4.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/28

—

bifalder den indsats, der er blevet gjort af de europæiske og afrikanske aktører siden lanceringen af EU/Afrika-partnerskabet og understreger behovet for at videreføre, fremskynde, styrke og udvide de initiativer, der allerede er taget inden for rammerne af de otte partnerskaber;

—

foreslår, at Regionsudvalget får sæde i de grupper, der skal gennemføre de tematiske partnerskaber, især vedrørende regeringsførelse, MDG-målene, klimaændringer, migration, mobilitet og beskæftigelse, og understreger nødvendigheden af at udstyre EU med instrumenter til statistisk belysning og evaluering af de decentraliserede samarbejdsaktiviteter, som de lokale og regionale myndigheder har taget initiativ til; det minder endvidere om, at de årlige dage for decentraliseret samarbejde er en oplagt lejlighed til en dialog mellem Kommissionen og Regionsudvalget og at der i denne sammenhæng især bør fokuseres på EU/Afrika-partnerskabet;

—

bifalder Kommissionens meddelelse om samarbejdet mellem EU, Afrika og Kina og påpeger de forskelle, der i øjeblikket findes mellem EU's og Kinas politik for udviklingsbistand på det afrikanske kontinent, hvad angår målsætninger og midler. Disse forskelle gør det endnu vigtigere med et styrket samarbejde vel at mærke under fastholdelse af strenge kriterier for god regeringsførelse og overholdelse af menneskerettighederne;

—

mener, at tiden er inde til at fastlægge procedurer for inddragelse af de afrikanske, europæiske og kinesiske lokale myndigheder i den tresidede dialog mellem EU, Afrika og Kina, især når det gælder indkredsningen af samarbejdstemaer;

—

understreger i forbindelse med den økonomiske og finansielle krise nødvendigheden af at fastholde og øge udviklingsbistanden til Afrika.

Ordfører

:

Jean-Louis Destans (FR/PSE),

formand for departementet Eure

1.

glæder sig over offentliggørelsen af Kommissionens meddelelse »Et år efter Lissabon: Udviklingen i partnerskabet mellem Afrika og EU«, der består i en evaluering af de fremskridt, der er gjort i løbet af det første år efter gennemførelsen af handlingsplanen for 2008-2010 og dens otte tematiske partnerskaber, der skal konkretisere den fælles EU/Afrika-strategi;

2.

bifalder den indsats, der er blevet gjort af de europæiske og afrikanske aktører siden iværksættelsen af den fælles strategi i december 2007, og som har gjort det muligt at skabe grundlag for partnerskab og samarbejde på områderne »udvikling«, »Afrika« og »institutioner«;

3.

understreger, at disse første fremskridt ikke må tilsidesætte behovet for at videreføre, fremskynde, styrke og udvide de initiativer, der allerede er taget inden for rammerne af de otte partnerskaber. Strategien for udvikling og samarbejde mellem EU og Afrika kan kun få den ønskede virkning, hvis de to parter konstant yder en forstærket indsats. De resultater, der er gjort i løbet af det første år efter gennemførelsen, bør være et incitament for de europæiske og afrikanske aktører til at øge deres indsats og bidrage til en vellykket strategi på langt sigt;

4.

glæder sig over den fælles rapport, der blev vedtaget af EU og Den Afrikanske Union den 21. november 2008, og som gengiver Kommissionens konklusioner;

5.

noterer sig med interesse Kommissionens tilgang, der ud over en statusopgørelse også består i at fremlægge anbefalinger for fremtiden med henblik på at:

6.

understreger, at såvel alle disse anbefalinger som de tre partnerskabssøjler, navnlig »udvikling« og »institutioner«, vidner om den klare og anerkendte merværdi, som vil kunne tilføres af Regionsudvalget og andre lokale og regionale myndigheder i EU og Afrika, hvilket Kommissionen følgelig burde have lagt vægt på i sin meddelelse.

7.

bifalder Kommissionens meddelelse »EU, Afrika og Kina: Hen imod tresidet dialog og samarbejde« og understreger vigtigheden af den opnåede dynamik, der udgør et første skridt hen imod at skabe synergier til gavn for Afrika;

8.

finder, at det er af afgørende betydning for det afrikanske kontinents fremtid, at der etableres et samarbejde mellem EU og Kina. Begge parter har etableret bilaterale partnerskaber med Afrika og er henholdsvis dets største og tredjestørste handelspartner, samtidig med at de tegner sig for de største direkte investeringer på dette kontinent;

9.

finder, at denne tresidede tilgang bør sættes ind i en global sammenhæng og bl.a. ses i forhold til de store vækstlande;

10.

påpeger de forskelle, der i øjeblikket findes mellem EU's og Kinas politik for udviklingsbistand på det afrikanske kontinent, hvad angår målsætninger og midler. Disse forskelle gør det endnu vigtigere med et styrket samarbejde;

11.

opfordrer Den Afrikanske Union, de afrikanske stater og deres lokale og regionale myndigheder til at deltage fuldt ud i fastlæggelsen af samarbejdstemaer og etableringen af det tresidede samarbejde. Dette bør ikke blot være et spørgsmål om, at EU og Kina skal koordinere deres politikker;

12.

opfordrer de afrikanske ansvarlige på kontinentalt, nationalt, regionalt og lokalt niveau til at fremsætte forslag til samarbejdsområder, hvor man efter deres opfattelse vil kunne løfte de udfordringer, der er knyttet til udviklingen af det afrikanske kontinent;

13.

gør opmærksom på, at der i den forbindelse er behov for en fleksibel og pragmatisk tilgang for at kunne indkredse alle temaer, der giver mulighed for samarbejde, uden på forhånd at udelukke visse områder;

14.

understreger vigtigheden af samarbejdstemaet »Bæredygtig forvaltning af miljø og naturressourcer« i lyset af den politik for intensiv udnyttelse af energiressourcerne, som føres i Afrika;

15.

er overrasket over, at Kommissionen ikke lægger større vægt på sundhed, uddannelse og forskning inden for de samarbejdstemaer, som den foreslår, især eftersom der er tale om områder med afgørende betydning for Afrikas udvikling på langt sigt og vigtige indsatsområder som fastlagt i FN-regi og EU/Afrika-partnerskabet; opfordrer derfor Kommissionen til at styrke sine forslag i så henseende;

16.

anbefaler, at Den Afrikanske Union anerkendes som en vigtig samtalepartner i dette tresidede forhold med henblik på at fremme en overordnet og sammenhængende tilgang, der bryder nationale afgrænsninger;

17.

glæder sig over det topmøde mellem EU og Kina, der blev afholdt i Prag i maj 2009, og opfordrer Rådet til:

18.

understreger, at EU bør fastholde sine strenge kriterier for god regeringsførelse og overholdelse af menneskerettighederne i gennemførelsen af sin udviklingssamarbejdspolitik over for Afrika, uanset om der er tale om et bilateralt samarbejde mellem EU og Afrika eller et tresidet samarbejde mellem EU, Afrika og Kina;

19.

finder, at disse kriterier bør opfattes på en dynamisk og gradvis måde, således at der kan tages højde for de opnåede fremskridt og de politikker, der iværksættes af de afrikanske stater med henblik på at fremme god regeringsførelse og overholdelse af menneskerettighederne;

20.

understreger, at samarbejdet ikke bør bestå i en tilpasning til Kinas metoder og målsætninger, eftersom en sådan tilgang ikke nødvendigvis vil være forenelig med EU's værdier og principper og Afrikas interesser på lang sigt, uden at udelukke søgningen efter fælles værdier;

21.

fremhæver Regionsudvalgets og de europæiske, afrikanske og kinesiske lokale og regionale myndigheders langsigtede rolle i forbindelse med virkeliggørelsen af det tresidede samarbejde mellem EU, Afrika og Kina, der bør udvikles yderligere, mens der er begyndt at ske en udvikling i de bilaterale forbindelser mellem EU/Afrika, Afrika/Kina og EU/Kina;

22.

finder, at der ved udformningen af retningslinjerne for tresidet samarbejde og dialog bør tages højde for de økonomiske og sociale forhold i de enkelte regioner og områder, og at det vil være hensigtsmæssigt at inddrage de lokale og regionale myndigheder i EU, Afrika og Kina i arbejdet med at fastlægge disse retningslinjer;

23.

understreger, at der er behov for instrumenter, som giver mulighed for at følge op på og føre tilsyn med gennemførelsen af det tresidede samarbejde og den tresidede dialog, for at sikre, at de enkelte parter overholder de tilsagn, som de har givet.

24.

er bekymret over de konsekvenser, som den internationale økonomiske og finansielle krise har for det afrikanske kontinent, mens fokus først og fremmest er på situationen i de udviklede lande;

25.

frygter, at udviklingslandene fortsat vil komme i anden række. Afrika er f.eks. meget underrepræsenteret i G20, hvilket forhindrer dette kontinent i at øve indflydelse på de internationale beslutninger, der skal bremse den økonomiske krise, selv om Afrika både direkte og indirekte er ramt af denne krise;

26.

minder om, at krisen har betydelige direkte og indirekte konsekvenser for det afrikanske kontinent på grund af den sårbarhed, der præger dets sociale og økonomiske modeller. Af de direkte konsekvenser kan især nævnes en nedgang i de afrikanske landes eksport af råvarer på grund af opbremsningen i den globale økonomi, et fald i de udenlandske investeringer, risikoen for, at fødevarekrisen forværres som følge af skærpede kreditvilkår, og et indtægtstab som følge af, at arbejdsløse afrikanske indvandrere i de udviklede lande sender færre penge hjem. De indirekte konsekvenser er først og fremmest, at de udviklede lande reducerer udviklingsbistanden og omlægger støtten til nationale økonomiske aktiviteter;

27.

gør opmærksom på, at den økonomiske krise på det afrikanske kontinent i henhold til FMI forventes at medføre en nedgang i den økonomiske vækst, der forventes at være på 3 % i 2009, hvorved der sættes en stopper for en gennemsnitlig vækst på mere end 6 % i de fem sidste år og en gradvis genopretning af den økonomiske, politiske og sociale situation på det afrikanske kontinent;

28.

skønner, at krisen vil blive endnu værre i Afrika på grund af svaghederne i de sociale politikker, og at den kan føre til humanitære, politiske og sociale kriser, der vil skabe uro og udløse nye konflikter i regionen;

29.

understreger i den forbindelse vigtigheden af EU/Afrika-partnerskabet og det foreslåede samarbejde mellem EU, Afrika og Kina og nødvendigheden af at fastholde og øge udviklingsbistanden til Afrika;

30.

beklager, at visse medlemsstater allerede har bebudet, at de vil reducere udviklingsbistanden, hvilket blot føjer en yderligere krise til krisen i Afrika;

31.

erklærer, at de europæiske lokale og regionale myndigheder i denne vanskelige finansielle situation kan spille en afgørende rolle. Ikke alene yder de væsentlig finansiel bistand, men de iværksætter også overførsler af viden og erfaring og deltager i konkrete samarbejdsprojekter.

32.

glæder sig over, at der tages hensyn til civilsamfundet og de ikke-traditionelle aktører i EU/Afrika-partnerskabet, og over Kommissionens forslag om at afholde høringer af de vigtigste ikke-institutionelle aktører, herunder det civile samfund, den akademiske verden og den private sektor, så de bliver i stand til at spille en aktiv rolle i gennemførelsen og overvågningen af den fælles strategi;

33.

minder Kommissionen om, at der må skelnes mellem lokale og regionale myndigheder og civilsamfundet, og at de europæiske lokale og regionale myndigheder har intense forbindelser med deres afrikanske modparter, som de samarbejder med på områder såsom uddannelse, serviceydelser i byer (vand og affald), infrastruktur, transport, kommunikation, territorial økonomisk udvikling og støtte til lokal forvaltningspraksis; påpeger endvidere, at de lokale og regionale myndigheder har kompetence, knowhow og erfaring på områder af særlig stor betydning for den økonomiske, sociale og politiske udvikling af det afrikanske kontinent;

34.

understreger, at det derfor er vigtigt at give de lokale og regionale myndigheder i Europa en større rolle at spille i EU/Afrika-partnerskabet og udnytte deres erfaringer bedre;

35.

er af den opfattelse, at Kommissionen i sine tidligere meddelelser og især i meddelelsen »Lokale Myndigheder: Igangsættere Af Udvikling« åbent har anerkendt de lokale og regionale myndigheders betydning for det internationale samarbejde med udviklingslandene; mener endvidere, at de »Europæiske udviklingsdage«, der blev afholdt den 15.-17. november 2008 gav de lokale og regionale myndigheder og Regionsudvalget mulighed for at vise, hvor stort et bidrag de yder til udviklingssamarbejdet og hvor nødvendigt det er at give dem mulighed for at spille med på europæisk og internationalt plan på områder, som falder inden for deres kompetence;

36.

mener, at de lokale og regionale myndigheders rolle — som nu er anerkendt — bør medtænkes i alle EU's samarbejdsstrategier, navnlig over for Afrika og i trepartsdialogen mellem EU, Afrika og Kina;

37.

opfordrer derfor Kommissionen til at udvide høringen af civilsamfundet og de ikke-traditionelle aktører ved at inddrage de lokale og regionale myndigheder, som er uomgængelige medspillere, samt deres internationale sammenslutninger for at sikre, at de europæiske og afrikanske lokale og regionale myndigheder inddrages i udarbejdelsen af udviklingspolitikken;

38.

bekræfter sin vilje til at fremme og støtte de afrikanske lokale og regionale myndigheders koordineringsindsats på nationalt og subnationalt niveau for at styrke den strukturerede dialog mellem Regionsudvalget og de lokale og regionale myndigheder i EU og Afrika.

39.

mener, at de europæiske og afrikanske lokale og regionale myndigheder bør inddrages i partnerskabet mellem EU og Afrika på tre niveauer:

40.

foreslår i dette øjemed, at Regionsudvalget får sæde i de grupper, der skal gennemføre de tematiske partnerskaber, som består af særligt engagerede medlemsstater, Kommissionen og Rådets Generalsekretariat. Regionsudvalget minder om, at det deltager i gruppen med ansvar for demokratisk regeringsførelse og menneskerettigheder, og at det også bør være med i andre partnerskaber på områder, hvor de lokale og regionale myndigheder har en vigtig rolle at spille, såsom partnerskabet vedrørende årtusindudviklingsmålene (MDG-målene), partnerskabet vedrørende klimaændringer og partnerskabet vedrørende migration, mobilitet og beskæftigelse;

41.

minder om, at der i dag ikke foreligger præcise, detaljerede og udtømmende statistikker over de samlede midler, som de lokale og regionale myndigheder anvender på udviklingssamarbejde, eller over de prioriterede samarbejdstemaer og de menneskelige ressourcer, der er sat ind; det drejer sig ikke desto mindre om data, som kan bidrage væsentligt til at skabe større sammenhæng og synergier mellem disse aktiviteter og EU/Afrika-partnerskabet;

42.

understreger derfor nødvendigheden af at udstyre EU med instrumenter til statistisk belysning og evaluering af de decentraliserede samarbejdsaktiviteter, som de lokale og regionale myndigheder i Europa har taget initiativ til blandt andet i Afrika; man må i den forbindelse huske på, at værdien af disse aktiviteter ikke udelukkende kan måles ud fra et økonomisk kriterium, da deres betydning også ligger i den immaterielle støtte, som de bidrager med;

43.

glæder sig over, at Kommissionen nu er enig i nødvendigheden af at oprette en »børs« for decentraliseret samarbejde for at fremme informationsudveksling og etableringen af nye lokale partnerskaber for decentralt samarbejde, som ligger i forlængelse af allerede påbegyndte aktiviteter;

44.

minder om, at Regionsudvalget er rede til i samarbejde med Kommissionen at etablere og drive denne »børs« som en internetportal, der kan være en form for virtuel forlængelse af de årlige dage for decentraliseret samarbejde;

45.

minder om, at de årlige dage for decentraliseret samarbejde er en oplagt lejlighed til at indgå i en dialog og anlægge strategiske og politiske overvejelser over de decentraliserede samarbejdsaktiviteter; følgelig bør der i denne sammenhæng især fokuseres på forbindelserne mellem EU og Afrika for derigennem at styrke den fælles samarbejdskultur mellem de europæiske og afrikanske lokale og regionale myndigheder, opbygningen af bedre kendskab til lokale problemer på udviklingsområdet og anlæggelsen af strategiske retningslinier med tilknytning til EU/Afrika-partnerskabet.

46.

mener, at inddragelsen af de lokale og regionale myndigheder i EU/Afrika-partnerskabet ikke kun bør gælde de europæiske myndigheder;

47.

understreger, at den igangværende decentraliseringsproces og den intensive urbanisering i Afrika placerer de lokale og regionale myndigheder i en nøgleposition mht. udvikling og det gælder også følgerne af den økonomiske og finansielle krise i Afrika, som i første række vil mærkes på lokalt plan;

48.

mener, at inddragelsen af de afrikanske lokale og regionale myndigheder bør finde sted som led i indsatsen for at gøre udviklingspolitikkerne mere effektive og sammenhængende;

49.

opfordrer derfor Kommissionen til — ud over civilsamfundet, de ikke-traditionelle aktører og de europæiske lokale og regionale myndigheder — også at høre de afrikanske lokale og regionale myndigheder og deres internationale sammenslutninger;

50.

tilskynder de internationale sammenslutninger af afrikanske lokale myndigheder til at intensivere koordinationen med Den Afrikanske Union og de afrikanske stater for at styrke synergien mellem de aktiviteter, der gennemføres på nationalt og subnationalt plan i Afrika;

51.

fremhæver den rolle, som de lokale og regionale myndigheder — europæiske såvel som afrikanske — spiller i bevidstgørelsen af offentligheden om udviklingsproblematikken ved at engagere lokale foreninger og borgere, som beskæftiger sig med udviklingsspørgsmål, i konkrete samarbejdsprojekter; disse myndigheder bidrager således til, at partnerskabet kan lykkes, da dette i vid udstrækning afhænger af den folkelige opbakning i nord og syd til målene for samarbejde og udvikling.

52.

påpeger, at der ikke kan være tale om en ægte demokratisk regeringsførelse uden en reel inddragelse af de lokale og regionale myndigheder i beslutningsprocessen;

53.

bemærker, at de lokale og regionale myndigheder via de projekter, de sætter i gang, er med til at styrke demokratiet og udformningen af politikker for god regeringsførelse i overensstemmelse med principperne og retningslinjerne i Det Europæiske Charter om Lokalt Selvstyre;

54.

understreger, at de lokale og regionale myndigheder bidrager til at øge tilliden til det lokale demokrati gennem deres deltagelse i samarbejdsprojekter, der har til formål at løse hverdagens problemer;

55.

fremhæver princippet om det decentraliserede samarbejdes rolle i reformen af EU's udviklingspolitik, hvorefter en bedre forvaltningsskik er afgørende for en vellykket udviklingspolitik, og et centralt element i en sådan god forvaltningsskik er erkendelsen af, at beslutninger bedst træffes tættest muligt på borgerne.

56.

gør opmærksom på, at mange af EU's lokale og regionale myndigheder har udviklingsbaserede forbindelser med deres modparter i de afrikanske lande. Derved har de opbygget en ekspertise, især inden for uddannelse, sundhed, forskning, kommunale tjenester (vand- og affaldsforvaltning), ikke-industrielt fiskeri og akvakultur, infrastruktur, transport, kommunikation, miljø, landdistriktudvikling, regional økonomisk udvikling og støtte til udvikling af lokale forvaltninger og decentralisering af den politiske magt;

57.

minder om, at de lokale og regionale myndigheder bidrager til at styrke det finansielle og politiske grundlag for at nå MDG-målene takket være de midler og den immaterielle bistand, som de yder til projekter med deres partnere i Afrika og andre udviklingslande;

58.

opfordrer Kommissionen til at øge bistanden til og informere bedre om de redskaber og programmer for finansiering af de lokale og regionale myndigheders aktiviteter inden for udviklingssamarbejde, eftersom de midler, som de mobiliserer til konkrete projekter, kommer lokalsamfundet direkte til gode og dermed på en direkte og mindre bureaukratisk måde bidrager til at forbedre situationen på lokalt niveau;

59.

bekræfter sin vilje til at udbrede kendskabet til udviklingsprogrammet »Ikke-statslige aktørers og lokale myndigheders rolle i forbindelse med udvikling« blandt de lokale og regionale myndigheder for at få dem til at udnytte alle de hermed forbundne muligheder. Regionsudvalget er også rede til sammen med Kommissionen at foreslå eventuelle nødvendige tilpasninger af dette instrument for at lette dets anvendelse på lokalt og regionalt niveau.

60.

glæder sig over, at der i partnerskabet vedrørende klimaændringer tages højde for det lokale niveau, navnlig hvad angår initiativet »Green Wall for the Sahara«, og understreger nødvendigheden af, at de trufne foranstaltninger tilpasses særlige lokale forhold og behov, eftersom de kan variere betydeligt fra land til land, men også inden for de enkelte lande;

61.

understreger, at det decentraliserede udviklingssamarbejde, som de lokale og regionale myndigheder organiserer, er en stærk faktor i den lokale og regionale udvikling, eftersom det kan omfatte talrige indsatsområder og mange forskellige offentlige og private aktører;

62.

mener, at de lokale og regionale myndigheder på denne måde kan stimulere etableringen af produktion, distribution og økonomiske aktiviteter, som gavner befolkningen og miljøet.

63.

understreger, at de lokale og regionale myndigheder er i forreste linje, hvad angår indvandring, både når det gælder de problemer, der er forbundet med ulovlig indvandring (modtagelse og styring af ankomst, ulovlig beskæftigelse, kriminalitet og sikkerhed i byer), og de tjenester, som de skal stille til rådighed for fastboende (sundhedsydelser, uddannelse osv.), og integrationspolitikken;

64.

minder om, at nogle lokale og regionale myndigheder har erfaringer med grænseoverskridende og internationalt samarbejde, især de myndigheder, som har problemerne med og konsekvenserne af indvandring tæt inde på livet. Disse erfaringer kan være yderst nyttige, når det drejer sig om at finde løsninger på problemerne i forbindelse med indvandring og mobilitet.

65.

mener, at man ikke må glemme den merværdi, som de lokale og regionale myndigheder kan tilføre andre partnerskaber, og at de i kraft af deres nære kontakt med de berørte befolkninger kan spille en vigtig rolle; det understreger derfor:

66.

mener på baggrund af disse bemærkninger, at Kommissionen bør yde finansiel støtte først og fremmest til decentraliserede samarbejdsaktiviteter, som stemmer overens med målene for EU/Afrika-partnerskabet.

67.

mener, at tiden er inde til at fastlægge procedurer for inddragelse af de afrikanske, europæiske og kinesiske lokale myndigheder i den tresidede dialog mellem EU, Afrika og Kina, især når det gælder indkredsningen af samarbejdstemaer;

68.

mener, at viften af samarbejdstemaer for den tresidede dialog bør udvides under hensyntagen til de lokale og regionale myndigheders ekspertise og erfaring især på de områder, der falder inden for deres kompetence, såsom uddannelse, vandforsyning, bytransport, affaldshåndtering, energi samt bæredygtig udvikling, som er sektorer af afgørende betydning for udviklingen i Afrika på langt sigt og for opfyldelsen af MDG-målene;

69.

gør opmærksom på de strukturelle forskelle, der findes mellem lokale og regionale myndigheder i EU, Afrika og Kina, hvad enten der er tale om kompetencer, størrelse eller finansielle midler, hvilket gør det endnu mere nødvendigt hurtigst muligt at inddrage de lokale og regionale myndigheder i partnerskabet, for at man kan bevæge sig hen imod en fælles arbejdskultur;

70.

mener, at dialogen som foreslået bør organiseres på kontinentalt plan, regionalt plan og på landeniveau, men at den også bør føres på subnationalt plan;

71.

bekræfter sin vilje til at fremme tresidede samarbejdsprojekter mellem lokale og regionale myndigheder i EU, Afrika og Kina ved at trække på sine eksisterende kontakter og støtte identifikationen af nye partnere og decentraliserede samarbejdsaktiviteter.