29.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/50

—

deler den opfattelse, at seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, herunder børnepornografi - set i forbindelse med menneskehandel, der også indebærer andre former for udnyttelse (tiggeri, inddragelse i småkriminelle netværk eller organfjernelse) - udgør alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og især af den menneskelige værdighed og barnets rettigheder, hvilket kræver en kompromisløs fælles strategi fra EU's side;

—

er klar over, at pornografiske billeder af seksuelt misbrug af børn og andre former for seksuel udnyttelse af børn forekommer stadigt hyppigere og udbredes ved hjælp af ny teknologi, og at modforanstaltningerne ikke har været hurtige eller effektive nok. Der må derfor iværksættes passende modforanstaltninger på alle niveauer, herunder uddannelse og udvikling af færdigheder hos det relevante kontorpersonale på lokalt og regionalt plan, så det kan bidrage til at afsløre og forebygge disse aktiviteter;

—

er enig i, at straffene bør være effektive, have afskrækkende virkning og stå i et rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed, også med henblik på at gøre efterforskning og retsforfølgning mere effektiv og forbedre den internationale retshåndhævelse og det internationale retlige samarbejde;

—

er enig i, at alvorlige forbrydelser, såsom seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og andre tilfælde af udnyttelse i forbindelse med menneskehandel, kræver en stor indsats, som omfatter retsforfølgning af gerningsmænd, beskyttelse af børneofre, forebyggelse og overvågning af fænomenet, offentlig opmærksomhed om det og uddannelsestiltag;

—

minder om, at menneskehandel både er et globalt spørgsmål og et lokalt problem. Det er derfor aldeles afgørende, at lokale instanser går forrest i denne kamp. Politikker til lovhåndhævelse og retsforfølgelse kan kun være effektive, hvis der er et omfattende arbejdspartnerskab, der inddrager alle forvaltningsniveauer, arbejdsgiverorganisationer, den private sektor, fagforeninger og ngo'er.

Ordfører

:

Ján Oravec (SK/PPE), borgmester i Štúrovo

1.

deler den opfattelse, at seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, herunder børnepornografi - set i forbindelse med menneskehandel, der også indebærer andre former for udnyttelse (tiggeri, inddragelse i småkriminelle netværk eller organfjernelse) - udgør alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og især af den menneskelige værdighed (artikel 1 i charteret om grundlæggende rettigheder) og barnets rettigheder (artikel 24 i charteret om grundlæggende rettigheder og New York-konventionen om barnets rettigheder fra 1989), hvilket kræver en kompromisløs fælles strategi fra EU's side;

2.

gentager, at det lokale og regionale niveau er det niveau, der er tættest på borgerne, og derfor kan være det første kontaktled for ofre for seksuelt misbrug. Bedre ressourcefordeling vil muliggøre et mere omfattende politisk engagement sammen med strategier til bekæmpelse af dette fænomen;

3.

er klar over, at pornografiske billeder af seksuelt misbrug af børn og andre former for seksuel udnyttelse af børn forekommer stadigt hyppigere og udbredes ved hjælp af ny teknologi, og at modforanstaltningerne ikke har været tilstrækkelig hurtige eller effektive. Der må derfor iværksættes passende modforanstaltninger på alle niveauer, herunder uddannelse og udvikling af færdigheder hos det relevante kontorpersonale på lokalt og regionalt plan, så det kan bidrage til at afsløre og forebygge disse aktiviteter;

4.

noterer sig, at Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi, som har en betydelig grænseoverskridende dimension, tilnærmer medlemsstaternes lovgivning for at gøre de mest alvorlige former for seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn strafbart, udvide den nationale jurisdiktionskompetence og sikre ofre et minimum af bistand både før og efter, at der er faldet dom;

5.

mener, at FN's valgfrie protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende salg af børn, børneprostitution og børnepornografi og især Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug er afgørende skridt på vejen mod øget internationalt samarbejde på området; opfordrer derfor medlemsstaterne til at gøre en mere aktiv indsats for at ratificere Europarådets konvention;

6.

er enig i, at alvorlige forbrydelser, såsom seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og andre tilfælde af udnyttelse i forbindelse med menneskehandel, kræver en stor indsats, som omfatter retsforfølgning af gerningsmænd, beskyttelse af børneofre, forebyggelse og overvågning af fænomenet, offentlig opmærksomhed om det og uddannelsestiltag. Alle foranstaltninger, der træffes for at bekæmpe disse lovovertrædelser, skal gennemføres under hensyntagen til barnets tarv og under overholdelse af barnets rettigheder. Det er nødvendigt at erstatte rammeafgørelse 2004/68/RIA med et nyt instrument, der indeholder vidtrækkende retsregler for at opfylde dette mål og beskytter børn i alle medlemsstater mod kriminelle fra alle medlemsstater;

7.

deler den opfattelse, at alvorlige former for seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn bør være genstand for sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed og har en afskrækkende virkning. Dette omfatter især nye former for seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse, som brugen af informationsteknologi har gjort lettere. Definitionen af børnepornografi bør også gøres klarere og stemme bedre overens med den, der findes i internationale instrumenter. Der må også foretages en harmonisering af procedurerne på dette område for at sikre, at lovovertrædere får samme behandling, og frem for alt for at undgå unødvendige forsinkelser, som kan svække rehabiliteringselementet i straffen;

8.

mener, at efterforskning af lovovertrædelser og tiltalerejsning i straffesager bør gøres nemmere for at tage højde for de vanskeligheder, børneofre har ved at anmelde misbrug, og for den anonymitet, gerningsmændene nyder godt af på internettet. Der må etableres et klart efterforskningsmandat med klart definerede territorielle og materielle jurisdiktionskompetencer;

9.

mener, at hvis det kommunale politi, som har størst kendskab til de lokale forhold og derfor kan spille en afgørende rolle i opklaringen af disse lovovertrædelser, skal kunne bidrage effektivt i bekæmpelsen af et sådant misbrug, skal det have adgang til databaser, modtage specialuddannelse i opsporing af denne type forbrydelser og gives de nødvendige beføjelser;

10.

er enig i, at reglerne om jurisdiktionskompetence bør ændres for at sikre, at personer fra EU, der misbruger eller udnytter børn seksuelt, retsforfølges, selv om de begår forbrydelsen uden for EU, navnlig i form af såkaldt sexturisme. EU må imidlertid også bruge sin politiske og økonomiske indflydelse til at fremme indførelsen af lignende regler i lande uden for EU;

11.

er enig i, at børneofre bør have let adgang til retsmidler og ikke bør lide under at skulle deltage i en straffesag. Som en selvfølge bør der derfor gøres brug af de forskellige eksisterende teknologier til optagelse af vidneudsagn, navnlig fra børn. Dette vil mindske behovet for gentagne afhøringer eller direkte kontakt mellem ofre og gerningsmænd;

12.

anerkender, at gerningsmænd, for at forhindre og mindske tilbagefald, altid bør underkastes en vurdering, hvor der tages stilling til den fare, de frembyder, og til, om der er risiko for, at de igen vil begå seksualforbrydelser mod børn, og de bør også have adgang til effektive interventionsprogrammer eller foranstaltninger på frivilligt grundlag, som de lokale myndigheder også bør være aktivt involveret i;

13.

foreslår, at dømte gerningsmænd midlertidigt eller varigt bør forhindres i at udøve hverv, der indebærer regelmæssig kontakt med børn, hvis de skønnes at frembyde fare, og risikoen for, at lovovertrædelsen gentages, skønnes så stor, at det berettiger hertil. Det bør gøres lettere at gennemføre sådanne forbud i hele EU, og lokale og regionale myndigheder bør inddrages effektivt i processen;

14.

mener, at der for at bekæmpe børnepornografi, navnlig i tilfælde hvor det originale materiale ikke befinder sig inden for EU, bør indføres mekanismer til at blokere for adgangen fra EU's territorium til internetsider, som indeholder eller udbreder børnepornografi;

15.

fremhæver, at rammeafgørelsen i overensstemmelse med principperne om subsidiaritet og proportionalitet begrænser sig til det minimum, der er påkrævet for at opfylde disse målsætninger på europæisk plan, og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt til dette formål;

16.

noterer sig, at denne rammeafgørelse overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, der anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig den menneskelige værdighed, forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, børns rettigheder, retten til frihed og sikkerhed, ytrings- og informationsfriheden, beskyttelse af personoplysninger, adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol samt legalitetsprincippet og princippet om proportionalitet mellem lovovertrædelse og straf. Særligt skal denne rammeafgørelse sikre fuld overholdelse af disse rettigheder. Hensigten med denne rammeafgørelse er ikke at regulere kønslig omgængelse mellem mindreårige, som samtykker heri;

17.

minder om, at menneskehandel både er et globalt spørgsmål og et lokalt problem. Det er derfor aldeles afgørende, at lokale instanser går forrest i denne kamp. Politikker til lovhåndhævelse og retsforfølgelse kan kun være effektive, hvis der er et omfattende arbejdspartnerskab, der inddrager alle forvaltningsniveauer, arbejdsgiverorganisationer, den private sektor, fagforeninger og ngo'er;

18.

er enig i, at menneskehandel er en alvorlig forbrydelse, der ofte begås som led i organiseret kriminalitet, og udgør en grov menneskerettighedskrænkelse. Udvalget støtter derfor en holistisk, fælles og kompromisløs tilgang til dette fænomen fra EU's side, idet det betragter dette som et prioritetsområde;

19.

støtter Den Europæiske Unions mål om at forebygge og bekæmpe menneskehandel og beskytte ofrenes rettigheder. Det var også hensigten med vedtagelsen af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA af 19. juli 2002 om bekæmpelse af menneskehandel og EU's plan for bedste praksis, standarder og procedurer i forbindelse med bekæmpelse og forebyggelse af menneskehandel (2005/C 311/01);

20.

bifalder, at det nye forslag til rammeafgørelse anvender en integreret og holistisk tilgang til bekæmpelsen af menneskehandel. Bedre forebyggelse og retsforfølgelse samt beskyttelse af ofrenes rettigheder er nogle af dens hovedmål. Børn kan på grund af deres alder komme i vanskelige situationer. De er mere sårbare og derfor mere udsatte for at blive ofre for menneskehandel. Alle bestemmelserne i denne rammeafgørelse bør anvendes under hensyn til barnets tarv og i overensstemmelse med De Forenede Nationers konvention af 1989 om barnets rettigheder;

21.

er klar over, at FN's protokol af 2000 om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn, til supplering af FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet samt Europarådets konvention af 2005 om indsatsen mod menneskehandel er afgørende skridt på vejen til at forbedre det internationale samarbejde om bekæmpelse af menneskehandel. For at fremme tilnærmelsen af lovgivningerne anvender denne rammeafgørelse den brede definition af forbrydelsen, som fra FN og Europarådet opstiller i ovennævnte retsakter. Definitionen omfatter de forskellige typer af ofre – ikke kun kvinder, men også børn og mænd - og de forskellige former for udnyttelse – ikke kun seksuel, men også arbejdsmæssig, f.eks. tiggeri og inddragelse af børn i småkriminelle netværk, samt menneskehandel med henblik på fjernelse af organer, hvilket kan have forbindelse med handel med organer og udgør en grov krænkelse af den menneskelige værdighed og den fysiske integritet;

22.

er enig i, at straffene bør være effektive, have afskrækkende virkning og stå i et rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed, også med henblik på at gøre efterforskning og retsforfølgning mere effektiv og forbedre den internationale retshåndhævelse og det internationale retlige samarbejde. I de skærpende omstændigheder bør der tages hensyn til behovet for særlig beskyttelse af ofre i sårbare situationer, herunder alle børneofre og voksne, der er sårbare på grund af personlige omstændigheder eller fysiske eller psykiske følger af forbrydelsen. Under alle omstændigheder er et samarbejde mellem alle organisationer, der arbejder for beskyttelse af mindreårige, og som er aktive på menneskerettighedsområdet, lige så nødvendigt som en effektiv efterforskningsindsats fra de retshåndhævende myndigheders side og et effektivt retsvæsen;

23.

deler det synspunkt, at ofrene efter afgørelse fra den kompetente myndighed bør beskyttes mod retsforfølgelse og straf for ulovlige handlinger, de har været involveret i som en direkte følge af, at de er blevet udsat for menneskehandleres brug af ulovlige metoder, såsom tilsidesættelse af indvandringslovgivning, brug af falske dokumenter og overtrædelse af lovgivningen om prostitution. Imidlertid bør omstændighederne vurderes med omtanke og konsekvens. Denne beskyttelse har endvidere til formål at tilskynde ofrene til at vidne under straffesager;

24.

påpeger, at Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA af 15. marts 2001 om ofres stilling i forbindelse med straffesager ganske vist opstiller en række rettigheder for ofre, herunder retten til beskyttelse og erstatning, men at ofre for menneskehandel ligeledes befinder sig i en sårbar situation og derfor har behov for særlige foranstaltninger. Disse ofre, som lider under følgerne af de strafbare forhold i forbindelse med menneskehandel, herunder fjernelse af organer, bør beskyttes mod intimidering og sekundær viktimisering, dvs. mod yderligere krænkelse og traumer som følge af den måde, straffesagen gennemføres på. Endvidere bør der træffes særlige foranstaltninger til at sikre effektiv beskyttelse og erstatning;

25.

mener, at ofre bør kunne gøre effektiv brug af deres rettigheder. De bør derfor inden, under og efter straffesagen have adgang til bistand hermed – i visse tilfælde som en universel ret. Denne rammeafgørelse indfører en forpligtelse for medlemsstaterne til at yde alle ofre tilstrækkelig bistand til, at de kan rehabiliteres og nyde beskyttelse;

26.

er overbevist om, at menneskehandel er forbundet med enorme pengesummer og akkumulering af rigdom hos de kriminelle, der deltager i denne ulovlige aktivitet, og tilskynder medlemsstaterne til at bruge de konfiskerede midler fra kriminelle til at finansiere yderligere terapeutiske og integrationsmæssige tjenester for disse børn;

27.

noterer sig, at mens direktiv 2004/81/EF vedrører udstedelse af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, der har været ofre for menneskehandel, og direktiv 2004/38/EF regulerer unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område og beskytter dem mod udvisning, træffer denne rammeafgørelse bestemmelse om særlige beskyttelsesforanstaltninger for alle ofre for menneskehandel. Den beskæftiger sig ikke med betingelserne for deres ophold i medlemsstaterne eller andre spørgsmål, der falder ind under Fællesskabets kompetence;

28.

har den holdning, at medlemsstaterne bør sikre, at børneofre har adgang til særlige beskyttelsesforanstaltninger ud over de foranstaltninger, som voksne har adgang til;

29.

bifalder idéen om, at alle EU's medlemsstater skal indføre en politik eller føre en styrket politik til forebyggelse af menneskehandel - herunder foranstaltninger til at begrænse den efterspørgsel, der giver anledning til alle former for udnyttelse - gennem forskning, information, bevidstgørelse, uddannelse samt europæiske mediekampagner med henblik på at fremme en holistisk definition af menneskehandel og bekæmpe den såkaldte sekundære viktimisering (dvs. yderligere krænkelse af offeret). I disse initiativer bør hver enkelt medlemsstat inddrage kønsperspektiver og se særligt på børns rettigheder;

30.

noterer sig, at Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2009/…/EF om minimumsstandarder for sanktioner over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere, der opholder sig ulovligt i landet, indeholder bestemmelser om straf af arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere, som opholder sig ulovligt i landet, når arbejdsgiveren, selv om han ikke er blevet tiltalt eller dømt for menneskehandel, benytter arbejde eller ydelser, der er aftvunget en person, med viden om, at den pågældende er offer for menneskehandel. Endvidere bør medlemsstaterne overveje muligheden af at pålægge de personer straf, som bruger ydelser, der er aftvunget et offer, med viden om, at den pågældende er offer for menneskehandel;

31.

støtter forslaget om oprettelse af nationale overvågningsordninger, f.eks. nationale rapportører eller tilsvarende ordninger, til at indsamle oplysninger og vurdere tendenserne i handlen med mennesker, måle resultaterne af den politik, der føres til bekæmpelse af menneskehandel, og rådgive regeringer og lovgivende forsamlinger om udviklingen i bekæmpelsesforanstaltninger;

32.

peger på behovet for også at tage fat på årsagerne til, at organiserede grupper er i stand til at handle med mennesker. Årsagerne er hovedsagelig fortvivlelse og en ofte uholdbar økonomisk og social situation i oprindelseslandene. Udsigten til at opnå en chance for at forbedre deres situation får mange ofre til bogstaveligt talt at falde i kløerne på organiserede grupper, som udnytter dem til illegalt arbejde, prostitution, tiggeri, organfjernelse eller anden illegal aktivitet;

33.

bemærker, at afsløringen af denne form for kriminelle handlinger og deres oprindelse samt overvågningen af miljøet kan lettes meget via bidrag fra det kommunale politi, der kender det lokale miljø i de mindste detaljer. Men det forudsætter, at de har adgang til databaser, får specialuddannelse i opsporing af denne type forbrydelser og tildeles de nødvendige beføjelser;

34.

bakker kraftigt op om EU's foranstaltninger til at forebygge ulovlig indvandring, da ulovlige indvandrere er mulige ofre for menneskehandel;

35.

erkender, at målet med denne rammeafgørelse, nemlig at bekæmpe menneskehandel, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene og derfor på grund af omfanget og virkningerne bedre kan gennemføres på unionsplan. Unionen kan træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet som nævnt i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, jf. artikel 5 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. sidstnævnte artikel, går denne rammeafgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål;

36.

noterer sig, at denne rammeafgørelse overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder den menneskelige værdighed, forbuddet mod slaveri, tvangsarbejde og menneskehandel, forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, børns rettigheder, retten til frihed og sikkerhed, ytrings- og informationsfriheden, beskyttelse af personoplysninger, adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol samt legalitetsprincippet og princippet om proportionalitet mellem lovovertrædelse og straf.

37.

erkender, at ofre for menneskehandel altid er traumatiserede og stigmatiserede af deres erfaringer, og at lokale og regionale myndigheder ofte har ansvaret for ydelserne til rehabilitering og genbosættelse. Denne rolle bør anerkendes, og der bør afsættes passende ressourcer til fremme af dette forløb.