21.10.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 285/44

A.

der henviser til, at der på nuværende tidspunkt ikke findes harmoniserede bestemmelser eller ensartet praksis for oprindelsesmærkning i EU; der henviser til, at forskellene mellem de eksisterende bestemmelser i medlemsstaterne samt manglen på klare fællesskabsbestemmelser på dette område medfører, at retsgrundlaget er ufuldstændigt,

B.

der henviser til, at det er forbudt at indføre nationale bestemmelser om obligatorisk oprindelsesmærkning af varer, der importeres fra andre medlemsstater, mens der ikke findes et sådant forbud mod obligatorisk oprindelsesmærkning af varer, der importeres fra tredjelande,

C.

der henviser til, at en række af EU's vigtigste handelspartnere såsom USA, Kina, Japan og Canada har indført obligatoriske krav til oprindelsesmærkning,

D.

der henviser til, at EU med Lissabon-dagsordenen har sat sig det mål at styrke sin økonomi ved blandt andet at forbedre sin konkurrenceevne i verdensøkonomien; der henviser til, at konkurrence kan anses for retfærdig, når der opereres med klare regler for såvel producenter som for eksportører og importører, og når den bygger på fælles sociale og miljømæssige forudsætninger og værdier,

E.

der henviser til, at en oprindelsesmærkningsordning vil have som mål at gøre det muligt for EU's forbrugere at få fuldt kendskab til oprindelseslandet for de produkter, som de køber, og at forbrugerne således vil kunne associere disse produkter med de sociale og miljø- og sikkerhedsmæssige standarder, der normalt forbindes med det pågældende land,

F.

der henviser til, at forslaget om indførelse af en obligatorisk oprindelsesmærkningsordning i EU kun omfatter et begrænset antal importerede varer såsom tekstiler, smykker, beklædning, fodtøj, møbler, læder, lamper, glasartikler, keramik og håndtasker, hvor »made in«-kravet giver oplysninger, der er af stor betydning for de endelige forbrugeres valg,

G.

der henviser til, at det er afgørende at sikre ensartede vilkår for producenterne i de vigtigste af Den Europæiske Unions partnerlande, der har gennemført oprindelsesmærkning,

H.

der henviser til, at Lissabontraktatens ikrafttrædelse den 1. december 2009 vil give Europa-Parlamentet og Rådet samme beføjelser inden for den fælles handelspolitik; der henviser til, at den almindelige lovgivningsmæssige procedure i artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vil finde anvendelse på den kommende forordning om oprindelsesmærkning,

1.

gentager, at forbrugerbeskyttelse forudsætter gennemsigtige og sammenhængende bestemmelser vedrørende handel, herunder angivelse af oprindelse;

2.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre lige vilkår for de handelspartnere, der opfylder kravene om oprindelsesmærkning;

3.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre hensigtsmæssig toldkontrol og hensigtsmæssige gennemførelsesmekanismer;

4.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at bibeholde en konsekvent tilgangsvinkel til dette spørgsmål, således at forbrugerne kan få mere fuldstændige og præcise oplysninger; anser obligatorisk oprindelsesmærkning som et vigtigt skridt hen imod mere fuldstændige oplysninger om sociale og miljømæssige produktions- og forarbejdningsnormer;

5.

opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at gribe effektivt ind for at beskytte forbrugernes legitime rettigheder og forventninger, når der er beviser for, at importører og producenter i tredjelande har anvendt svigagtig eller vildledende oprindelsesmærkning;

6.

mener, at Rådets ovennævnte forslag til forordning om indførelse af obligatorisk angivelse af oprindelseslandet for visse varer, der importeres til EU fra tredjelande er vigtigt for at nå målet om gennemsigtighed og hensigtsmæssige oplysninger til forbrugeren såvel som overensstemmelse i de internationale handelsbestemmelser;

7.

mener, at høringerne og drøftelserne mellem Parlamentet og Rådet i henhold til den almindelige lovgivningsmæssige procedure fastsat i Lissabontraktaten formelt bør indledes efter den 1. december 2009, og at yderligere forsinkelser i alvorlig grad vil være til skade for borgernes rettigheder, beskæftigelsen i EU og princippet om fri og fair handel;

8.

opfordrer Kommissionen til at beholde sit forslag, som det er, og genfremsende det til Parlamentet i henhold til artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde umiddelbart efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse;

9.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.