29.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/22

—

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre effektiv og fuld inddragelse af de regionale og lokale myndigheder i forvaltningen af initiativer med tilknytning til det europæiske forskningsrum

—

mener, at IKT-projekter i europæisk skala, der strækker sig fra F&U til implementering, vil kunne føre til betydelige samfundsøkonomiske fordele for de byer og regioner, der er tilknyttet projekterne

—

opfordrer Kommissionen og de nationale regeringer til aktivt at fremme de lokale og regionale myndigheders inddragelse i de forskellige F&U-procesfaser og i brugen af IKT-innovationer i den offentlige sektor ved at fremme god europæisk praksis og levere rådgivning og metodologiske anbefalinger

—

understreger kraftigt den særlige betydning, servicesektoren har med hensyn til at udnytte de muligheder, der ligger i IKT, eftersom engros- og detailhandelen samt finans- og forretningstjenester hører til de sektorer, der investerer mest i IKT.

1.

understreger, at informations- og kommunikationsteknologierne, som er fundamentet i et informationssamfund, der ønsker at være åbent for alle, bør opfylde behovene for alle samfundets borgere, herunder personer, der risikerer social udstødelse. I den forbindelse har udvalget konsekvent opfordret til investering i forskning på lokalt, regionalt og europæisk niveau for at sikre vækst og fremme nye virksomheder, og det mener, at socioøkonomiske udfordringer kan imødekommes gennem brug af IKT i innovationsøjemed;

2.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre effektiv og fuld inddragelse af de regionale og lokale myndigheder i forvaltningen af initiativer med tilknytning til det europæiske forskningsrum. På IKT-området har regionerne særlig betydning. De spiller en nøglerolle i udviklingen af regionale forsknings- og innovationsstrategier, de forvalter i mange tilfælde forskningsinstitutioner, de lader universiteter og andre forskningsinstitutioner oprette på deres områder, og de fremmer innovative miljøer. Mange regionale regeringer og forvaltninger har endvidere lovgivningsbeføjelser og tager sig derfor selv af deres tildelte forskningsbudgetter;

3.

pointerer, at fremme af e-integration, dvs. et rummeligt samt regionalt og socialt retfærdigt informationssamfund, som anvender IKT til at øge konkurrenceevnen og sikre bedre offentlige tjenester, har været udpeget af Regionsudvalget som et hovedmål i EU's fornyede Lissabon-strategi;

4.

betoner, at de lokale og regionale myndigheder er vigtige målgrupper for forslagene i i2010-initiativet om e-integration, og kan være hoveddrivkraften bag deres gennemførelse. E-integration på lokalt og regionalt plan kan højne borgernes livskvalitet og befordre den socioøkonomiske aktivitet i befolkningen, samtidig med at den fremmer regionale og mere effektive og individuelt tilpassede offentlige tjenester samt lokale virksomheder. De lokale og regionale myndigheder må derfor være partnere i projekter, som inddrager alle generationer i IKT-initiativer, der sigter mod at gøre livet lettere og mere komfortabelt. Regionerne og byerne råder over en lang række midler, der kan sikre fuld udnyttelse af dette potentiale.

5.

hilser det velkommen, at medlemsstaterne og regionerne i denne meddelelse anerkendes som de vigtigste aktører, når det gælder om at fremme et tættere samarbejde mellem brugere og producenter af innovative IKT-løsninger i de forskellige dele af den offentlige sektor, hvilket bør føre til fælles planer over behov for offentlige serviceydelser, som IKT kan bidrage til at opfylde (1). Regionsudvalget har allerede givet udtryk for det synspunkt (2), at de lokale og regionale myndigheder bør indgå i et bredt samarbejde med det formål at forbedre den offentlige forvaltnings interoperabilitet og øge effektiviteten af de offentlige tjenester;

6.

støtter Kommissionens konklusion, der går ud på, at bestræbelserne på at fremme markeder for innovative løsninger og opnå interoperabilitet og fælles standarder kræver fortsat støtte fra og deltagelse af de nationale, regionale og lokale myndigheder, og at denne indsats bør suppleres med foranstaltninger på regionalt og lokalt plan (3);

7.

hilser det velkommen, at Kommissionen vil forenkle procedurerne og mindske de administrative byrder, så det bliver mere attraktivt for innovative virksomheder, især lokale smv'er, at deltage i aktiviteter på lokalt, nationalt og EU-plan;

8.

mener, at IKT-projekter i europæisk skala, der strækker sig fra F&U til implementering, vil kunne føre til betydelige samfundsøkonomiske fordele for de byer og regioner, der er tilknyttet projekterne. Regionsudvalget har allerede understreget, at IKT spiller en vigtig rolle for gennemførelsen af EU's strategi for bæredygtig udvikling;

9.

anbefaler, at EU's fulde potentiale for udvikling af IKT-tjenester i den offentlige og private sektor udnyttes optimalt, og at IKT følgelig anvendes som en metode til forbedring af de lokale og regionale myndigheders tjenester inden for sygesikring, uddannelse, jobskabelse, offentlig orden, sikkerhed og sociale ydelser. EU-støttede offentlig-private partnerskaber mellem lokale og regionale myndigheder og små og mellemstore IKT-virksomheder, der leverer offentlige IKT-tjenester, kan være et udmærket fundament for opbygning af lokal ekspertise og viden i hele EU;

10.

påpeger, at lokale og regionale myndigheder kan føre an i anvendelsen af IKT til forbedring af energieffektiviteten og også gør det. De spiller en ledende rolle, når det gælder om at indkredse lokale anvendelsesmuligheder for IKT, udveksle god teknologisk praksis, udpege projektpartnere og tildele midler;

11.

opfordrer Kommissionen og de nationale regeringer til aktivt at fremme de lokale og regionale myndigheders inddragelse i de forskellige F&U-procesfaser og i brugen af IKT-innovationer i den offentlige sektor ved at fremme god europæisk praksis og levere rådgivning og metodologiske anbefalinger;

12.

understreger kraftigt den særlige betydning, servicesektoren har med hensyn til at udnytte de muligheder, der ligger i IKT, eftersom engros- og detailhandelen samt finans- og forretningstjenester hører til de sektorer, der investerer mest i IKT (4);

13.

konstaterer, at IKT i løbet af de sidste ti år har udviklet sig til en nøgleteknologi, som kan medføre radikale ændringer i de økonomiske og sociale aktiviteter og bidrage til bæredygtig udvikling og øget konkurrenceevne. Politikker til styrkelse af IKT vil imidlertid ikke i sig selv føre til bedre økonomiske resultater (5) og kan ikke gennemføres uden de lokale og regionale myndigheders aktive støtte og deltagelse;

14.

understreger det nødvendige i, at arbejdsmarkedsparterne, de lokale og regionale myndigheder og regeringerne arbejder sammen for at sikre, at der skabes en god cirkel for opgradering af menneskelige ressourcer, organisatoriske ændringer, IKT og produktivitet, og at IKT udvikles og anvendes effektivt. Særlig relevante er politikker, der tager sigte på at højne de grundlæggende færdigheder i IKT, opbygge høje IKT-kvalifikationer, fremme livslang læring inden for IKT og styrke de ledelses- og netværksrelaterede færdigheder, der er nødvendige for at kunne anvende IKT effektivt (6). Sådanne politikker hører til de lokale og regionale myndigheders centrale ansvarsområder;

15.

er helt enig i, at forskeres mobilitet er et væsentligt element i bestræbelserne på at gøre forskerkarrierer mere effektive og, i de fleste tilfælde, mere attraktive, og udvalget understreger at:

16.

understreger nødvendigheden af at tiltrække fremragende videnskabsfolk fra ikke-europæiske lande og fremhæver derfor EU-mobilitetsprogrammer som Marie Curie-programmet og støtteforanstaltninger som de tilbagevendelsesprogrammer for videnskabsfolk, der er etableret i visse regioner; (7)

17.

minder om konklusionerne fra ekspertgruppen vedrørende det europæiske forskningsrum (8), der påpegede, at nationale og regionale aktører spiller en større og større rolle i forbindelse med udviklingen af omfattende nye europæiske initiativer såsom ERA-net, Eurostars, EIT eller fælles teknologiinitiativer og klynger;

18.

foreslår, at alle aktører, EU, medlemsstaterne og regionerne bør udforske alle mulige metoder til at opnå komplementaritet mellem eksisterende politikker og samarbejdsinstrumenter og gennem passende mekanismer sikre, at de koordineringsprogrammer, der allerede er oprettet, fuldt ud støtter forskning i IKT (9). Udvalget opfordrer mere specifikt, som nævnt i tidligere udtalelser (10), til en samordnet anvendelse af det syvende forskningsrammeprogram, strukturfondene og programmet for konkurrenceevne og innovation, da dette er afgørende for EU's konkurrenceevne og de gensidige synergivirkninger mellem samhørighedspolitikken, forskningspolitikken, politikken for de videregående uddannelser og innovationspolitikken på nationalt og regionalt niveau;

19.

fremhæver, at samordningen af vigtige EU-instrumenter som det syvende forskningsrammeprogram, strukturfondene og programmet for konkurrenceevne og innovation ikke kun er et spørgsmål om politiske hensigter, men også en udfordring for sammenhængen i forskellige politikker. Hvor der er tale om programmer på flere niveauer og med forskellige interessegrupper, kan der kun opnås sammenhæng i de forskellige politikker, hvis myndighedsopdelingen i flere lag fungerer (11);

20.

peger på, hvor vigtigt det er for regionerne at udnytte koordinationsinstrumenterne i det syvende rammeprogram optimalt. Dette ville sætte regionerne i stand til at arbejde mod ekspertise og konkurrencedygtighed på europæisk eller internationalt plan i deres forsknings- og innovationssystemer. Et led i indsatsen vil være en forbedring af det regionale netværkssamarbejde mellem forskningsinstitutter, universiteter, smv'er og andre relevante aktører. Andre elementer er klyngedannelser, regionale teknologiplatforme og -poler samt bistand til de regionale aktører i forbindelse med tværfaglige forsknings- og innovationsprojekter og -dagsordener som f.eks. ERA-net og de europæiske teknologiplatforme (12);

21.

glæder sig over muligheden for øget anerkendelse af den rolle, som de lokale myndigheder spiller til støtte for IKT-forskning. Regioner og byer kan lette markedsadgangen for nye produkter og fremme innovation og forskning gennem prækommercielle indkøb;

22.

understreger, at lokale og regionale myndigheder også kan fremme efterspørgslen efter IKT-baserede løsninger og således skabe nye markeder for det europæiske forskningslandskab. Endvidere kan regioner og byer tilpasse deres F&U-investeringer for at støtte særligt lovende områder og forbinde en sådan indsats til eksisterende og fremvoksende industrier og klynger. Herved kan de bidrage til at takle den økonomiske tilbagegang og underinvestering i F&U;

23.

peger på den generelle mangel på samordning mellem indsatsen i en række forskellige lag såsom uddannelse, innovation, forskning, investering og markedsføring af innovative IKT-løsninger. I den henseende kan konceptet brugerdreven innovation tjene som et nyttigt værktøj til forbedring, som anvendes i et stigende antal regioner og byer i alle dele af Europa og har vist sig at være en vigtig drivkraft for F&U-investeringer og markedsadgang for innovative nye produkter. Udvalget opfordrer derfor til, at dette koncept indtager en mere fremtrædende plads i Kommissionens meddelelse;

24.

understreger det vigtige i en nøje sammenkobling af F&U-metoder og industrielle metoder og opfordrer derfor kraftigt medlemsstaterne og Kommissionen til at gøre deres yderste for at fremme en hurtig omsætning af forskning til daglig praksis inden for den private og offentlige sektor.

25.

understreger, at opbygningen af forsknings- og innovationspotentiale med nye horisonter for IKT i sigte kun vil lykkes, hvis byerne og de regionale myndigheder inddrages i processen. På grund af deres fysiske nærhed er de de vigtigste katalysatorer for viden og innovation i Europa. Stadig flere europæiske regioner giver forskning og innovation højeste prioritet, når det gælder offentlig støtte (13);

26.

bemærker, at regionerne som led i deres forskningspolitikker sikrer de programmatiske, strukturelle og lovgivningsmæssige rammebetingelser og derigennem bidrager væsentligt til skabelsen af en europæisk merværdi på forskningsområdet og til udformningen af et levende europæisk forskningsrum (14);

27.

peger på, at der på det strategiske plan fortsat iværksættes netværks- og klyngeinitiativer, og at støtten til dem også udvikler sig med henblik på at skabe centre i verdensklasse, der kan forbindes med globale innovationskæder. Derfor vokser betydningen af forbindelser og samarbejde mellem regioner både inden for de enkelte lande og på tværs af landegrænser; (15).

28.

henleder opmærksomheden på, at byer og regioner spiller en betydningsfuld rolle for udviklingen af innovative miljøer gennem lokale innovationspolitikker, teknologicentre, kuvøsevirksomheder, forskerparker og venturekapital (16);

29.

bifalder Kommissionens strategi, der går ud på at fastlægge og iværksætte to eller tre ambitiøse nye FET-flagskibsinitiativer, der skal drive større tværfaglige forskningssamfunds arbejde frem mod gennembrud i den banebrydende grundlagsforskning på IKT-området;

30.

erkender, at fælles programmering, hvis den er velstruktureret og effektivt forvaltet, kan blive en mekanisme, der er mindst lige så vigtig som EU's rammeprogram, når det gælder fremme af FET-forskning. Regionsudvalget fremhæver endnu engang det voksende behov for en bedre samordning af midlerne til offentlig og privat forskning, hvis ovennævnte potentiale skal udnyttes fuldt ud (17);

31.

understreger, at EU og medlemsstaterne bør udnytte alle muligheder for at strømline og øge synergierne mellem de mange eksisterende tværnationale politikinstrumenter og samarbejdsmekanismer og tilpasse dem til det europæiske forskningsrum (18);

32.

gentager, at ERA-nettene til koordinering af regionale og europæiske forskningsprogrammer har vist deres værdi og bør udvikles yderligere (19), da ERA-nettenes succes skyldes inddragelsen af en lang række forskellige interessenter, herunder lokale og regionale myndigheder;

33.

opfordrer til en yderligere indsats for at fremme åbenheden og gennemsigtigheden i de europæiske teknologiplatforme for herved at sikre deltagelse af andre interessenter uden for industrien og forskningssamfundet såsom lokale og regionale myndigheder, civilsamfundsorganisationer og smv'er (20).

34.

mener, at regionerne og kommunerne spiller en central rolle i det europæiske forskningsrum (ERA), i og med at de repræsenterer de lokale interesser, kan formidle denne politik ud til borgerne og befinder sig tættere på forskningsrummets aktører. Udvalget understreger derfor, at regionerne bør spille en strategisk rolle i indsatsen for at styrke og udvide ERA, især i forbindelse med initiativer til oprettelse af solide forskningsinstitutioner i innovative miljøer og til samarbejde inden for forskning (21);

35.

gentager sine forslag til Kommissionen og medlemsstaterne om at forbedre de europæiske regionale og lokale myndigheders evne til at anvende, opbygge og drive moderne forskningsinfrastrukturer:

36.

understreger de regionale og lokale myndigheders betydning som drivfaktor bag fælles forskningsprogrammer, herunder programmer med deltagelse af tredjelande, da disse myndigheder befinder sig tæt på og er fortrolige med de særlige lokale forhold, der gør sig gældende på det videnskabelige, teknologiske og erhvervsmæssige område, og dermed også med behovet for samarbejde på strategiske områder (24);

37.

anser gennemførelsen og finansieringen af den europæiske køreplan – som i øjeblikket omfatter 35 nøgleprojekter af europæisk interesse, der skal iværksættes i løbet af de næste 10-20 år (25) – for at være en vigtig milepæl i skabelsen af et europæisk forskningsrum;

38.

gentager, at ekspertisekriteriet skal være centralt i forbindelse med gennemførelsen af den europæiske køreplan og har opfordret de nye medlemsstater til øget deltagelse i initiativet (26);

39.

støtter anbefalingerne fra ERA-ekspertgruppen (27), om at ESFRI yderligere bør forbedre den metode, der anvendes ved vurdering af omfattende paneuropæiske forskningsinfrastrukturer, navnlig hvad angår gennemsigtigheden af procedurerne og inddragelsen af relevante aktører;

40.

peger på det nødvendige i, at de lokale og regionale myndigheder inddrages fuldt ud i gennemførelsen og revisionen af ESFRI's køreplan, navnlig hvad angår den nødvendige prioritering af projekter og samordningen mellem ESFRI's køreplan og lignende aktiviteter på nationalt/regionalt plan gennem integration af både fysiske og virtuelle faciliteter;

41.

understreger behovet for, at den bredest mulige offentlighed får information om de muligheder, der ligger i e-videnskab, f.eks. oprettelse og fremme af offentlige databaser over bedste praksis inden for e-videnskab med eksempler og tilgængelige vellykkede løsninger, samt behovet for at levere relevante oplysninger på alle officielle EU-sprog.