1. glæder sig over, at Kommissionen har taget initiativ til at gennemgå anvendelsen af direktivet om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer og fremme handlingsplanen for tingenes internet (IoT), idet begge kan udvikle sig til værdifulde aktiver for borgerne, erhvervslivet og offentlige myndigheder og medvirke til at skabe arbejdspladser og forbedre kvaliteten af offentlige tjenester;

2. betoner vigtigheden af at videreanvende informationer fra den offentlige sektor i både erhvervs- og ikke-erhvervsøjemed og investere i forskning med henblik på at understøtte bestemte aktiviteter og udviklingen af fremtidige applikationer for at forøge værdien af IoT;

3. fremhæver ligesom i2010-strategien for det europæiske informationssamfund betydningen af de lokale og regionale myndigheder, da de er drivkraften bag økonomisk vækst på lokalt plan og udvikler, anvender og ejer mange digitale informationsprodukter og –tjenester. De lokale og regionale myndigheder bør derfor fuldt og reelt inddrages i forvaltningen og udviklingen af tingenes internet;

4. påpeger, at tingenes internet på lokalt og regionalt niveau kan øge borgernes livskvalitet og sociale og økonomiske aktiviteter, stimulere den regionale udvikling og lokale virksomheder samt levere mere effektive, skræddersyede offentlige tjenester til borgerne. Der er flere måder, hvorpå regioner og byer kan være med til at sikre, at dette potentiale udnyttes fuldt ud. Lokale og regionale myndigheder er blandt dem, der har størst fordel af principperne for forvaltning af IoT, ligesom de er de væsentligste drivkræfter bag udviklingen og gennemførelsen;

5. opfordrer til, at man indkredser egnede løsninger til indsamling og forvaltning af den offentlige sektors informationer, der tager hensyn til de kulturelle og administrative forskelle blandt medlemsstaterne og mellem lokale og regionale myndigheder;

6. fremhæver betydningen af den logistik, der er brug for til at håndtere den store mængde data, som vil blive anvendt af de applikationer, der udvikles og forvaltes af de offentlige myndigheder;

7. hilser det velkomment, at direktivet om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer sigter mod, at den ekstra administrative byrde, som offentlige myndigheder pålægges som følge af, at disse informationer bliver tilgængelige, skal være så lille som mulig;

8. understreger betydningen af og behovet for fælles regler og praksis for videreanvendelse og udnyttelse af informationer fra den offentlige sektor for at sikre, at de samme grundlæggende betingelser finder anvendelse for alle aktører på det europæiske informationsmarked, at betingelserne for videreanvendelse af disse informationer er gennemsigtige, og at skævheder i det indre marked fjernes;

9. betoner behovet for at fremme e-integration, dvs. et rummeligt, regionalt og socialt retfærdigt informationssamfund, som inden for de bredere rammer for IoT anvender ikt til at øge konkurrenceevnen og sikre bedre offentlige tjenester;

10. taler for at fremme udviklingen af laboratorier i Europa, der samfinansieres af universiteter og private virksomheder, for at øge effekten af forskningsaktiviteter inden for IT i Europa;

11. understreger, at adgangen til og videreanvendelsen af informationer fra den offentlige sektor kan fremme anvendelsen af tingenes internet. Byer og regioner er de væsentligste lagre og indehavere af informationer fra den offentlige sektor og indtager derfor en central rolle i skabelsen af tingenes internet.

12. påpeger, at man for at kunne udvikle et marked for videreanvendelse af informationer fra den offentlige sektor er nødt til at komme eksklusivaftaler mellem offentlige myndigheder og private virksomheder til livs og gennemføre politikker, som anvender licens- og gebyrmodeller, der gør det lettere og sikrer mest mulig udbytte af videreanvendelsen af informationer fra den offentlige sektor (især gennem anvendelse af marginalomkostninger). Det er endvidere vigtigt at overveje og præcisere, hvilke ordninger der anvendes til produktion og forvaltning af offentlige data;

13. understreger, når det gælder princippet om et konkurrencedygtigt marked for informationer fra den offentlige sektor, at det er nødvendigt at sikre, at private tjenesteleverandører er underlagt samme betingelser som offentlige institutioner, at private brugere kan få adgang til offentlige data, og at betingelserne for anvendelse af disse data i erhvervsøjemed er klart angivet;

14. gør opmærksom på, at man er nødt til at finde frem til en objektiv metode til måling af den økonomiske værdi af informationerne i lyset af informationernes offentlige karakter og forbindelsen til regeringsinstitutioner;

15. foreslår, at der skelnes mellem adgang til offentlige informationer og videreanvendelse heraf i fuld overensstemmelse med reglerne om databeskyttelse for at øge fordelene for informationsproducenten, som muligvis ikke helt får dækket sine omkostninger til produktion af informationerne, og nedbringe antallet af tilfælde, hvor der gives begrænset adgang til offentlige informationer.

Lokale og regionale myndigheder – de væsentligste katalysatorer for og brugere af informationer fra den offentlige sektor

16. efterlyser større fokus på bevidstgørelse på regionalt og lokalt niveau med tanke på manglen på viden og/eller mekanismer til identifikation af de informationer, der kan videreanvendes, og med henblik på at hjælpe de offentlige institutioner med at blive mere åbne og fremme videreanvendelsen af den offentlige sektors informationer;

17. understreger, at man kunne opnå fuld udnyttelse af potentialet ved at videreanvende informationer fra den offentlige sektor gennem et tættere samarbejde med lokale og regionale myndigheder, idet disse i høj grad kunne være med til at fremme videreanvendelsen af disse informationer for at øge konkurrenceevnen og skabe arbejdspladser;

18. påpeger, at det er af allerstørste vigtighed, at de offentlige institutioner på regionalt og lokalt niveau har den interne kapacitet og til enhver tid råder over de økonomiske midler, der kræves til digitalisering. Offentlig-private partnerskaber og udviklingen af markeder for e-læring repræsenterer alternativer, når det gælder finansiering af indholdsdigitalisering. Informationer fra den offentlige sektor kan udvikle selvbærende indtægtsstrømme, der kan fremme dataskabelsen og digitaliseringsarbejdet. Derudover er netværk og interaktive fællesskaber også vigtige, idet de gør det muligt at nedbringe omkostningerne, som det f.eks. er tilfældet med udviklingen af åbent software.

19. understreger, at udviklingen af IT er vigtig for vore samfund og Europas indre marked, men forudsætter, at EU giver tilsagn om tilstrækkelige økonomiske ressourcer til innovation, grundforskning og F&U samt politiske ressourcer til forvaltningen af det fremtidige internet;

20. bemærker, at interaktive platforme som web 2.0 nu er blevet mere nyttige i kraft af deres komplekse funktioner som informationsudveksling og avanceret interoperabilitet mellem et stort antal netværk, som giver enkeltpersoner eller grupper mulighed for at skabe eller tilføre indhold. I den forbindelse er det af hensyn til de offentlige myndigheders databaser, som skal indeholde beskrivelser af de objekter, der identificeres via deres internetadresse, afgørende med hurtig udvikling af teknologier til masselagring;

21. foreslår, at man særligt retter opmærksomheden mod fremtidens internet, som kan udvikle sig til en kombination af tingenes internet og indhold og tjenester af høj kvalitet, der anvender web 2.0-teknologi som platform. Denne nye model vil sætte nye rammer for de allestedsnærværende netværks plads og rolle i folks liv og den økonomiske vækst og kan medføre store samfundsmæssige ændringer.

22. understreger, at udviklingen af tingenes internet ikke udelukkende kan overlades til den private sektor med tanke på de gennemgribende samfundsmæssige forandringer, det vil medføre. Kun hvis EU's politiske beslutningstagere og offentlige myndigheder, herunder lokale og regionale myndigheder, engagerer sig, kan man sikre, at brugen af ikt bl.a. vil sætte gang i den økonomiske vækst, løfte udfordringerne forbundet med det aldrende samfund og fremme et effektivt energiforbrug;

23. gør opmærksom på, at forvaltningen af tingenes internet må tilrettelægges og udøves på en måde, der kan forenes med alle offentlige aktiviteter som anført af Regionsudvalget i sin hvidbog om forvaltning på flere myndighedsniveauer (1), der sigter mod at øge effektiviteten af fællesskabsaktioner gennem koordinerede aktioner mellem EU, medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder på grundlag af partnerskaber og med henblik på at udforme og gennemføre EU-politikker;

24. peger på behovet for på vellykket vis at løfte en stor strategisk udfordring som tingenes internet ved hjælp af principper og mekanismer for forvaltning på flere myndighedsniveauer vertikalt mellem lokale og regionale myndigheder, nationale regeringer og EU og horisontalt mellem lokale og regionale myndigheder og civilsamfundet eller ved at afprøve visse nyskabelser på lokalt og regionalt niveau;

25. understreger, at det i forbindelse med udviklingen af IoT-infrastrukturen og de dertil knyttede tjenester er yderst vigtigt at sørge for, at alle sikkerhedskrav på alle niveauer er overholdt, så man sikrer mest mulig beskyttelse af privatlivets fred og persondata og afværger uretmæssig sporing af alle former for persondata og profilanalyse med bl.a. indkøbspræferencer, helbredstilstand, patientjournaler osv.;

26. bemærker, at beskyttelse af privatlivets fred er afhængig af bestemte faktorer som organiseringen af de offentlige instanser (hvoraf de fleste findes på lokalt niveau), samordningen af EU-lovgivning, fremme af en innovationskultur hos de ansatte ved de offentlige myndigheder, bl.a. via brug af en fælles etisk kodeks, og forvaltningen af ikt-baserede applikationer;

27. mener derfor, at der skal gøres en særlig indsats for at udvikle retningslinjer og anbefalinger med henblik på at fastlægge strategier, regler, standarder og fælles formater for ikt for at øge datasikkerheden og beskyttelsen af privatlivets fred;

28. opfordrer til, at alle medarbejdere tilbydes uddannelse, som dog især skal være rettet mod specialiserede teknikere (inden for f.eks. netværk, systemer, sikkerhed, beskyttelse af privatlivets fred osv.), medarbejdere, der er direkte beskæftiget med sikkerhedsprocedurer, der indebærer forskellige processer, og medarbejdere, som på overordnet plan eller indirekte er beskæftiget med innovations- og moderniseringsinitiativer (f.eks. undervisning af forbrugere i it-færdigheder).

29. mener som anført i tidligere udtalelser (2), at de lokale og regionale myndigheder bør indgå i et bredt samarbejde med det formål at forbedre interoperabiliteten mellem offentlige myndigheder og øge effektiviteten af de offentlige tjenester;

30. gør opmærksom på, at lokale og regionale myndigheder kan vise - og faktisk viser vejen, når det gælder om at øge Europas konkurrenceevne og erhvervsmulighederne, forbedre de offentlige sundhedstjenester og anvende ikt til at øge energieffektiviteten ved at udveksle bedste praksis inden for teknologi, udpege projektpartnere og bevilge midler;

31. understreger, at politikker, der sigter mod at styrke ikt, ikke alene vil give sig udslag i bedre økonomiske resultater, dertil kræves også aktiv støtte og deltagelse fra de lokale og regionale myndigheders side. Civilsamfundet, lokale og regionale myndigheder og regeringer bør arbejde sammen om at sætte gang i en positiv udvikling med videreuddannelse af de menneskelige ressourcer, organisatoriske ændringer, ikt og produktivitet;

32. understreger, at tiltag, der tager sigte på at højne grundlæggende færdigheder i ikt, opbygge høje ikt-kvalifikationer, fremme livslang læring inden for ikt og styrke de ledelses- og netværksrelaterede færdigheder, der er nødvendige for at kunne anvende ikt effektivt, er særligt vigtige og hører til blandt de lokale og regionale myndigheders væsentligste ansvarsområder.

33. roser Kommissionen for dens tilsagn om yderligere støtte til forskning og teknologisk udvikling af tingenes internet gennem det syvende rammeprogram med henblik på endnu bedre resultater end de fremragende resultater, man allerede har nået, og er positivt stemt over for brugen af rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation som en udmærket platform til fremme af anvendelsen af fremtidige IoT-applikationer. I den forbindelse kunne det vise sig yderst fordelagtigt at gennemføre pilotprojekter på lokalt og regionalt plan, både fordi de vil være lette at gennemføre og af hensyn til omkostningseffektiviteten;

34. bakker op om tildelingen af en mere fremtrædende rolle til nationale og regionale interessenter i forbindelse med udviklingen af nye, store europæiske initiativer som ERA-NET og fælles teknologiinitiativer (3). I den henseende vil processen med at opbygge forsknings- og innovationspotentiale, der skal sikre Europa en varig konkurrencemæssig fordel og således hurtigere nå målene for IoT, kun lykkes, hvis de byer og regionale myndigheder, som giver forskning og innovation højeste prioritet, når det gælder offentlig støtte, inddrages i processen;

35. efterlyser større komplementaritet mellem de eksisterende politikker og samarbejdsinstrumenter og samordnet brug af det syvende rammeprogram, strukturfondene og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, som frembyder investeringsmuligheder i overensstemmelse med de forskellige forskningsprojekters særlige karakteristika;

36. betoner behovet for at tiltrække højtkvalificerede akademikere fra lande uden for EU, og understreger betydningen af regionerne som de vigtigste udbydere af uddannelsestjenester og det stadigt større behov for at øge de regionale investeringer i menneskelige ressourcer. Der bør især fokuseres på lokale innovationspolitikker, teknologicentre, væksthuse, forskerparker og risikovillig kapital.

37. påpeger, at regionerne er særlig vigtige for det internationale samarbejde, idet deres forskningspolitikker opstiller gunstige rammebetingelser for programplanlægningen og på det strukturelle og lovgivningsmæssige område;

38. fremhæver, at selv små regionale og lokale institutioner kan frembringe viden af global interesse inden for afgrænsede specialeområder, særligt hvis de deltager i globale netværk og samarbejder med videnbaserede virksomheder;

39. fremhæver i den henseende, at forbindelser og samarbejde mellem regioner på såvel nationalt som internationalt plan bliver stadig vigtigere, særligt for politikkerne til støtte for klynger, netværk og innovative økosystemer, og at støtten hertil også er indrettet til at skabe centre i verdensklasse, der kan forbindes med globale innovationskæder i stedet for geografisk afgrænsede klynger.

Bruxelles, den 10. februar 2010

Mercedes BRESSO

Formand for Regionsudvalget