Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om virkningen af sociale netværkssteder på borgere/forbrugere

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 26. februar 2009 under henvisning til forretningsordenens artikel 29, stk. 2, på eget initiativ at afgive udtalelse om:

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet, som udpegede Jorge Pegado Liz til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 12. oktober 2009.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 457. plenarforsamling den 4.-5. november 2009, mødet den 4. november, følgende udtalelse med 108 stemmer for, 2 imod og 10 hverken for eller imod:

1.1. EØSU anerkender den kulturelle, politiske og sociale betydning, som de sociale kommunikationsnetværk på Internettet (online-netværk) har som et middel til kommunikation og interaktion mellem mennesker som led i udøvelsen af den grundlæggende ret til udtryksfrihed.

1.2. Samtidigt konstaterer EØSU, at der er en økonomisk interesse forbundet med udviklingen af sådanne netværk og at de navnlig giver mulighed for kommerciel kommunikation og markedsføring af forskellig art.

1.3. EØSU fremhæver de positive sider af udviklingen af disse online-netværk, herunder især deres bidrag til at sikre udøvelse af udtryksfriheden i bestemte politiske situationer, skabe og sammenknytte gruppefællesskaber online, give mulighed for at (gen)finde venner og familiemedlemmer, afværge faresituationer for mindreårige og give dem en chance for at bede om hjælp; endelig bidrager disse netværk til informationsudveksling på sundhedsområdet.

1.4. Ikke desto mindre tilslutter EØSU sig alle de civilsamfundsorganisationer, familier og individuelle borgere, som har givet udtryk for berettiget frygt for risiciene ved ulovlig anvendelse eller misbrug af de sociale netværkssteder, som indebærer krænkelse af visse grundlæggende menneskerettigheder.

1.5. EØSU advarer især mod risiciene ved mindreåriges eller andre sårbare gruppers anvendelse af sociale online-netværk, især når der er tale om personer med ringe digitale kompetencer, som ofte bliver ofre for personer, der udnytter dem til at begå ulovlige handlinger, som krænker deres menneskelige værdighed og bringer deres fysiske eller mentale helbred og endog deres liv i fare.

1.6. EØSU glæder sig over Kommissionens nylige initiativer, især dem, der er taget af GD for Informationssamfundet og Medier og GD for Retlige Anliggender med henblik på at skabe fælles rammer for operatørerne af disse net via adfærdskodekser og kodekser for god praksis.

1.7. EØSU er dog af den opfattelse, at der kræves en forstærket indgriben fra EU's og medlemsstaternes side og større oplysning af borgerne generelt om de risici, der er forbundet med anvendelsen af sociale online-netværk, og om den praksis, det anbefales at følge.

1.8. EØSU mener endvidere, at der bør gøres en ekstra indsats med henblik på bedre oplysning af de unge lige fra de første skoleår, større støtte til familierne i betragtning af, hvor vigtigt det er, at forældrene følger op på og kontrollerer de unges brug af Internettet, udvikling af tekniske midler til blokering og filtrering af adgang, øget risikoforebyggelse og mere effektiv bekæmpelse af ulovlig eller skadelig praksis på dette område.

1.9. EØSU mener i denne forbindelse, at de unge bør inddrages direkte i fastlæggelsen af operationelle modeller og i behandlingen og løsningen af spørgsmål i tilknytning til de sociale online-netværk, da det nok vil være de unge, som hurtigst og mest effektivt kan gennemskue de problemer, som opstår, og foreslå de bedste løsninger.

1.10. EØSU opfordrer Kommissionen til at fortsætte den grundige analyse af dette fænomen for at opnå et fuldstændigt kendskab til denne realitet, især til dens kulturelle, sociale og økonomiske konsekvenser, samt mulighederne for at bruge netværksstederne til at sætte en bred debat i gang om så vigtige emner som klimaændring eller initiativet »bedre kommunikation om Europa«.

1.11. EØSU opfordrer Kommissionen til som et supplement til god selvreguleringspraksis at undersøge muligheden for at indføre procedurer for samregulering, som kan muliggøre effektiv kontrol med overholdelsen af aftalerne om god praksis for at forebygge omgåelser, bekæmpe overtrædelser og indføre effektive sanktioner mod overtræderne. I betragtning af at informationsteknologien gør det muligt at begå straffelovsovertrædelser samtidigt i alle medlemsstater, kunne EU nu arbejde hen imod et harmoniseret retsforfølgnings- og sanktionssystem, som forvaltes på koordineret vis af de ansvarlige nationale organer.

1.12. Derfor foreslår EØSU Kommissionen, at den som opfølgning af den offentlige høring i juli 2008 udarbejder en grønbog om de sociale netværkssteder, som opstiller de vigtigste strategimuligheder for det videre arbejde med en analyse af de respektive virkninger og høring af civilsamfundets forskellige berørte organisationer.

1.13. EØSU anbefaler, at man undersøger muligheden for at udvide og integrere de eksisterende EU-organers beføjelser gennem oprettelse af et ombudsmandshverv på EU-plan for alle spørgsmål i tilknytning til beskyttelsen af den menneskelige værdighed, privatlivets fred og databeskyttelse i forbindelse med elektronisk kommunikation og audiovisuelle medier med specifik kompetence på området sociale netværkssteder.

1.14. EØSU opfordrer medlemsstaterne til at styrke koordineringen af deres foranstaltninger på nationalt plan, så der kan fastlægges en sammenhængende retlig ramme for behandlingen af disse situationer, enten ved at overdrage beføjelser til de eksisterende nationale myndigheder, som bør udøves på koordineret vis, eller ved at indføre passende reguleringsmekanismer.

1.15. EØSU opfordrer især europaparlamentsmedlemmerne til at sætte disse nye realiteter højt på deres politiske dagsorden og således vække gehør for civilsamfundets voksende bekymring.

2.1. Denne initiativudtalelse ser nærmere på de sociale netværkssteders indvirkning på borgerne/forbrugerne. Disse netværk er i de væsentlige karakteriseret ved, at de tilbyder online-tjenester med det formål at skabe og sammenknytte grupper af mennesker med samme aktiviteter eller interesser eller som ganske enkelt er interesseret i at lære andre menneskers præferencer og aktiviteter at kende; de stiller en række funktioner til rådighed, som muliggør interaktion mellem brugerne http://www.saferinternet.org/ww/en/pub/insafe/safety_issues/faqs/social_networking.htm.

2.2. De sociale netværkssteder er i hastig ekspansion (211 mio. mennesker og omkring 3/4 af internetbrugerne - hvis antal anslås til 282,7 mio. – menes jævnligt at benytte sig af disse online-tjenester) og brugerne er især unge fra 16 år og opefter, men for nogle tjenesters vedkommende er brugerne ikke særligt »trofaste« Kommissionen (1) skønner, at de sociale netværkssteder har omkring 40 mio. regelmæssige brugere i Europa; det er værd at bemærke, at der sidste år var en stigning i anvendelsen på omkring 35 %, og det forudses, at antallet af brugere vil være mere end fordoblet i 2012, så deres antal når op på 107,4 mio.

2.3. Samtidigt er de store multinationale mærkevareproducenter begyndt at benytte dette nye medie til at reklamere for deres produkter og tjenesteydelser, undertiden på illoyal vis. Siden Barack Obamas kampagne er partiapparaterne også begyndt at bruge disse nye tjenester som man så eksempler på ved det seneste valg til Europa-Parlamentet. Selv Vatikanet er kommet på Facebook (Pope2you.net).

2.4. Kort sagt kan det slås fast, at de sociale netværkssteder først og fremmest er kendetegnet ved, at tjenesterne principielt er gratis, antallet af brugere vokser hurtigt og eksponentielt, de frembyder ekstraordinært store økonomiske fordele, er brugervenlige og stiller funktioner til rådighed, som giver mulighed for interaktion mellem brugerne.

2.5. I denne udtalelse gennemgås de nyeste EU-initiativer, der gøres status over de gældende retlige rammer, der foretages en kortlægning af muligheder og risici ved anvendelsen af sociale netværkssteder og der fremlægges anbefalinger og foreslås foranstaltninger til styrkelse af sikkerheden og brugernes tillid til disse medier.

3.1. De sociale online-tjenester er et voksende socialt fænomen, hvis teknologiske komponent er i stadig udvikling, og det er almindeligt anerkendt, at de ændrer den måde, hvorpå mennesker omgås hinanden og interagerer med hinanden via Internettet.

3.2. For at få en ide om fænomenets udbredelse kan det nævnes, at en undersøgelse foretaget af ComScore viser, at alene Facebook, som er på sjettepladsen på listen over de mest besøgte netsteder i verden, besøges 275 mio. gange hver måned. I Europa var der i februar 2009 omkring 100 mio., som loggede sig ind på Facebook, og 4 minutter ud af 100 minutter online bruges på Facebook, som tegner sig for over 30 % af den samlede tid, der bruges på de sociale netværkssteder, mod knap 12 % sidste år.

3.3. Det er utvivlsomt positive aspekter forbundet med de sociale online-netværks udvikling, idet de blandt andet bidrager til:

3.4. Bortset fra ovennævnte positive aspekter man må være opmærksom på de risici, der er forbundet med brugen af sociale netværkssteder til ulovlige eller skadelige formål, især hvad sunde opvækstvilkår for mindreårige (2), hvoraf kan nævnes bl.a. følgende:

3.5. Endvidere må man være opmærksom på den nye generation af web-applikationer, især dem, som gør det muligt lokalisere brugerne af disse net, teknologier til genkendelse af ansigter, så de kan forbindes med konti knyttet til de sociale netværkssteder, og de nye muligheder for interaktion med den nyeste generation af mobiltelefoner.

3.6. Hertil kommer, at disse netværk let kan bruges til at sprede virus, som den, der ramte Twitter i weekenden 11.-12. april 2009 og genererede over 100 000 beskeder til skade for et ukendt antal konti.

3.7. I forbindelse med initiativet Safer Internet Forum 2008 (3), afholdt Kommissionen en offentlig høring (4) på grundlag af et spørgeskema vedrørende sociale online-netværk, hvoraf det af besvarelserne (5) fremgår, at cyberbullying, krænkelse af privatsfæren og grooming anses for at være de alvorligste og mest udbredte farer, som de mindreårige er udsat for under anvendelsen af sociale online-tjenester.

3.8. Hvad angår cyberbullying (6) er det konstateret, at 54 % af de europæiske forældre er bekymrede over muligheden for, at deres børn kan blive ofre for en sådan praksis. Over 80 % af forældrene i Frankrig, Grækenland og Portugal er bekymrede over muligheden for, at deres børn kan blive ofre for mobning, når de benytter Internettet eller mobil. I visse lande med en stærk tradition for beskyttelse af børns rettigheder og for deres opdragelse, såsom Danmark, Sverige og Finland, synes forældrene at have større tillid til deres børns sikkerhed, når de benytter Internettet; således er 69 % ikke specielt bekymrede over muligheden for at blive offer for cyberbullying.

3.9. I Storbritannien har man på grundlag af en nylig rundspørge blandt 2 000 unge mellem 11 og 18 år konkluderet, at 1 ud af hver 3 unge havde været offer for cyberbullying via sociale online-netværk og SMS-beskeder og for pigerne var risikoen for at blive offer 4 gange så stor som for drengenes vedkommende.

3.10. Beskyttelsen af privatlivets fred er et af de andre store problemer i forbindelse med anvendelsen af sociale online-netværk. På den 30. internationale konference for myndigheder med ansvar for databeskyttelse og privatlivets fred, som blev afholdt i Strassburg den 15.-17. oktober 2008 vedtoges en resolution om beskyttelse af privatlivets fred i de sociale online-tjenester (7) og anbefalingerne heri fortjener særlig opmærksomhed og eftertanke.

3.11. I aftalen om selvregulering »Safer Social Networking principles for the EU« indgået den 10. februar 2009 (8) mellem operatørerne af de vigtigste sociale online-netværk i Europa, som i dag har 20 signatarer, peges der også klart på de potentielle risici, som unge under 18 år, der bruger disse netsteder, er udsat for: chikane (chikane over for børn på websteder eller via SMS), psykologisk manipulering (består i, at en voksen vinder et barns tillid med henblik på seksuel udnyttelse) og risikofyldt adfærd såsom uretmæssig afsløring af personlige data til ulovlige formål.

4.1. Selve karakteren af dette sociale fænomen og dets hastige udvikling gjorde det tilrådeligt at afholde en høring i forbindelse med udarbejdelsen af nærværende udtalelse; den blev afholdt i EØSU's bygning med deltagelse af nogle af de mest repræsentative parter, som er berørt af driften og anvendelsen af de sociale online-netværk, NGO'er og forbrugere såvel som repræsentanter for Rådet, Kommissionen, ENISA, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og berørte nationale myndigheder.

4.2. De skriftlige svar på det spørgeskema, som blev udsendt før høringen, de forskellige holdninger, der blev givet udtryk for, og den livlige udveksling af ideer og forslag Et resumé heraf, som ligger på EØSU's hjemmeside: http://www.eesc.europa.eu/sections/ten/index_en.asp?id=7000tenen, har bidraget afgørende og meget positivt til udformningen af nærværende udtalelse og var et klart bevis på den betydning, som denne form for direkte høring af de berørte parter i civilsamfundet har for formuleringen af forslag og anbefalinger til de politiske beslutningstagere, operatørerne og brugerne i det konkrete tilfælde med sociale online-netværk.

4.3. Det skal understreges, at de forslag, der fremføres i nærværende udtalelse, vandt genklang hos repræsentanterne for Kommissionen og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, og at Kommissionen i forvejen havde gjort betydelige fremskridt mht. indkredsning af nogle af målene og iværksættelse af andre inden for rammerne af igangværende eller planlagte initiativer, hvilket er lovende for et meget frugtbart institutionelt samarbejde fremover.

5.1. EØSU påskønner og glæder sig over det arbejde, som Kommissionen allerede har udført med henblik på beskyttelse af børn, som benytter Internettet, og henviser her til sin udtalelse om det daværende forslag til et flerårigt fællesskabsprogram til beskyttelse af børn, der bruger internet og andre kommunikationsteknologier (9).

5.2. EØSU anerkender også det hensigtsmæssige i og nytten af ovennævnte initiativ til selvregulering; især fremhæves de påtænkte foranstaltninger til afbødning af de vigtigste risici.

5.3. I forbindelse med gennemførelsen af »Safer Internet Programme (2009-2013)« understreger EØSU betydningen af at styrke dialogen med de berørte aktører i de sociale online-netværk, især de unge, ved at fremme deres inddragelse i drøftelsen, udformningen og produktionen af løsninger til en mere sikker anvendelse af Internettet.

5.4. EØSU mener, at de unge bør tages direkte med på råd i fastlæggelsen af praktiske modeller og i behandlingen og løsningen af spørgsmål i tilknytning til sociale online-netværk, da det sandsynligvis er de unge, som mest effektivt og hurtigst vil være i stand til at forstå de problemer, som opstår på dette område.

5.5. EØSU foreslår endvidere, at man undersøger muligheden for at udforme en international eller europæisk uddannelse for rådgivere og terapeuter specialiseret i støtte til ofre online, især i tilfælde af bullying og grooming. EØSU foreslår, at der som led i »Safer Internet Programme« træffes initiativer til rådgivning generelt og navnlig online og at der fastlægges forebyggende programmer rettet mod børn og unge.

5.6. I forbindelse med gennemførelsen af »Safer Internet Programme (2009-2013)« understreger EØSU betydningen af at iværksætte initiativer til fremme af digital alfabetisme, herunder især sikker anvendelse af sociale online-netværk, rettet ikke kun mod børn og unge, men mod befolkningen generelt og især forældrene i deres egenskab af opdragere og de ældre brugere.

5.7. Endvidere mener EØSU, at operatørerne af de sociale netværkssteder bør videreføre den selvregulerende praksis, især når det gælder beskyttelsen af mindreårige, forudsat at der sikres uafhængig kontrol med den reelle overholdelse af reglerne, og med mulighed for at fastlægge lovfæstede minimumsnormer for beskyttelse.

5.8. EØSU støtter endvidere udviklingen af systemer til selvregulering kombineret med mekanismer for samregulering på såvel EU- som nationalt plan under inddragelse af tilsynsmyndighederne for at sikre effektiv overholdelse af de indgåede aftaler, forebyggelse af omgåelser, sanktioner for overtrædelse og afstraffelse af overtræderne på vegne af aftaleparterne.

5.9. EØSU bifalder og tilslutter sig de fleste anbefalinger i resolutionen om beskyttelse af privatlivets fred i de sociale online-netværk, som blev vedtaget den 17. oktober 2008 på den 30. internationale konference for tilsynsmyndigheder for databeskyttelse og privatlivets fred (10), samt den nylige artikel 29-udtalelse om sociale online-netværk (11), hvori Kommissionen opfordres til at overtage disse anbefalinger og bevæge operatørerne til at acceptere dem.

5.10. EØSU er endvidere af den opfattelse, at der er brug for en yderligere indsats for at styrke oplysningen og intensivere undervisningen lige fra de første skoleår med henblik på større forebyggelse af risiciene og bedre udnyttelse af disse sociale mødesteder; til dette formål bør der iværksættes oplysningskampagner i EU og de forskellige medlemsstater. I denne forbindelse og som et supplement til initiativerne inden for rammerne af »Safer Internet Program« vil det være meget nyttigt med en »eYouGuide« specifikt rettet mod brugerne af de sociale online-netværk, en form for portal om deres rettigheder med mulighed for at anmelde misbrug og bilægge konflikter på paneuropæisk plan, dvs. en enhedsportal, hvor man kan forvalte brugernes rettigheder, evaluere koordinationen på EU-plan, diskutere indgreb og politikken på området og få overblik over samarbejdet mellem de nationale myndigheder.

5.11. EØSU mener også, at de nationale programmer og EU-programmerne for forskning og udvikling, såvel som operatørerne selv bør investere mere i udviklingen og forbedringen af de tekniske midler til filtrering og blokering af adgangen, som kan give familierne mulighed for at håndhæve forsigtighedsprincippet varsomt, men konsekvent.

5.12. I betragtning af fænomenets natur og dets dynamiske og foranderlige karakter så EØSU gerne, at Kommissionen tager resultaterne af den offentlige høring i juli 2008 op og skitserer de vigtigste valgmuligheder for det videre arbejde med en analyse af de respektive virkninger og en udvidet høring af operatører, fagfolk, forskere og de berørte civilsamfundsorganisationer.

5.13. I denne forbindelse burde man måske overveje muligheden for en sammenhængende lovramme i hele EU med udgangspunkt i et større samarbejde og en øget koordination af medlemsstaternes politik. Et aspekt, som fortjener særlig opmærksomhed, er urimelige kontraktvilkår for tilslutning til online-netværker, hvor urimelige kontraktbestemmelser er reglen, især når det gælder lovvalgsregler og domstolskompetence.

Da der er tale om et egentligt internationalt fænomen, idet de vigtigste sociale online-netværk henhører under jurisdiktioner uden for EU, anser EØSU det for vigtigt effektivt at fremme gennemførelsen af følgende foranstaltninger:

5.14.1. Fastlæggelse af principper og kodekser på internationalt plan for sociale online-tjenester, især når der er tale om tjenester rettet mod mindreårige.

5.14.2. Indførelse af permanente mekanismer til overvågning af reglernes overholdelse, som i kraft af tjenesternes karakter nødvendigvis må være grænseoverskridende.

5.14.3. Styrkelse og forenkling af EU's samarbejde med tredjelande – europæiske såvel som ikke-europæiske – på et politisk og operationelt plan med henblik på at identificere risici og problemer i tilknytning til anvendelsen af sociale online-netværk, finde frem til de bedste løsninger for at tackle sådanne situationer og – hvor de internationale bestemmelser tillader det – effektivt forhindre situationer, som kan krænke borgernes/forbrugernes rettigheder.

5.15. EØSU peger ligeledes på nødvendigheden af et effektivt samarbejde og international koordination mellem de forskellige berørte parter for at opnå størst mulig effekt af de nødvendige tiltag til fremme af en mere sikker udnyttelse af Internettet (12), idet der er behov for en mere handlekraftig international tilgang for at sikre udbredelse og udveksling af viden, koordinering af udformningen og anvendelsen af lovgivningen samt opnåelse af den nødvendige finansiering til gennemførelse af de påkrævede foranstaltninger, såvel i som uden for EU.

5.16. EØSU understreger endvidere, at medlemsstaterne er nødt til at ratificere Europarådets konventioner om it-kriminalitet og om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og misbrug (13), som vil være et vigtigt skridt frem for Den Europæiske Union, så den kan agere på den internationale scene som en samlet blok.

5.17. EØSU rejser endelig spørgsmålet, om man ikke parallelt med ovennævnte initiativer skulle overveje muligheden for at udvide og integrere de eksisterende EU-organers beføjelser, som i dag er spredt på forskellige organer, ved at oprette et ombudsmandshverv på EU-plan for alle spørgsmål i tilknytning til det audiovisuelle område, såsom privatlivets fred, databeskyttelse, menneskelig værdighed, ret til berigtigelse og udtryksfrihed, hvorunder de sociale online-netværk hører. Med udgangspunkt i komparativ ret kunne man her følge den canadiske model med en »Privacy Commissioner«, som inden for rammerne af sine udvidede beføjelser for nyligt under stor mediebevågning har interveneret over for Facebook med henvisning til uretmæssig opbevaring af personlige data (14).

Bruxelles, den 4. november 2009

Mario SEPI

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(2) Her henvises til rapporten fra ENISA (European Network and Information Security Agency) »Security Issues and Reccomendations for Online Social Networks«, som er tilgængelig på (www.enisa.europa.eu/doc/pdf/deliverables/enisa_pp_social_networks.pdf).

(3) http://ec.europa.eu/information_society/activities/sip/events/forum/forum_sepet_2008/index_en.htm.

(4) http://ec.europa.eu/information_society/activities/sip/policy/consultations/ageverif_sns/index_en.htm.

(5) http://ec.europa.eu/information_society/activities/sip/docs/pub_consult_age_rating_sns/summaryreport.pdf.

(6) Jf. Flash Eurobarometer-undersøgelse fra 2008: »Towards a Safer Use of the Internet for children in the EU - a parents« perspective http://ec.europa.eu/public_opinion/flash/fl_248_en.pdf.

(7) Resolution on Privacy Protection in Social Network Services, http://www.privacyconference2008.org./adopted_resolutions/STRASBOURG2008/resolution_social_networks_en.pdf.

(8) »Safer Social Networking principles for the EU«, tilgængelig på http://ec.europa.eu/information_society/activities/social_networking/eu_action/selfreg/index_en.htm#self_decl.

(10) Se: http://www.privacyconference2008.org/adopted_resolutions/STRASBOURG2008/resolution_social_networks_en.pdf.

(11) Udtalelse (2009 om sociale online-netværk; vedtaget den 12. juni 2009). Se: http://ec.europa.eu/justice_home/fsj/privacy/workinggroup/index_en.htm

(12) Denne holdning blev forsvaret af Janos Tóth, formand for EØSU's TEN-sektion i forbindelse med EØSU's initiativ til et offentlig møde om »Beskyttelse af børn, der bruger internet«, som blev afholdt den 5. maj 2009 (se: http://www.eesc.europa.eu/sections/ten/index_en.asp?id=4300003tenen.

(14) Se: http://www.priv.gc.ca/aboutUs/mm_e.cfm#contenttop, vedrørende den canadiske ombudsmands beføjelser og om den nylige intervention over for Facebook, se: http://www.priv.gc.ca/media/nr/-c/2009/nr-c_090716_e.cfm.