25.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 76/83

A.

der henviser til, at 2006-reformen af de finansielle instrumenter og aftalen om den nye ramme for bistand til tredjelande omfattede et tilsagn fra Kommissionen om at gennemføre en midtvejsevaluering af gennemførelsen af ENPI-forordningen inden valget til Europa-Parlamentet i 2009, og at den gav Parlamentet udvidede kontrolbeføjelser over fællesskabsstøtten,

B.

der henviser til, at Udenrigsudvalget i 2006 nedsatte arbejdsgrupper om ENPI Syd og om ENPI Øst, med det formål at føre en struktureret dialog med Kommissionen om gennemførelsesdokumenterne, hvori der fastsættes en politisk ramme for bistandsformidling under ENPI,

C.

der henviser til, at ENPI’s mål siden begyndelsen af de nuværende finansielle overslag fra 2007 har været at støtte gennemførelsen af ENP og navnlig ENP-handlingsplanerne samt det strategiske partnerskab med Den Russiske Føderation gennem støtte til gennemførelse af køreplanerne for de fire fælles rum,

D.

der henviser til, at hovedformålet med ENP er at etablere et gunstigt klima i EU’s nærmeste naboskab; der henviser til, at nabolandene rent logisk kan deles ind i to kategorier - syd og øst med forskellige mål og holdninger til EU, der henviser til, at denne opdeling er afspejlet i de to seneste foreslåede initiativer: Middelhavsunionen og østpartnerskabet,

E.

der henviser til, at ENPI også er beregnet til at finansiere grænseoverskridende programmer og programmer for flere lande i ENPI-området med henblik på blandt andet at støtte initiativer såsom Sortehavssynergien, Middelhavsunionen og østpartnerskabet,

F.

der henviser til, at ENP fortsat er blandt de vigtigste prioriterede områder inden for EU’s udenrigspolitik og giver de berørte lande mulighed for øget integration i forhold til EU,

G.

der henviser til, at ENP er uafhængig af, men ikke udelukket fra tiltrædelsesprocessen og udgør et skridt hen imod en politisk tilnærmelse mellem EU og nabolandene,

H.

der henviser til, at den hurtige befolkningstilvækst i EU’s nabolande medfører, at disse landes befolkninger i stigende grad flytter ind til byerne, hvilket udgør en ny udfordring for ENPI,

1.

mener, at bestemmelserne i ENPI-forordningen generelt set er formålstjenlige og effektive til gennemførelse af samarbejdet med nabolandene og andre multilaterale organisationer;

2.

opfordrer Kommissionen til sammen med regeringerne i partnerlandene at videreudvikle mekanismerne til høring af civilsamfundet og de lokale myndigheder for bedre at kunne inddrage dem i udformningen af og kontrollen med gennemførelsen af ENPI og de nationale reformprogrammer; anmoder Kommissionen om at fremskynde offentliggørelsen af de årlige handlingsprogrammer på sin hjemmeside og overtale regeringerne i partnerlandene til regelmæssigt at stille deres nationale programmeringsdokumenter til rådighed for offentligheden;

3.

opfordrer Rådet til i samarbejde med Parlamentet at udvikle et fleksibelt og gennemsigtigt redskab til informationsformidling på dette område og til straks at fremsende protokoller over de vedtagne afgørelser til Parlamentet;

4.

opfordrer indtrængende Kommissionen og de nationale, regionale og lokale myndigheder til at fremme programmer for venskabsbyer mellem byer og regioner og yde dem en passende støtte med henblik herpå for at styrke den administrative kapacitet på lokalt og regionalt plan i nabolandene og for at fremme både udvekslingsprogrammer for civilsamfundet og initiativer vedrørende mikroprojekter;

5.

glæder sig over Kommissionens igangsættelse af det nye samarbejdsprogram for byudvikling og dialog (CIUDAD) inden for ENPI for at muliggøre støtte til specifikke samarbejdsprojekter mellem europæiske byer og byer i lande, der er omfattet af ENPI; bemærker, at denne slags initiativer er meget hensigtsmæssige med henblik på at fremme dialogen og demokratiseringsprocessen; anmoder om, at der i lyset heraf frigøres større beløb til styrkelse af disse initiativer, når midtvejsevalueringen af den finansielle ramme bliver gennemført i 2008-2009;

6.

mener, at synligheden af fællesskabsstøtten bør øges gennem målrettet kommunikation med de berørte parter og offentligheden og anbefaler derfor, at der etableres kontakter til civilsamfundet og de lokale myndigheder, der, i betragtning af at de er tættere på borgerne, kan udgøre et kvalificeret og effektivt interventionsniveau;

7.

opfordrer til et højere ambitionsniveau i forbindelse med gennemførelsen af de årlige handlingsprogrammer inden for demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne i tråd med de mål, der er fastsat i ENP-handlingsplanerne for at undgå, at der opstår store forskelle i den mængde støtte, der tildeles de østlige partnere og Middelhavspartnerne; mener, at der bør gøres mere for at overtale regeringerne i partnerlandene til at forpligte sig til at træffe foranstaltninger på disse områder;

8.

understreger, at det er nødvendigt at fastsætte klare, konkrete og målbare målsætninger inden for alle de nye ENP-handlingsplaner under forhandling; understreger, at der bør skabes en indbyrdes afhængighed mellem alle områderne under disse handlingsplaner med henblik på at gøre fremskridt på alle områder uden forskelsbehandling; gentager i denne forbindelse sin anmodning om en global politik om menneskerettigheder og demokrati, som omfatter alle de eksisterende instrumenter på dette område;

9.

mener, at procedurerne og tidsplanerne under ENPI fortsat til trods for forenklinger af og øget fleksibilitet i Fællesskabets bistandsinstrumenter, hvilket navnlig Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder har dokumenteret (2), er vanskelige at overholde for civilsamfundsorganisationerne og de lokale myndigheder; anmoder Kommissionen om at gennemføre en sammenlignende analyse af de procedurer, som andre vigtige donorer anvender, og om at forlægge resultaterne for Parlamentet;

10.

mener, at sektormæssig og generel budgetstøtte under ENPI kun bør tildeles til regeringer, der kan gennemføre støtten på gennemsigtig, effektiv og ansvarlig vis, og når den udgør et reelt incitament; anmoder Kommissionen om at vurdere, om budgetstøtten er hensigtsmæssig i lande, der har problemer med budgetforvaltning og -kontrolprocedurer og et højt korruptionsniveau; anmoder Kommissionen om at skabe den rette balance mellem fleksibilitet og gennemsigtighed i løbet af udvælgelsen og gennemførelsen af ENPI-programmerne og kontrollen med disse;

11.

understreger, at det er nødvendigt at fastsætte politiske betingelser for de enkelte lande med henblik på blandt andet at fremme demokrati, retsstatsprincippet og ansvarlig regeringsførelse, respekt for menneskerettighederne, mindretallenes rettigheder og retsvæsenets uafhængighed; mener derfor, at en grundig og tilbundsgående evaluering af alle projekter, der vedrører retssystemet, og som finansieres under dette instrument, bør offentliggøres og gøres tilgængelige for Parlamentet;

12.

bifalder tilføjelsen af grænseoverskridende samarbejde inden for ENPI-forordningens anvendelsesområde som et strategisk redskab til udvikling af fælles projekter og styrkelse af forholdet mellem ENP-landene og medlemsstaterne; fastholder imidlertid, at der er behov for at skabe konkrete instrumenter til at sikre regelmæssig overvågning af styringen af og processen med gennemførelsen af fælles operationelle programmer på begge sider af EU’s grænser;

13.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde en detaljeret oversigt over alle de fælles operationelle programmer, der er godkendt for perioden 2007-2013, samt en vurdering af i hvor høj grad principperne om gennemskuelighed, effektivitet og partnerskab er blevet overholdt i forbindelse med gennemførelsen af projekterne; tilskynder Kommissionen til at udarbejde en fortegnelse over de problemer, som forvaltningsmyndighederne i både EU’s grænseregioner og i ENP-landene hyppigst står over for, med henblik på at kortlægge mere hensigtsmæssige løsninger, som de kan gennemføre i den næste programperiode;

14.

tilskynder Kommissionen til at fremme udveksling af erfaringer og bedste praksis med hensyn til grænseoverskridende samarbejde mellem ENP-programmer og -projekter og aktioner inden for rammerne af målet om europæisk territorialt samarbejde og det allerede afsluttede Interreg III A-fællesskabsinitiativ; er navnlig af den opfattelse, at man bør fremme initiativer, der omfatter uddannelse (herunder undervisning i nabolandenes sprog) og venskabsinitiativer for offentligt ansatte; foreslår i denne forbindelse, at der foretages regelmæssige analyser af de gennemførte forbedringer med hensyn til kapacitet og opbygning af institutioner på begge sider af EU’s grænser;

15.

understreger betydningen af at afklare forholdet mellem ENP som en rammepolitik og de regionale ENP-initiativer såsom Sortehavssynergien, Middelhavsunionen og det kommende østpartnerskab og øge samordningen af og komplementariteten i disse initiativer og i de forskellige fællesskabsbistandsinstrumenter; anmoder om bedre synkronisering mellem ENPI-programmerne og det finansielle samarbejde, som medlemsstaterne og de internationale organisationer tilvejebringer;

16.

understreger behovet for øget samarbejde mellem ENPI-landene og EU-agenturerne og bedre muligheder for ENPI-landene for at deltage i fællesskabsprogrammerne, såfremt målsætningerne under ENP-handlingsplanerne er blevet gennemført; opfordrer Kommissionen til at træffe effektive foranstaltninger for at mindske den finansielle byrde, der påhviler de tredjelande, der vil deltage i disse fællesskabsprogrammer;

17.

understreger, at betalinger under ENP bør være gennemsigtige, hvad angår land, region og prioriteret område;

18.

anmoder om, at der lægges mere vægt på øget mobilitet, navnlig gennem etablering af mobilitetspartnerskaber med ENPI-landene og mellemfolkelige kontakter, navnlig inden for uddannelse, forskning og udvikling, erhvervslivet og den politiske dialog; mener, at der bør træffes foranstaltninger for hurtigst muligt at begrænse visumgebyrerne for statsborgere og indbyggere i alle ENPI-landene med det endelige mål at liberalisere reglerne for udstedelse af visa;

19.

støtter Kommissionens tilgang til økonomisk integration, herunder målet om at skabe et vidtgående og bredt frihandelsområde;

20.

bemærker, at der på trods af bestræbelserne på at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder og forstærke kvindernes deltagelse i det politiske, sociale og økonomiske liv i flere ENPI-lande endnu ikke er sket mærkbare forbedringer i nabolandene i middelhavsområdet eller i visse af de østlige nabolande; opfordrer Kommissionen til at fokusere mere systematisk på ulighederne mellem mænd og kvinder i forbindelse med programmering og gennemførelse af ENPI;

21.

støtter Kommissionens tilgang til energisikkerhed, der siger mod på mellemlang sigt at skabe et gensidigt fordelagtigt, indbyrdes forbundet og diversificeret energimarked i EU og nabolandene; understreger dog, at der, samtidig med at harmoniseringen af partnerlandenes energipolitik og -lovgivning i forhold til EU-praksis og den gældende fællesskabsret skal videreudvikles, navnlig bør lægges vægt på en modernisering af energiinfrastrukturen i partnerlandene;

22.

glæder sig over, at Kommissionens forslag om et østpartnerskab omfatter etableringen af tematiske platforme (demokrati, ansvarlig regeringsførelse og stabilitet, økonomisk integration og konvergens i forhold til EU-politik, energisikkerhed, mellemfolkelig kontakt), der svarer til de vigtigste samarbejdsområder;

23.

understreger behovet for at øge ENPI’s samlede støttebeløb for at gøre det muligt for ENP at gennemføre de stadig mere ambitiøse mål og støtte de nye regionale initiativer; anmoder i denne forbindelse om, at både Middelhavspartnerlandene og landene i Østeuropa kan drage nytte heraf;

24.

anmoder om en evaluering af den nuværende effektivitet og virkning af udgifterne i bredere forstand, f.eks. hvad angår tredjelandes bistandsaktiviteter;

25.

anmoder Kommissionen om at igangsætte en evaluering af virkningen af den bistand, som tredjelande, navnlig Kina og Rusland, yder til ENP-lande, og virkningen af den finansielle krise for alle ENPI-landene;

26.

anmoder Kommissionen om at vurdere de faktiske behov i de lande, der på nuværende tidspunkt ydes offentlig udviklingsbistand og lignende bistand til, navnlig med hensyn til modtagerlandenes BNP og økonomiske vækstrater;

27.

anmoder medlemsstaterne om at yde finansiel støtte til den reformdagsorden, som blev fastsat i ENP-handlingsplanerne gennem yderligere bidrag til naboskabsinvesteringsfaciliteten og lignende ENPI-initiativer og øget bilateral bistand;

28.

minder om, at Parlamentet under forhandlingerne om ENPI’s retsgrundlag med rette var bekymret over, hvordan mellem- og kortsigtede strategidokumenter og landedokumenter, som ofte indeholder vejledende beløb, ville blive gjort til genstand for parlamentarisk kontrol; opfordrer til, at der foretages en evaluering af, hvordan disse vejledende finansielle forpligtelser er blevet gennemført i løbet af de sidste to år;

29.

udtrykker i denne forbindelse bekymring over det store antal bevillingsoverførsler, der anmodes om i budgettets kapitel 1908, og som allerede beløber sig til en kumulativ stigning på 410 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 635 mio. EUR i betalingsbevillinger for 2007 og 2008;

30.

konstaterer med tilfredshed, at lande, som er omfattet af ENPI, har ret til at modtage lån fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) (3), og at finansieringstransaktioner bør være i overensstemmelse med og støtte EU’s eksterne politikker, herunder specifikke regionale mål; minder om, at det nuværende maksimale loft over EIB’s finansieringstransaktioner til ENPI-lande i perioden 2007-2013 er på 12,4 mia. EUR, som opdeles i to vejledende underlofter på 8,7 mia. EUR til Middelhavslandene og 3,7 mia. EUR til landene i øst og Rusland; opfordrer til, at der i samspil med EIB foretages en evaluering med henblik på at afklare, hvordan sådanne lån gennemføres;

31.

konstaterer med tilfredshed, at EF-Domstolen for nylig ophævede det oprindelige retsgrundlag for sådanne lån som følge af Parlamentets anfægtelse (4) og fastslog, at den fælles beslutningsprocedure bør finde anvendelse i sådanne tilfælde i henhold til EF-traktatens artikel 179 og 181a; understreger, at evalueringen af ENPI og vedtagelsen af en forordning, som skal afløse den annullerede afgørelse fra Rådet om fællesskabsgaranti for EIB-lån, skal gennemføres parallelt, da disse fungerer som supplerende instrumenter i forbindelse med EU’s politik over for nabolande, og det er nødvendigt at undgå indbyrdes modstridende eller direkte skadelige bestemmelser;

32.

gentager sin bekymring over den potentielle mangel på kontrol og risikoen for uretmæssig anvendelse af fællesskabsmidler, når EU-bistand kanaliseres gennem multidonortrustfonde; understreger betydningen af et forsvarligt, offentligt finansielt system, som er baseret på gennemsigtighed og demokratisk kontrol; opfordrer derfor Kommissionen til at undgå at kanalisere midler gennem disse formidlere, når det er muligt, og når der findes bedre og mere gennemsigtige metoder til kanalisering af sådanne midler.

33.

bemærker de fremskridt der er sket under initiativet Middelhavsunionen; understreger dog, at:

34.

gentager, at middelhavskomponenten i ENP bør supplere Barcelonaprocessen, og at ENP’s mål bør præciseres for at styrke Barcelonaprocessen ved at fremme en multilateral regional tilgang;

35.

mener, at det for at styrke de regionale, multilaterale og grænseoverskridende projekters effektivitet inden for rammerne af ENPI bør overvejes at øge Middelhavsunionens nye partnerlandes deltagelse i disse programmer;

36.

mener, at den seneste tids geopolitiske udviklinger i EU’s østlige nabolande fremhæver betydningen af at udvikle ENP yderligere ved i højere grad at tilpasse den til partnerlandenes behov, herunder øget engagement fra EU’s side i Sortehavsregionen og et ambitiøst partnerskab med Østeuropa; understreger behovet for i forhold til især Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Moldova og Ukraine at fremskynde oprettelse af et frihandelsområde, lige så snart partnerlandene er klar til det, og behovet for hurtigst muligt at tage det endelige skridt hen imod visumfrihed i forhold til EU samt behovet for at udvide det regionale samarbejde for at fremme stabilitet og velstand i det europæiske naboskab;

37.

foreslår, at der etableres en forsamling af de østlige nabolande «Euroeast» med deltagelse af Parlamentet på lige fod med «Euromed»- og «Eurolat»-forsamlingerne med henblik på at gennemføre ENPI i de østeuropæiske lande, dvs. Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Moldova, Ukraine og Belarus;

38.

bemærker, at de fastfrosne konflikter udgør en hindring for den fuldstændige udvikling af ENP, hvad angår Sydkaukasus og anmoder Rådet om at engagere sig mere aktivt i konfliktløsningen;

39.

understreger, at et stærkere engagement i Sortehavsregionen er nødvendigt, hvis EU skal hjælpe med at løse nogle af de endnu uløste konflikter, og hvis samarbejdet mellem landene i regionen skal forbedres; mener, at et øget regionalt samarbejde i Sortehavsregionen bør være et af de vigtigste prioriterede områder for ENP samt for de forskellige regionale initiativer, som EU har igangsat; ser frem til yderligere gennemførelse af Sortehavssynergien; anmoder om øget samarbejde med Tyrkiet om Sortehavet i betragtning af dets strategiske betydning og den fremtidige rolle, det kan spille i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, samt øget samarbejde med Rusland og understreger behovet for fuld inddragelse af disse lande i løsningen af regionale konflikter og fremme af fred og stabilitet i det europæiske naboskab; mener, at adskillige projekter af fælles interesse kan gennemføres inden for denne ramme;

40.

glæder sig over, at østpartnerskabet udgør et væsentligt incitament for ambitiøse partnerlande såsom Ukraine; glæder sig navnlig over det nye omfattende institutionsopbygningsprogram til forbedring af de relevante samarbejdssektorers administrative kapacitet;

41.

mener ikke, at østpartnerskabet bør være til hinder for et EU-medlemskab for de nabolande, der ønsker at ansøge om medlemskab på grundlag af artikel 49 i EU-traktaten;

42.

støtter Kommissionens forslag om etablering af nye forbindelser til de lande, der deltager i østpartnerskabet, på grundlag af nye landespecifikke associeringsaftaler, der kan udgøre et svar på partnerlandenes forhåbninger om et tættere forhold;

43.

glæder sig over, at energisikkerhed er en integrerende del af forslaget om østpartnerskabet, hvad angår forbindelserne til de østlige partnerlande; støtter hovedmålsætningerne i ovennævnte meddelelse af 3. december 2008, såsom hurtig afslutning af forhandlingerne om Ukraines og Moldovas medlemskab af Energifællesskabet og øget politisk engagement i Aserbajdsjan med henblik på konvergens i forhold til EU’s energimarked og infrastrukturmæssig integration; bemærker, at alle ENP-lande bør inddrages i energisamarbejdsforanstaltninger;

44.

godkender pakken for økonomisk genopretning og stabilitet under fællesskabsbudgettet, der vil yde op til 500 mio. EUR i perioden 2008-2010 til genopbygning af Georgien efter den ødelæggende krig og sikre økonomisk rehabilitering af de internt fordrevne, indtil de kan vende tilbage til deres hjem og ejendele; understreger, at fællesskabsfinansiering bør ledsages af hensigtsmæssige betingelser og overvågningsmekanismer for at sikre, at bistanden tildeles til de områder, hvor Georgien har de mest presserende behov; understreger, at støtten først og fremmest bør støtte reformdagsordenen som fastsat i ENP-handlingsplanen og ENPI-programmeringsdokumenterne, der fortsat er yderst hensigtsmæssige;

45.

understreger, at finansieringsrammen for Belarus bør forhøjes, og at samarbejdet bør evalueres for at se, om det kan udvides til at omfatte områder ud over energi, miljø og migration med henblik på at gennemføre politikken om fornyet engagement, som Rådet igangsatte i september 2008; minder om, at forholdet mellem EU og Belarus i høj grad vil afhænge af den belarussiske regerings forpligtelse med hensyn til demokratiske værdier; understreger behovet for effektive politiske betingelser og for garantier for, at bistanden øjeblikkeligt har en positiv virkning på borgerne, og at den ikke vil blive misbrugt af myndighederne mod de politiske modstandere; understreger, at EU bør yde civilsamfundet og de politiske partier, der forsvarer demokratiet, mere effektiv støtte;

46.

mener, at EU bør fokusere på følgende emner under drøftelserne om en ny partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Rusland:

47.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes og ENPI-landenes regeringer og parlamenter, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet.