25.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 76/3

A.

der henviser til, at opfyldelsen af barnets rettigheder er af central betydning for både individets muligheder i livet og for at gøre fremskridt i fattigdomsbekæmpelsen,

B.

der henviser til, at de kønsroller, et samfund tildeler sine børn, har en afgørende indflydelse på deres fremtid: deres adgang til mad og uddannelse, deres deltagelse i arbejdsstyrken, deres status i menneskelige relationer samt deres fysiske og psykiske sundhed,

C.

der henviser til, at de mål, der blev opstillet i konventionen om barnets rettigheder, stort set ikke er blevet nået,

D.

der henviser til, at ud af verdens 2,2 milliarder børn, lever 1,9 milliarder (86 %) i udviklingslandene, og at over 98 % af de børn, der lever i stor fattigdom, lever i udviklingslandene,

E.

der henviser til, at flere end 26 000 børn under fem år dør hver dag rundt om i verden, for størstepartens vedkommende af årsager, der kan forhindres, og at årtusindudviklingsmålet om at reducere børnedødeligheden med to tredjedele med de nuværende udviklingstendenser ikke vil blive nået før 2045,

F.

der henviser til punkt 9 i handlingsplanen vedtaget af den fjerde internationale kvindekonference (i Beijing den 4. - 15. september 1995), som ligeledes er et grundlæggende princip, der er blevet understreget i forbindelse med samtlige af det seneste årtis internationale konferencer om børns rettigheder,

G.

der henviser til, atbeskyttelse af barnet, såfremt Lissabontraktaten ratificeres af alle medlemsstater, vil blive et specifikt mål for EU’s eksterne politik,

H.

der henviser til, at Kommissionen har fået mandat af Rådet til at analysere de virkninger, som positive incitamenter har på salg af produkter, der fremstilles uden børnearbejde, og til at undersøge og redegøre for muligheden af yderligere forholdsregler mod produkter, der fremstilles ved brug af de værste former for børnearbejde,

I.

der henviser til, at barnets ret til uddannelse er indiskutabel, og at almen og faglig uddannelse spiller en vigtig rolle i strategien for gradvis udryddelse af børnearbejde,

J.

der henviser til, at den kommercielle udnyttelse af børn er en grov krænkelse af deres menneskelige værdighed og i modstrid med principperne om social retfærdighed,

K.

der henviser til, at aftagere af varer fra udviklingslandene indtager en nøgleposition med hensyn til at opdage og nægte at købe varer, som helt eller delvist er fremstillet ved hjælp af børnearbejde, og dermed kan benytte sig af direkte og effektivt økonomisk pres,

1.

glæder sig over og anser ovennævnte meddelelse fra Kommissionen om en særlig plads til børn i EU’s eksterne foranstaltninger og det supplerende arbejdsdokument fra tjenestegrenene, såvel som Rådets medfølgende konklusioner, for et vigtigt skridt frem mod en EU-strategi om barnets rettigheder;

2.

anerkender, at EU-institutionerne har opprioriteret betydningen af børns rettigheder, men understreger, at der fortsat skal gøres en stor indsats for at omsætte de politiske tilsagn i konkret handling, og understreger, at ingen af planerne kan gennemføres uden tilstrækkelig finansiering;

3.

understreger betydningen af at nå årtusindudviklingsmålene om foranstaltninger til sikring af børns rettigheder og anmoder indtrængende medlemsstaterne om at holde deres løfter om at stille tilstrækkelige og stabile midler til rådighed via planlagt budgetstøtte til opfyldelse af de målekriterier, der er fastsat for 2010;

4.

opfordrer EU til at gøre en konsekvent indsats for at afskaffe alle former for forskelsbehandling af piger (lige fra undfangelsen) og afsætte tilstrækkelige ressourcer til at bekæmpe de efterfølgende uligheder;

5.

glæder sig over de fire vejledende principper i Kommissionens handlingsplan for børns rettigheder i eksterne foranstaltninger, der indebærer en holistisk og sammenhængende tilgang baseret på børns rettigheder;

6.

anerkender, at en tilgang baseret på børns rettigheder hviler på de normer og principper, der er opstillet i konventionen om barnets rettigheder, og at tilgangen sigter mod at gennemføre disse rettigheder;

7.

kræver, at Det Europæiske Fællesskab tiltræder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt andre aftaler, som vedrører udøvelsen af barnets rettigheder, adoption, seksuel udnyttelse, børnearbejde, beskyttelse af børn i væbnede konflikter og mishandling af børn;

8.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme gennemførelsen af Konventionen om Barnets Rettigheder og de tilhørende protokoller og til at øge den støtte, der ydes til reformer i tredjelandes retssystemer, som er møntet på at beskytte børn;

9.

understreger, at alle handlinger til fordel for børns rettigheder bør respektere, at forældre og de tætte familiebånd såvel som primære omsorgspersoner og værger har førsteprioritet, og at der navnlig er behov for en forbedring af mødres status;

10.

minder dog om, at det kan være mest hensigtsmæssigt for det barn, der har det vanskeligt i sin familie, at blive adskilt fra denne midlertidigt, hvis det sker for at beskytte barnet, navnlig i sager med psykosociale og psykiatriske problemer hos forældrene, vold i familien, mishandling og seksuelle overgreb;

11.

understreger det presserende behov for at være særlig opmærksom på de mest sårbare og socialt udstødte børn, herunder handicappede børn, migrantbørn, børn fra mindretal, tvangsfjernede eller uledsagede børn og børn, der ikke er i forældrenes varetægt;

12.

understreger, at den praktiske gennemførelse af tilgangen baseret på børns rettigheder forudsætter, at EU foretager en grundig analyse af børns rettigheder, helst i forbindelse med vedtagelsen og gennemgangen af landebaserede, regionale og tematiske strategidokumenter, der skal ligge til grund for valget af tiltag og programmer til håndtering af børneanliggender; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til, så tidligt som muligt eller i forbindelse med udviklingsprogrammernes midtvejsevaluering, at give Parlamentet et overblik over aktiviteter og økonomiske bevillinger, der er rettet mod børn;

13.

fremhæver, at børns rettigheder skal indarbejdes systematisk i EU’s politiske dialog og drøftelser om politik med partnerlande;

14.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde en beretning, hvori der redegøres for, om de eksisterende internationale aftaler mellem Den Europæiske Union og tredjelande allerede indeholder en retskraftig klausul om beskyttelse af barnets rettigheder, og, hvis dette ikke er tilfældet, om en sådan kan indføjes senere;

15.

mener, at børns deltagelse bør institutionaliseres og finansieres bedre i partnerlandene og på EU-plan;

16.

støtter en udbygning af eksisterende børne- og ungdomsnetværk som bærende platforme for inddragelse og høring af børn, og henstiller, at Kommissionen systematisk opfordrer disse netværk til at bidrage til drøftelserne om landestrategidokumenter, og til at støtte deres inddragelse i udviklingen af nationale planlægningsinstrumenter;

17.

opfordrer Kommissionen til at hjælpe partnerlande med at vedtage børnevenlige budgetforanstaltninger, især når EU yder budgetstøtte, og udvikle integrerede og omfattende nationale handlingsplaner om børn, hvori der fastsættes klare benchmarks, målbare mål, tidsplaner og vurderings- og rapporteringsmekanismer for børns rettigheder;

18.

understreger, at EU’s generelle budgetstøtte skal indbefatte midler til kapacitetsopbygning af relevante ministerier (såsom ministerierne for velfærd, sundhed og uddannelse samt justitsministeriet) for at sikre, at disse er i besiddelse af relevante politikker og redskaber til budgetlægning og gennemførelse af serviceydelser rettet mod børn;

19.

understreger, at EU i sine eksterne foranstaltninger kraftigt bør tilskynde regeringerne i tredjelande til at overholde de internationale normer om børns rettigheder, navnlig ved at sørge for adgang til grundlæggende offentlige serviceydelser til børn, som f.eks. gratis forplejning i skoler og børnehaver og adgang til sundhedspleje; fremhæver samtidig, at lige adgang til uddannelse for børn under væbnede konflikter og i postkonfliktsituationer udgør en vigtig investering i konfliktforebyggelse;

20.

konstaterer, at på trods af den seneste positive udvikling på EU-niveau er Unionens institutionelle og personalemæssige ressourcer, der er afsat til børns rettigheder, fortsat utilstrækkelige;

21.

anbefaler til gavn for synligheden og effektiv ledelse på børnerettighedsområdet, at der udnævnes en særlig EU-repræsentant;

22.

foreslår, at der i hver af Kommissionens delegationer udnævnes en ansvarlig for børneanliggender, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at alt personale ved hovedkvarterer og repræsentationer/delegationer gives grundig oplæring i og anvisninger på, hvordan børns rettigheder indarbejdes i eksterne tiltag, samt hvordan der opnås sikker og effektiv deltagelse af børn;

23.

kræver, at beskyttelsen af barnets rettigheder i henhold til FN’s konvention om barnets rettigheder får en central placering i den flerårige ramme for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder; mener, at dette agentur bør opbygge et netværk med internationale organisationer, børneombudsmænd og ikke-statslige organisationer for at drage fordel af disses viden og erfaringer;

24.

glæder sig over Kommissionens tilsagn om at imødegå krænkelser af børns rettigheder, såsom børnearbejde, børnehandel, børnesoldater, børn udsat for væbnede konflikter og alle former for vold mod børn, herunder seksuel udnyttelse og skadelige traditionsbaserede handlinger; fastholder dog, at fokus bør være på de grundlæggende årsager til og forebyggelse af krænkelser af børns rettigheder;

25.

anmoder Kommissionen om at medtage bekæmpelse af straffrihed i sine eksterne foranstaltninger og sine forbindelser med tredjelande som en vigtig foranstaltning til at undgå krænkelser af børns rettigheder;

26.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere udviklingen af nationale børnebeskyttelsesstrategier og -systemer i partnerlande, således at børn og familier får adgang til støtteforanstaltninger, inden børn udsættes for overgreb;

27.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at hjælpe institutionelle strukturer i partnerlandene med at beskytte og fremme børns rettigheder, herunder uafhængige ombudsmænd;

28.

mener, at der også bør træffes foranstaltninger for at øge forståelsen af og respekten for børns rettigheder blandt forældre og omsorgspersoner samt dem, der arbejder med børn, som f.eks. lærere og sundhedsarbejdere;

29.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at gøre officiel fødselsregistrering til en del af politikken for udviklingssamarbejde, idet dette anses for en grundlæggende rettighed og et vigtigt middel til beskyttelse af barnets rettigheder;

30.

anerkender, at uddannelse og omsorg i den tidlige barndom er et barns ret – heriblandt retten til vaccination, opfostring og adgang til børnehave og vuggestue – og at barnet i den tidlige barndom gennemgår en betydelig udvikling, hvorfor underernæring og manglende omsorg kan medføre både fysiske og mentale handicap;

31.

understreger, at det har afgørende betydning for forebyggelsen af krænkelser af børns rettigheder at nå årtusindudviklingsmål 2 om universel grundskoleuddannelse og udviklingsmål 3 om ligestilling;

32.

understreger, at aktiviteter, der er specielt rettet mod piger, er nødvendige for at give dem samme muligheder som drenge for at gå i skole, få tilstrækkelig ernæring, få mulighed for at udtrykke deres meninger og få adgang til sundhedspleje;

33.

opfordrer indtrængende EU til at prioritere retten til uddannelse, især for piger, i hjælpeprogrammerne og i dialogerne med partnerlandene om den førte politik; understreger behovet for at bekæmpe vedvarende forskelsbehandling i dårligt stillede familier, der ikke har råd til at betale skolepenge for alle deres børn, og vælger at sende drengene i skole på pigernes bekostning;

34.

understreger, at uddannelsesfaciliteter og -programmer skal være tilpasset pigers behov og f.eks. tilbyde alternative uddannelsesformer uden for de formelle institutioner eller fleksible undervisningstider for at tage hensyn til piger, der skal passe deres mindre søskende;

35.

fremhæver, at investering i pigers uddannelse er en investering, som vil få den største effekt på områder som fattigdomsbekæmpelse, nedbringelse af befolkningstilvæksten, nedbringelse af spædbørns- og børnedødelighed, mindre udbredt fejlernæring, øget skolegang og forbedret sundhed;

36.

fremhæver, at uddannelse af god kvalitet bør prioriteres, især i situationer med konflikt og ustabilitet, og glæder sig over Kommissionens plan om at inddrage undervisning i dets aktiviteter for humanitær bistand; understreger behovet for operationelle retningslinjer, der forpligter EU til at inkludere uddannelse i alle faser af dens humanitære foranstaltninger i overensstemmelse med de minimumsstandarder, der er udarbejdet af INEE (Inter Agency Network for Education in Emergencies), og opfordrer til, at der på EU-niveau afsættes tilstrækkelige økonomiske og personalemæssige ressourcer til at gennemføre de nye politiske forpligtelser;

37.

insisterer på, at intet barn skal fratages den grundlæggende ret til uddannelse på grund af manglende økonomiske ressourcer, og gentager sin appel til alle udviklingslandenes regeringer om at udarbejde en klar tidsplan for hurtig afskaffelse af direkte og indirekte betaling af skolepenge for almen grunduddannelse, samtidig med at der fastholdes et højt uddannelsesniveau;

38.

lægger vægt på, at det i EU’s forbindelser til tredjelande er yderst vigtigt at fremme projekter om udvikling af børns sociale kompetencer, tolerance, solidaritet og ansvar for miljøet, navnlig i forbindelse med bekæmpelsen af klimaforandringerne;

39.

minder om, at et politisk tilsagn om at træffe sammenhængende politiske valg inden for fattigdomsbekæmpelse, kvalitetsundervisning og menneskerettigheder er afgørende for at fjerne incitamenterne til børnearbejde;

40.

opfordrer Fællesskabet og medlemsstaterne til at øge støtten til fair trade og promovere initiativer, der tilskynder virksomheder til ikke at anvende børnearbejde; anbefaler bedre kontrol med overholdelsen af frivillige adfærdskodekser for så vidt angår arbejdstagerrettigheder, samt at dette gøres mere synligt for europæiske forbrugere; mener, at tildeling af offentlige indkøbskontrakter bør ske på betingelse af, at de internationale standarder for børnearbejde overholdes;

41.

glæder sig over Rådets initiativ med at iværksætte en undersøgelse af positive incitamenters indvirkning på salget af varer, der er fremstillet uden brug af børnearbejde, og på eventuelle supplerende foranstaltninger, herunder handelsrelaterede foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til at oplyse Parlamentet om udformningen, gennemførelsen og resultaterne af denne undersøgelse;

42.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU’s handelspolitikker er i overensstemmelse med forpligtelsen til at beskytte og fremme børns rettigheder; opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå en ensartet metode til mærkning af varer, der importeres til EU, således at det certificeres, at de i alle faser af produktionen er fremstillet uden brug af børnearbejde, f.eks. ved at sætte ordlyden »uden børnearbejde« på de pågældende varers emballage og derigennem sikre, at denne ordning er i overensstemmelse med WTO’s internationale handelsregler;

43.

fremhæver udviklingsmål 4 om nedbringelse af børnedødeligheden og udviklingsmål 6 om bekæmpelse af hiv/aids, malaria og andre sygdomme og opfordrer Fællesskabet og andre donorer til at styrke de offentlige sundhedssystemer, som tilbyder omkostningseffektive sundhedsydelser for mødre, nyfødte og børn til hele befolkninger, og til at indføre målrettet sygdomsbekæmpelse i sundhedsbehandlingen, f.eks. anvendelsen af myggenet mod malaria og antiretrovirale lægemidler;

44.

beklager dybt det pres, der udøves for at undergrave politikker om seksuelle og reproduktive rettigheder og det heraf følgende, øgede antal uønskede graviditeter og usikre aborter blandt unge kvinder, og tilskynder EU til med henblik på at nå udviklingsmål 5 om forbedring af sundheden under graviditet at opretholde det nuværende bevillingsniveau for samtlige sundhedsydelser vedrørende seksualitet og reproduktion;

45.

bemærker de særligt negative indvirkninger af fødevarekrisen på børn og fremhæver behovet for brede strategier for at øge fødevaresikkerheden, hvilket ikke blot betyder adgang til passende fødevarer, men også mikronæringsstoffer, rent drikkevand, hygiejne og sanitære installationer, sundhedspleje, tilstrækkelige børnepasningsfaciliteter og et sundt miljø;

46.

anerkender EU’s omfattende rammepolitik for håndtering af væbnede konflikters tragiske indvirkning på børn og anmoder om etablering af bedre overvågning, øget kendskab til problemet og oplæringsmekanismer, der kan sikre effektiv gennemførelse i praksis;

47.

mener, at en børnebeskyttelsesrådgiver bør være tilknyttet alle EFSP-missioner, og understreger, at uddannelsen af personale til EFSP-missioner bør indbefatte emner vedrørende beskyttelse af børn;

48.

understreger, at programmer for afvæbning, demobilisering og reintegration (DDR-programmer), der støttes af EFSP-missioner, bør tage hensyn til børns særlige behov;

49.

opfordrer til, at der tages særlig hensyn til teenagemødre i konflikt- og post-konfliktsituationer samt til flygtninge og internt fordrevne piger og piger, der er udsat for voldtægt og seksuelle overgreb;

50.

opfordrer Kommissionen til at investere i programmer rettet mod at forebygge og imødegå seksuel og kønsbaseret vold mod piger og drenge, idet programmerne bør indbefatte uddeling af posteksponeringsprofylakse-sæt for at forebygge hiv-infektion, støtte til serviceydelser i forbindelse med rekonvalescens og social reintegration samt fortrolige rapporteringsmekanismer;

51.

understreger, at EU også bør støtte foranstaltninger med henblik på at bekæmpe stigmatisering og diskrimination, da det ofte sker, at udsatte piger eller unge kvinder – som f.eks. de, der er hiv-positive, ofre for voldtægt eller seksuelle overgreb, har født efter en voldtægt eller har fået gennemført abort – udstødes af deres lokalsamfund;

52.

henviser navnlig til den yderst vanskelige situation for hivsmittede og aidssyge børn samt børn, der er blevet forældreløse på grund af aids; fordømmer navnlig de voldtægter af kvinder og piger, der skyldes den opfattelse, at samleje med en jomfru kan helbrede aids, og opfordrer indtrængende til, at der organiseres lokale oplysningskampagner for at udrydde denne fejlagtige antagelse og dermed bedre beskytte især de unge piger;

53.

understreger nødvendigheden af at overholde FN’s konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder med henblik på at sikre rettighederne for børn, der kommer fra indvandrerfamilier;

54.

anmoder EU om at anvende det tematiske program vedrørende asyl og migration, der indgår i instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, til at tilføje støtte til særligt sårbare grupper som børn af migranter og børn, der lever i fattigdom;

55.

anmoder Den Europæiske Union om i sine eksterne foranstaltninger at tage særligt hensyn til børn, som udsættes for forskelsbehandling, herunder børn, der er i konflikt med loven, og børn, der er frataget deres frihed og anbragt på lukkede institutioner; understreger, at børn bør have lettere adgang til domstolene og til særlig retshjælp, og at der må tages hensyn til deres alder igennem hele retsproceduren ved hjælp af særlige beskyttelsesforanstaltninger;

56.

anmoder Rådet og Kommissionen om at medtage spørgsmålet om ungdomsretspleje i tilrettelæggelsen af bistandsprogrammer og i forhandlingerne med tredjelande om aktionsplaner på området retlige og indre anliggender og i den forbindelse tage hensyn til ikke kun ratificeringen af de relevante internationale og regionale normer, men også den faktiske gennemførelse heraf;

57.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme sammenhængen i børnepolitikker ved at indarbejde hensynet til børns rettigheder i andre politikområder, såsom sikkerhed, klimaændringer, migration og bistandseffektivitet;

58.

opfordrer til, at alle EU-politikker, som kan forventes at få betydning for børnespørgsmål i udviklingslandene, uden undtagelse underkastes konsekvensvurderinger vedrørende børns rettigheder; understreger, at børn skal betragtes som en selvstændig og særskilt gruppe, da de ikke påvirkes på samme måde som voksne;

59.

glæder sig over det initiativ, der er iværksat i forlængelse af ovennævnte konklusioner fra Rådet, om bedre koordination og forbedret arbejdsdeling på børnerettighedsområdet ved at kortlægge hhv. Kommissionens og medlemsstaternes eksisterende politikker og aktiviteter i pilotlandene;

60.

er bekymret over, at pilotlandene endnu ikke er udvalgt, og opfordrer medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen med Kommissionen for at sikre, at dette sker hurtigt;

61.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde procedurer, målekriterier og indikatorer, der kan sikre, at børnerettigheder, der er blevet integreret i den politiske dagsorden, ikke glemmes, og er enig med Kommissionen i, at der ud over den politiske integration af børns rettigheder også er brug for specifikke tiltag under de geografiske fonde og Den Europæiske Udviklingsfond, eventuelt inden for lavt prioriterede sektorer;

62.

mener, at Parlamentet kan udfylde en mere koordineret og systematisk funktion i overvågningen af EU’s forpligtelser på børneområdet, f.eks. gennem årsberetningen om menneskerettigheder;

63.

foreslår, at de interparlamentariske forsamlinger (Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, Eurolat og Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavs-samarbejdet) indbyder værtslandenes børneorganisationer til at deltage i deres møder, og støtter dannelsen af interregionale ungdomsfora såsom en EU-Afrika-ungdomsplatform;

64.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, og til generalsekretæren for FN og medformændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU.