1.4.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 87/122 |
Torsdag, den 12. marts 2009
Beskyttelse af forbrugerne ved brug af videospil
P6_TA(2009)0126
Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2009 om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen af videospil (2008/2173(INI))
2010/C 87 E/21
Europa-Parlamentet,
der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. april 2008 om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen af videospil (KOM(2008)0207),
der henviser til Rådets resolution af 1. marts 2002 om beskyttelse af forbrugere, især unge, ved mærkning af visse videospil og computerspil efter aldersgruppe (1),
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/952/EF af 20. december 2006 om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed og om berigtigelsesretten i forbindelse med den europæiske industris konkurrenceevne inden for audiovisuelle tjenester og online-informationstjenester (2),
der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. december 2007 om en europæisk fremgangsmåde i forbindelse med mediekendskab i det digitale miljø (KOM(2007)0833),
der henviser til forretningsordenens artikel 45,
der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0051/2009),
A. |
der henviser til, at videospil er meget udbredt og har en stigende popularitet i Europa, og at markedet for videospil er hurtigt voksende, |
B. |
der henviser til, at videospil først og fremmest er ikkevoldelige og underholder brugerne på en måde, der ofte bidrager til at udvikle diverse færdigheder og kundskaber, |
C. |
der henviser til, at videospil tidligere hovedsageligt fokuserede på mindreårige, hvorimod videospil nu til dags især udvikles til voksne, |
D. |
der henviser til, at markedet for videospil er globalt, |
E. |
der henviser til, at det henhører under medlemsstaternes kompetence at træffe afgørelse om foranstaltninger til at begrænse salget af videospil eller forbyde dem, |
F. |
der henviser til, at beskyttelsen af børns mentale sundhed kræver en nultolerancepolitik og en handlekraftig indgriben ved overtrædelser af bestemmelser til beskyttelse af børn i forbindelse med videospil, |
1. |
glæder sig over ovennævnte meddelelse fra Kommissionen om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen af videospil; |
2. |
understreger spilsektorens bidrag til opnåelsen af Lissabondagsordenen og understreger de (multi)kulturelle aspekter ved mange spil; |
3. |
understreger, at videospil er en fremragende stimulans, der foruden underholdning også kan bruges til uddannelsesformål; er af den opfattelse, at skoler burde holde øje med videospil og informere børn og forældre om fordele og ulemper ved videospil; |
4. |
understreger, at videospil udgør en af de foretrukne spilleaktiviteter hos borgere i alle aldre og i alle sociale lag; anerkender, at videospillene har en pædagogisk værdi, bl.a. ved at lette mindreåriges tilegnelse af nye teknologier; deler dog Kommissionens bekymring med hensyn til de potentielle farer i forbindelse med mindreåriges ukorrekte brug af videospil; |
5. |
er af den opfattelse, at videospil kan stimulere indlæring af fakta og færdigheder som strategisk tænkning, kreativitet, samarbejde og nytænkning, som er vigtige færdigheder i informationssamfundet; |
6. |
understreger fordelene ved videospil inden for medicin, og især at den såkaldte »videospilterapi« har vist sig at være et effektivt middel til genoptræning af folk, der har haft et slagtilfælde, personer med traumatiske hjerneskader, personer med muskelproblemer og autistiske børn; |
7. |
er af den opfattelse, at harmoniserede mærkningsregler for videospil sikrer et bedre kendskab til mærkningssystemer og samtidig bidrager til, at det indre marked fungerer effektivt; glæder sig derfor over Rådets og Kommissionens arbejde med at fremme vedtagelsen af mærkningsregler for videospil på EU-niveau og udarbejdelsen af en frivillig adfærdskodeks for interaktive spil, der er rettet mod børn; |
8. |
konstaterer, at markedsforholdene har ændret sig betydeligt fra en situation, hvor videospil først og fremmest blev købt i butikker og spillet på en computer eller konsol, til den aktuelle situation, hvor spil kan købes og downloades via internettet; |
9. |
konstaterer, at videospil kan spilles på forskellige platforme, såsom spilkonsoller og pc’er, men også i stigende grad på mobile enheder såsom mobiltelefoner; |
10. |
minder om, at videospil bliver mere interaktive eller endog har dynamisk indhold, der giver brugerne mulighed for selv at udvikle dele af spillet; konstaterer, at brugere i stadig stigende grad kan deltage i forumdiskussioner i form af tekst- eller stemmechat og i grupper, der er integreret i bestemte videospil; minder om differentieringen på markedet med flere spil, der er udviklet specielt til voksne; |
11. |
er af den opfattelse, at de seneste tendenser understreger betydningen af at sikre tilstrækkelig beskyttelse af mindreårige, bl.a. ved at forhindre, at de får adgang til skadeligt indhold; |
12. |
minder om, at forældrekontrol bliver stadig vanskeligere, fordi onlinevideospil ikke distribueres i en fysisk emballage med en tydelig og letlæselig mærkat, og fordi børn uden deres forældres vidende eller samtykke kan downloade videospil, som ikke er egnet til deres alder; |
13. |
påpeger, at selv om vold i videospil ikke automatisk fører til voldelig adfærd, er nogle eksperter af den opfattelse, at udsættelse for brutale scener i videospil over længere tid kan indvirke negativt på brugerne af disse spil og potentielt føre til voldelig adfærd; er derfor af den opfattelse, at overvejelser om spils indvirkning på adfærd, navnlig hos yngre børn, bør tage udgangspunkt i forsigtighedsprincippet; |
14. |
understreger, at afhængighed er et problem for nogle spillere; opfordrer producenter, forhandlere, forældre og andre relevante aktører til at gribe ind for at undgå negative påvirkninger; |
15. |
understreger, at den aktuelle udvikling øger behovet for effektive systemer til alderskontrol for spil og især onlinespil; |
16. |
er af den opfattelse, at forskellige tiltag til at styrke kontrollen med videospil bør undersøges, og anerkender samtidig, at ingen af disse systemer sandsynligvis vil yde fuld garanti for, at børn ikke får adgang til uegnede videospil; |
17. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med industrien om at undersøge fordelen ved at udvikle en »rød knap«, der kan inkluderes på (mobile) konsoller eller spilenheder og computere, og som deaktiverer et bestemt spil, eller som kan styre adgangen til et spil på bestemte tidspunkter eller til bestemte dele af spillet; |
18. |
opfordrer til en yderligere indsats i denne henseende, herunder muligheden af at der i PEGI-aldersklassificeringssystemet (Pan-European Game Information) integreres en akustisk advarsel, og påregner, at den professionelle spillesektor systematisk integrerer adgangsmodeller for onlinespil, der kan sikre, at mindreårige ikke udsættes for skadeligt indhold online; |
19. |
understreger betydningen af passende kontrolforanstaltninger for onlinekøb med hensyn til videospil, inklusive køb med kreditkort eller vouchers; |
20. |
er af den opfattelse, at udviklingen inden for videospil, og i særdeleshed onlinevideospil, tilskynder til større offentlig bevidsthed om indholdet af videospil, forældrekontrol og instrumenter som PEGI-systemet; bifalder det arbejde, som industrien har udført for at implementere selvregulering; |
21. |
bifalder PEGI Online-systemet, som er en logisk videreudvikling PEGI, og som anvendes til de videospil, der udbydes over internettet, såsom downloadede spil eller onlinespil; støtter Kommissionens fortsatte medfinansiering af dette system inden for rammerne af Safer Internet-programmet, som har til opgave at varetage spørgsmål om børns sikre brug af internettet og om nye onlineteknologier; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med Safer Internet-programmet at fremme en systematisk undersøgelse af den virkning, videospil har på mindreårige; |
22. |
glæder sig over det arbejde, som Europarådet har udført for at fastlægge retningslinjer for videospil og for at fremme børns viden om internetsikkerhed generelt; |
23. |
mener, at der bør organiseres nationale oplysningskampagner for forbrugere og især for forældre for at hjælpe dem med at vælge videospil, som egner sig til deres børns alder og kundskaber, og for at undgå produkter, som ikke er behørigt mærket; opfordrer i denne henseende medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis; |
24. |
er af den opfattelse, at PEGI-systemet til klassificering af spil er et vigtigt redskab, som har gjort det mere gennemskueligt for forbrugerne, især forældre, at købe spil, idet de nu kan træffe velovervejede valg med hensyn til, om et spil er egnet til børn; beklager dog, at mange forbrugere og især forældre tilsyneladende ikke har et tilstrækkeligt kendskab til videospil og spillenes eventuelle påvirkning af børn; |
25. |
opfordrer Kommissionen til at foreslå foranstaltninger, der kan bidrage til et sikrere spillemiljø for onlinevideospil, herunder innovative måder, hvorpå mindreårige kan forhindres i at få adgang til onlinevideospil med indhold, som er uegnet for dem; |
26. |
opfordrer medlemsstaterne til fortsat at arbejde tæt sammen for at fremme beskyttelsen af mindreårige; opfordrer videospil- og videokonsolindustrien til yderligere at forbedre PEGI og PEGI Online-systemerne og i særdeleshed regelmæssig at ajourføre kriterierne for aldersklassificering og mærkning, at gøre mere aktiv reklame for PEGI og udvide antallet af brugere af systemet; tilskynder medlemsstaterne til at sikre, at et eventuelt nationalt klassificeringssystem ikke udvikles på en måde, der medfører en opsplitning af markedet; |
27. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med forbrugerorganisationer og andre relevante aktører for at øge bevidstheden blandt forbrugerne, især unge forbrugere og deres forældre via informationskampagner, om de indførte klassificeringssystemer og især PEGI-systemet; understreger betydningen af at udbrede disse oplysninger på skoler; |
28. |
opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre oplysningskampagner for forældre og skolelærere med henblik på at slå bro over den teknologiske generationskløft og fremme en mere sikker og bevidst brug af de nye teknologier, herunder videospil; |
29. |
opfordrer Kommissionen til på mere umiddelbar sigt at fremme udvekslingen af bedste praksis blandt de kompetente nationale uddannelsesmyndigheder med henblik på at integrere kendskabet til spil i læseplanerne for grundskolen og i skolens overbygning; opfordrer til en regelmæssig udveksling af erfaringer og informationer mellem alle berørte parter med henblik på at udvikle en bedste praksis vedrørende videospil; |
30. |
understreger, at ikke alle medlemsstater i øjeblikket har regler, der sikrer, at forhandlerne kun sælger voldelige spil til voksne, og opfordrer indehavere af internetcafeer til at forhindre børn i at spille spil, der er klassificeret til en højere aldersgruppe, på deres cafeer; henviser til Eurobarometer-undersøgelsen »På vej mod en sikrere brug af internettet for børn i EU - forældrenes perspektiv« (3), offentliggjort den 9. december 2008, hvori det konstateres, at 3,2 % af børn mellem 6-17 år går på internettet på internetcafeer uden opsyn af voksne; er af den opfattelse, at der er behov for en fælles tilgang med henblik på indførelse af strenge sanktioner over for forhandlere og ejere af internetcafeer; opfordrer derfor medlemsstaterne til at indføre passende foranstaltninger for at forhindre, at børn køber og spiller spil, der er klassificeret til en højere aldersgruppe, f.eks. via identitetskontrol; støtter Kommissionens forslag om at indføre en paneuropæisk adfærdskodeks for forhandlere og producenter af videospil med henblik på at undgå salg af voldelige og skadelige videospil til mindreårige; |
31. |
opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde en særlig lovgivning af civil- og strafferetlig karakter om detailsalg af voldelige tv-, video- og computerspil; mener, at der især bør fokuseres på onlinespil, som hovedsagelig henvender sig til børn og unge og har til formål at give indtægter; |
32. |
opfordrer Kommissionen til ved hjælp af specifikke lovgivningsforanstaltninger at hindre misbrug af onlinespil til uhæderlige kommercielle aktiviteter såsom aktiviteter, der på uhæderlig vis får mindreårige brugere til at indgå juridiske forpligtelser (f.eks. via automatiserede abonnementer eller opringningsprogrammer, der ringer op til dyre betalingsnumre), og som sender konkurrenceforvridende reklamebudskaber (f.eks. produktplacering eller andre skjulte marketingsteknikker); |
33. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med myndigheder i andre dele af verden for at fremme vedtagelsen af retningslinjer, mærkningssystemer og adfærdskodekser og indføre globale klassificeringssystemer for videospil og onlinespil; |
34. |
er af den opfattelse, at industrien skal opfordres til yderligere at udvikle og forbedre selvregulerende systemer, og at der i øjeblikket ikke er behov for en lovgivning på EU-niveau på dette område; |
35. |
erindrer om vigtigheden af, at nutidens medier øger ansvarsfølelsen hos forældre og begrænser reklamer for voksne videospil til sendetidspunkter, hvor der i mindre grad ses fjernsyn af børn; |
36. |
er af den opfattelse, at de offentlige myndigheder med ansvar for at forbyde videospil bør underrette deres modparter i de andre medlemsstater og offentliggøre forbuddet ved at udsende en automatisk varslingsmeddelelse via PEGI-systemet; |
37. |
opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af Media-programmet og nationale afgiftsfritagelsesordninger at støtte nye udviklinger i denne hastigt voksende del af den kreative vidensøkonomi, særligt ved at fremme de uddannelsesmæssige, multimedierelaterede og kulturelle aspekter af videospil, og gennem tilsvarende uddannelsesmuligheder og studieforløb; |
38. |
opfordrer Kommissionen til at fastlægge retningslinjer for at hindre mulige interessekonflikter inden for klassificeringsorganerne og for at bevare sådanne organisationers uafhængighed af industrirelaterede interessegrupper; |
39. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter. |
(1) EFT C 65 af 14.3.2002, s. 2.
(2) EUT L 378 af 27.12.2006, s. 72.
(3) http://ec.europa.eu/public_opinion/flash/fl_248_en.pdf.