25.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 76/46

A.

der henviser til, at det primære mål skal være beskyttelse af biodiversitet, herunder bevaringen af arter,

B.

der henviser til, at der altid skal tages hensyn til dyrevelfærd,

C.

der henviser til, at det dog kan være et spørgsmål om fødevaresikkerhed og -forsyning, særlig for samfund, som har tradition for hvalfangst,

D.

der henviser til, at »forsætlig forstyrrelse, indfangning eller drab« på alle hvalarter for tiden er forbudt i fællesskabsfarvande i henhold til habitatdirektivet,

E.

der henviser til, at næsten én ud af fire hvalarter for øjeblikket betragtes som truet, og at ni arter er opført som enten udryddelsestruede eller stærkt udryddelsestruede, medens der fortsat hersker uklarhed om tilstandene hos mange andre arter og bestande,

F.

der henviser til, at selvom nogle hvalbestande til en vis grad er genoprettet efter indførelsen af moratoriet, at dette ikke er tilfælde for andre, og at deres evne til at tilpasse sig skiftende miljømæssige omstændigheder fortsat er ukendt,

G.

der henviser til, at moratoriet oprindelig skulle gælde, indtil der var indført en passende forvaltningsmodel, og for at give udtyndede bestande tid til at blive genoprettet,

H.

der henviser til, at ikke alle medlemmer af IWC har tilsluttet sig moratoriet,

I.

der henviser til, at moratoriet under alle omstændigheder ikke omfatter drab af hvaler til videnskabelige formål,

J.

der henviser til, at antallet af hvaler, der er blevet dræbt på grundlag af særlige tilladelser, rent faktisk er steget siden indførelsen af moratoriet,

K.

der henviser til, at IWC (i over 30 resolutioner) og en række ngo'er og andre organisationer har udtrykt dyb bekymring over, at den nuværende hvalfangst på grundlag af særlige tilladelser er i modstrid med ånden i moratoriet for kommerciel hvalfangst (IWC2003-2); der derfor ikke mener, at kødet fra denne form for hvalfangst bør anvendes til kommercielle formål,

L.

der henviser til, at de metoder, der anvendes til at dræbe hvaler, trods nylige forbedringer stadig ikke lever op til den ønskede standard,

M.

der henviser til, at Catacea-arter er udryddelsestruede ikke blot på grund af jagt, men også klimaændringer, forurening, slag fra skibe, fiskeriudstyr, sonar og andre farer,

N.

der henviser til, at Rådets ovennævnte afgørelse udelukkende var baseret på EF-traktatens artikel 175 og kun vedrørte IWC's ovennævnte møde i Santiago i Chile i juni 2008,

1.

bifalder varmt Kommissionens ovennævnte meddelelse om Fællesskabets indsats i forhold til hvalfangst og den afgørelse om hvalfangst, Rådet vedtog med kvalificeret flertal, og støtter opretholdelsen af det verdensomspændende moratorium for kommerciel hvalfangst samt et forbud mod international kommerciel handel med hvalprodukter; søger at gøre en ende på »videnskabelig hvalfangst« og går ind for, at væsentlige havområder og farvande udpeges til hvalreservater, hvor alle former for hvalfangst forbydes på ubestemt tid;

2.

opfordrer Rådet til at vedtage en ny fælles holdning i henhold til EF-traktatens artikel 37 og artikel 175;

3.

mener, at bevaringen af hvaler og andre Cetacea-arter i sidste ende afhænger af, at der træffes foranstaltninger, hvorom der er tilstrækkelig stor enighed, således at de kan iværksættes på en effektiv måde;

4.

opfordrer Rådet, Kommissionen og de medlemsstater, der deltager i arbejdsgruppen, til at arbejde på at få indgået en sådan aftale;

5.

er af den opfattelse, at drøftelser i arbejdsgruppen bør være så gennemsigtige som muligt;

6.

håber, at arbejdsgruppen tager fat på problemet med dræbende hvalfangst med videnskabelige formål med henblik på at finde et grundlag for at eliminere det;

7.

respekterer behovet for, at hvalfangst anvendes i begrænset omfang af dem, der har tradition for det, med henblik på livets opretholdelse, men opfordrer til at lægge meget større vægt på forskning i og anvendelsen af humane drabsmetoder;

8.

opfordrer til udelukkende at lade en sådan fangst finde sted med klare kvoter baseret på rådgivning fra IWC's Videnskabelige Komité og efter strenge kontrolregler, herunder fuld registrering og rapportering til IWC;

9.

opfordrer til på passende steder rundt omkring i verden at oprette flere beskyttede havområder, hvor hvaler kan få særlig beskyttelse;

10.

bemærker, at EU's habitatdirektiv, der fastlægger af Fællesskabets holdning til hvaler (og delfiner), ikke vil tillade, at kommerciel hvalfangst genoptages i forbindelse med nogen som helst hvalbestand i EU-farvande;

11.

gør opmærksom på, at det er nødvendigt at anvende mere selektive fangstredskaber for at undgå bifangster af andre arter, navnlig Cetacea-arter;

12.

mener, at det på baggrund af den kommercielle hvalfangsts tragiske historie og de mange trusler, som de forskellige hvalbestande i øjeblikket står over for (herunder bl.a. utilsigtede fangster ved fiskeri, kollisioner med skibe, globale klimaændringer og støjforurening i havet), er nødvendigt, at EU i de væsentligste internationale fora med en koordineret og sammenhængende indsats fremmer det højest mulige beskyttelsesniveau for hvaler på globalt plan;

13.

opfordrer til bekæmpelse af trusler mod hvalbestanden på grund af klimaændringer, forurening, slag fra skibe, fiskeriudstyr, menneskeskabt havstøj (herunder sonar, seismiske undersøgelser og skibsstøj) samt andre farer uden for sådanne beskyttede områder;

14.

er af den opfattelse, at Kommissionen, før der indledes en global indsats, bør stille yderligere forslag til imødegåelse af disse trusler med hensyn til fællesskabsfarvande og -fartøjer;

15.

mener, at Kommissionen bør fastlægge reviderede regelrammer for hvalturisme, der varetager de økonomiske og samfundsmæssige interesser i de kystområder, hvor denne aktivitet praktiseres, og tager hensyn til den seneste udvikling på dette område;

16.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Internationale Hvalfangstkommission, de regionale rådgivende råd, Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur og de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, som EU tilhører.