[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER | Bruxelles, den 28.1.2009 KOM(2009) 16 endelig KOMMISSIONENS ARBEJDSDOKUMENT Reduktion af administrative byrder i Den Europæiske Union Bilag til tredje strategiske gennemgang af programmet for bedre lovgivning {KOM(2009) 15 endelig}{KOM(2009) 17 endelig} KOMMISSIONENS ARBEJDSDOKUMENT Reduktion af administrative byrder i Den Europæiske Union Bilag til tredje strategiske gennemgang af programmet for bedre lovgivning 1. Indledning Det er vigtigere end nogensinde at udrydde unødvendige administrative byrder i økonomisk svære tider, hvor erhvervslivet i EU har færre ressourcer og er nødt til at investere for fortsat at være konkurrencedygtige[1]. I januar 2007 anlagde Kommissionen en mere systematisk tilgang og forelagde et ambitiøst handlingsprogram med henblik på at reducere virksomhedernes administrative byrder i EU med 25 % inden udgangen af 2012[2]. Handlingsprogrammet blev i marts 2007 godkendt af Det Europæiske Råd[3], som særligt udtrykte enighed i, "at administrative byrder som følge af EU-lovgivningen" (også nationale foranstaltninger, der følger af den retlige og praktiske gennemførelse af EU-lovgivningen i national ret) "skal være reduceret med 25 % senest i 2012", og opfordrede medlemsstaterne til at "fastsætte deres egne nationale mål med et tilsvarende ambitionsniveau". Også Europa-Parlamentet bakkede kraftigt op om målsætningerne i handlingsprogrammet[4] og sørgede for, at programmet fik stillet et budget til rådighed. Det er hensigten med handlingsprogrammet at vurdere, hvilke omkostninger der følger af de oplysningsforpligtelser, virksomhederne er pålagt, og dernæst at fjerne unødvendige krav. Dette burde forbedre lovgivningens effektivitet uden at underminere formålet. Dette arbejdsdokument ledsager den tredje strategiske gennemgang af programmet for bedre lovgivning[5]. Det indeholder en gennemgang af de fremskridt, der er gjort i 2008, og skitserer perspektiverne for 2009 og derefter. 2. Kortlægning og opgørelse af administrative omkostninger, der følger af EU-lovgivningen - Vigtigste resultater Et væsentligt element i handlingsprogrammet er en omfattende basisopgørelse af de administrative omkostninger, det indebærer for virksomhederne at opfylde deres juridiske forpligtelser til at forelægge oplysninger for offentlige myndigheder eller tredjeparter (rapportering, kontrol, statistikker…) Denne basisopgørelse omfatter forpligtelser, der stammer fra EU-lovgivning og fra nationale bestemmelser til såvel retlig som praktisk gennemførelse af EU-lovgivningen. Den anvendte fremgangsmåde er baseret på EU's "standardomkostningsmodel"[6], der trækker på de modeller, som aktuelt anvendes i 20 medlemsstater[7]. Programmet er af hidtil uset omfang og dybde[8]. EU's basisopgørelse vil give et billede af, hvor store administrative omkostninger og byrder der følger af 42 retsakter[9] inden for 13 prioriterede områder i et EU med 27 medlemsstater. 2.1. Overblik over resultatet af kortlægningen I alt blev der som led i programmet i kraft af screeningen af de 42 retsakter fundet 356 EU-bestemmelser om oplysninger[10]. De konsulenter, der blev engageret til at gennemføre EU-basisopgørelsen, konstaterede, at den retlige og praktiske gennemførelse af disse EU-krav, havde ført til vedtagelse af mere end 9 500 nationale forpligtelser tilsammen i de 27 medlemsstater. Gennemgangen viste, at mere end 700 heraf indførte skrappere krav en nødvendigt i henhold til EU-lovgivningen[11]. 2.2. Overblik over resultaterne af opgørelserne Resultaterne af opgørelserne er baseret på tilgængelige statistikker (især om antallet af virksomheder, for hvem der består en oplysningsforpligtelse), cirka 3 000 individuelle interview med virksomheder, mere end 50 workshopper med lokale erhvervssammenslutninger og nationale ministerier samt datatilpasningsarbejde udført af hundreder af sektoreksperter[12]. EU-basisopgørelsen udgøres af data, der er fremkommet dels ved undersøgelser på stedet, dels ved at uddrage data af nationale basisopgørelser, dels ved ekstrapolering. Indsamlingen af originaldata fandt sted samtidig i seks forskellige medlemsstater for hvert prioriteret område for at fastslå, hvad det betyder i tid og penge for virksomhederne at opfylde oplysningskravene. For fem af medlemsstaternes vedkommende kunne cirka 40 % af dataene i gennemsnit uddrages af de nationale basisopgørelser[13]. Resultaterne for landene i henholdsvis EU-basisopgørelsen og i den nationale basisopgørelse giver et forbedret grundlag for analyse af de administrative omkostninger. Dataene for de resterende 16 medlemsstater er fremkommet som resultat af en ekstrapolering på grundlag af modeller udviklet specielt for hvert prioriteret område. Metoden med standardomkostningsmodel har ikke til hensigt at frembringe statistisk gyldige resultater, men snarere ekspertbaserede skøn, der bidrager til at forstå problemets art og vurdere reduktionsresultaterne forholdsvist. Andre fremgangsmåder ville ikke være omkostningseffektive (i betragtning af omfanget af detaljer og antallet af relevante parametre). Opgørelsesfasen nærmer sig sin afslutning. Tidlige indikationer tyder på, at de 42 EU-retsakter i alt er ansvarlige for administrative omkostninger på omkring 115-130 mia. EUR. Blandt de 13 prioriterede områder, der indgår i programmet, ser det ud til, at beskatning og told samt selskabsret er de to områder, hvor potentialet for reduktion er størst, eftersom de udgør henholdsvis 60 og 20 % af de samlede administrative omkostninger. Dernæst følger fødevaresikkerhed, arbejdsmiljø, landbrug og landbrugssubsidier samt transport, som hver især tegner sig for administrative omkostninger på mellem 5,7 mia. og 3 mia. EUR[14]. 2.3. Foreløbig analyse af dataene Af analysen af kortlægningsresultaterne fremgår bl.a. følgende:: - Andelen af EU-bestemmelser, der gennemfører internationale forpligtelser, er væsentlig højere inden for selskabsret og arbejdsmiljø[15]. Tidsplanen for reduktionsplanerne i disse sektorer vil derfor skulle tilpasses, når det er en forudsætning for ændringer på EU-plan, at der indgås en aftale med internationale partnere. - En meget stor andel af de administrative byrder synes at være et resultat af ineffektiv administrativ praksis i den offentlige og den private sektor (mellem 30 og 40 %). Af analysen af opgørelsesresultaterne kan der drages følgende foreløbige konklusioner: - Der er ikke streng overensstemmelse mellem omfanget af mulige reduktioner i de administrative byrder og omfanget af administrative omkostninger: På nogle områder ville virksomhederne alligevel udføre nogle af de aktiviteter, der stilles krav om i oplysningsforpligtelserne, selvom de ikke var pålagt nogen juridisk forpligtelse[16]. - På de fleste af de prioriterede områder er "samarbejde i forbindelse med kontrol og tilsyn fra offentlige myndigheders side" den mest omkostningskrævende aktivitet for virksomhederne. Sådant samarbejde beskæftiger ofte højt kvalificerede medarbejdere i forholdsvis lang tid. Kontrol og tilsyn forfølger offentlige mål og er dermed nødvendige foranstaltninger, men de administrative byrder kunne reduceres væsentligt, især ved at forbedre den risikovurdering, som håndhævelsesaktiviteterne er baseret på. - Der er stor forskel på, i hvilket omfang EU-lovgivningen giver anledning til irritation i de enkelte medlemsstater, men også de forskellige krav, lovgivningen indeholder, giver anledning til forskellige grader af irritation. 3. Forberedelse af reduktion på sektorplan Næste skridt er at identificere yderligere reduktioner[17] for hver af de 42 EU-retsforskrifter. De endelige resultater af EU-basisopgørelsen vil være til stor hjælp for fastsættelsen af prioriterede reduktionsmål og udarbejdelsen af reduktionsforslag. Analysen af de administrative byrder fortæller ikke direkte, hvad der er nødvendigt, og hvad der er unødvendigt, men i det mindste afslører en detaljeret basisopgørelse, hvad der er mest omkostningskrævende og/eller irriterende for virksomhederne[18]. Den angiver også, hvem der pålægger de administrative byrder, og kan således bidrage til at lette dem. I modsætning til programmer, der iværksættes som følge af generelle klager, gør dette program det muligt hurtigt at fastslå, hvor reduktionsindsatsen bør starte for at have størst effekt. De mange data om oplysningsforpligtelser og lande udgør desuden et solidt grundlag for sammenlignende analyse. Når der er stor forskel på, hvor stor en byrde en og samme forpligtelse med samme karakteristika medfører i forskellige sektorer, kan det skyldes forskelle af teknisk art[19]. På samme måde kan det forhold, at virksomheder i et land opfylder deres oplysningsforpligtelser hurtigere end virksomheder i et andet land, skyldes, at de er mere effektive, eller at gennemførelsen af EU-lovgivningen fungerer bedre i det pågældende land. Kortlægningen af de nationale foranstaltninger giver et første, men meget vigtigt fingerpeg herom. Identifikationen af foranstaltninger til reduktion af de administrative byrder inden for de to største prioriterede områder er blevet afsluttet eller er tilstrækkeligt langt fremme til, at der kan kan sættes tal på reduktionen på sektorplan: cirka 18 mia. EUR inden for beskatning[20] og 8 mia. EUR inden for selskabsret. Tallene for de andre prioriterede områder følger sammen med detaljerede sektoroversigter[21], hvoraf det fremgår, hvilke foranstaltninger der allerede er vedtaget, hvilke der er til behandling i Rådet og Europa-Parlamentet, og hvilke der er under forberedelse. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at forelægge disse forslag inden udgangen af den nuværende Kommissions embedsperiode. 4. Hidtidige resultater af indsatsen til reduktion af administrative byrder Som nævnt i handlingsprogrammet afventede Kommissionen ikke resultaterne af opgørelsen, inden den fremsatte de første konkrete forslag med henblik på at hjælpe virksomhederne af med unødvendige administrative byrder. Nogle af disse indgik i pakken med "tiltag efter den hurtige procedure", mens andre blev forelagt individuelt. Rådet og Europa-Parlamentet opfordres til at vedtage de forslag, de er blevet forelagt til behandling, så hurtigt som muligt[22]. 4.1. Hurtige tiltag til reduktion af administrative byrder Tiltag efter den hurtige procedure (hurtige tiltag) defineres som umiddelbare foranstaltninger, der forventes at ville skabe betydelige resultater og reducere irritationen i kraft af tekniske ændringer af de eksisterende bestemmelser. I alt anslås de 21 hurtige tiltag, der blev forelagt i 2007 og 2008[23], at ville give virksomhederne besparelser på mere end 2,3 mia. EUR. I betragtning af hvilke ændringer der er behov for, burde disse foranstaltninger kunne vedtages forholdsvis hurtigt. Dette er normalt tilfældet for gennemførelsesbestemmelser: Det tog i gennemsnit fem måneder under komitologiproceduren at vedtage fem ud af seks hurtige tiltag i denne kategori i 2007 og 2008. I modsætning hertil er fire ud af seks forslag, der blev fremsat i marts 2007, hidtil blevet vedtaget, mens kun en ud af syv forslag i 2008-pakken er blevet vedtaget. De hurtige tiltag vedrørende mærkning af batterier (direktiv 2006/66/EF), der blev forelagt i 2008, beviser, at der kan opnås politisk enighed efter den fælles beslutningsprocedure inden for fem måneder (Europa-Parlamentets ferie ikke medregnet). 4.2. Individuelle forslag Ud over de hurtige tiltag har Kommissionen allerede fremsat forslag til ændring af 26 retsakter ud af de 42, der aktuelt er omfattet af handlingsprogrammet. Af disse forslag blev 16 allerede vedtaget i december 2008. Blandt disse foranstaltninger kan nævnes et EU-omfattende system til forvaltning af toldprocedurer og et papirløst miljø, der forventes at betyde besparelser for handelsvirksomhederne på 2,5 mia. EUR pr. år. På statistikområdet forventes de reduktionsforslag vedrørende samhandelen mellem EU-landene (Intrastat), der er blevet vedtaget siden 2004, eller som er til behandling i Rådet og Europa-Parlamentet, at fritage omkring 370 000 virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder) for deres rapporteringsforpligtelser, forudsat at alle medlemsstater fastlægger deres rapporteringstærskler i overensstemmelse med de tilladte niveauer i EU-lovgivningen. Dette indebærer en potentiel reduktion for den undersøgte population af virksomheder på omkring 52 % i løbet af seks år (2004-2010) eller mere end 100 mio. EUR i besparelser pr. år indtil 2010 og mere end 200 mio. EUR i besparelser pr. år fra 2010 og fremover. Der er også gjort fremskridt på området selskabsret. Adskillige forslag er blevet vedtaget siden 2005, og mange er endnu til behandling i Rådet og Europa-Parlamentet. Forslaget vedrørende virksomheders offentliggørelses- og oversættelsesforpligtelser har i sig selv et potentiale til reduktion af de administrative byrder svarende til besparelser på mere end 600 mio. EUR[24]. Der er gjort store fremskridt i arbejdet med at identificere fremtidige reduktionsforanstaltninger på to meget vigtige prioriterede områder. På området selskabsret har Kommissionen planer om at foreslå, at medlemsstaterne får lov til at fritage mikrovirksomheder for EU's regnskabsdirektivers anvendelsesområde. "Tænk småt først-princippet" anvendes for samtlige disse direktiver, så systemet kan skræddersys til små og mellemstore virksomheders behov[25]. Disse ændringer kunne føre til besparelser i størrelsesordenen 8 mia. EUR. Kommissionen vil foreslå en gennemgribende revision af momsdirektivet for at fjerne hindringerne for elektronisk fakturering og modernisere faktureringsreglerne. Den maksimale reduktionsgevinst, der kunne opnås på mellemlangt sigt ved at fjerne hindringerne for elektronisk fakturering på momsområdet, blev anslået til at ville svare til en besparelse på 18 mia. EUR, hvis alle fakturaer blev sendt elektronisk. Dette sidste eksempel viser, at elektronisk kommunikation er et vigtigt værktøj til reduktion af byrder for virksomheder, forudsat at de er korrekt tilpasset virksomhedernes og myndighedernes behov. Kommissionen vil derfor fortsætte med at reducere administrative byrder ved at fremme brugen af informations- og kommunikationsteknologi i overensstemmelse med strategien e Kommission 2006-2010[26] og 2010-strategien for e-forvaltning i EU[27]. Indtil videre repræsenterer de forelagte eller planlagte reduktionsforanstaltninger besparelser på mere end 30 mia. EUR[28]. 5. Høring af interesserede parter Reduktion af byrder er ikke en opgave, EU kan påtage sig alene. EU-lovgivningen gennemføres i de fleste tilfælde af medlemsstaterne. Der er derfor i forbindelse med gennemførelsen af handlingsprogrammet behov for ekstern ekspertbistand, således at de interesserede parters konkrete erfaringer kan blive taget i betragtning. De interesserede parter inddrages på tre niveauer: omfattende høringer gennem forskellige kommunikationskanaler, tilrettelæggelse af decentrale arrangementer og arbejdet i Gruppen af Højtstående Uafhængige Interesserede Parter vedrørende Administrative Byrder. 5.1. Høring af interesserede parter online og offline Virksomhederne i EU har mulighed for at give deres mening til kende og fremsætte konkrete forslag direkte til Europa-Kommissionen gennem en onlinehøring, der finder sted på 22 officielle EU-sprog[29]. I 2008 modtog Kommissionen 148 indlæg på høringswebstedet. Over halvdelen kom fra private virksomheder, bl.a. mikrovirksomheder[30]. Der blev også indsendt 237 reduktionsforslag i rapporter og breve. Disse offlineforslag kom bl.a. fra britiske, danske, hollandske og svenske myndigheder og fra mange (sektorielle) virksomhedssammenslutninger på nationalt plan og på EU-plan - især Business Europe og UEAPME[31]. I alt har Kommissionen taget 27 af disse forslag til sig, og yderligere 250 er under overvejelse[32]. En stor del af indlæggene drejer sig om spørgsmål vedrørende grænseoverskridende handel, moms, det indre marked, miljø og fødevaresikkerhed. Kommissionen håber på at modtage endnu flere forslag, helst så præcise og umiddelbart tilgængelige som muligt. 5.2. Kommunikation I 2008 gjorde Kommissionen en særlig indsats for at skabe øget bevidsthed om betydningen af administrative byrder. Dette foregik ved hjælp af en række offentlige arrangementer organiseret i samarbejde med medlemsstaterne, e-mail-kampagner og andre elektroniske hjælpemidler[33]. Desuden var Kommissionen vært for en konference under overskriften "Cutting Red Tape for Europe", som fandt sted i Bruxelles den 20. juni og tiltrak hundreder af virksomhedsrepræsentanter og nationale eksperter[34]. 5.3. Gruppen af Højtstående Uafhængige Interesserede Parter vedrørende Administrative Byrder Gruppen blev nedsat i 2007 på forslag af Europa-Parlamentet[35]. Den rådgiver Kommissionen om handlingsprogrammet og især om foranstaltninger til reduktion af administrative byrder. Gruppen ledes af dr. Edmund Stoiber og er sammensat af 14 andre højtstående eksperter med vidt forskellig baggrund: fra erhvervslivet, fra repræsentative organer og ngo'er eller fra national eller regional politik. Den holdt otte møder i 2008[36]. Først behandlede den pakken med hurtige tiltag, som Kommissionen vedtog i marts 2008, og den afgav desuden vigtige udtalelser om forskellige politikker, både til støtte for igangværende reduktionsinitiativer og til fremme af nye initiativer. Navnlig udtalte den sin støtte til idéer om selskabsret og årsregnskaber, e-fakturering (momslovgivning) og offentlige indkøbsaftaler samt til en række online- og offlineforslag fremsat af interesserede parter. Endvidere gav gruppen startskuddet til EU-konkurrencen "Prisen for bedste forslag til administrative lettelser"[37]. I 2009 vil gruppen se til, at processen videreføres på alle resterende prioriterede områder, og fortsætte med at se nærmere på de forslag, der modtages direkte fra virksomheder og andre interesserede parter. 6. Udvidelse af handlingsprogrammet I meddelelsen fra januar 2007, som er grundlaget for handlingsprogrammet[38], hedder det: "Programmets dækning kan eventuelt udvides, hvis der kortlægges yderligere oplysningsforpligtelser, som vil kunne reduceres". For at tage hensyn til idéerne fra de interesserede parter, vurdere omfanget af reduktionsindsatsen bedre og øge fordelene for virksomhederne udvides handlingsprogrammet til at omfatte de 30 retsakter, der er opført i bilag 9. Kommissionen har allerede fremsat forslag om nogle af disse retsakter. Som eksempel på et område, hvor programmet vil blive udvidet, kan nævnes de formaliteter, der pålægges shippingvirksomheder, der transporterer varer ad søvejen inden for EU. Kommissionen vil i 2009 fremsætte forslag om et europæisk søtransportområde uden barrierer for at minimere formaliteterne i godstransporten ad søvej mellem havne i EU, hvilket navnlig skal opnås ved hjælp af ny teknologi. 7. Nationale programmer til reduktion af administrative byrder 7.1. Nationale mål Opfordringen fra Det Europæiske Råd i marts 2007 har sammen med handlingsprogrammet i høj grad bidraget til at sætte skub i indsatsen, og antallet af medlemsstater, der har indført nationale mål, er steget fra syv i 2006 til 14 ved udgangen af 2007 og 21 ved udgangen af 2008[39]. Et stort flertal af medlemsstaterne har lagt sig op ad det reduktionsmål på 25 %, som er fastlagt på EU-plan. En del af de medlemsstater, der på et tidligt tidspunkt opstillede et nationalt mål, har allerede vedtaget store ændringer til de foranstaltninger, der gennemfører EU-lovgivningen i retlig eller praktisk henseende i deres land, og til deres rent nationale lovgivning[40]. Alle medlemsstater bør nu tage aktivt fat på at forberede og vedtage reduktionsforanstaltninger. 7.2. Behovet for en samordnet indsats på EU-plan og nationalt plan Der er adskillige eksempler på, at der er behov for en samordnet indsats på både EU-plan og på nationalt plan for at sikre færre byrder og mere udbytte. Dette indebærer, at der bør føres parallelt tilsyn med reduktionsindsatsen på EU-plan og i medlemsstaterne. Medlemsstaterne opfordres også til som led i gennemførelsen af deres nationale programmer at have et øje på, hvilke ændringer der kunne være nødvendige på EU-plan, for at de kan fjerne unødvendige administrative byrder. Kommissionen har også udarbejdet en startpakke[41] for at hjælpe medlemsstaterne med at opgøre og reducere administrative byrder. Denne pakke er blevet til på grundlag af bedste praksis og indeholder brugsklare dokumenter (modeller, der kan bruges som rettesnor ved høringer, planlægningsark, modeller for rapporter, forenklingskøreplaner osv.), en generel database for nationale data om administrative byrder og en beregner af administrative byrder. Disse it-værktøjer er designet, så de let lader sig tilpasse særlige nationale forhold. Startpakken vil være klar til brug tidligt på året 2009 sammen med en indledende teknisk rapport. Medlemsstaterne opfordres til at udnytte den i fuldt omfang for at fremme dataharmonisering og -sammenlignelighed. 7.3. Udveksling af bedste praksis Kommissionen vil også fremover arbejde tæt sammen med de nationale myndigheder, som har ansvaret for den retlige og praktiske gennemførelse af EU-retten i national ret, og udveksle informationer om bedste praksis, der kan bidrage til at reducere de administrative byrder, også på sektorniveau. Kommissionen samarbejder allerede med medlemsstaterne om at fremme den retlige eller praktiske gennemførelse af EU-lovgivningen, for eksempel ved at oprette gennemførelsesgrupper, hvor medlemsstaterne kan sammenligne og drøfte forslag til strategier og løsninger. I 2009 vil samme metode blive anvendt på hvert af de prioriterede områder på grundlag af detaljerede anbefalinger til reduktionstiltag. 8. Næste skridt Kommissionen vil: - navnlig på grundlag af EU-basisopgørelsen finde frem til, hvilke konkrete reduktioner der skal gennemføres inden for hvert af de 13 prioriterede områder, og gøre alt, hvad der står i dens magt, for inden udløbets af dens embedsperiode at fremsætte alle forslag, der indgår i nærværende handlingsprogram, til reduktion af administrative byrder, som skyldes EU-lovgivningen - systematisk søge efter andre muligheder for reduktion af administrative byrder i forbindelse med (udløbs)undersøgelser eller revision af EU-retsakter - styrke den del af retningslinjerne for gennemførelse af konsekvensanalyser, der vedrører administrative byrder, ved hjælp af nye it-værktøjer, som vil blive taget i brug først på året 2009, og som er designet til at gøre det lettere at beregne sådanne byrder - øge indsatsen for at udbrede god praksis, som kan bidrage til hurtigt at reducere administrative byrder, gennem et tættere samarbejde med nationale myndigheder med ansvar for gennemførelse af EU-lovgivningen - sørge for, at der tidligt i 2009 foreligger en startpakke for opgørelse og reduktion af administrative byrder på nationalt plan. Parlamentet og Rådet opfordres til: - at vedtage de forslag, de har til behandling, så hurtigt som muligt - overveje, hvilken effekt deres ændringer har på de administrative byrder - at sørge for, at der indføres procedurer, så vedtagelsen af forenklingsforanstaltninger i henhold til den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning fra 2003 fremskyndes. Medlemsstaterne opfordres til: - i påkommende tilfælde at indsende nationale reduktionsmål inden Det Europæiske Råds forårsmøde i 2009 - at tage hensyn til konklusionerne og anbefalingerne i handlingsprogrammet i deres indsats for at reducere de byrder, som følger af den retlige og praktiske gennemførelse af EU-lovgivningen - at kortlægge, hvilke ændringer der er behov for på EU-plan, for at de kan fjerne unødvendige administrative byrder - at iværksætte konkrete reduktionsforanstaltninger på nationalt plan og aflægge rapport om disse i den årlige statusrapport om Lissabonstrategien - at gøre flittigt brug af den startpakke, Kommissionen har udarbejdet, i det fremtidige arbejde med opgørelser og reduktioner for at fremme dataharmoniseringen og -sammenligneligheden - at afslutte de nationale basisopgørelser senest inden udgangen af 2010 - at opstille et sæt fælles principper for overvågning af resultaterne af reduktionsindsatsen på EU-plan og på nationalt plan. [1] Lovgivningen påfører ganske vist virksomheder forskellige typer omkostninger, men små og mellemstore virksomheder anser administrative byrder for at være "det vigtigste enkeltproblem for en virksomhed" næst efter manglende efterspørgsel. Desuden mærker en stor del af de små og mellemstore virksomheder "en generel forværring af situationen for så vidt angår administrative bestemmelser". Se resultaterne af undersøgelsen fra Det Europæiske Observationscenter for SMV, 2007 (der er 23 millioner små og mellemstore virksomheder i EU, svarende til 99,7 % af alle virksomheder):http://ec.europa.eu/enterprise/enterprise_policy/analysis/observatory_en.htm. [2] KOM(2007) 23. [3] Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 8.-9. marts 2007, s. 12:http://www.consilium.europa.eu/ueDocs/cms_Data/docs/pressData/da/ec/93137.pdf. [4] Se f.eks. Europa-Parlamentets beslutning T6-0493/2008 af 21. oktober 2008 om "Bedre lovgivning 2006" i overensstemmelse med artikel 9 i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. [5] KOM(2009) 15. [6] Se bilag 10 til Impact Assessment Guidelines:http://ec.europa.eu/governance/impact/docs/key_docs/sec_2005_0791_anx_en.pdf, og bilag bilag 6. [7] Se webstedet for Standard Cost Model Network: http://www.administrative-burdens.com/. [8] Den hidtil største sammenlignende undersøgelse blev foretaget af OECD i 2006. Den kortlagde oplysningskrav i vejgodstransportsektoren i forbindelse med "ansættelse af en arbejdstager" og "kørsel af køretøj i et år" i 11 lande (OECD, Cutting Red Tape – Comparing Administrative Burdens across Countries , 2007). [9] KOM(2007) 23 indeholder en liste over de 41 originale (dvs. lovgivende) retsakter og en gennemførelsesbestemmelse (komitologi), der formodes at udgøre over 80 % af de administrative byrder, der skyldes EU-lovgivningen. Se bilag 1. [10] EU-retsakter indeholder forskellige typer bestemmelser, der kan indebære oplysningsforpligtelser på nationalt plan: Nogle indfører en forpligtelse for virksomhederne (314); andre giver medlemsstaterne mulighed for at pålægge virksomhederne en forpligtelse (42). [11] Se bilag 2. [12] Hver medlemsstat har udpeget en "fælleskontakt", der koordinerer det nationale feedback til handlingsprogrammet. Dette netværk af nationale eksperter har deres store andel i, at det lykkedes at nå frem til en bedre vurdering af de nationale oplysningsforpligtelser. Gruppen af Højtstående Nationale Reguleringseksperter, som rådgiver Kommissionen i spørgsmål om bedre lovgivning, ydede også deres bidrag, især i overordnede (metoderelaterede) spørgsmål. [13] Disse lande er Danmark, Det Forenede Kongerige, Nederlandene, Tyskland og Østrig. Som følge navnlig af forskellige metoder til brug for kortlægningen af oplysningskravene, var det nødvendigt at tilpasse visse data. [14] Se bilag 3. Hvor mange EU-retsakter og hvilken type EU-retsakter der er tale om, varierer fra det ene prioriterede område til det andet. Sammenligningen bør derfor tages med et gran salt. [15] F.eks. er de internationale regnskabsstandarder - udviklet af International Accounting Standards Board - blevet integreret i EU-lovgivningen. [16] Disse "business as usual-omkostninger" udgør mellem 30 og 50 % inden for finansielle tjenesteydelser og selskabsret, mens det generelle gennemsnit er på 18 %. [17] En række reduktionsforanstaltninger er allerede blevet foreslået eller vedtaget (se afsnit 4). [18] Antal mødereferater, udstyrstype og/eller omfanget af outsourcing, der er nødvendigt for at opfylde visse typer oplysningskrav og for at ydføre bestemte opgaver. [19] F.eks. har EU indført sporbarhedssystemer i forskellige sektorer på forskellige tidspunkter. Nogle kræver et papirspor andre er baseret på stregkodeteknologi, som er mindre omkostningskrævende. [20] Se nærmere i afsnit 4.2 nedenfor. [21] KOM(2007) 23 og KOM(2008) 35. [22] Europa-Parlamentet og Rådet har ved flere lejligheder gentaget deres deres vilje til at reducere unødvendige administrative byrder (se navnlig Europa-Parlamentets beslutning af 21.10.2008 om "Bedre lovgivning 2006" (2008/2045(INI)) og konklusionerne vedtaget af Rådet (konkurrenceevne) den 2.12.2008). [23] Se bilag 5 og 6. [24] I løbet af foråret 2009 fremlægger Kommissionen yderligere oplysninger om forenklingsforanstaltninger i landbrugs- og fiskerisektoren i form af henholdsvis en statusrapport og en meddelelse. [25] Især er det vigtigt, at byrden for de små og mellemstore virksomheder, som ikke er involveret i grænseoverskridende aktiviteter, holder sig på et overkommeligt niveau. [26] http://ec.europa.eu/dgs/informatics/ecomm/index_en.htm. [27] http://ec.europa.eu/information_society/eeurope/i2010/index_en.htm. [28] Kommissionen er i færd med at beregne resultatet af andre gennemførte reduktioner. Den forventes at afslutte dette arbejde inden udgangen af 2009. [29] http://ec.europa.eu/enterprise/admin-burdens-reduction/online_consulation_da.htm. [30] Se bilag 7 og kvartalsrapporterne på http://ec.europa.eu/enterprise/admin-burdens-reduction/reports_da.htm. [31] Den Europæiske Organisation for Håndværk og Små og Mellemstore Virksomheder. [32] Efter en nærmere gennemgang viste det sig, at de andre indlæg mindede om forslag, der allerede var under overvejelse, eller var for generelle til at kunne behandles umiddelbart eller lå uden for formålet med høringen. De sidstnævnte blev videresendt til de nationale myndigheder. [33] http://ec.europa.eu/enterprise/admin-burdens-reduction/news_en.htm. [34] Se, hvad der skete, på http://ec.europa.eu/enterprise/admin-burdens-reduction/redtape_conference_en.htm. [35] Se Europa-Parlamentets beslutning A6-0275/2007 af 10. juli 2007 om minimering af de administrative omkostninger som følge af lovgivning. [36] Se bilag 8. http://ec.europa.eu/enterprise/admin-burdens-reduction/highlevelgroup_en.htm. [37] http://ec.europa.eu/enterprise/admin-burdens-reduction/competition_da.htm. [38] Se KOM(2007) 23. [39] Se bilag 10. [40] Se bilag 12. [41] Se bilag 13.