7.10.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 271/9

A.

der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2008 formelt blev fremsendt til Europa-Parlamentets formand den 21. april 2009, og til, at ombudsmanden, Nikiforos Diamandouros, forelagde den for Udvalget for Andragender den 14. september 2009 i Strasbourg,

B.

der henviser til, at det i artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder (version fra 2007) hedder, at »enhver har ret til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer«,

C.

der henviser til, at det i chartrets artikel 43 (version fra 2007) hedder, at »enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til at klage til Den Europæiske Ombudsmand over tilfælde af fejl og forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af dens domstolsfunktioner«,

D.

der henviser til, at det er afgørende, at de europæiske institutioner og organer udnytter de nødvendige ressourcer fuldt ud for at opfylde deres forpligtelse til at sikre borgerne omgående og fyldestgørende svar på deres forespørgsler, klager og andragender,

E.

der henviser til, at selv om der er gået otte år siden vedtagelsen af Parlamentets beslutning af 6. september 2001 (3) om godkendelse af Den Europæiske Ombudsmands kodeks for god forvaltningsskik, har de andre hovedinstitutioner endnu ikke i fuldt omfang fulgt Parlamentets opfordring til dem om at bringe deres praksis i overensstemmelse med bestemmelserne i denne kodeks,

F.

der henviser til, at Ombudsmanden i 2008 registrerede 3 406 klager sammenlignet med 3 211 i 2007, og at 802 klager sammenlignet med 870 i 2007 faldt ind under Ombudsmandens mandat,

G.

der henviser til, at resultaterne af de 355 afsluttede undersøgelser - hvoraf de 352 var foranlediget af klager, og tre var undersøgelser indledt på eget initiativ - viser, at der i 110 tilfælde (svarende til 31 % af de undersøgte klager) ikke blev konstateret nogen fejl eller forsømmelser,

H.

der henviser til, at den berørte institution i 129 sager (36 % af det samlede antal sager), der afsluttedes i 2008, accepterede en mindelig løsning eller afgjorde sagen, hvilket afspejler en stor vilje hos institutionerne og organerne til at betragte klager indbragt for Ombudsmanden som en mulighed for at rette op på fejl og samarbejde med Ombudsmanden af hensyn til borgerne,

I.

der henviser til, at fire sager i 2008 blev afsluttet efter opnåelse af en mindelig løsning, og at 25 forslag til mindelige løsninger fortsat var under behandling ved udgangen af 2008,

J.

der henviser til, at den vigtigste påstand om fejl og forsømmelser, som Ombudsmanden behandlede i 2008, var manglende åbenhed (36 % af de påbegyndte undersøgelser),

K.

der henviser til, at Ombudsmanden i 2008 gjorde stadig større brug af uformelle procedurer, der har til formål at finde hurtige løsninger på klager, hvilket er et bevis på den store respekt for Ombudsmanden og på institutionernes vilje til at hjælpe borgerne,

L.

der henviser til, at Ombudsmanden i 2008 afsluttede 44 undersøgelser med kritiske bemærkninger, og at en kritisk bemærkning for klageren bekræfter, at klagen er berettiget, og for den pågældende institution eller det pågældende organ angiver, hvad der er gået galt, således at fejl eller forsømmelser kan undgås fremover,

M.

der henviser til, at det er med henblik på at forbedre EU-institutionernes indsats i fremtiden, at Ombudsmanden har gjort stadig større brug af yderligere bemærkninger, ved hjælp af hvilke han ser en mulighed for at højne kvaliteten af administrationen, og der henviser til, at der blev udarbejdet yderligere bemærkninger i 41 sager i alt i 2008,

N.

der henviser til, at der blev udarbejdet 23 udkast til henstillinger i 2008, af hvilke otte blev accepteret af den berørte institution, og der henviser til at fire udkast til henstillinger fra 2007 førte til en afgørelse i 2008,

O.

der henviser til, at ét tilfælde af fejl og forsømmelser førte til en særlig beretning til Parlamentet i 2008, og at fremsendelse af en særlig beretning til Parlamentet er et vigtigt middel for Ombudsmanden til at søge politisk støtte fra Parlamentet og dets Udvalg for Andragender med henblik på dels at skaffe oprejsning for borgere, hvis rettigheder er blevet krænket, dels at højne standarden i EU-forvaltningen,

P.

der henviser til, at hverken de kritiske bemærkninger i de afgørelser, der afslutter sager med uoprettelige fejl eller forsømmelser, eller henstillinger og særlige beretninger fra Ombudsmanden har bindende virkning, idet hans beføjelser ikke rækker så vidt som til at afhjælpe fejl eller forsømmelser direkte, men har til formål at tilskynde til selvregulering fra Den Europæiske Unions institutioners og organers side,

Q.

der henviser til, at Parlamentet siden Nicetraktatens ikrafttræden har haft samme ret som medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til at indbringe sager for EF-Domstolen vedrørende manglende kompetence, overtrædelse af et væsentligt procedurekrav, overtrædelse af EF-traktaten eller af retsregler vedrørende dens anvendelse eller magtmisbrug,

R.

der henviser til, at Ombudsmandens kritiske kommentarer vedrørende fejl eller forsømmelser i årsberetningen 2008 (kritiske bemærkninger, udkast til henstillinger og særlige beretninger) kan bidrage til at undgå gentagelser af fejl eller forsømmelser i fremtiden, såfremt EU's institutioner eller organer træffer passende foranstaltninger,

S.

der henviser til, at det samarbejde, som Ombudsmanden har etableret inden for det europæiske netværk af ombudsmænd, i over ti år har fungeret som et fleksibelt system til udveksling af oplysninger og bedste praksis og som et middel til at henvise klager til de ombudsmænd eller andre lignende instanser, der er bedst i stand til at behandle dem,

T.

der henviser til, at Ombudsmandens rolle som beskytter af de europæiske borgeres interesser over for EU's institutioner og organer har udviklet sig i løbet af de 14 år, der er gået, siden embedet blev oprettet, takket være Ombudsmandens uafhængighed og Parlamentets demokratiske kontrol med gennemsigtigheden af hans virksomhed,

U.

der henviser til, at Ombudsmandens og Udvalget for Andragenders virksomhed skal forblive adskilt og bør omfatte gensidig udveksling af deres respektive sager for generelt at undgå potentielle interessekonflikter,

1.

godkender Den Europæiske Ombudsmands årsberetning for år 2008 og dens struktur, som kombinerer et sammendrag af årets aktiviteter med en oversigt over klager og undersøgelser og en tematisk gennemgang af Ombudsmandens vigtigste afgørelser vedrørende retlige eller faktiske forhold i 2008, samt de problemer, der er blevet rejst i procedurens forskellige faser;

2.

mener, at den klarere præsentation af de statistiske data, herunder den nye beregningsmetode og det nye layout, har gjort beretningen lettere forståelig, lettere tilgængelig og mere brugervenlig;

3.

opfordrer til, at alle europæiske institutioner og organer tildeles de budget- og personaleressourcer, der er nødvendige for at sikre, at borgerne modtager hurtige og fyldestgørende svar på deres forespørgsler, klager og andragender;

4.

mener, at Ombudsmanden til stadighed har udført sine beføjelser på en aktiv og afbalanceret måde, både hvad angår undersøgelsen og behandlingen af klager samt varetagelsen og afslutningen af undersøgelser, og hvad angår opretholdelsen af et konstruktivt forhold til Den Europæiske Unions institutioner og organer og tilskyndelsen af borgerne til at gøre brug af deres rettigheder over for disse institutioner og organer;

5.

opfordrer Ombudsmanden til at fortsætte sin indsats med at skabe større opmærksomhed omkring sit arbejde og udvikle sin virksomhed på en effektiv og gennemsigtig måde;

6.

mener, at begrebet »fejl eller forsømmelser« fortsat bør fortolkes bredt og ikke kun omfatte brud på retsregler eller de almindelige principper i europæisk forvaltningsret, herunder objektivitet, proportionalitet og ligebehandling, ikke-diskrimination og respekt for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, men også tilfælde, hvor en institution undlader at handle konsekvent og i god tro eller at tage hensyn til borgernes rimelige forventninger, herunder tilfælde, hvor en institution selv har påtaget sig at overholde bestemte normer og standarder uden at være forpligtet hertil i medfør af traktaterne eller sekundær lovgivning;

7.

betragter den rolle, som Ombudsmanden spiller med henblik på at øge åbenheden og ansvarligheden i EU's beslutningsprocesser og forvaltning, som et væsentligt bidrag til skabelsen af en Union, hvor beslutningerne træffes »så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt«, jf. artikel 1, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union;

8.

gentager sin opfordring fra tidligere beslutninger til, at alle europæiske institutioner og organer vælger en fælles tilgang til kodeksen for god forvaltningsskik;

9.

bemærker, at den europæiske kodeks for god forvaltningsskik, foreslået af Ombudsmanden og vedtaget af Europa-Parlamentet den 6. september 2001, fungerer som vejledning og kilde for personalet i alle Fællesskabets institutioner og organer og er blevet ajourført jævnligt og offentliggjort på Ombudsmandens websted;

10.

glæder sig over ændringen af Ombudsmandens statut, navnlig styrkelsen af Ombudsmandens undersøgelsesbeføjelser, som vil bidrage til at sikre, at borgerne kan have fuld tillid til Ombudsmandens evne til at foretage grundige undersøgelser af deres klager uden begrænsninger;

11.

understreger behovet for at bidrage til den offentlige forståelse for Ombudsmandens opgaver ved at forsyne borgere, virksomheder, ikke-statslige organisationer og andre med oplysninger og mener, at letforståelig, præcis information af høj kvalitet kan bidrage til at nedbringe det antal klager, der ikke henhører under Ombudsmandens sagsområde;

12.

mener, at tallet for klager, der ikke opfylder kravene for behandling, fortsat er utilfredsstillende, selv om det er forståeligt, og anbefaler på baggrund af dette, at der føres en fortsat informationskampagne over for borgerne med det formål at øge deres kendskab til, hvilke beføjelser og funktioner medlemmerne af det europæiske netværk af ombudsmænd har;

13.

anerkender Ombudsmandens bestræbelser på at forbedre institutionernes indsats og hans bestræbelser på yderligere at forkorte undersøgelsernes varighed, som i øjeblikket i gennemsnit er på 13 måneder;

14.

hilser Ombudsmandens konstruktive samarbejde med de europæiske institutioner og organer velkommen og støtter ham i hans rolle som ekstern kontrolmekanisme og som en værdifuld kilde til den løbende forbedring af den europæiske forvaltning;

15.

bifalder undertegnelsen den 9. juli 2008 af en fælles hensigtserklæring mellem Ombudsmanden og Den Europæiske Investeringsbank og Unionens agenturers aftale om at vedtage den europæiske kodeks for god forvaltningsskik i deres relationer til borgerne;

16.

opfordrer Ombudsmanden til at holde et vågent øje og sikre, at Kommissionen gør brug af sine skønsbeføjelser til at indlede overtrædelsesprocedurer i henhold til EF-traktatens artikel 226 eller til at foreslå sanktioner i henhold til EF-traktatens artikel 228 og omhyggeligt undgår forsinkelser eller urimelig langsommelighed, som er uforenelige med Kommissionens beføjelser til at føre tilsyn med gennemførelsen af EU-retten, og anmoder om, at han fortsætter med at samarbejde med Udvalget for Andragender i den forbindelse;

17.

gentager, at det mener, at Parlamentet i tilfælde af, at en institution nægter at følge en henstilling i en særlig beretning fra Ombudsmanden trods Parlamentets godkendelse af henstillingen, med fuld ret kan gøre brug af sin beføjelse til at anlægge sag ved Domstolen vedrørende den handling eller forsømmelse, som var genstand for Ombudsmandens henstilling; opfordrer udvalget med ansvar for forretningsordenen til at foreslå passende bestemmelser, der indsættes i forretningsordenen, om iværksættelse af sådanne sagsanlæg;

18.

bemærker, at ombudsmanden har forelagt en særlig beretning, hvori han kritiserer Kommissionen for at have undladt i tilstrækkelig grad at begrunde sin behandling af freelance-hjælpeansatte tolke over 65 år, som Parlamentet vedtog en beslutning om den 5. maj 2009 (4);

19.

er af den opfattelse, at Ombudsmanden og Udvalget for Andragender kan skabe en meget mere nyttig synergi gennem et tæt samarbejde, når de under udøvelsen af deres respektive mandater og beføjelser undersøger overlappende spørgsmål såsom den måde, hvorpå Kommissionen har gennemført en overtrædelsesprocedure, og selve den påståede overtrædelse;

20.

glæder sig over de fremragende institutionelle forbindelser mellem Ombudsmanden og Udvalget for Andragender og over den gensidige respekt, de udviser over for hinandens kompetencer og beføjelser;

21.

anerkender det nyttige bidrag, som det europæiske netværk af ombudsmænd, som Udvalget for Andragender er medlem af, i tråd med nærhedsprincippet har ydet til at sikre udenretslige klagemidler; glæder sig over samarbejdet mellem Den Europæiske Ombudsmand og ombudsmænd og lignende organer på nationalt, regionalt og lokalt plan i medlemsstaterne og opfordrer til en yderligere styrkelse af udvekslingen af bedste praksis, således at der åbnes mulighed for hurtig udbredelse af bedste praksis blandt medlemsstaterne;

22.

glæder sig over offentliggørelsen på Ombudsmandens websted i 2008 af to undersøgelser af de berørte institutioners opfølgning på kritiske og yderligere bemærkninger fra 2006 og 2007;

23.

tilskynder Ombudsmanden til fortsat at lægge stor vægt på arrangementer med information til borgere og dermed potentielle klagere, eftersom afgrænsningen af kompetencer og beslutningsprocesser mellem det europæiske, nationale og regionale plan tydeligvis stadig er for forvirrende og uigennemskuelig for mange borgere og virksomheder;

24.

glæder sig over den forstærkede oplysningskampagne, der fremmes af Ombudsmandens kommunikationsstrategi, som medfører et større kendskab til borgerrettighederne og Fællesskabets kompetencer samt en større forståelse for Ombudsmandens kompetenceområde;

25.

bemærker, at hver enkelt institution har sit eget websted, gennem hvilket der kan indgives klager, andragender mv., og at dette kan gøre det vanskeligt for borgerne at skelne mellem de forskellige institutioner; støtter derfor udarbejdelsen af en interaktiv vejledning med det formål at bistå borgerne med at identificere det forum, der egner sig bedst til at løse deres problemer;

26.

glæder sig over Ombudsmandens nye websted, som er et meget fyldestgørende svar på dette spørgsmål;

27.

foreslår, at denne idé videreudvikles, og at der etableres en fælles hjemmeside for EU's institutioner for at hjælpe borgerne og henvise dem direkte til den institution, der er kompetent til at tage sig af deres klage, og dermed begrænse det antal klager, der indgives til Den Europæiske Ombudsmand;

28.

opfordrer Den Europæiske Ombudsmand til at forpligte sig til, efter først at have indhentet den pågældende klagers samtykke, straks at videresende alle de klager, der henhører under en national eller regional ombudsmands kompetence;

29.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og ombudsmændene eller de tilsvarende organer i medlemsstaterne.