27.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 79/37

1.

glæder sig over Kommissionens initiativ til at fortsætte arbejdet med at etablere et virkeligt område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i borgernes tjeneste og er enigt i, at et sådant område er vigtigt i en verden med stigende mobilitet;

2.

glæder sig over Kommissionens initiativ til at udstyre EU med et nyt flerårigt program, som fastlægger prioriteterne for de næste fem år på områder knyttet til området med frihed, sikkerhed og retfærdighed; konstaterer imidlertid, at Kommissionens meddelelse ikke indeholder nogen henvisning til de ændringer, som Lissabontraktaten måtte medføre på området;

3.

mener, at det nye program bør være så ambitiøst, at det kan garantere betydelige fremskridt på disse områder, men der bør fokuseres på at evaluere de initiativer, som er blevet foreslået i de ti foregående år, så programmet kan blive mere effektivt og virkeligt opfylde sine mål;

4.

udtrykker bekymring over, at Kommissionen som så ofte før ikke viser tilstrækkelig stor interesse for den rolle, som de lokale og regionale myndigheder spiller på områderne frihed, sikkerhed og retfærdighed;

5.

minder om, at de lokale og regionale myndigheder har en særlig interesse i de områder, som meddelelsen omhandler, eftersom de har en direkte indvirkning på EU-borgernes dagligliv og på de lokale og regionale myndigheders egne opgaver;

6.

gentager, at Regionsudvalget som den politiske forsamling, der repræsenterer de lokale og regionale myndigheder, er en af de rette instanser til at pleje borgernes interesser og garantere opfyldelse af de europæiske borgeres rettigheder og pligter;

7.

mener, at Regionsudvalget bør inddrages i området med frihed, sikkerhed og retfærdighed og derfor inddrages direkte i gennemførelsen af Stockholmprogrammet og den tilhørende handlingsplan samt i udformningen og gennemførelsen af de deri fastlagte evalueringsmekanismer og –instrumenter, såfremt dets kompetenceområde er berørt;

8.

bekræfter sit tilsagn om at fremme et system for beskyttelse af grundlæggende rettigheder, der omfatter flere forvaltningsniveauer, og glæder sig over, at fremskridtene hen imod etableringen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed placerer borgerne i centrum for dette projekt;

9.

påpeger endnu en gang behovet for at nå frem til en ligevægtig tilgang til spørgsmålene om henholdsvis sikkerhed og beskyttelse af menneskerettigheder og frihedsrettigheder gennem udformning af sammenhængende instrumenter på området frihed, sikkerhed og retfærdighed;

10.

beklager, at fremskridtene ikke har levet op til forventningerne, og minder medlemsstaterne om, at en opbremsning i indsatsen for at skabe et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed kan få indvirkning på de europæiske borgeres grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder;

11.

er enigt med Kommissionen i, at garanti for en reel gennemførelse af lovgivningen er afgørende for udviklingen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed; deler derfor bekymringen over den divergerende omsætning af direktiverne og opfordrer Kommissionen til at udarbejde nye og innovative foranstaltninger for at sikre, at ånd og bogstav i de bestemmelser og politikker, som vedtages på europæisk plan, bliver indarbejdet i de nationale lovgivninger;

12.

påpeger, at fri bevægelighed er et væsentligt grundlag for de europæiske borgere, og beder Kommissionen om at træffe foranstaltninger med henblik på en korrekt omsætning af lovgivningen om denne rettighed;

13.

minder om, at de lokale og regionale myndigheder i kraft af deres direkte forbindelse til borgerne kan spille en betydelig rolle i evalueringsinstrumenterne og -mekanismerne; anmoder derfor om, at det i overensstemmelse med henstillingen fra den højtstående gruppe om fremtiden for den europæiske politik vedrørende retlige anliggender inddrages i udformningen af disse bestemmelser, således at de lokale og regionale myndigheders praktiske erfaringer kan udnyttes bedre;

14.

opfordrer derfor til, at den ydre dimension af den europæiske politik vedrørende indre anliggender behandles samlet i Stockholmprogrammets handlingsprogram med særligt fokus på fælles interesser vedrørende indvandring og asyl, samarbejde om grænsebeskyttelse, bekæmpelse af terrorisme og kriminalitet, geografiske brændpunkter, rammebetingelser for informationsudveksling, garantier for overholdelsen af grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder, gennemsigtighed og fri adgang til information, databeskyttelse samt dermed forbundne garantier om retssikkerhed for EU- og tredjelandsstatsborgere;

15.

er enigt i, at de foranstaltninger, der træffes på området retlige og indre anliggender, skal koordineres med de øvrige EU-foranstaltninger, og understreger nødvendigheden af en bedre koordinering af sagsområderne retlige, sikkerhedsmæssige og indre anliggender med EU's økonomiske politik, social- og arbejdsmarkedspolitik samt eksterne politik for at gøre indsatsen på disse områder mere effektiv og konsekvent;

16.

er enigt i de politiske prioriteter for det nye program og minder om, at i forbindelse med opbygningen af Borgernes Europa er de lokale og regionale myndigheders deltagelse afgørende, samtidig med at den vil tilføre processen større demokratisk legitimitet;

17.

er enigt i behovet for at udstyre de politiske prioriteter med finansielle ressourcer og påpeger nødvendigheden af at garantere de lokale og regionale myndigheders medvirken i udformningen af budgetmæssige instrumenter for de områder, hvor de har beføjelser;

18.

bemærker, at det først vil være muligt at vurdere overholdelsen af subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne, når der foreligger detaljerede forslag, og opfordrer til, at der i handlingsplanen, som skal vedtages i december 2009, sikres fuld efterlevelse af disse principper;

19.

kræver, at der udvises særlig årvågenhed for at sikre overholdelse af subsidiaritetsprincippet, da medlemsstaterne kan benytte dette princip til at føre kompetence tilbage til det nationale plan.

20.

glæder sig over viljen til at tiltræde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og minder om, at beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder bør danne grundlaget for ethvert tiltag fra EU's og dets medlemsstaters side;

21.

påpeger, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender rettigheder, som gælder for enhver uanset nationalitet eller administrativ opholdsstatus i Den Europæiske Union, og understreger, hvor vigtigt bopælsprincippet er for de lokale og regionale myndigheder af hensyn til den sociale samhørighed og samfundets stabilitet;

22.

understreger, at anvendelsen af direktivet om fri bevægelighed for personer er afgørende for sikringen af unionsborgernes og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, og minder om, at dette direktiv ikke er blevet omsat fuldt ud af nogen medlemsstat (1);

23.

er bekymret over, at EU-borgeres familiemedlemmer, som er statsborgere i et tredjeland og har status som fastboende i EU, udsættes for diskriminerende begrænsninger i forbindelse med deres indrejse og ophold i EU baseret på nationalitet eller etnisk oprindelse, og anmoder om, at man er særligt påpasselig med at undgå en sådan forskelsbehandling;

24.

støtter ethvert initiativ, som har til formål at bekæmpe diskrimination, racisme, antisemitisme, fremmedhad og homofobi, opfordrer til snarlig vedtagelse af direktivet om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (KOM(2008) 426), og minder om, at de lokale og regionale myndigheder kan spille en større rolle i forebyggelsen og opsporingen af fremmedfjendske og racistiske holdninger, og at de spiller en rolle i oplæringen i de demokratiske principper; mener endvidere, at det europæiske år 2010 for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse giver lejlighed til at sætte nyt skub i udformningen og iværksættelse af tiltag mod forskelsbehandling af sårbare samfundsgrupper;

25.

er enigt i behovet for at få fastlagt en komplet databeskyttelsesordning, som bygger på den grundlæggende ret til privatlivets fred og beskyttelse af persondata, og som omfatter instrumenter, der svarer til målene med ordningen, nemlig opretholdelse af et højt beskyttelsesniveau;

26.

giver udtryk for sin bekymring over den eksponentielle vækst i digital information om borgerne, som er fulgt med udviklingen i informations- og kommunikationsteknologierne, minder om den betydning, som de europæiske borgere tillægger databeskyttelse og privatlivets fred (2), og mener, at Stockholmprogrammet og Kommissionens efterfølgende handlingsplan burde vise større interesse for udviklingen af en strategisk tilgang på det teknologiske område baseret på principperne »privacy by design« og »privacy aware« (3);

27.

udtrykker bekymring over unionsborgernes lave deltagelse i valget til Europa-Parlamentet, erkender at vi som EU-institution ikke gjorde tilstrækkelig meget på dette område, og beklager, at Kommissionen ikke er fremkommet med virkeligt innovative ideer til, hvordan deltagelsen i EU's demokratiske liv kan øges (4);

28.

opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe flere ressourcer og fremgangsmåder for udvikling af nye deltagelsesformer baseret på de nye teknologier og understrege værdien af e-forvaltning samt initiativer såsom e-deltagelse for at styrke borgernes deltagelse i samfundslivet og i politik (5);

29.

anser det for nødvendigt at styrke de informationskanaler, som giver de europæiske borgere mulighed for at få et større kendskab til deres rettigheder, især når det gælder diplomatisk og konsulær beskyttelse i tredjelande, hvor der ikke er nogen national repræsentation;

30.

konstaterer nødvendigheden af at forbedre det fælles uddannelsessystem på området civilbeskyttelse og henviser til forslaget i den endelige rapport fra Future Group om at fremme etableringen af netværk vedrørende uddannelsestilbud og fastlæggelse af fælles definitioner af uddannelsesstandarder (6);

31.

beklager, at der ikke lægges større vægt på de lokale og regionale myndigheders rolle, når det drejer sig om mekanismer til styrkelse af civilbeskyttelse, eftersom disse myndigheder indtager en nøglestilling i forebyggelsen samt i mobiliseringen af ressourcer og personale i nødsituationer.

32.

bekræfter betydningen af et europæisk retligt område og understreger, at de hindringer, som endnu findes, må fjernes for at sikre, at de europæiske borgere fuldt ud kan udøve deres rettigheder og det indre markeds mekanismer kan fungere effektivt;

33.

erkender, at det er vanskeligt at have med 27 forskellige retssystemer at gøre, men opfordrer til et konsekvent og effektivt grænseoverskridende retligt samarbejde på grundlag af gensidig anerkendelse, gensidig tillid og respekt for subsidiaritetsprincippet; understreger, at dette bør ledsages af en minimumsharmonisering af strafferetten og etablering af minimumsstandarder for civilretlige procedurer;

34.

bekræfter, at muligheden for at indbringe sager for domstolene er afgørende for at sikre et retsbaseret Europa, og glæder sig over Kommissionens generelle forslag, især vedrørende e-justice, som bør gennemføres med garanti for databeskyttelse;

35.

mener, at man fuldt ud bør udnytte potentialet i de nye teknologier på området retligt samarbejde;

36.

mener, at man bør styrke gennemførelsesmekanismerne for retsakterne til fremme af det retlige samarbejde på det familieretlige område, især når det drejer sig om mindreåriges rettigheder;

37.

kræver en større indsats for at garantere korrekt omsætning af EU-lovgivningen på retsområdet og dermed undgå, at retsakternes effektivitet bliver undergravet;

38.

er enigt i nødvendigheden af at få fastlagt gensidig anerkendelse af afgørelser om frakendelse af rettigheder, især hvad angår forbud mod udøvelse af erhverv, der indebærer omgang med børn og unge, men kræver, at Kommissionen ser til, at der garanteres databeskyttelse i forbindelse med informationsudvekslingen og at der ikke sker misbrug;

39.

er enigt i, at uddannelse og viden er vigtige forudsætninger for at opbygge Europa som et retligt område, der respekterer forskelligartetheden og fremmer samarbejde, og opfordrer Kommissionen til at udvikle programmer for udveksling mellem fagfolk i forskellige lande;

40.

peger på nødvendigheden af at tilnærme medlemsstaternes civilretlige lovgivning vedrørende særligt alvorlige tværnationale overtrædelser med det sigte at lette udviklingen af grænseoverskridende virksomhed og bedre beskytte borgernes rettigheder, og derigennem opfylde målsætningen om etablering af et europæisk område for retlige anliggender.

41.

værdsætter Kommissionens bestræbelser på at basere foranstaltningerne på sikkerheds- og retsområdet på respekten for borgernes grundlæggende rettigheder, men påpeger nødvendigheden af at sikre sammenhæng og balance mellem aspekterne sikkerhed og beskyttelse af rettigheder og frihedsrettigheder;

42.

er enigt i, at der er behov for at skabe en fælles kultur blandt sikkerhedsfolk, og glæder sig over initiativet til at fremme mekanismer for udveksling af erfaringer og god praksis; i den forbindelse er det vigtigt at understrege betydningen af forebyggelse som et uomgængeligt forudgående element i hele den kriminalitetsbekæmpende proces;

43.

beklager, at der kun tales om aktører på nationalt plan, idet opbygningen af en fælles sikkerhedskultur også bør omfatte fagfolk fra de lokale og regionale forvaltninger;

44.

opfordrer til at undersøge, hvorvidt en kodifikation af den europæiske lovgivning for politiets arbejde kan gøre det nemmere at gennemføre grænseoverskridende aktioner i EU;

45.

tilføjer uden at stille spørgsmålstegn ved den interne kompetencefordeling i de enkelte medlemsstater, at det bør sikres, at der fastlægges mekanismer, som giver de regionale myndigheder, der reelt er med til at gennemføre EU-bestemmelserne på sikkerheds- og politiområdet, passende reguleret adgang til de samarbejds- og informationsprocedurer, som EU har fastlagt (7);

46.

anser det for nødvendigt at styrke anvendelsen og effektiviteten af teknologiske løsninger for at garantere sikkerhed og frihed for personer i udøvelsen af deres ret til fri bevægelighed, men er bekymret over den hurtige udvikling af disse systemer uden tilstrækkelig evaluering af dem;

47.

er enigt i nødvendigheden af at anstille overvejelser over, hvorledes informationssystemerne skal opbygges for at forbedre deres ydeevne og effektivitet, minimere omkostningerne og få størst mulig gavn heraf;

48.

minder om, at det er nødvendigt at trække på fagfolk fra de lokale og regionale myndigheder i drøftelserne om forskning og udvikling på sikkerhedsområdet og den mulige oprettelse af en fond for intern sikkerhed;

49.

mener, at i bekæmpelsen af forbrydelser, som indvirker på borgernes sikkerhed, såsom terrorisme, organiseret kriminalitet, særligt menneskehandel, narkotikahandel eller seksuel udnyttelse af mindreårige, er forebyggelse lige så vigtig som strafforfølgelse, og minder Kommissionen om den afgørende rolle, som de lokale og regionale aktører spiller i udviklingen af strategier for kriminalitetsforebyggelse;

50.

bifalder effektiviseringen af det europæiske politi- og retssamarbejde og mener, at de lokale og regionale myndigheder bør spille en større rolle i bekæmpelsen af grænseoverskridende organiseret kriminalitet på baggrund af den stadigt tættere sammenhæng mellem lokal kriminalitet og international organiseret kriminalitet;

51.

understreger, at ethvert fremskridt i bekæmpelsen af kriminalitet bør gå hånd i hånd med en tilsvarende indsats for at beskytte retten til forsvar og fastlægge fælles retlige minimumsgarantier for de anklagede, hvilket bør omfatte aspekter såsom uskyldsformodning og varetægtsfængsling;

52.

er enigt i, at beskyttelsen af EU's ydre grænser har væsentlig betydning som værn om sikkerheden og den frie bevægelighed internt i EU og bifalder henvisningen til fuldstændig overholdelse af menneskerettighederne og den internationale beskyttelse ved udviklingen af den europæiske strategi for integreret forvaltning af grænserne, men er bekymret over, at meddelelsen ikke indeholder ret meget konkret herom, og forlanger, at de fremskridt, der måtte komme, til enhver tid sker i bevidstheden om, at Europa er et område med frihed og rettigheder;

53.

anmoder Kommissionen om at fastlægge procedurer for en uafhængig evaluering af det operative samarbejde mellem medlemsstaterne (FRONTEX) samt det dermed forbundne samarbejde med tredjelande, særligt hvad angår indgreb, der vedrører EU- og tredjelandsstatsborgeres grundlæggende rettigheder, før der indføres nye instrumenter;

54.

minder medlemsstaterne om, at kontrol og overvågning af søgrænserne ikke må svække de grundlæggende forpligtelser til redningsaktioner til søs;

55.

mener, at de eksisterende informationssystemer (SIS II og VIS) bør udvikles fuldt ud og evalueres, før der foretages ændringer eller indføres nye instrumenter, og udtrykker bekymring over, at meddelelsen ikke nævner noget om revisions- og kontrolmekanismer vedrørende anvendelsen af biometriske identifikatorer i disse systemer;

56.

er bekymret over indførelsen af elektronisk registrering af indrejse til og udrejse fra EU-medlemsstaternes område og muligheden for at udvikle et europæisk system for forudgående rejsetilladelse, som kan gå ud over de grundlæggende rettigheder, især når det gælder beskyttelse af persondata;

57.

bemærker, at samarbejdsstrategierne bør styrkes for at fremme udveksling af information og samarbejde mellem politi og toldmyndigheder;

58.

tilføjer, at ethvert nyt instrument, såsom et fælleseuropæisk Schengenvisum bør udvikles på en effektiv og resultatorienteret måde under hensyntagen til databeskyttelsen og garantierne for retten til privatlivets fred;

59.

støtter bestræbelserne på at forbedre samarbejdet mellem Europol og Eurojust for at gøre fremskridt i efterforskningen af grænseoverskridende organiseret kriminalitet;

60.

deler bekymringen over de trusler, som Kommissionen nævner, og henviser til den rolle, som de lokale og regionale myndigheder kan spille i indkredsningen og opsporingen af disse kriminelle aktiviteter;

61.

opfordrer Kommissionen til at fastlægge specifikke handlingsplaner for bekæmpelse af menneskehandel og indarbejde denne indsats i forbindelserne med tredjelande;

62.

udtrykker bekymring over den stigende kriminalitet i form af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi (8) på Internettet og minder om, at straffeforanstaltningerne bør ledsages af tiltag til bevidstgørelse og oplysning af borgerne om disse forbrydelser;

63.

fremhæver den rolle, som de lokale og regionale myndigheder kan spille i udviklingen af forebyggende strategier for at beskytte mindreåriges værdighed og rettigheder, herunder især forladte eller uledsagede mindreårige (9);

64.

anerkender, at det er nødvendigt at gøre fremskridt i bekæmpelsen af it-kriminalitet og økonomisk kriminalitet og forbedre mekanismerne for koordinering og samarbejde på disse områder, hvor forbrydelsen ikke altid er sket i det land, hvor den efterforskes;

65.

minder Kommissionen om den rolle, som de lokale og regionale myndigheder kan spille i bekæmpelsen af korruption og forfalskning og i udviklingen af Den Europæiske Unions narkotikastrategi;

66.

anser terroristtruslen for at være noget af det, som de europæiske borgere frygter allermest, og beklager, at meddelelsen ikke nævner de lokale og regionale myndigheders rolle i begrænsningen af denne trussel, især når det gælder bekæmpelsen af den voldelige radikalisering;

67.

frygter, at de forebyggende mekanismer, som nævnes i meddelelsen, tjener til at kriminalisere etniske eller religiøse grupper, uden at tage fat på de grundlæggende årsager til terrorvirksomhed;

68.

foreslår, at der tages hensyn til de politiske, sociale og økonomiske faktorer, som kan spille en rolle for den øgede politiske vold, der udøves af forskellige grupper, før man begynder at fokusere på deres forskellige nationale, etniske eller religiøse tilhørsforhold, hvilket kan føre til øget racisme og fremmedhad.

69.

gentager, at Den Europæiske Union bør udarbejde en egentlig indvandringspolitik, som er baseret på principperne om medlemsstaternes solidaritet, gensidige tillid og medansvar, og som fuldt ud respekterer menneskerettighederne, udnytter alle EU's kompetencer på dette område og respekterer subsidiaritetsprincippet;

70.

minder om, at de lokale og regionale myndigheder er i frontlinjen, når det gælder gennemførelse af indvandrings- og asylpolitikken, og at det er disse myndigheder, der som de første skal håndtere migrationsstrømmenes sociale og økonomiske indvirkning på deres område;

71.

opfordrer EU's medlemsstater til at deles om ansvaret for at huse og integrere flygtninge og til at indføre en mekanisme til omfordeling mellem medlemsstaterne;

72.

opfordrer Kommissionen til en bedre koordinering af de forskellige eksisterende instrumenter for at fastlægge indsatsområderne vedrørende indvandring og asyl, og understreger, at disse bør baseres på respekten for rettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder;

73.

glæder sig over prioriteringen af den globale tilgang til indvandring og er enigt i den vægt, som lægges på opbygningen af et ægte og ligeværdigt partnerskab med oprindelses- og transitlandene med henblik på en ordentlig styring af migrationsstrømmene;

74.

mener, at EU bør afpasse den økonomiske migration bedre efter medlemsstaternes arbejdsmarkedsbehov, og efterlyser en fælles fleksibel modtagelsesordning, hvor medlemsstaterne kan bestemme, hvor mange IKKE-EU-statsborgere, der skal tillades adgang;

75.

giver derudover udtryk for sin bekymring over, at en større solidaritet udelukkende begrundes med nytteværdien af indvandring, og at der foretrækkes indvandrere med høje kvalifikationer, som der er brug for på de europæiske arbejdsmarkeder;

76.

er enigt i, at der kræves en bedre sammenkædning mellem EU's indvandringspolitik og eksterne politik, og mener, at samarbejde og dialog med tredjelande er nødvendigt for at bekæmpe både ulovlig indvandring og sætte fokus på lovlig migration; investering i disse tredjelandes økonomi er et mere effektivt redskab til at hjælpe folk, der ønsker at emigrere af økonomiske årsager; lokale og regionale myndigheder har her en afgørende rolle at spille, især dem, der grænser op til eller har de tætteste forbindelser til tredjelande og således kan fungere som platforme for EU-samarbejdet med disse lande;

77.

mener, at det lokale diplomati bør styrkes ved udviklingen af handlingsplanen til gennemførelse af programmet for et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, eftersom de lokale og regionale myndigheder kan bidrage væsentligt til en forbedring af forbindelserne med og livsvilkårene i oprindelses- og transitbyerne/regionerne;

78.

er enigt i nødvendigheden af at anvende instrumenterne inden for indvandringspolitikken på en sammenhængende måde, og opfordrer til at evaluere initiativer såsom mobilitetspartnerskaber og de tilknyttede betingelser samt deres konsekvenser for oprindelseslandene, før der indgås nye aftaler;

79.

deler ønsket om en bedre forvaltning af den arbejdsrelaterede indvandring i EU som helhed og opfordrer til at arbejde videre på at udvikle en strategi – på linje med den europæiske platform for dialog – som omfatter de lokale, regionale og nationale aktører i EU, som respekterer medlemsstaternes ret til at bestemme, hvor mange tredjelandsstatsborgeres indrejse de vil tillade med henblik på beskæftigelse, og som sikrer disse værdige arbejdsvilkår (10);

80.

noterer med interesse initiativet til oprettelse af et observatorium med henblik på analyse og forståelse af migrationsfænomenet og påpeger, at dette initiativ ikke må komme på tværs af andre eksisterende initiativer. Behovet for at strukturere og optimere de eksisterende instrumenter på dette område bliver stadigt mere påtrængende;

81.

mener, at forslaget om en indvandringskodeks på trods af de indlysende fordele bør analyseres nøje, især på et tidspunkt, hvor man afventer vedtagelsen af direktivet om en procedure for samlet ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse, som omfatter et fælles sæt rettigheder for arbejdstagerne fra tredjelande, der opholder sig lovligt i en medlemsstat, og det bør sikres, at udviklingen af en sådan kodeks ikke skaber forvirring eller svækker det nuværende sæt af rettigheder og garantier for statsborgere fra tredjelande med bopæl i Den Europæiske Union;

82.

takker Kommissionen for, at den anerkender den rolle som de lokale og regionale myndigheder spiller for integrationen af indvandrerne (11), og erkender behovet for at sætte en debat i gang om integration i Europa; gentager i den forbindelse, at integrationspolitikken ikke må udgøre et skjult værktøj til indvandringskontrol, som bl.a. er bestemmende for familiesammenføring, men skal have til formål at muliggøre social, økonomisk, kulturel og borgerretlig integration af indvandrere, efter at de har slået sig ned på en medlemsstats område;

83.

anser det for absolut nødvendigt, at de lokale og regionale myndigheder og Regionsudvalget deltager i fastlæggelsen af de årlige og flerårige prioriteter for Den Europæiske Fond for Integration, og at det garanteres, at medlemsstaterne anvender og fordeler midlerne til de lokale og regionale myndigheder på korrekt vis;

84.

opfordrer medlemsstaterne til at inddrage de lokale og regionale myndigheder i den kommende ministerkonference om integration, som vil blive afholdt under det spanske formandskab i begyndelsen af 2010, og til at forbedre mekanismerne for samarbejde om migrationsspørgsmål med platforme som f.eks. den kommende Regionale og Lokale Euro-Middelhavsforsamling (ARLEM);

85.

er enigt med Kommissionen i, at illegal beskæftigelse og menneskesmugling og -handel spiller en nøglerolle i den irregulære indvandring i Europa, og opfordrer medlemsstaterne til at finde frem til fælles strategier for at bekæmpe disse problemer;

86.

erkender, at den bekymring, som direktivet om tilbagesendelse har vakt, forpligter til at være om muligt endnu mere påpasselig med den praktiske gennemførelse af direktivet, og opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge, at gennemførelsen af tilbagesendelsesdirektivet, der træder i kraft i december 2010, sker i overensstemmelse med charteret om grundlæggende rettigheder;

87.

henleder opmærksomheden på, at der ikke kan være tale om frivillig tilbagevenden, hvis der ikke skabes mekanismer for dialog med oprindelseslandene, som kan garantere, at tilbagevenden er praktisk gennemførlig og ikke afløses af nye planer om at udvandre;

88.

kræver, at der rettes større opmærksomhed mod indvandring af uledsagede mindreårige og at dette fænomen medtages som et særligt punkt i handlingsplanen for Stockholmprogrammet; understreger behovet for at fremme solidaritet, ansvarlighed og fordeling af den økonomiske byrde, der er forbundet med uledsagede mindreårige, mellem myndighederne på regionalt, nationalt og EU-plan, og opfordrer Kommissionen til at foreslå strengere straffeforanstaltninger over for de menneskehandelsnetværk, som udnytter mindreårige;

89.

anmoder Kommissionen om sikre, at medlemsstaternes asylprocedurer er i samklang med fremskridtene hen imod skabelsen af en fælles europæisk asylordning baseret på Genève-konventionen og de øvrige dertil knyttede internationale instrumenter, og advarer imod indførelse af nye aftaler om fornyet indrejse med lande, der ikke har undertegnet Genève-konventionen;

90.

anbefaler på baggrund af de stærkt forskellige tal for godkendelse af asylanmodninger medlemsstaterne imellem, at det fælles europæiske asylsystem tages op til revision, således at ansvaret for behandling af en asylanmodning påhviler det land, hvor anmodningen indgives, idet solidariteten mellem medlemsstaterne altid bør garanteres;

91.

anmoder Kommissionen om at sørge for, at Det Europæiske Asylstøttekontor fungerer korrekt, og overveje at trække på de lokale og regionale myndigheder i kontorets aktiviteter og at inddrage Regionsudvalget i emner, som har en lokal og regional dimension;

92.

anerkender den store betydning, som integrationen af flygtninge og personer, der nyder international beskyttelse, har for de lokale og regionale myndigheder, og kræver, at disse myndigheder kan deltage i etableringen af en mekanisme for intern genbosætning;

93.

kræver, at der gøres fremskridt i undersøgelsen af gennemførligheden af en fælles behandling af asylansøgninger, og er enigt med Kommissionen i nødvendigheden af at revidere Den Europæiske Flygtningefond, hvori de lokale og regionale myndigheder i højere grad bør inddrages;

94.

understreger, at medlemsstaterne under overholdelse af subsidiaritetsprincippet bør inddrage de lokale og regionale myndigheder i udarbejdelsen af foranstaltninger vedrørende oprettelsen af et europæisk område med frihed, sikkerhed og retfærdighed;

95.

understreger endeligt, at handlingsplanen til gennemførelse af Stockholmprogrammet, skal være troværdig; den bør ledsages af flere ressourcer til området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Dette vil kræve koordinering af interne finansielle instrumenter med de instrumenter, der omfatter EU's forbindelser med tredjelande.