Regionsudvalget udtalelse: »Bidrag til bæredygtig udvikling: Hvilken rolle spiller fairtrade og handelsrelaterede ngo-garantiordninger for bæredygtighed?«

1. hilser Kommissionens meddelelse velkommen og anser den for meget positiv, da den viser interesse for landbrugsfødevarer og især for udviklingen af en passende ramme, som kan støtte og styrke en landbrugsproduktion af kvalitet i EU og forbedre dens image blandt forbrugerne;

2. mener, at produktionen af landbrugsfødevarer af kvalitet har særlig stor betydning for en bæredygtig udvikling af landdistrikterne, og at den på langt sigt bidrager til at bevare regionernes landskaber og deres identitet, som formes af landmændene og kvægavlerne gennem deres produktionsmetoder, hvorved den medvirker til den fremtidige regionale udvikling;

3. understreger den store betydning af denne produktion, som gør den fortjent til en støtteramme, der sikrer dens stabilitet på langt sigt og investeringernes lønsomhed gennem markedsorienterede foranstaltninger, som omfatter lovfæstet mulighed for at indføre en mærkning med angivelse af produktionslandet, og som fremmer fælles produktionsstandarder på EU-plan, især på områderne fødevaresikkerhed, miljøbeskyttelse og traditionelle produktionsmetoder;

4. glæder sig over, at Kommissionens meddelelse anerkender, at landbrugsprodukternes kvalitet er uløseligt knyttet til regionernes traditioner, udvikling og bæredygtighed, men de må styrkes og beskyttes gennem ordninger såsom geografiske betegnelser, og den intellektuelle ophavsret hertil bør beskyttes på verdensplan;

5. vil gerne minde Kommissionen om, at den bør være den første til at træffe konkrete foranstaltninger for at oplyse forbrugerne, især de europæiske, om de geografiske betegnelsers specifikke karakteristika, egenskaber og særlige tilknytning til landdistrikternes bæredygtige udvikling;

6. er enigt med Kommissionen i, at de hovedspørgsmål, der skal tages op i forbindelse med udviklingen af en passende kvalitetspolitik for landbrugsprodukter, må være oplysning, sammenhæng og forenkling;

7. mener, at der bør udvikles nogle retningslinjer, som sikrer, at certificeringsordningerne fungerer godt ved at skabe en vis grad af ensartethed mht. så vigtige aspekter som mindstekravene til kontrol for at undgå eventuelle skævheder mellem lignende ordninger;

8. erkender, at der for mærkningsordningernes vedkommende bør udarbejdes EU-handelsnormer, men de bør være så enkle som mulige;

9. er overbevist om, at en ambitiøs kvalitetspolitik for landbrugsfødevarer er nøglen til at opnå en vidtgående udvikling af et bæredygtigt europæisk landbrug, som er i stand til at dække det europæiske samfunds behov på passende vis og vinde markedsandele på de eksterne markeder;

10. mener også, at man retfærdigvis og over for den europæiske offentlighed bør anerkende den indsats, som de europæiske landmænd og kvægbrugere har gjort for at tilpasse sig de strenge miljø-, fødevaresikkerheds- og dyrevelfærdskrav;

11. mener, at man kunne undersøge muligheden for at indføre en frivillig mærkning, som angiver produktionsstedet (hvor en afgrøde er høstet, hvor husdyr er født og opdrættet, hvor malkekøer er malket osv.). Ligeledes kunne man undersøge muligheden for at kræve obligatorisk angivelse af oprindelsen (når der er tale om forarbejdede produkter, menes der hermed det sted, hvor den sidste væsentlige forarbejdning har fundet sted), men forinden må man afveje fordele og ulemper ved en sådan foranstaltning, som allerede er obligatorisk for nogle produkter. På denne måde ville de europæiske producenter få mulighed for at give sig til kende i kraft af disse mærker og det ville befordre en bred og konkret oplysning af forbrugerne;

12. støtter forslag om at udvikle både dyrevelfærds- og CO2-mærkning. Udvalget går endvidere ind for, at der på EU-niveau fastsættes nærmere regler for integreret produktion.

13. anerkender betydningen af handelsnormer, som fortsat bør være obligatoriske, men man bør tage fat på en gennemgribende revision af dem med henblik på en forenkling, hvor det overflødige skæres bort, således at kun de oplysninger, som er virkeligt vigtige for markedsføringen af det enkelte produkt, står tilbage. En sådan revision bør gennemføres i nært samarbejde med aktørerne og der bør fastlægges en revisionsprocedure, som gør det muligt at indføre ændringer tilpas hurtigt og gnidningsløst. Under alle omstændigheder bør man bevare de sektorspecifikke særtræk for at lette forståelsen og anvendelsen af normerne;

14. synes, det er en god ide at undersøge, om det er muligt at fastsætte særlige fakultative forbeholdte udtryk for »traditionelt fremstillet produkt« og »bjergprodukter«, og understreger, at de regionale myndigheder netop kan spille en meget vigtig rolle i udarbejdelsen af dem.

15. er modstander af at slå de tre forskellige eksisterende ordninger sammen, da det gælder om at bevare sammenhængen i systemet og det enkelte produkts særlige karakteristika. Det går også ind for at bevare de to instrumenter (Beskyttet Oprindelsesbetegnelse (BOB) og Beskyttet Geografisk Betegnelse (BGB)). De har begge vist sig meget nyttige og er blevet vældigt godt modtaget af producenterne. Det er dog altafgørende at forstærke indsatsen for at oplyse om og fremme disse instrumenter;

16. anser en forenkling for absolut påkrævet – ikke kun gennem en strømlining af de administrative procedurer, men også af alle aspekter vedrørende registrering, vedligeholdelse og forvaltning, som aktørerne i de forskellige ordningen skal overholde;

17. går ind for, at forarbejdede produkter evt. kan mærkes med disse betegnelser, forudsat at der er tilstrækkelig garanti for de anvendte ingrediensers oprindelse og for, at producenterne, som har retten til den pågældende betegnelse, har givet tilladelse til, at den benyttes;

18. er enigt i, at man for ferskvarers vedkommende med fordel kunne overveje en eventuel udvidelse af certificeringskravene til de forskellige erhvervsdrivende i forsyningskæden, som det er tilfældet for økologiske produkter, for at vurdere de sandsynlige positive aspekter af en sådan anvendelse;

19. henviser til, at et stort antal aktører med tilknytning til BOB- og BGB-ordningerne har peget på nødvendigheden af at råde over instrumenter, som giver mulighed for at regulere produktionen, og understreger, at hvis BOB- og BGB-producenterne ikke får sådanne instrumenter i hænde, vil der være en fare for, at produktionen ophører, eller at produkternes ægthed og kvalitet går tabt, hvilket på sin side vil være en trussel mod landdistrikternes samfunds- og produktionsstruktur i mange europæiske regioner;

20. opfordrer Kommissionen til at finde frem til de nødvendige instrumenter til produktionsforvaltning inden for BOB- og BGB-ordningerne, som bør stilles til rådighed for dem. Regionernes eget udviklingspotentiale er i mange tilfælde knyttet til den bæredygtige udvikling af landdistrikterne, og den kan ikke være bæredygtig, hvis BOB- og BGB-ordningerne ikke råder over instrumenter, som gør det muligt at regulere produktionspotentialet, så der opnås en rimelig balance mellem udbud og efterspørgsel ved kun at tillade produktionsstigninger, som svarer til stigningerne i afsætningen;

21. BOB- og BGB-betegnelserne er en intellektuel ophavsret, og der bør derfor gives mulighed for frivillig regulering af produktionen – ligesom det er tilfældet med et hvilket som helst andet varemærke – i henseende til såvel kvalitet som kvantitet, idet en sådan regulering ikke bør anvendes i et egentligt spekulationsøjemed, men have bæredygtighed som mål;

22. anbefaler, at man undersøger aspekterne i forbindelse med beskyttelsen af BOB- og BGB-betegnelserne. Aktørerne og regionerne mener, at beskyttelsesniveauet bør være ét og det samme på internationalt plan, og Kommissionen anmodes derfor om at tage de nødvendige skridt til at sikre en så høj beskyttelse som muligt, uafhængigt af, om de forskellige BOB- eller BGB-produkter har et ry, der rækker ud over regionernes eller medlemsstaternes grænser;

23. udtrykker ønske om, at Kommissionen intensiverer sit arbejde for at stramme reglerne inden for den fælles markedsordning, at der gøres fremskridt i de bilaterale aftaler med strategiske lande, og at der lægges vægt på beskyttelsen af BOB- og BGB-betegnelser i antipiratkopieringsaftaler.

24. glæder sig over de nylige lovændringer på dette område og over beslutningen om at anvende det nye EU-logo for økologiske produkter fra 2010. Det er overbevist om, at denne foranstaltning sammen med det store arbejde, som aktørerne inden for det europæiske økologiske landbrug lægger i det, giver dette meget miljøvenlige produktionssystem store udviklingsperspektiver.

25. er enigt med Kommissionen i, at denne ordning langt fra har opfyldt sit potentiale og støtter forslaget om at undersøge, om det er muligt at indføre »traditionelt produkt« som et forbeholdt udtryk, forudsat at der stilles krav om opfyldelse af klart definerede certificerbare specifikationer;

26. beder Kommissionen om at undersøge og indføre de nødvendige særlige støtteordninger for såvel traditionelle produkter som bjergprodukter, hvis disse to produkttyper kommer til at erstatte de nuværende garanterede traditionelle specialiteter (GTS).

27. anbefaler, at Kommissionen sikrer sig, at der er sammenhæng mellem nye EU-kvalitetsordninger og -initiativer gennem en proaktiv og pragmatisk vurdering af merværdien og nytten af dem. Man bør i denne forbindelse også tage hensyn til forbrugernes behov og vurdere, om de rent faktisk har en interesse i indførelsen af nye ordninger.

Retningslinjer for private og nationale ordninger for certificering af fødevarer

28. støtter Kommissionens initiativ til udarbejdelse af retningslinjer for god praksis for anvendelsen af ordninger, der vedrører landbrugsprodukters og -fødevarers kvalitet, og er enigt i, at der ikke bør udarbejdes lovgivning for de private og nationale certificeringsordninger.

29. opfordrer Kommissionen til at gøre en stor indsats for at oplyse om og støtte EU's kvalitetsordninger for fødevarer; indsatsen skal rettes mod de europæiske forbrugere og have som mål at styrke systemet, afklare de forskellige begreber og fremme forbruget af disse produkter, således at der skabes interesse i hele det europæiske samfund for bevarelsen af de europæiske landdistrikters produktionsstruktur;

30. foreslår, at Kommissionen i højere grad anerkender den strategiske rolle, som de europæiske regioner spiller for en landbrugs- og fødevareproduktion af høj kvalitet, og er meget lydhør over for regionernes krav på dette område, der har så stor betydning for en bedre socioøkonomisk udvikling af regionerne.

Bruxelles, den 10. februar 2010

Mercedes BRESSO

Formand for Regionsudvalget