5.8.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 212/23

A.

der henviser til, at aktiv integration ikke må erstatte social integration, da udsatte grupper, som ikke er i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, har ret til et værdigt liv og dermed en minimumsindkomst, og at der skal være adgang til lettilgængelige og prismæssigt overkommelige sociale serviceydelser af høj kvalitet, uanset om personen er i stand til at deltage på arbejdsmarkedet eller ej,

B.

der henviser til, at aktiv integration ikke kun handler om den enkeltes kapacitet, men også om den måde, hvorpå samfundet er organiseret, og der derfor henviser til, at der også er behov for at sætte ind over for de strukturelle årsager til udstødelse, herunder diskrimination og utilstrækkelige serviceydelser,

C.

der henviser til, at det, der ligner udelukkelse fra arbejdsmarkedet, kan skyldes mangel på passende anstændige beskæftigelsesmuligheder snarere end en manglende indsats fra den enkeltes side,

D.

der henviser til, at integration på arbejdsmarkedet ikke må være en betingelse for retten til en minimumsindkomst og adgang til sociale serviceydelser af høj kvalitet, der henviser til, at en minimumsindkomst og adgang til sociale serviceydelser af høj kvalitet er nødvendige forudsætninger for integration på arbejdsmarkedet,

E.

der henviser til, at de mennesker, hvis tilknytning til arbejdsmarkedet er svagest, ofte er mennesker med mangeartede og komplekse behov, vanskeligheder eller problemer som f.eks. langsigtet afhængighed af lave eller utilstrækkelige indkomster, langtidsarbejdsløshed, lavt uddannelsesniveau og analfabetisme, opvækst i en sårbar familie, handicap, dårligt helbred, det at bo i et område med mange ugunstige forhold, dårlige boligforhold og hjemløshed samt racisme og forskelsbehandling, og at strategier for integration derfor nødvendigvis må afspejle diversiteten blandt de udstødte,

F.

der henviser til, at social udstødelse og udstødelse fra arbejdsmarkedet har en alvorlig virkning på de berørte personers mentale sundhed, og der henviser til, at langtidsarbejdsløse har en større risiko for at blive ramt af en depression og andre mentale sundhedsproblemer,

G.

der henviser til, at de mennesker, hvis tilknytning til arbejdsmarkedet er svagest, har et stort behov for erhvervsuddannelse, enten fordi deres skolegang var utilstrækkelig, eller fordi de ikke længere er i stand til at udnytte deres uddannelse effektivt, fordi de har været længe væk fra arbejdsmarkedet,

H.

der henviser til, at de mest udsatte ofte stilles over for betingelser i forbindelse med aktiveringspolitikker, og endvidere til, at dette skal overvåges, og at det er nødvendigt at undgå eventuelle negative indvirkninger på udsatte grupper,

I.

der henviser til, at foranstaltninger med henblik på aktiv integration også skal være i overensstemmelse med udviklingen af EU-målsætninger og nationale målsætninger vedrørende bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse,

J.

der henviser til, at de fleste familieforsørgere er kvinder, og til at de fleste eneforsørgere er kvinder, og de fleste plejere er kvinder; der derfor henviser til, at aktive integrationspolitikker således kræver en altomfattende række af foranstaltninger for at give de kvinder, hvis tilknytning til arbejdsmarkedet er svagest, mulighed for i praksis at få gavn af strategierne for aktiv integration; der henviser til, at arbejdsmarkedssituationen for kvinder direkte er knyttet til aldersrelateret fattigdom, som primært rammer kvinder,

K.

der henviser til, at der i tider med økonomisk afmatning og stigende arbejdsløshed er stor risiko for mange nye arbejdsløse oven i dem, der allerede er ramt af fattigdom og udstødelse fra arbejdsmarkedet, navnlig i de mest sårbare sociale grupper som kvinder, ældre og handicappede; der henviser til, at det er af afgørende betydning, at social integration og dertil hørende arbejdsmarkedspolitik gennemføres som en integreret og sammenhængende strategi under den europæiske økonomiske genopretningsplan, der henviser til, at en del af de offentlige midler anvendes til at opretholde og forbedre investeringer i social-, sundheds- og uddannelsessystemerne og andre væsentlige sociale serviceydelser og tjenesteydelser af almen interesse,

L.

der henviser til, at tesen om, at den bedste vej ud af udstødelse er at have et arbejde, kun gælder fuldt ud, hvis dette arbejde er et bæredygtigt arbejde af høj kvalitet med en passende aflønning; der henviser til, at princippet om lige løn for lige arbejde fortsat kun er gennemført i utilstrækkelig grad,

M.

der henviser til, at familieplejere leverer væsentlige plejetjenesteydelser, uddannelse og støtte uden for beskæftigelsessystemet, uden indkomst eller sociale rettigheder og uden ret til at genindtræde på arbejdsmarkedet og til at opnå anerkendelse af færdigheder erhvervet eller udviklet i perioder med ydelse af familiepleje,

1.

glæder sig over, at Kommissionen baserer sin henstilling 2008/867/EF på Rådets henstilling 92/441/EØF, der anerkender den enkeltes grundlæggende ret til indtægter og ydelser, der er tilstrækkelige til at leve en menneskeværdig tilværelse, og udstikker fælles principper for den praktiske indrømmelse af denne ret; tilslutter sig de fælles principper og praktiske retningslinjer, der fremlægges i henstilling 2008/867/EF om den aktive integrationsstrategi baseret på tre søjler, nemlig tilstrækkelig indkomststøtte, rummelige arbejdsmarkeder og adgang til kvalitetstjenester, og påpeger navnlig, at enhver strategi for aktiv integration skal bygge på principperne om den enkeltes rettigheder, respekten for den menneskelige værdighed og ligebehandling, lige muligheder og ligestilling mellem kønnene, på fremme af arbejdsmarkedsintegration kombineret med fuld deltagelse i samfundet samt på gennemførelse af principperne om kvalitet, tilstrækkelighed og tilgængelighed inden for alle tre søjler;

2.

er enigt med Rådet i, at gennemførelsen af henstilling 92/441/EØF skal forbedres, for så vidt angår minimumsindkomster og sociale ydelser, at bistandshjælp bør give en tilstrækkelig minimumsindkomst til et værdigt liv, mindst på et niveau, der ligger over »fattigdomsgrænsen«, og tilstrækkeligt til at løfte folk ud af fattigdom, og at udnyttelsen af ydelserne bør forbedres;

3.

glæder sig over De Europæiske Fællesskabers Domstols dom af 17. juli 2008 i sag C-303/06 om plejere, der bliver udsat for tilknytningsbegrundet forskelsbehandling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at sikre, at plejere beskyttes mod en sådan forskelsbehandling i forbindelse med, at de får adgang til arbejdsmarkedet, og til at opfordre medlemsstaterne til at træffe de nødvendige skridt til at sikre, at domstolens dom efterleves;

4.

opfordrer medlemsstaterne til at yde en passende indkomststøtte med henblik på at bekæmpe fattigdom og social udstødelse; påpeger på baggrund af Rådets henstilling 92/441/EØF og henstilling 2008/867/EF nødvendigheden af et tilstrækkeligt niveau for minimumsindkomsten, som skal være passende, gennemskuelig, tilgængeligt for alle og bæredygtigt over tid;

5.

anser det for væsentligt, at Kommissionen og medlemsstaterne effektivt gennemfører direktiv 2000/78/EF, som fastlægger en retlig ramme for ligebehandling med hensyn til beskæftigelse for at bekæmpe forskelsbehandling i forbindelse med beskæftigelse og erhverv på grundlag af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering;

6.

understreger sin anmodning til Rådet om at aftale et EU-mål for ordninger vedrørende minimumsindkomst og ordninger vedrørende bidragspligtige erstatningsindkomster om at yde indkomststøtte på mindst 60 % af den justerede nationale middelindkomst og endvidere at aftale en tidsplan for at nå dette mål i alle medlemsstater;

7.

anerkender, at samspillet mellem bistandshjælp og deltagelse på arbejdsmarkedet er komplekst, navnlig når det arbejde, der tilbydes, måske er af kortere varighed, sæsonbetonet, usikkert eller på deltid, og når berettigelsesbetingelser og sociale sikringssystemer eller marginale skattesatser måske har en hæmmende virkning på udøvelse af lønnet beskæftigelse, og det sociale sikringssystem er for usmidigt til at reagere; opfordrer derfor indtrængende til, at der udvikles systemer, som støtter de enkelte i en overgangsfase frem for at straffe dem eller fjerne støtten for hurtigt, når en person får arbejde;

8.

påpeger vigtigheden af, at der stilles sociale ydelser til rådighed for sårbare personer, der kan arbejde; påpeger dog, at sådanne ydelser i medfør af subsidiaritetsprincippet er et anliggende for medlemsstaterne;

9.

påpeger, at modtagerne af tilstrækkelig indkomststøtte og deres familiemedlemmer vil have mulighed for at undgå risikoen for fattigdom og for at blive aktive borgere, som bidrager til sociale og økonomiske liv samt til solidaritet mellem generationerne;

10.

foreslår, at medlemsstaterne aktivt overvejer en politik om mindsteløn for at tage hånd om det stigende antal »arbejdende fattige« og gøre arbejde til en reel mulighed for dem, der er længst væk fra arbejdsmarkedet;

11.

mener, at aktiv integration kræver mindskelse af ulighederne mellem regioner og områder i Fællesskabet gennem fremskyndet genrejsning af de områder, der er påvirket af den økonomiske krise, og udvikling af landdistrikter;

12.

opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at bekæmpe sort arbejde, som udelukker de berørte personer fra visse sociale faciliteter og ydelser;

13.

kræver, at politikker for aktiv integration

14.

anmoder Kommissionen om at overveje »whole-cost accounting« (helhedsorienteret regnskabsføring) inden for aktiv og social integration, da erfaringen har vist, at tidlige investeringer og forebyggende foranstaltninger kan reducere de samlede udgifter for samfundet på lang sigt; glæder sig over, at det i Kommissionens henstilling 2008/867/EF i overensstemmelse hermed foreslås at øge investeringerne i social integration;

15.

mener, at medlemsstaterne bør betale målrettede yderligere ydelser til dårligt stillede grupper (såsom handicappede eller kronisk syge, eneforsørgere eller husstande med mange børn), som dækker ekstra omkostninger i forbindelse med bl.a. personlig støtte, brug af specifikke faciliteter samt lægebehandling og social pleje, idet der bl.a. etableres overkommelige prisniveauer for medicin til ugunstigt stillede sociale grupper; understreger behovet for at sikre anstændige invalide- og alderspensionsniveauer;

16.

er – navnlig i lyset af folks ofte komplekse behov – enigt i, at det er nødvendigt at planlægge og gennemføre skræddersyede foranstaltninger til aktiv integration, som kombinerer minimumsindkomst, arbejdsmarkedsintegration og sociale ydelser, samt at der skal sættes fokus på tidlig identifikation og forebyggende indsats, og at en målrettet indsats til fordel for de mest sårbare bør prioriteres;

17.

mener, at der skal tages højde for målgruppens synspunkter, når sådanne foranstaltninger planlægges og gennemføres; opfordrer medlemsstaterne til at støtte styrkelse af sociale ikke-statslige organisationers indflydelse for at lette deres deltagelse i formuleringen og gennemførelsen af integrationspolitikker;

18.

opfordrer medlemsstaterne til at udvikle en mere konstruktiv tilgang til narkotikapolitik med fokus på forebyggelse, uddannelse og behandling af narkomani frem for straffesanktioner;

19.

opfordrer til, at man holder op med at stigmatisere psykisk syge og personer med indlæringsvanskeligheder, og at man fremmer mental sundhed og velvære, forebygger mentale forstyrrelser samt øger midlerne til behandling og pleje;

20.

mener, at det, eftersom de problemstillinger, der forbindes med udstødelse, ofte er til stede fra den tidlige barndom, er af afgørende betydning, at de børn og unge, der er mest i farezonen, opdages tidligt, og længe inden de dropper ud af uddannelsessystemet; bemærker, at unge mennesker, som udstødes af skolesystemet, har forhøjet risiko for at blive involveret i asocial og kriminel adfærd, hvilket yderligere vanskeliggør udfordringerne i forbindelse med at komme ind på arbejdsmarkedet på et senere tidspunkt; mener, at en bred dialog med de berørte samt støtte til en forebyggende indsats og sociale serviceydelser med henblik på at forbedre mulighederne for udsatte børn og unge voksne er af afgørende betydning for integrationspolitikkernes succes; understreger også betydningen af udstødelsesproblemer for ældre, som mister deres job og ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet igen;

21.

mener, at de behov, som unge mennesker, der søger arbejde for første gang, har, bør overvejes nøje, og at der på nationalt plan bør vedtages politikker og træffes foranstaltninger, som kan fremme overgangen fra uddannelse til arbejdsmarkedet; mener endvidere, at struktureret dialog med ungdomsorganisationer til stadighed bør knyttes sammen med EU-institutionernes og medlemsstaternes arbejde;

22.

opfordrer medlemsstaterne til, for at forhindre at plejere ender i fattigdom, at gøre mere for at identificere og tage fat på de problemer, som plejere møder, især retten til frit at vælge, hvorvidt og i hvilken ustrækning de ønsker at varetage en plejefunktion, muligheden for at kombinere plejefunktioner med lønnet arbejde og beskæftigelse samt adgang til sociale sikringsordninger og pensioner;

23.

glæder sig over anerkendelsen af, at der er behov for adgang til prismæssigt overkommelige sociale serviceydelser af høj kvalitet som en grundlæggende rettighed og et væsentligt element i den europæiske sociale model samt støtte til at fastholde folk på arbejdsmarkedet og til principperne i Kommissionens henstilling 2008/867/EF; mener, at sådanne sociale serviceydelser omfatter stabile, prismæssigt overkommelige boligforhold, adgang til offentlig transport, grundlæggende erhvervsuddannelse og sundhedspleje samt adgang til prismæssigt overkommelig energi og andre netværkstjenester; bemærker, at der skal gøres fremskridt med hensyn til at garantere forsyningspligtydelser i forbindelse med tjenesteydelse af almen interesse; mener, at det for at garantere disse forsyningspligtydelser er nødvendigt, at der udvikles en handlingsplan til etablering af et EU-rammedirektiv vedrørende tjenesteydelse af almen interesse; bemærker, at der fortsat ikke gøres tilstrækkelige fremskridt med hensyn til at nå Barcelonamålene om prismæssigt overkommelige børnepasningsordninger af høj kvalitet, som bør forbedres og udvides til at omfatte alle børn på grundskoleniveau; bemærker endvidere, at pasnings- og plejebehovet for andre pårørende heller ikke i tilstrækkelig grad er opfyldt og bør underkastes en lignende proces;

24.

mener, at bekæmpelse af forskelsbehandling, som folk oplever i forbindelse med adgang til varer, tjenesteydelser og faciliteter, er central for opnåelse af integration, og glæder sig derfor over forslaget om et omfattende direktiv til bekæmpelse af forskelsbehandling på andre områder end beskæftigelse på grundlag af alder, handicap, seksuel orientering og religion eller tro;

25.

opfordrer medlemsstaterne til at overveje sociale standardtakster for sårbare grupper, f.eks. inden for energi og offentlig transport, og desuden faciliteter til opnåelse af mikrokreditter for at fremme aktiv integration samt gratis sundhedspleje og uddannelse til folk med vanskeligheder af materiel art;

26.

opfordrer medlemsstaterne til at øge låneforeningers profil, således at der kan tilbydes et sikkert og reguleret miljø, hvor privatpersoner kan spare op og låne penge, og således at man kan undgå det stadigt stigende problem med personlig gæld; opfordrer medlemsstaterne til at sikre retten til at åbne en bankkonto med rimelige rentesatser, da det at råde over en konto er et vigtigt middel til både at deltage i de økonomiske aktiviteter og have et socialt liv;

27.

opfordrer medlemsstaterne til at yde den ekstra støtte til handicappede, som er nødvendig, for at de kan få adgang til arbejdsmarkedet, og mens de er i arbejde; opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at undertegne og ratificere både FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og dens valgfrie protokol; bemærker, at medlemsstaterne bør opstille hensigtsmæssige procedurer og strukturer til effektiv gennemførsel af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap inden for deres territorium;

28.

mener, at unge står over for særlige hindringer for aktiv integration, herunder uberettiget aldersrelateret forskelsbehandling og vanskeligheder i forbindelse med adgang til prismæssigt overkommelige erhvervsuddannelsesordninger;

29.

glæder sig over afinstitutionaliseringen af handicappede, men bemærker, at dette kræver tilstrækkeligt mange samfundsbaserede serviceydelser, der fremmer en selvstændig tilværelse, retten til individuelt tilpasset bistand, retten til økonomisk uafhængighed og fuld deltagelse i samfundet i medlemsstaterne;

30.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at stille tilstrækkelige midler til rådighed for at lette adgangen til programmer for livslang læring som et middel til at begrænse udelukkelsen af bl.a. ældre fra beskæftigelse og fremme deres fortsatte deltagelse i det sociale, kulturelle og civile liv;

31.

mener, at der bør gøres mere for at bekæmpe vold i hjemmet og misbrug af børn og ældre;

32.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at den eksisterende fællesskabslovgivning om ligestilling mellem kønnene, ligebehandling generelt og ikke-diskrimination gennemføres fuldt ud, korrekt og effektivt, opfordrer til, at den udvides og håndhæves for at fjerne strukturelle hindringer for beskæftigelsen og erhvervsuddannelser;

33.

mener, at kvalitetsuddannelse er en væsentlig forudsætning for en vellykket fremtidig beskæftigelse og integration; opfordrer medlemsstaterne til at udvide lovgivningen om offentlig uddannelse med henblik på at fjerne alle hindringer for uddannelse, hvorved der sikres integreret uddannelse og adgang for alle; mener, at alle, der har været udelukket fra arbejdsmarkedet længe, skal have større ret til finansiering af livslang læring, navnlig for så vidt angår »kernekompetencer«;

34.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende princippet om integration af ligestillingsaspektet i hele den aktive integrationsstrategi;

35.

mener, at den tilbudte efteruddannelse skal tage højde for de pågældende personers behov og være tilpasset dem; opfordrer til målrettede frem for standardiserede efteruddannelses- og integrationsforanstaltninger, idet sidstnævnte ofte overser de specielle behov, som handicappede, folk med omsorgsforpligtelser eller folk med helbredsproblemer har; gør opmærksom på bedste praksis fra Den Europæiske Socialfond (ESF) og Equal-programmet i form af målrettede, behovsrelaterede tilgange til efteruddannelse for dem, der har den svageste tilknytning til arbejdsmarkedet – tilgange, der også anerkender ikke-dokumenterede færdigheder og færdigheder erhvervet gennem ikke-formel uddannelse;

36.

anbefaler at forbedre kvaliteten af uddannelse og bringe uddannelsessystemer i overensstemmelse med arbejdsmarkedet og kriterier for social deltagelse samt at mindske uligheder i adgangen til alle former for uddannelse og i kvaliteten af den tilbudte uddannelse;

37.

mener, at efteruddannelsen også skal sikre, at de enkelte kender deres rettigheder og forpligtelser på arbejdsmarkedet, herunder grundig indføring i sundhed og sikkerhed og deres ret til at være medlem af en fagforening samt deres informations- og høringsrettigheder og ret til livslang læring og uddannelse;

38.

bemærker, at der er en risiko for, at mere kreative tilgange til at forberede dem, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, til på en senere adgang til det, kan blive frataget økonomiske midler til fordel for mere snævre tilgange baseret på let kvantificerbare resultater; opfordrer derfor Kommissionen til at øge støtten til » bottom-up-tilgange« under strukturfondene og navnlig under ESF og udviklingen af indikatorer, der måler de fremskridt, der er gjort med hensyn til social og aktiv integration, således at der satses på innovative græsrodsinitiativer til at fremme aktiv integration som en del af målsætningerne om social integration, der blev fremhævet i de strukturfonde, der var øremærket til Lissabon-strategien, de foreslåede midler til social innovation og gennem andre midler;

39.

bemærker, at det som følge af demografiske ændringer anslås, at forholdet mellem aktive og inaktive mennesker i 2030 vil være 2:1; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle aktive integrationspolitikker for at sikre, at plejere, hvoraf mange vil være nødt til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på grund af plejeforpligtelser, ikke berøres negativt på lang sigt;

40.

påpeger nødvendigheden af at skabe et rummeligt arbejdsmarked som kernen i en hvilken som helst integrationsstrategi – et arbejdsmarked med anstændige arbejdsbetingelser og jobmangfoldighed for alle arbejdstagere, idet der tages hensyn til deres forskellige arbejdspladsbehov, individuelle arbejdstagerkrav, arbejdsmønstre og arbejdstidsmodeller, forskellige kompetenceniveauer, og forskellige behov, for så vidt angår balancen mellem familieliv, privatliv og arbejdsliv; bemærker, at beskæftigelse af høj kvalitet er væsentlig for at fremme jobbevarelse;

41.

opfordrer medlemsstaterne til at fremme et konkurrencedygtigt arbejdsmarked, der begunstiger udvikling af offentlige og private sociale beskyttelsessystemer til en rimelig pris, som sætter de pågældende, herunder medlemmer af etniske minoriteter, i stand til at kunne vælge at mindske risiciene for udstødelse fra arbejdsmarkedet;

42.

opfordrer medlemsstaterne til at anvende redskaber og instrumenter, der kan motivere alle aktører til at skabe rummelige arbejdsmarkeder og øge deltagelsen af dem, der er længst væk fra arbejdsmarkederne; gør opmærksom på instrumenter i forbindelse med lokal social dialog, økonomiske incitamenter, skattefordele og udvikling af den sociale økonomi; glæder sig over Kommissionens anbefaling om at give støtte til den sociale økonomi som en vigtig kilde til et første job for handicappede;

43.

påpeger, at lokale og regionale myndigheders rolle i fremme af aktiv integration er tredobbelt: som arbejdsgivere, drivkræfter for økonomisk udvikling og beskæftigelse og som udbydere af offentlige tjenester, herunder tjenester til de mest sårbare grupper; opfordrer medlemsstaterne til at oprette netværk på regionalt og lokalt plan til at rådgive og oplyse om, hvor man kan få hjælp til at få adgang til arbejdsmarkedet samt specifikke sociale tjenester (dvs. ordninger for sociale ydelser, sundhedsmæssige tjenester, mentale sundhedstjenester og sociale plejetjenester samt erhvervsuddannelse) i overensstemmelse med deres særlige situation;

44.

er overbevist om, at der bør gøres mere for at håndtere de hindringer for integration, som asylsøgere står over for; opfordrer medlemsstaterne til at arbejde på at fjerne asylsøgeres afhængighed af støtte ved at give dem lov til at arbejde og overveje at etablere flere lovlige indvandringsruter;

45.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre asylpolitikker baseret på menneskerettighederne i overensstemmelse med flygtningekonventionen og anden relevant menneskerettighedslovgivning;

46.

gør opmærksom på, at menneskehandel medfører umådelige lidelser og social udstødelse, og opfordrer medlemsstaterne til at gøre mere for at håndhæve lovgivningen til bekæmpelse af menneskehandel og lovgivningen mod forskelsbehandling, reintegrere ofre for menneskehandel i samfundet, og især undertegne, ratificere og gennemføre konventionen om bekæmpelse af menneskehandel;

47.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage afstand fra den misvisende sammenblanding af økonomisk migration med asylsøgning og af økonomisk migration og asylsøgning med ulovlig indvandring;

48.

mener, at fængsling af folk uden ordentlig rehabilitering og uddannelse skaber hindringer for integration og ofte kun fører til yderligere social udstødelse, arbejdsløshed og kriminalitet;

49.

er af den faste overbevisning, at bibeholdelse af en obligatorisk pensionsalder fungerer som en hindring for aktiv integration og unødvendigt tvinger mange, som måske ønsker at vælge at fortsætte med at arbejde, ud af arbejdsmarkedet;

50.

opfordrer Kommissionen til at foretage en stram koordinering af den politiske proces i forbindelse med aktiv integration, navnlig vedrørende sociale serviceydelser af høj kvalitet, med den igangværende udarbejdelse af en frivillig ramme for de sociale serviceydelser af almen interesse og til straks at undersøge alle muligheder for afklaring af den juridiske sammenhæng for sociale ydelser af almen interesse, og give dem en juridisk ramme, der kan tjene som referencegrundlag, navnlig ved at vedtage retsakter, herunder et rammedirektiv;

51.

henviser til sin nylige anmodning til Kommissionen og Rådet om at fastsætte mål for reduktion af fattigdom (fattigdom generelt, børnefattigdom, fattigdom blandt beskæftigede og langtidsfattigdom), om et minimumsniveau for indkomst tilvejebragt via pensioner og om adgang til sundhedspleje og om kvaliteten heraf (reduktion af spædbarnsdødelighed, forbedring af sundheden og forøgelse af den forventede levetid osv.); gentager sine anmodninger om fastsættelse af et EU-mål for mindskelse af børnefattigdom med 50 % inden 2012 og afskaffelse af hjemløshed for både børn, unge og voksne inden 2015;

52.

opfordrer til, at der udarbejdes en konkret køreplan for gennemførelsen af aktiv integration, som tager udgangspunkt i civilsamfundets og andre aktørers deltagelse, herunder mennesker, der lever i fattigdom; mener, at denne køreplan bør fastsætte såvel tidsplaner som realistiske kvalitative og kvantitative mål baseret på specifikke indikatorer og en detaljeret dialog mellem de interesserede parter; mener endvidere, at køreplanen bør anvise, hvordan aktiv integration skal gennemføres og overvåges ved hjælp af den åbne koordinationsmetode for social beskyttelse og social integration, specielt på lokalt, regionalt og nationalt niveau; glæder sig derfor over Kommissionens initiativ til at inddrage lokale myndigheder i overvågning af gennemførelsen af aktive integrationsstrategier ved finansiering af et netværk bestående af lokale myndigheders overvågningscentre for aktiv integration gennem Progress-programmet; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at give disse overvågningscentre en stærk rolle i den fremtidige politiske proces og integrere aktive integrationsprogrammer gennem de nationale reformprogrammer i den reviderede Lissabon-strategi og navnlig den europæiske beskæftigelsesstrategi;

53.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.