19.8.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 224/1

A.

der henviser til, at sommeren igen i 2009 var præget af altødelæggende storbrande og oversvømmelser i det sydlige Europa, som ramte medlemsstater, regioner i den yderste periferi, ansøgerlande og EU's umiddelbare nabolande og forårsagede menneskelige lidelser, kostede mindst 11 mennesker livet og medførte umådelige materielle og miljømæssige skader,

B.

der henviser til, at det ifølge det europæiske informationssystem for skovbrande var et samlet areal på over 315 000 ha vegetation og skov, der ramtes af sommerens brande i Europa, hvorfor Kommissionen indtrængende opfordres til hurtigt at mobilisere EU-midler til de ramte områder,

C.

der henviser til, at tørke og uafbrudte brande fremskynder ørkendannelsesprocessen i store dele af det sydlige Europa, hvor der i den seneste tiårsperiode årligt er forsvundet mere end 400 000 ha europæisk skov, hvilket har alvorlig negativ indvirkning på livskvaliteten for de berørte befolkninger og påvirker landbrug, kvægavl og skoven som naturarv betragtet,

D.

der henviser til, at der i de kommende årtier (uanset vores globale afbødningsindsats) uundgåeligt vil ske en stigning i verdens temperatur med særlig negative følger for det sydlige Europa, som forventes at blive en yderst sårbar region, for så vidt angår klimaændringer, og som allerede var udsat for storbrande af hidtil ukendt omfang i 2007, hvilket var direkte affødt af de ekstreme hedebølger netop det år,

E.

der henviser til den voldsomme stigning i hyppigheden, sværhedsgraden, kompleksiteten og virkningen af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer i de senere år, som har ført til tab af menneskeliv og ejendom og haft en katastrofal virkning på både kort og lang sigt for økonomien i de ramte områder, bl.a. udpining af natur- og kulturarv, ødelæggelse af økonomisk og social infrastruktur og skade på miljøet (i tilfælde af storbrande, tab af naturlige leveområder og biodiversitet, nedbrydning af mikroklimaer og stigning i emissionen af drivhusgasser),

F.

der henviser til naturkatastrofernes skadelige økonomiske og sociale konsekvenser for den lokale og regionale økonomi både i sektorer som turisme og for produktionslivet generelt,

G.

der henviser til den afgørende betydning, som forebyggelse har for beskyttelse mod natur-, teknologi- og miljøkatastrofer,

H.

der henviser til, at skovbrande som fænomen også forværres af den gradvise fraflytning fra landdistrikterne og opgivelse af de traditionelle aktiviteter i disse områder, utilstrækkelig skovpleje, forekomsten af udstrakte skovarealer bestående af kun én træsort, plantning af uhensigtsmæssige træsorter og mangel på en passende forebyggelsespolitik samt for milde straffe for overlagt brandstiftelse, kombineret med utilstrækkelig håndhævelse af love, der forbyder ulovligt byggeri og sikrer nyplantning af skov,

I.

der henviser til, at visse medlemsstater endnu ikke råder over et fuldstændigt matrikelregister og et ordentligt skovregister og kort, hvilket i forening med den utilstrækkelige gennemførelse af lovbestemmelserne om forbud mod ulovlig bebyggelse af afbrændte områder udgør et tomrum, der fører til ændringer af arealanvendelsen og omklassificering af skovarealer til bebyggelse og finansiel spekulation,

J.

der henviser til, at fællesskabsmekanismen for civilbeskyttelse har været taget i brug gentagne gange inden for de seneste år,

K.

der henviser til, at naturkatastrofer på samme måde som de stadig mere hyppige skovbrande i det sydlige Europa også har grænseoverskridende betydning på grund af den hastighed, med hvilken de kan sprede sig fra oprindelsesstedet, og deres evne til uventet at skifte retning, hvilket kræver, at der reageres med en fleksibel, hurtig, samordnet og flersidet indsats; der samtidig henviser til de omfattende skader, de kan påføre ejendom, menneskeliv, økonomisk aktivitet og regionalt miljø,

L.

der henviser til, at Parlamentet gentagne gange siden vedtagelsen af sin ovennævnte holdning i maj 2006 indtrængende har opfordret Rådet til at træffe afgørelse om den nye forordning om EU's Solidaritetsfond,

M.

der henviser til, at Solidaritetsfonden siden dens oprettelse i 2002 har ydet finansiel støtte på mere end 1,5 mia. EUR,

N.

der henviser til Revisionsrettens udtalelse om, at Solidaritetsfonden har levet op til sit overordnede mål om at vise solidaritet med medlemsstater i katastrofesituationer, selv om det største problem består i, at fonden ikke hurtigt nok kan aktiveres som krisestyringsinstrument,

O.

der henviser til Kommissionens anerkendelse af, at der er behov for at forbedre gennemsigtigheden og forenkle kriterierne for mobiliseringen af Solidaritetsfonden,

P.

der henviser til, at Parlamentet siden 1995 har vedtaget flere på hinanden følgende beslutninger med indtrængende anmodning om flere EU-initiativer til bekæmpelse af skovbrande i det sydlige Europa, men som enten ikke blev iværksat eller ikke ordentlig gennemført og derfor forblev ineffektive,

1.

kondolerer og erklærer sin solidaritet med de pårørende til de mennesker, der har mistet livet, og med beboerne i de pågældende områder, og hylder de brandfolk, soldater og andre professionelle og frivillige, der har arbejdet utrætteligt og sat deres liv på spil for at slukke brandene, redde mennesker og begrænse skaderne i forbindelse med sommerens naturkatastrofer;

2.

beklager, at henstillingerne fra dets tidligere beslutninger om naturkatastrofer ikke er blevet fulgt;

3.

bemærker, at skaderne som følge af skovbrandene kunne være undgået, såfremt visse medlemsstater havde udviklet og gennemført mere effektive beskyttelsespolitikker og hensigtsmæssige lovbestemmelser om naturbeskyttelse og hensigtsmæssig arealudnyttelse;

4.

mener, at Kommissionen skal fremsætte et forslag om udarbejdelse af en europæisk strategi for bekæmpelse af naturkatastrofer, herunder en obligatorisk ordning for forebyggelse af risici, og udarbejde en protokol for standardiseret indsats for enhver type katastrofe over hele EU; mener ligeledes, at der i denne strategi bør lægges særlig vægt på øer og regionerne i den yderste periferi med lav geografisk befolkningstæthed;

5.

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at sikre, at risikostyringsforanstaltningerne for oversvømmelser fokuserer på skadesforebyggelse; er af den opfattelse, at sådanne foranstaltninger, der arbejder sammen med naturen og ikke imod den, ville beskytte mennesker, ejendom og miljø og hjælpe med til at opnå en miljømæssig bæredygtig forvaltning af vand samt opfylde EU's målsætning for biodiversitet og EU's strategi for tilpasning til klimaændringen;

6.

opfordrer indtrængende Kommissionen til på den mest fleksible måde omgående at mobilisere EU's eksisterende Solidaritetsfond til støtte for ofrene for naturkatastroferne i sommeren 2009;

7.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte genopbygningen af de regioner, der har lidt omfattende skade, genetablere de naturlige leveområder i de berørte områder, tilstræbe at skabe beskæftigelse og træffe nødvendige foranstaltninger for at modvirke de samfundsmæssige omkostninger ved tab af arbejdspladser og andre indkomstmuligheder;

8.

glæder sig over det samarbejde og den bistand, som andre medlemsstater har tilbudt de ramte områder som et led i fællesskabsmekanismen for civilbeskyttelse; bakker op om videreførelsen af pilotprojektet til bekæmpelse af skovbrande, opfordrer Kommissionen til hurtigt at aflægge beretning om pilotprojektet med henblik på at udbygge samarbejdet mellem medlemsstaterne og den forberedende foranstaltning vedrørende en europæisk beredskabskapacitet og opfordrer den til at fremlægge forslag til retsakter om oprettelse af en reel katastrofeberedskabskapacitet for Fællesskabet, som kan reagere på skovbrande og andre katastrofer;

9.

understreger, hvor ekstremt vigtigt dette spørgsmål er, og anmoder derfor om, at der oprettes en effektiv europæisk beredskabsstyrke til øjeblikkelig indsættelse i nødsituationer således som foreslået i ovennævnte beretning fra Michel Barnier; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at fremsætte konkrete forslag til en europæisk samarbejdsmekanisme, der muliggør en hurtigere indsats ved naturkatastrofer;

10.

erkender, at de seneste og tidligere års erfaringer understreger nødvendigheden af yderligere at styrke Fællesskabets civilbeskyttelsesberedskab og indsatskapacitet i forbindelse med skovbrande og andre ukontrollable brande i det sydlige Europa, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage et initiativ med henblik herpå som et synligt udtryk for europæisk solidaritet med lande, der rammes af alvorligere katastrofer; støtter aktiviteter, der sigter mod at styrke medlemsstaternes civilbeskyttelsesberedskab, navnlig gennem udveksling af eksperter og bedste praksis, øvelser og beredskabsprojekter;

11.

anerkender det bidrag, som monitorerings- og informationscenteret yder ved at støtte og fremme mobiliseringen og samordningen af civilbeskyttelsesassistancen i nødsituationer;

12.

understreger medlemsstaternes individuelle ansvar for civilbeskyttelses- og katastrofekontrolforanstaltninger og deres primære ansvar for at forebygge og bekæmpe brande; opfordrer Kommissionen til at tage de fornødne skridt til at oprette en uafhængig, permanent europæisk reaktionsstyrke, som kan bistå medlemsstaterne og de berørte regioner med det bedste udstyr og den bedste ekspertise i forbindelse med ekstreme skovbrande og andre katastrofer; bemærker i den forbindelse, at Kommissionen bør undersøge, hvordan der kan opnås adgang til en eventuel supplerende kapacitet fra andre kilder, herunder af privat karakter, med henblik på at sikre en hurtig reaktion i alvorligere nødsituationer;

13.

beklager dybt, at brandene forårsagede så mange og voldsomme tab i en række medlemsstater, som kort forinden var blevet ramt af brande af tilsvarende omfang; finder det følgelig nødvendigt straks at undersøge, hvorvidt forebyggelses- og beredskabsforanstaltningerne er tilstrækkelige til at sikre, at der drages de fornødne konklusioner med henblik på at forebygge og begrænse de ødelæggende følger af lignende katastrofer i medlemsstaterne i fremtiden; opfordrer i den forbindelse indtrængende Kommissionen til at anmode medlemsstaterne om oplysninger om de beredskabsprogrammer, der er indført for at håndtere naturkatastrofer med henblik på at udveksle erfaringer og drage konklusioner om omgående foranstaltninger, koordination af administrative og operative organer samt om adgang til de nødvendige menneskelige ressourcer og udstyr;

14.

beklager, at så stor en del af disse skovbrande tilsyneladende er påsatte, og er navnlig bekymret over, at det i stigende grad er sådanne kriminelle handlinger, der er årsag til skovbrande i Europa; opfordrer derfor medlemsstaterne til at skærpe og anvende straffene for kriminelle handlinger, der skader miljøet, og navnlig for handlinger, der forårsager skovbrande, og mener, at en hurtig og effektiv efterforskning, der placerer ansvaret, efterfulgt af passende straffe, vil virke afskrækkende på uagtsom og forsætlig ulovlig adfærd;

15.

opfordrer til, at enhver medlemsstat, som ikke i fuld udstrækning genbeplanter det ødelagte område med skove, eller som tillader en ændring i arealudnyttelsen med henblik på spekulativt byggeri og turistprojekter, forpligtes til at tilbagebetale fællesskabsstøtten;

16.

fordømmer legalisering af ulovligt byggeri på beskyttede arealer og arealer, hvor der ikke er givet byggetilladelse;

17.

påpeger, at ildspåsættere, herunder navnlig dem, der opnår en gevinst ved genopbygning eller ved ødelæggelse af skovarealer, kan tilskyndes af love, der ikke i tilstrækkeligt omfang definerer eller beskytter sådanne områder, og/eller af en utilstrækkelig håndhævelse af love, der forbyder ulovligt byggeri; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at alle brandhærgede skovarealer bevares som skovområder og omfattes af genbeplantningsprogrammer;

18.

efterlyser mere effektive metoder til tidlig sporing af skovbrande og bedre udveksling af ekspertviden om brandslukningsmetoder mellem medlemsstaterne og opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre udvekslingen af erfaringer mellem regionerne og medlemsstaterne;

19.

anerkender den solidaritet, som EU, medlemsstaterne og andre lande har udvist ved under brandkatastroferne at hjælpe de berørte regioner med fly, brandslukningsudstyr og ekspertise samt ved at yde en prisværdig støtte til de relevante myndigheder og redningstjenester; mener, at omfanget og følgerne af disse fænomener ofte overstiger regionernes og landenes niveau og kapacitet, og kræver, at der meget hurtigt gøres en effektiv indsats på EU-plan;

20.

glæder sig over indsatsen fra EU's taktiske reserve af brandslukningsfly (EUFFTR), som blev oprettet i sommeren 2009 til støtte for medlemsstater, der hærgedes af større skovbrande; bemærker, at dette pilotprojekt blev etableret med støtte fra Parlamentet som led i en udbygning af samarbejdet mellem medlemsstaterne om bekæmpelse af skovbrande og viste sig at være et glimrende eksempel på, at kapaciteten øges ved samarbejde på EU-plan og dermed sikrer øjeblikkelig hjælp i nødsituationer; understreger i denne forbindelse nødvendigheden af fortsat at udvikle og styrke dette pilotprojekt, eftersom der fortsat opstår tilfælde af store ødelæggelser, fordi medlemsstaternes og EUFFTR's kapacitet viser sig at være utilstrækkelig;

21.

beklager, at Kommissionen og Rådet ikke har planlagt finansielle forpligtelser for 2010 med henblik på at fortsætte den forberedende foranstaltning vedrørende en europæisk beredskabskapacitet, som indledtes i 2008 og 2009;

22.

er af den opfattelse, at der er et påtrængende behov for en ny forordning om EU's Solidaritetsfond som et middel til på en mere fleksibel og effektiv måde at håndtere problemer foranlediget af naturkatastrofer; kritiserer Rådet for at have blokeret sagen og derved uretmæssigt forsinket denne revision, skønt Parlamentet vedtog sin ovennævnte holdning hertil med et overvældende flertal ved førstebehandlingen i maj 2006;

23.

understreger, at der ved genoptagelse af sagen vil kunne opnås store fordele for Solidaritetsfondens konkrete virkemåde ved at udvide dens anvendelsesområde, afskaffe den ekstraordinære aktivering af fonden til regionale katastrofer, udvide regionernes muligheder for at modtage støtte gennem indførelsen af en lavere skadestærskel for fondens mobilisering og navnlig muliggøre en hurtigere indsats i forbindelse med katastrofer ved at fremskynde udbetalingen af støtte;

24.

opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til med største alvor og uden forsinkelse at søge et kompromis med det formål at få genoptaget af revisionen af forordningen om EU's Solidaritetsfond, så der kan skabes et stærkere og mere hurtigtvirkende instrument, der kan leve op til de nye udfordringer med globalisering og klimaændringer; opfordrer det svenske formandskab samt EU's finans-, miljø-, landbrugs- og regionaludviklingsministre til omgående at sørge for en hurtig og målrettet indgriben;

25.

er foruroliget over det stigende antal naturkatastrofer, der ifølge eksperterne i vid udstrækning kan tilskrives klimaændringer, og opfordrer Kommissionen og Rådet til at gøre alt for, at der indgås en ambitiøs international aftale på den kommende femte partskonference, der afholdes som et møde mellem parterne i Kyoto-protokollen i København i Danmark den 7.-18. december 2009;

26.

understreger behovet for at styrke forebyggelsesforanstaltningerne til håndtering af alle typer naturkatastrofer ved at fastlægge fælles strategiske retningslinjer for at sikre en bedre samordning mellem medlemsstaterne samt en bedre fælles funktionsevne for og samordning af de forskellige fællesskabsinstrumenter (strukturfondene, Solidaritetsfonden, den kommende ELFUL og LIFE+ og det nye instrument for beredskab og hurtig indsats i katastrofesituationer), for ikke at nævne nødvendigheden af at inddrage andre eksisterende instrumenter som statsstøtte til regionale formål eller lån fra Den Europæiske Investeringsbank med det formål at rette op på de skader, som naturkatastroferne har forvoldt; opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport om de fællesskabsmidler, der er bevilget til beskyttelse mod skovbrande, og om, hvorvidt de er blevet anvendt på tilfredsstillende vis;

27.

anmoder om, at der indføres regionale samordningsmekanismer i programmerne for udvikling af landdistrikter, så forebyggelsesforanstaltningerne kan blive mere effektive;

28.

understreger behovet for at fremskynde proceduren for tildeling af EU-midler til genetablering af landbrugsjord efter oversvømmelser og brande og behovet for, at der stilles flere finansielle midler til rådighed for en udbygning af brandbælter og oversvømmelsessikringer; understreger skovbrandes og oversvømmelsers fatale følger for dyreliv og dyrebesætninger;

29.

finder det afgørende, at der tages hensyn til de strukturelle problemer i forbindelse med landdistrikternes miljø (demografisk nedgang, opgivelse af dyrkningsområder, skovrydning og den udbredte fragmentering af ejerskabet af skove);

30.

finder, at den eksisterende forbindelse mellem civilbeskyttelse og miljøpolitik bør styrkes for at drage fuld nytte af de præventive foranstaltninger i miljølovgivningen og for at sikre en koordineret indsats på EU-plan vedrørende katastrofeforebyggelse og -afbødning; understreger imidlertid, at det aldeles ikke er hensigten at erstatte eller svække nuværende nationale kompetencer inden for civilbeskyttelse og katastrofeforebyggelse med EU-retningslinjer;

31.

mener, at procedurerne for anvendelse af Solidaritetsfonden bør revideres for at fremskynde udbetalingen af støtte; mener navnlig, at der med dette formål for øje kan udvikles en ordning med forskudsbetalinger baseret på et indledende skøn over den direkte skade, således at yderligere betalinger skulle være afhængige af de endelige beregninger af den samlede direkte skade og af dokumentation for de forebyggende foranstaltninger, der træffes som følge af katastrofen;

32.

opfordrer Kommissionen til at iværksætte informations- og uddannelseskampagner om forebyggende foranstaltninger, som medlemsstaterne har tilsluttet sig, for at mindske faren for og konsekvenserne af naturkatastrofer, især i områder med størst risiko, ved at gøre befolkningen bevidst om behovet for at drage omsorg for miljøet og bevare naturressourcerne; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger, herunder foranstaltninger til bevidstgørelse af offentligheden, til støtte for en mere bæredygtig udnyttelse af vand, jord og biologiske ressourcer og bedre affaldsforvaltning, fordi der i mangel heraf ofte opstår brande;

33.

understreger, at den nuværende hyppighed af brande i Sydeuropa - næsten 95 % af det samlede brandhærgede område ligger i Middelhavsområdet - ud over de alvorlige miljømæssige og økonomiske konsekvenser menes at have direkte forbindelse med klimaændringernes øgede indvirkning i disse områder (erosion og tab af jordbund, ørkendannelse og forøgelse af drivhusgasemissionerne, herunder CO2);

34.

anmoder derfor om en integreret EU-strategi for bevarelse af de sydeuropæiske skovøkosystemer, som kan sikre tilstrækkelige økonomiske midler til foranstaltninger til forebyggelse, afhjælpning af omfattende økonomiske og miljømæssige skader og fuld genopretning af økosystemet samt økonomiske midler til tilpasning af de sydeuropæiske skovøkosystemer til klimaændringerne og afbødning af virkningerne heraf;

35.

understreger, at der fuldt ud skal tages højde for klimaændringernes alvorlige indvirkning på skovenes økosystemer i Middelhavsregionerne; opfordrer Kommissionen til blandt landbrugsmiljøforanstaltningerne under den fælles landbrugspolitik at indføre særlige interventioner med henblik på at forebygge og undgå spredning af skovbrande og indgående undersøge mulighederne for at indføre en fælles skovpolitik for bedre at kunne håndtere klimaændringer og naturkatastrofer; opfordrer indtrængende Kommissionen til i sit forslag til en EU-handlingsplan for tilpasning til klimaændringer at prioritere forebyggelse og bekæmpelse af tørke og skovbrande i det sydlige Europa;

36.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer samt de regionale myndigheder, der er berørt af skovbrandene og oversvømmelserne.