrømning som f.eks. udstrømningen af valutaudlændinges indskud, nedbringelserne af handelskreditter og udstrømningen af porteføljeinvesteringer for at lægge en yderligere sikkerhedsmargen ind i beregningerne. Antagelsen for den underliggende BNP-vækst er på -4 % i 2009 og omkring 0 % i 2010. Underskuddet på betalingsbalancens løbende poster ventes at blive på 7½ % af BNP i 2009 og 6½ % af BNP i 2010. EU-STØTTE UNDER BETALINGSBALANCEMEKANISMEN SOM LED I EN INTERNATIONAL INDSATS I lyset af de alvorlige betalingsbalanceproblemer, Rumænien står over for, og på betingelse af, at de rumænske myndigheder afgiver et fast tilsagn om at gennemføre et større finanspolitisk, finansielt og strukturelt tilpasningsprogram, henstiller Kommissionen, efter at den har hørt Det Økonomiske og Finansielle Udvalg den 17. marts 2009, at Rådet yder den gensidige bistand, der er omhandlet i traktatens artikel 119. Endvidere foreslår Kommissionen efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, at Rådet efter vedtagelsen af ovennævnte rådsbeslutning om at yde gensidig bistand til Rumænien på grundlag af en henstilling fra Kommissionen vedtager en beslutning om ydelse under EU-mekanismen for betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne (jf. Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 af 18. februar 2002) af en mellemfristet finansiel bistand til Rumænien på op til 5 mia. EUR for at understøtte holdbarheden i landets betalingsbalance. En mellemfristet finansiel bistand til Rumænien under mekanismen for betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne (efter forordning nr. 332/2002) forekommer at være det mest hensigtsmæssige middel på baggrund af den aktuelle situation med en reduceret kapitaltilstrømning og store finanspolitiske og eksterne uligevægte. Det umiddelbare sigte er at bane vejen for en ordnet tilpasning af underskuddet over for udlandet og derved lette det alt for store pres på valutakursen, som ellers kunne medføre alvorlige balancevirkninger for virksomhederne og husholdningerne med deraf følgende forstærket recession og pres på banksektoren. Det samlede anslåede finansieringsbehov frem til første kvartal af 2011 er på 20 mia. EUR. EU-bistanden til Rumænien ydes i sammenhæng med IMF-støtte via et standby-arrangement (SBA) til et beløb på 11,40 mia. SDR (ca. 12,95 mia. EUR, 1085 % af Rumæniens IMF-kvote). Yderligere multilateral støtte på 2 mia. EUR vil blive ydet på følgende måde: som et supplement til deres normale långivning yder Verdensbanken 1 mia. EUR, og EIB og EBRD yder andre 1 mia. EUR. Den 26. marts 2009 afgav moderselskaberne for de ni største udenlandsk ejede banker i Rumænien fælles tilsagn om at bibeholde deres samlede eksponering mod Rumænien igennem programperioden og indvilligede i at støtte deres rumænske datterselskaber for at fastholde deres nuværende gode finansielle stilling igennem perioden med markedsuro og økonomisk afmatning. Dette tilsagn vil blive bekræftet i de individuelle administrative skrivelser fra de vigtigste banker til Rumæniens centralbank, som i samarbejde med hjemlandets tilsynsmyndigheder nøje vil overvåge efterlevelsen af dette tilsagn. EU's finansielle bistand ydes til støtte for de rumænske myndigheders stærke tilsagn om at gennemføre et omfattende økonomisk program. Dette program er der opnået enighed om med de rumænske myndigheder. Kommissionen vil i samarbejde med EFC regelmæssigt via kontrolbesøg og jævnlig rapportering fra myndighedernes side kontrollere, at de økonomisk-politiske betingelser, der er knyttet til ydelsen af bistanden, opfyldes. Under hele gennemførelsen af programmet vil Kommissionen endvidere yde supplerende politisk rådgivning og teknisk assistance på konkrete områder. Hovedelementerne i programmet er: a. Finanspolitisk konsolidering Regeringen er fast besluttet på at gennemføre en supplerende finanspolitisk tilpasningsindsats på 1,1 % af BNP ud over de foranstaltninger på 3 % af BNP, der var inkorporeret i 2009-budgettet, der blev vedtaget i februar 2009. På grundlag af den reviderede prognose om et fald i BNP på 4 % i 2009 og supplerende budgetforanstaltninger sigter myndighederne mod et offentligt underskud på 5,1 % af BNP, hvilket forudsætter en betydelig strukturtilpasning i forhold til resultatet for 2008. Et ændret 2009-budget, der bygger på den opdaterede økonomiske prognose og de supplerende foranstaltninger, vil blive godkendt af parlamentet i andet kvartal af 2009. Den finanspolitiske konsolidering vil fokusere på udgiftssiden. De primære offentlige udgifter vil blive reduceret med yderligere 0,85 procentpoint af BNP i forhold til 2009-budgettet. Dette vil blive opnået via i) nedskæring (med anslået 4 – 4½ % i forhold til 2008-niveauet) af de offentlige lønninger ved at undlade at udbetale lønstigninger til de offentligt ansatte (på i alt 5 %), som var planlagt for 2009, eller tilsvarende yderligere nedskæringer i beskæftigelsen og nedskæringer i antallet af ansatte i den offentlige sektor, bl.a. ved kun at erstatte én ud af hver syvende ansat, der fratræder, ii) yderligere reduktion i udgifterne til varer og tjenesteydelser og i tilskuddene til offentlige virksomheder og iii) visse nedskæringer i kapitaludgifterne til poster som køretøjer og kontorudstyr og udarbejdelse af en realistisk tidsplan for EU-støttede investeringsprojekter. Alligevel ventes de offentlige investeringer at stige væsentligt i 2009 i forhold til 2008 (ca. 6½ % af BNP i 2009 sammenlignet med 5¾ % af BNP i 2008). På indtægtssiden ventes en række foranstaltninger med henblik på at fjerne visse skattefradrag og skattelettelser (bl.a. på firmabiler og afskrivning af omvurderede aktiver) at tegne sig for yderligere 0,25 % af BNP. Regeringen er fast besluttet på at videreføre den udgiftsdrevne finanspolitiske konsolidering og reducere underskuddet yderligere til 4,1 % af BNP i 2010 og til under 3 % af BNP i 2011. Under hele gennemførelsen af programmet vil Kommissionen løbende yde vejledning og rådgivning til de rumænske myndigheder med henblik på at sikre en holdbar korrektion af underskuddet. b. Reform af den finanspolitiske styring For at medvirke til, at der på holdbar basis opnås lavere budgetunderskud, vil der blive truffet foranstaltninger til forbedring af budgetstrategien og budgetproceduren. Et centralt element vil være en finanspolitisk ansvarslov, som bl.a. vil stille krav om, at der indføres procedurer for en forbedret flerårig budgetlægning, sættes grænser for budgetrevisioner i årets løb og udarbejdes budgetregler for at forbedre budgetgennemførelsen og opnå fuld efterlevelse af kravene i stabilitets- og vækstpagten. Ved loven oprettes desuden et finanspolitisk råd, som skal yde uvildig ekspertrådgivning. For at forbedre forudsigeligheden og gennemsigtigheden i budgettet vil det offentlige lønsystem blive omstruktureret, bl.a. ved at indføre en og samme forenklede lønskala for alle og omlægge bonussystemet. Derved søger man at løse hovedproblemerne i det offentlige lønsystem, som er, at bonusser tegner sig for stor en andel af den samlede løn, at der ikke er en og samme lønskala for alle, og at der er en lang række love, som regulerer lønfastsættelsen i de forskellige dele af lønsystemet. For at søge at forbedre holdbarheden i de offentlige finanser på lang sigt vil en række centrale parametre i pensionssystemet blive omlagt. Ændringerne vil omfatte at gå over til at indeksere de offentlige pensioner efter forbrugerpriserne og begrænse mulighederne for diskretionære pensionsforhøjelser og gradvis forhøje pensionsalderen yderligere i forhold til de allerede aftalte planer (især for kvinder) under hensyntagen til udviklingen i levetidsforventningen. Derudover vil der for visse grupper af offentligt ansatte, som ikke bidrager til deres pension, gradvis blive indført sådanne bidrag. Programmet opererer med, at gennemførelsen af anden pensionssøjle med regelmæssige forhøjelser af pensionsbidragene videreføres som oprindeligt planlagt. c. Den monetære politik og politikken for finanssektoren Den monetære politik vil fortsat blive udformet efter at sikre prisstabilitet og opfyldelsen af Rumæniens centralbanks inflationsmål (aktuelt 3,5 % ±1 % ved udgangen af 2009). Hvad finanssektoren angår, vil Rumæniens centralbank gennemføre stresstest af de enkelte bankers balance og udlånsporteføljer under forskellige scenarier i overensstemmelse med EU's retningslinjer for værdiansættelse, som vil blive benyttet til at vurdere de potentielle egenkapitalforhøjelser, der vil være nødvendige for at sikre, at nøgletallet for kapitalgrundlaget holder sig over 10 % igennem hele programperioden. Når stresstestene er afsluttet, vil moderselskaberne for bankerne i forlængelse af deres tilsagn om at yde passende støtte til deres datterselskaber (som det blev bekræftet i deres fælles erklæring af 26. marts 2009) blive pålagt inden udgangen af september 2009 at sikre, at der står tilstrækkelige ressourcer til rådighed til at dække ethvert potentielt utilstrækkeligt kapitalgrundlag, som stresstestene måtte have afdækket. Endvidere er det ifølge programmet planlagt, at bank- og konkurslovene ændres, således at det bliver muligt at reagere rettidigt og effektivt, såfremt banker måtte blive nødlidende. En central målsætning for ændringerne vil være at styrke beføjelserne hos bobestyrerne for banker, der er blevet placeret under særlig bobehandling. Ud over bankbestemmelserne tager andre foranstaltninger sigte på at styrke Rumæniens centralbanks beføjelser til at gribe ind med bestemmelser, der giver den mulighed for at anmode om, at større aktionærer øger deres aktiekapital og yder finansiel støtte til banken, og for at forbyde eller begrænse udlodninger af overskud. Det finansielle tilsyn vil blive styrket i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning. Derudover vil der blive indført mere detaljerede likviditetskrav, og når tiden er inde, skulle det lovmæssigt fastsatte minimumsniveau for nøgletallet for kapitalgrundlaget blive forhøjet fra 8 til 10 %. Endvidere vil procedurerne for aktivering af indskudsgarantier blive ændret med henblik på at forenkle og afkorte fristen for udbetalinger. Ifølge den ændrede lovgivning vil indskudsgarantien blive aktiveret efter Rumæniens centralbanks godkendelse inden for 21-dages perioden. Endelig er Rumæniens centralbank fast besluttet på at garantere likviditetsforsyningen ved at udvide viften af aktiver, der vil kunne accepteres som sikkerhed. d. Strukturreformer Det økonomiske program vil også omfatte strukturreformforanstaltninger, der ligger på linje med de politikområder, der er omfattet af de af Rådet udstedte landespecifikke henstillinger inden for rammerne af Lissabonstrategien. Reformerne vil omfatte politikker for effektivisering af den offentlige forvaltning, forbedring af kvaliteten af de offentlige udgifter, sund anvendelse og øget absorption af EU-midler, forbedring af erhvervsklimaet og foranstaltninger til bekæmpelse af sort arbejde. Kommissionen bidrager også til den lokale kapacitetsopbygning via strukturfondene, hvor en særlig del er blevet øremærket til teknisk assistance. Dette program er afspejlet i de økonomisk-politiske betingelser, der er inkluderet i Kommissionens henstilling med henblik på Rådets beslutning. De nærmere økonomisk-politiske betingelser, der knytter sig til EU-låneudbetalingerne, vil blive fastsat i et aftalememorandum, som skal indgås med de rumænske myndigheder. Programmet vil også blive afspejlet i fuldt omfang i en opdatering af det rumænske konvergensprogram. Den foreslåede beslutning udløber tre år efter ikrafttrædelsen. For at opnå den fornødne fleksibilitet i den aktuelle markedssammenhæng foreslås det at tillade muligheden for at benytte renteswaps til den låntagningstransaktion, der finansierer lånet. For at beskytte EU-budgettet skal modparterne i en potentiel swap være af højeste kreditkvalitet . I overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens forslag af 8. april 2009 til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 332/2002 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne kan Kommissionen, herunder Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, og Den Europæiske Revisionsret udsende egne ansatte eller behørigt autoriserede repræsentanter til at gennemføre de tekniske eller finansielle kontroller eller revisioner, som de måtte finde nødvendige i forbindelse med forvaltningen af denne bistand. Det vil blive sikret, at enhver mistanke om eller faktiske tilfælde af svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet i forbindelse med forvaltningen af EU's betalingsbalancestøtte, som er til skade for EU's finansielle interesser, efterforskes og behandles på tilfredsstillende vis. Ethvert tilfælde af denne art samt de foranstaltninger, der træffes i forbindelse hermed af de kompetente nationale myndigheder, skal omgående indberettes til Kommissionen. Aftalememorandummet og låneaftalen vil også allerede omfatte de nye tekniske bestemmelser i Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 332/2002. Parallelt med de politiske betingelser, der er knyttet til programmet, vil Kommissionen endvidere videreføre de fremskridt, der er gjort med overvågningen af reformen af retssystemet og bekæmpelsen af korruption under samarbejds- og kontrolordningen. Hvor længe denne ordning skal forblive i kraft afhænger af varigheden af bistandsprogrammet. Den foreløbige rapport fra februar 2009 konkluderede, at de rumænske myndigheder bør øge tempoet i reformen af retssystemet og bekæmpelsen af korruption, således at de tilbageslag, der har kunnet konstateres inden for de seneste måneder, kan blive vendt. Dette indebærer især at vedtage de love, der er nødvendige for at modernisere retssystemet, og gennem en hurtig behandling af en række højt profilerede korruptionssager vise, at retssystemet formår at håndhæve lovene på uafhængig og effektiv vis. Ud over de politiske betingelser vil Kommissionen også fortsat overvåge, at EU-overførslerne før og efter tiltrædelsen anvendes korrekt, bl.a. via regelefterlevelsesvurderinger og regelmæssig revision. Henstilling med henblik på RÅDETS BESLUTNING om gensidig bistand til Rumænien RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 119, under henvisning til Kommissionens henstilling efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, og ud fra følgende betragtninger: 1. Kapital- og finansmarkederne i Rumænien er kommet under stigende pres som følge af den globale økonomiske nedgang og de voksende betænkeligheder ved den rumænske økonomis tilstand i betragtning af landets store underskud over for udlandet og det hastigt stigende offentlige underskud. Presset på valutakursen er også taget til, hvilket medfører en betydelig risiko for stabiliteten inden for banksektoren generelt. 2. Som reaktion herpå har regeringen og den rumænske centralbank udviklet en omfattende strategi med henblik på at forankre de makroøkonomiske politikker og dæmpe spændingerne på det finansielle marked, og de har skitseret denne strategi i en hensigtserklæring, som Kommissionen modtog den […]. En af hjørnestenene i det økonomiske program består i at reducere underskuddet på de offentlige finanser fra 5,4 % af BNP i 2008 til 5,1 % i 2009 og til under 3 % af BNP i 2011. Med henblik på at sikre en varig nedbringelse af budgetunderskuddet vil der blive taget skridt til at forbedre budgetstrategien og budgetprocedurerne. Dette økonomiske program og især de finanspolitiske mål vil blive afspejlet i regeringens budget og konvergensprogrammet. 3. Rådet gennemgår med regelmæssige mellemrum Rumæniens økonomiske politikker, navnlig i forbindelse med den årlige analyse af dels opdateringerne af landets konvergensprogram, dels gennemførelsen af det nationale reformprogram og i forbindelse med den regelmæssige gennemgang af fremskridtene i Rumænien i forbindelse med konvergensprogrammet og den årlige statusrapport. 4. Den eksterne finansiering forventes at forblive under stærkt pres, eftersom det vedholdende, om end faldende, underskud på de løbende poster sammen med behovet for at forlænge store kortfristede og længerefristede lån denomineret i udenlandsk valuta, næppe vil blive helt opvejet af udenlandske direkte investeringer og andre indstrømninger til finans- og kapitalposterne i 2009-2011. Det eksterne finansieringsbehov skønnes at udgøre omkring 20 mia. EUR i tidsrummet frem til første kvartal af 2011. Ydes den gensidige bistand, antages de udenlandske bankers refinansieringsrate af deres eksponering mod Rumænien at være 100 % i overensstemmelse med kravet til de største udenlandske banker om at bibeholde deres eksponering mod Rumænien (som det er bekræftet i deres fælles erklæring af 26. marts 2009), hvorimod refinansieringsraten for selskabers eksterne gæld til moderselskaber og rumænske bankers eksterne gæld antages at være 50 % i 2009. For 2010 og 2011 antages refinansieringsraten for de samlede forfaldne udenlandske forpligtelser at blive 100 % i tråd med den forventede stabilisering af finansmarkederne og fornyet vækst på Rumæniens vigtigste eksportmarkeder. Ud over et tilstrækkeligt højt mål for reserverne af udenlandsk valuta (over 100 % af den kortfristede eksterne gæld i restløbetiden) er der anlagt forsigtige skøn over anden kapitaludstrømning, f.eks. udtræk af valutaudlændinges indskud, fald i handelskreditter og udstrømning af porteføljeinvesteringer, med henblik på at skabe en yderligere sikkerhedsmargen i beregningerne. 5. De rumænske myndigheder har anmodet om betydelig finansiel bistand fra EU og andre internationale finansielle institutioner med henblik på at understøtte betalingsbalancestabiliteten og bringe valutareserverne op på et niveau, som opfylder forsigtighedsprincippet. 6. Den rumænske betalingsbalance er udsat for en alvorlig trussel, som berettiger, at Fællesskabet hurtigt yder gensidig bistand — VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 Fællesskabet yder gensidig bistand til Rumænien. Artkel 2 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den . På Rådets vegne Formand Forslag til RÅDETS BESLUTNING om mellemfristet finansiel bistand fra Fællesskabet til Rumænien RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 332/2002[2] af 18. februar 2002 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne, særlig artikel 3, stk. 2, under henvisning til Kommissionens forslag efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC), og ud fra følgende betragtninger: 7. Ved beslutning [….] besluttede Rådet at yde gensidig bistand til Rumænien. 8. Til trods for den ventede forbedring i betalingsbalancens løbende poster anslås Rumæniens behov for ekstern finansiering frem til første kvartal af 2011 af Kommissionen, IMF og de rumænske myndigheder pr. marts 2009 at være på 20 mia. EUR, idet den senere tids udvikling på de finansielle markeder kan få en væsentlig negativ virkning på kapital- og finansposterne. 9. Det er hensigtsmæssigt at yde fællesskabsstøtte til Rumænien på op til 5 mia. EUR under mekanismen for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne, som blev oprettet ved forordning (EF) nr. 332/2002. Denne bistand bør stilles til rådighed i sammenhæng med et lån fra Den Internationale Valutafond på 11,40 mia. SDR (ca. 12,95 mia. EUR) i henhold til et standby-arrangement, som forventes godkendt den 6. maj 2009. Verdensbanken har også indvilliget i at yde et lån til Rumænien på 1 mia. EUR, og EIB og EBRD vil yde yderligere støtte på i alt 1 mia. EUR. 10. Fællesskabets bistand bør forvaltes af Kommissionen. De særlige økonomisk-politiske vilkår, der aftales med Rumæniens myndigheder efter høring af EFC, bør nedfældes i et aftalememorandum. De nærmere finansielle vilkår bør fastsættes af Kommissionen i låneaftalen. 11. Kommissionen bør via kontrolbesøg og jævnlig rapportering fra de rumænske myndigheder regelmæssigt kontrollere, om de økonomisk-politiske vilkår, der er knyttet til bistanden, er opfyldt. 12. Under gennemførelsen af programmet vil Kommissionen give yderligere politisk rådgivning og teknisk bistand på specifikke områder. 13. Revisionsretten har ret til at foretage enhver finansiel kontrol og revision, den finder påkrævet i forbindelse med forvaltningen af denne støtte. Kommissionen, herunder Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), har ret til at udsende sine egne embedsmænd eller behørigt befuldmægtigede repræsentanter til at foretage enhver teknisk og finansiel kontrol og revision, som den finder påkrævet i forbindelse med forvaltningen af mellemfristet finansiel støtte fra Fællesskabet. 14. Sideløbende med de politiske betingelser, der er knyttet til dette program, vil Kommissionen også fortsat overvåge fremskridtene inden for reform af retssystemet og bekæmpelse af korruption via samarbejds- og kontrolmekanismen. Denne mekanismes løbetid afhænger ikke af bistandsprogrammets varighed. Foruden de politiske betingelser vil Kommissionen også fortsat overvåge, at EU-midler, der overføres før og efter tiltrædelsen, anvendes til det tiltænkte formål, bl.a. med vurderinger af opfyldelse af kravene og en regelmæssig gennemgang. 15. Støtten bør gives med sigte på at støtte betalingsbalancestabiliteten i Rumænien og dermed bidrage til en vellykket gennemførelse af regeringens økonomipolitiske program — VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 16. Fællesskabet yder Rumænien et mellemfristet lån på højst 5 mia. EUR med en højeste gennemsnitlig løbetid på syv år. 17. Fællesskabets finansielle bistand stilles til rådighed i tre år fra den første dag efter denne beslutnings ikrafttræden. Artikel 2 18. Støtten forvaltes af Kommissionen i overensstemmelse med Rumæniens tilsagn og Rådets henstillinger, bl.a. de landespecifikke henstillinger i sammenhæng med gennemførelsen af det nationale reformprogram og konvergensprogrammet. 19. Kommissionen aftaler med de rumænske myndigheder og efter at have hørt Det Økonomiske og Finansielle Udvalg de nærmere økonomisk-politiske vilkår, der er knyttet til den finansielle støtte, jf. artikel 3, stk. 5. Disse vilkår nedfældes i et aftalememorandum i overensstemmelse med de i stk. 1 omhandlede tilsagn og henstillinger. De nærmere finansielle vilkår fastsættes af Kommissionen i låneaftalen. 20. Kommissionen kontrollerer med jævne mellemrum i samråd med Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, at de økonomisk-politiske vilkår, der er knyttet til støtten, er opfyldt. Med henblik herpå stiller de rumænske myndigheder alle nødvendige oplysninger til rådighed for Kommissionen og samarbejder fuldt ud med Kommissionen. Kommissionen holder Det Økonomiske og Finansielle Udvalg underrettet om eventuelle refinansieringer af lånene eller omstruktureringer af de finansielle vilkår. 21. Rumænien skal være rede til at vedtage og gennemføre yderligere konsolideringsforanstaltninger for at sikre makrofinansiel stabilitet, såfremt sådanne foranstaltninger skulle vise sig nødvendige i løbet af bistandsprogrammet. De rumænske myndigheder hører Kommissionen, før de vedtager sådanne eventuelle yderligere foranstaltninger. Artikel 3 22. Kommissionen stiller Fællesskabets finansielle støtte til rådighed for Rumænien i højst fem rater, hvis størrelse fastsættes i aftalememorandummet. 23. Den første rate frigives under forbehold af låneaftalens og aftalememorandummets ikrafttræden. 24. Hvis det er påkrævet for at finansiere lånet, er forsigtig brug af renteswaps tilladt med modparter med den bedst mulige kreditkvalitet. 25. Kommissionen træffer beslutning om frigivelsen af yderligere rater efter at have indhentet en udtalelse fra EFC. 26. Udbetalingen af hver yderligere rate sker på grundlag af en tilfredsstillende gennemførelse af den rumænske regerings nye økonomiske program, som skal optages i Rumæniens konvergensprogram, i det nationale reformprogram og navnlig i de nærmere økonomisk-politiske vilkår i aftalememorandummet. Disse omfatter bl.a. følgende: a) Der vedtages et klart fastlagt mellemfristet finanspolitisk program med det formål at reducere det offentlige underskud til ikke over traktatens referenceværdi på 3 % af BNP i 2011. b) Der vedtages og gennemføres et ændret budget for 2009 (senest i andet kvartal af 2009) med henblik på at nå et offentligt underskud på højst 5,1 % af BNP efter ENS 95. c) Den offentlige sektors lønudgifter nominelt set nedbringes sammenholdt med resultatet for 2008 ved, at der gives afkald på de lønstigninger i den offentlige sektor (på i alt 5 % i nominelle termer), som er planlagt til 2009 (eller ved at indføre tilsvarende yderligere nedskæringer i beskæftigelsen) og ved at nedskære antallet af ansatte i den offentlige sektor, herunder ved kun at erstatte én ud af hver syvende ansat, der fratræder. d) Der foretages yderligere nedskæringer i udgifterne til varer og tjenesteydelser og i tilskuddene til offentlige virksomheder. e) Budgetstyringen forbedres ved, at der vedtages og gennemføres en bindende mellemfristet finanspolitisk ramme, der sættes grænser for budgetrevisioner i årets løb, herunder finanspolitiske regler, og der nedsættes et finanspolitisk råd, som skal yde uvildig ekspertrådgivning. f) Det offentliges lønsystem reformeres ved bl.a. at ensrette og forenkle lønskalaerne og omlægge bonussystemet. g) Pensionssystemets centrale parametre reformeres i retning af, at pensioner indekseres efter udviklingen i forbrugerpriser snarere end lønudviklingen, pensionsalderen forhøjes gradvis ud over de allerede aftalte planer, især for kvinder, og pensionsbidrag indfases fra grupper af offentligt ansatte, der pt. er undtaget fra sådanne bidrag. h) Bank- og konkurslovene ændres, så de er i stand til rettidigt og effektivt at reagere over for kriseramte banker. Det vil være en central målsætning med ændringerne at styrke beføjelserne for bobestyrere af banker, som er placeret under særlig bobehandling. Foruden løsningsstrategier for banker bør Rumæniens centralbanks afhjælpende beføjelser styrkes med bestemmelser, der giver den mulighed for at anmode om, at indehavere af store aktieposter øger deres aktiekapital og støtter banken finansielt samt at forbyde eller begrænse udbetalinger af udbytte. Finanstilsynet vil blive styrket i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning. Der vil desuden blive indført mere detaljerede rapporteringskrav, for så vidt angår likviditet, og på et egnet tidspunkt bør det lovmæssigt fastsatte minimumsniveau for nøgletallet for kapitalgrundlaget forhøjes fra 8 % til 10 %. Derudover bør procedurerne for aktivering af indskudsgarantier ændres med henblik på at forenkle og afkorte fristen for udbetalinger. Ifølge den ændrede lovgivning vil indskudsgarantien efter Rumæniens centralbanks godkendelse blive aktiveret inden for 21-dagesperioden. Endelig har Rumæniens centralbank påtaget sig at udvide rækken af aktiver, der kan accepteres som sikkerhedsstillelse, med henblik på at garantere, at likviditetsforsyningen er tilstrækkelig. i) Strukturreformer på de områder, der berøres i de landespecifikke henstillinger, der er afgivet i forbindelse med Lissabonstrategien. Disse vil omfatte foranstaltninger med henblik på at forbedre den offentlige forvaltnings omkostningseffektivitet og effektivitet, forbedre kvaliteten med hensyn til anvendelsen af de offentlige midler, en fornuftig anvendelse og øget absorption af EU-midler, nedbringe den administrative, fiskale og retlige byrde på erhvervslivet og bekæmpe sort arbejde for derigennem at udvide beskatningsgrundlaget. 27. Med en gnidningsløs gennemførelse af programmets betingelser for øje og med henblik på at rette op på uligevægte på holdbar vis vil Kommissionen løbende yde rådgivning og vejledning om reformer af finanspolitikken og finansmarkederne samt strukturreformer. 28. Rumænien opretter i Rumæniens centralbank en særlig konto til forvaltning af Fællesskabets mellemfristede finansielle støtte. Artikel 4 Denne beslutning er rettet til Rumænien. Artikel 5 Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende . Udfærdiget i Bruxelles, den . På Rådets vegne Formand BUDGETMÆSSIG KONSEKVENSANALYSE (jf. artikel 16 i de interne regler) POLITIKOMRÅDE: AFSNIT 01 – ØKONOMISKE OG FINANSIELLE ANLIGGENDER AKTIVITET: FINANSIELLE TRANSAKTIONER OG INSTRUMENTER BESKRIVELSE AF AKTIONEN: MELLEMFRISTET FINANSIEL BISTAND FRA FÆLLESSKABET TIL RUMÆNIEN 1. FORSLAGETS BETEGNELSE: BUDGETPOST OG BETEGNELSE 01 04 01 01 Det Europæiske Fællesskabs sikkerhedsstillelse for lån optaget af Fællesskabet med henblik på betalingsbalancestøtte 2. RETSGRUNDLAG: EF-traktatens artikel 119 og 308; Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 af 18. februar 2002. 3. SAMLEDE TAL FOR REGNSKABSÅRET (EUR) I dette punkt vises strukturen for den garanti, som stilles af EU. Den gør Kommissionen i stand til at afdrage på gælden (hovedstol, renter og andre omkostninger), hvis skyldneren (Rumænien) ikke betaler. Når der er anført "p.m." i budgettet, betyder det, at budgetgarantien kun aktiveres, hvis garantien faktisk kræves indfriet. Det forventes normalt, at der ikke vil blive gjort brug af garantien. 3a – Løbende regnskabsår Ikke relevant FB | Bevillinger ved regnskabsårets begyndelse (budget) | Overførsler | Yderligere bevillinger | Samlede bevillinger | Bevillinger, som allerede er sat til side gennem et andet arbejdsprogram | Disponibel saldo | Beløb til den foreslåede aktion | 3b – Overførsler Ikke relevant FB | Overførsler | Bevillinger, som allerede er sat til side gennem et andet arbejdsprogram | Disponibel saldo | Beløb til den foreslåede aktion | 3c – Følgende regnskabsår Ikke relevant FB | Bevillinger ved regnskabsårets begyndelse (budget) | p.m. | Overførsler | Yderligere bevillinger | Samlede bevillinger | Bevillinger, som allerede er sat til side gennem et andet arbejdsprogram | Disponibel saldo | Beløb til den foreslåede aktion | p.m. | 4. BESKRIVELSE AF AKTIONEN Den foreslåede mellemfristede finansielle bistand til Rumænien består af et lån fra Fællesskabet på 5 mia. EUR (der finansieres ved, at Fællesskabet optager lån på de internationale kapitalmarkeder). Det indgår i en international finansieringspakke, som navnlig omfatter et IMF-lån på 11,40 mia. SDR (ca. 12,95 mia. EUR), som understøttes af standby-arrangementet. Verdensbanken har givet tilsagn om et lån på 1 mia. EUR, og EIB og EBRD vil også yde i alt 1 mia. EUR. Fællesskabets mellemfristede finansielle støtte til Rumænien har til formål at støtte betalingsbalancestabiliteten i Rumænien, som er i fare, og dermed også bidrage til at støtte regeringens nye økonomiske program, som bl.a. sigter mod at genoprette investorernes tillid og mindske den pressede situation, som har været fremherskende på finansmarkederne. Samtidig yder støtten et bidrag til den finansielle stabilitet, som har større betydning end blot at støtte modtagerlandet, når man ser på de vigtige internationale forbindelser (bl.a. mellem banker). Den nye økonomiske pakke, som støttes, omfatter en hurtigere nedbringelse af underskuddet i perioden 2009-2011, hvilket vil mindske regeringens finansieringsbehov. Endelig sikrer støtten, som forvaltes af Kommissionen i samråd med Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, at EU forbliver nært involveret i udformningen af den økonomiske politik i Rumænien, og at politikken er i overensstemmelse med Rumæniens tilsagn i EU-sammenhæng og Rådets henstillinger, herunder navnlig gennemførelsen af det nationale reformprogram og konvergensprogrammet. Den 26. marts 2009 forpligtede moderselskaberne til de 9 største udenlandsk ejede banker i Rumænien sig i fællesskab til at bibeholde deres samlede eksponering mod Rumænien i programperioden og aftalte at støtte deres rumænske datterselskaber for at bevare deres aktuelle gode økonomiske situation i hele perioden med markedsuro og økonomisk afmatning. Sammen med bistanden fra Fællesskabet, IMF, Verdensbanken, EIB og EBRD underbygger denne erklæring det brede grundlag for støtten til de rumænske myndigheder. Fællesskabets låntagning på kapitalmarkederne eller fra finansielle institutioner med henblik på at yde Rumænien et lån er omfattet af Fællesskabets garanti. Lånet optages på kapitalmarkederne eller i finansielle institutioner. Hovedstolen for det lån, der ydes til Rumænien, er på 5 mia. EUR. Strukturen af den garanti, der stilles af Den Europæiske Union, vil sætte Kommissionen i stand til at afdrage på gælden, hvis Rumænien ikke betaler. For at efterkomme sine forpligtelser kan Kommissionen midlertidigt trække på egne kontante ressourcer for at afdrage på gælden. I dette tilfælde gælder artikel 12 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 2000/597/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter (EFT L 130 af 31.5.2000, s. 1). 5. BEREGNINGSMETODE Ikke relevant. 6. BETALINGSSKEMA (EUR) Ikke relevant. Udgifts-område | Bevillinger | Betalinger | År n | År n+1 | År n+2 | År n+3 | Følgende regnskabsår | År n | År n+1 | År n | År n+1 | I alt | [1] I overensstemmelse med betingelserne for lån, der ikke er fællesskabslån, til EU-medlemsstater, der blev vedtaget af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC) den 29. september 2008, skete dette ved brev fra finansminister Gheorghe Pogea til kommissær Joaquin Almunia. Et tilsvarende brev blev skrevet af EFC-medlem Stefan Nanu til Odile Renaud Basso og Marco Buti, som er henholdsvis sekretær for og Kommissionens medlem af EFC. [2] EUT L 53 af 23.2.2002, s. 1.