27.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 79/27

1.

tager positivt imod Kommissionens meddelelse med titlen »En opdateret strategiramme for europæisk samarbejde på uddannelsesområdet«. Regionsudvalget tilslutter sig fuldt ud de foreslåede overordnede mål om bedre kvalifikationer på baggrund af bedre uddannelsessystemer, der med rette beskrives som en absolut prioritet som svar på de udfordringer, EU står over for;

2.

er 100 % enig i Kommissionens generelle analyse. I betragtning af at Den Europæiske Unions vigtigste ressource er dens borgere, er spørgsmålet om uddannelse og erhvervsuddannelse af afgørende betydning for, at EU kan ruste sig til konkurrencen, samtidig med at det høje niveau af social og miljømæssig beskyttelse bevares (1). Regionsudvalget minder i den forbindelse om, at der i 79 % af alle stillinger inden udgangen af 2015 vil være brug for medarbejdere, som er i besiddelse af kvalifikationer på højt eller mellemniveau (2).

3.

deler Kommissionens tanke om, at uddannelsespolitikken bør gøre det muligt for alle, uanset alder, køn og social baggrund, at tilegne sig og løbende igennem hele livet at opgradere deres jobspecifikke kvalifikationer og deltage aktivt i samfundet. Disse politikker er dermed vigtige faktorer for personlig udfoldelse og social integration;

4.

påpeger de lokale og regionale myndigheders vigtige ansvar og den fremtrædende rolle, de spiller i Europa på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet, hvilket gør dem til centrale aktører i den proces, der er sat i værk for at nå de udpegede strategiske mål. Alt afhængig af den nationale lovgivning i de enkelte lande udøver de lokale og regionale myndigheder kompetencer på forskellige niveauer - lige fra førskoleuddannelse til voksenuddannelse – og alle disse niveauer behandles i denne meddelelse. Desuden er det europæiske samarbejde på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet tæt forbundet med strategierne for beskæftigelse og bæredygtig økonomisk udvikling, immigrationsspørgsmål, herunder flersprogethed, den demografiske udvikling og EU's politikker for social integration, erhvervslivet samt forskning og innovation. Der påhviler således de lokale og regionale myndigheder en effektiv gennemførelse af uddannelsespolitikken, som tager hensyn til alle disse aspekter. De valgte arbejdsmetoder for et langsigtet EU-samarbejde på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet bør følgelig tage højde for de lokale og regionale myndigheders opgaver;

5.

understreger, at emnet for denne meddelelse derfor har stor betydning for Regionsudvalget i et langsigtet perspektiv. På kort sigt er emnet knyttet til udvalgets hovedopgaver i 2009 (3);

6.

glæder sig over, at de foreslåede foranstaltninger er baseret på og supplerer medlemslandenes aktiviteter, og at de dermed, under hensyntagen til subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet, bidrager med merværdi til EU;

7.

understreger desuden, at uddannelse af børn af indvandrere, som også nævnes i de strategiske mål og under den prioriterede indsats, lige så vel kan have relevans for integrationen af borgere fra tredjelande inden for EU. I den henseende minder udvalget om, at integrationsforanstaltninger ikke falder ind under EU's nuværende beføjelser på immigrationsområdet (art. 61, 62 og 63 i EF-traktaten), men hører under medlemsstaternes direkte kompetence. Følgelig kan EU indtil en eventuel ratifikation af Lissabontraktaten, som vil styrke de europæiske beføjelser på området, kun fungere som støtte for medlemslandene på dette felt;

8.

minder om, at den stigende indvandring til Europa er udtryk for en kulturel, sproglig og demografisk berigelse, som snarere skal opfattes som en mulighed end en byrde, og at uddannelse og erhvervsuddannelse for de først tilkomne, men også for andengenerationsindvandrere, bør være en hovedprioritet, da dette er nøglen til integration og en vellykket deltagelse i samfunds- og arbejdslivet (4). Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til at se på de mest udsatte grupper blandt indvandrerne;

9.

noterer sig Kommissionens ønske om at styrke anvendelsen af den åbne koordinationsmetode ved at tilføje peer-vurderinger til de nuværende peer-læringsaktiviteter. Regionsudvalget opfordrer derfor Kommissionen til at tage højde for det øgede økonomiske og administrative arbejde, som en sådan styrkelse af den åbne koordinationsmetode kan medføre for de lokale og regionale myndigheder, som bærer en stor del af ansvaret for uddannelsesområdet;

10.

påpeger, at den åbne koordinationsmetode kun kan fungere efter sin hensigt i forhold til de alment dannende uddannelser og erhvervsuddannelserne, hvis de lokale og regionale myndigheder inddrages direkte. Medlemsstaternes præstation, dvs. den samlede præstation i deres regioner og kommuner, bør frem for alt baseres på et frugtbart samarbejde gennem vedvarende solidaritet;

11.

er som nævnt i flere tidligere udtalelser (5) meget opmærksom på problematikken omkring uligheder mellem mænd og kvinder. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at være særlig opmærksom på denne fortsatte kønsbaserede uligevægt;

12.

henleder opmærksomheden på nødvendigheden af at fremme mulighederne for, at handicappede på alle alderstrin kan deltage i de almindelige uddannelses- og erhvervsuddannelsestilbud. Et sådant skridt vil i høj grad fremme deres sociale integration og beskæftigelsesegnethed;

13.

glæder sig over den betydning, der tillægges voksenundervisningen, som er så vigtig for beskæftigelsesegnethed, mobilitet, social integration og personlig udvikling. Regionsudvalget minder i den forbindelse om, at det allerede har tilkendegivet sin interesse for at spille en aktiv rolle med hensyn til livslang læring, der er et område, som har stor betydning for de lokale og regionale myndigheder (6);

14.

undrer sig over, at denne meddelelse ikke nævner problemstillingen omkring uddannelse, fastholdelse af højtkvalificeret arbejdskraft og personer med nøglekompetencer i EU, da dette jo er et kritisk spørgsmål for størstedelen af de europæiske lande i forbindelse med opbygningen af en vidensøkonomi, for så vidt angår spørgsmålet om hjerneflugt og nødvendigheden af at uddanne medarbejdere på højt niveau inden for alle faglige discipliner. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at tage fat på dette spørgsmål, uden at den dog nødvendigvis behøver indføre flere indikatorer, hvilket ville kunne have en negativ effekt på den generelle sammenhæng mellem de definerede mål;

15.

henleder Kommissionens opmærksomhed på, at det efter udvalgets opfattelse er afgørende nødvendigt at inddrage tredjelande, der er involveret i EU-tiltrædelsesprocessen, og opfordrer således Kommissionen til at undersøger mulighederne herfor.

16.

bifalder de fire strategiske mål og emnerne for den prioriterede indsats i 2009-2010, således som foreslået af Kommissionen;

17.

bemærker, at disse strategiske mål og de kortsigtede prioriteter går fint i spænd med det arbejde, der allerede er udført inden for rammerne af programmet »Uddannelse 2010«;

18.

finder det positivt, at de strategiske mål ikke kun begrænser sig til spørgsmål med relation til arbejdsmarkedet, og bifalder navnlig målet om, at »alle skal have mulighed for at tage aktivt del i samfundet«. I øvrigt sker den første direkte kontakt med politikken for aktivt borgerskab og den daglige gennemførelse heraf på subnationalt niveau;

19.

minder om, at udvalget tillægger mobilitet stor betydning, idet mobilitet er særdeles væsentlig for den kulturelle og faglige udvikling, i og med at den gør det muligt at overvinde såvel økonomiske som kulturelle hindringer. Regionsudvalget betoner i den sammenhæng, at mobilitet bør være reglen snarere end undtagelsen for alle under uddannelse;

20.

understreger den store rolle, de lokale og regionale myndigheder spiller med hensyn til mobilitet for personer under uddannelse, både når det gælder information om og støtte til mobilitet via etablering af koordineringsmekanismer og ledsageforanstaltninger som supplement til de europæiske programmer. (7) Regionsudvalget opfordrer derfor Kommissionen til i højere grad at tage højde for denne rolle ved at inddrage regionerne i udformningen af programmerne og ved at give de regioner, som måtte ønske det, mere ansvar i forbindelse med gennemførelsen af programmerne;

21.

minder om, at de regionale og lokale myndigheder bør spille en fremtrædende rolle med henblik på at nå målet om »1 modersmål +2«, især i forbindelse med gennemførelsen af uddannelsesprogrammerne (8);

22.

betoner nødvendigheden af at skabe yderligere fremskridt i sprogindlæringen på både grundskole- og gymnasieniveau. Undervisningsforløbet bør øge mulighederne for at tale mindst et fremmedsprog i grundskolen (9);

23.

påpeger, at der er behov for at øge indsatsen for at skabe større bevidsthed om fordelene ved at lære fremmedsprog (10);

24.

bifalder ønsket om at styrke lærernes grunduddannelse og mulighederne for fortsat faglig udvikling af lærere og vejledere;

25.

mener, at der i planlægningen af uddannelser og erhvervsuddannelser bør tages hensyn til fremtidige krav til kvalifikationer. Ofte identificeres disse først på lokalt og regionalt plan;

26.

er af den opfattelse, at øget bevidsthed om bæredygtig udvikling og navnlig information om problematikken om klimaforandringer, biodiversitet og beskyttelse af alle naturressourcer (jord, vand, luft, mineralressourcer osv.) samt udviklingen af medieundervisningen er væsentlige elementer, som hænger uløseligt sammen med den aktive deltagelse i samfundet. Disse aspekter kunne godt medtages under emnerne for den prioriterede indsats i 2009-2010;

27.

minder derfor om, at aktivt medborgerskab og forståelse for udfordringerne i forbindelse med bæredygtig udvikling er nogle af de nøglekompetencer for europæere, som er angivet i henstillingen Nøglekompetencer for livslang læring - en europæisk referenceramme  (1);

28.

mener, at såvel den tidlige indlæring inden skolestart som grundskoleuddannelsen spiller en vigtig rolle for udviklingen af grundlæggende kompetencer, der sætter vores medborgere i stand til at få et godt liv og arbejde (11);

29.

sætter pris på ønsket om at udvikle gensidig læring om god praksis for uddannelse af børn med indvandrerbaggrund. En sådan gensidig læring er nødvendig for fremme af et europæisk medborgerskab og en vellykket integrationsproces;

30.

ønsker her at understrege betydningen af modersmålsundervisning for indvandrerbørn, da dette forbedrer evnen til at lære både værtslandets og andre sprog. Den statslige støtte bør imidlertid klart prioritere indlæring og sikker anvendelse af værtslandets sprog;

31.

fremhæver, at de lokale og regionale myndigheder spiller en væsentlig rolle for udviklingen af innovative miljøer (11);

32.

vurderer, at det er særlig vigtigt at tage hånd om de samfundsmæssige udfordringer, der er knyttet til miljøproblemer (vand, energi, klima, biodiversitet, forurening mm.), i forbindelse med målsætningen om at »opmuntre til innovation og kreativitet«. Set i et bredere perspektiv vil disse udfordringer ændre en lang række fag gennemgribende og gøre, at en lang række andre fag opstår. De bør derfor tages med i betragtning i forbindelse med livslang læring, bl.a. gennem oprettelse af målrettede uddannelser;

33.

bifalder forslaget om at udvikle partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv, forskningsinstitutioner, kulturaktører og kreative erhverv. I de tilfælde, hvor sådanne aktiviteter er blevet gennemført, har de vist sig ganske effektive til at skabe innovation;

34.

mener, at det er af central betydning at fortsætte samarbejdet mellem medlemslandene, hvis man skal løfte de fælles udfordringer, som fører til et dynamisk videnssamfund. Efter Regionsudvalgets opfattelse bidrager samarbejdet mellem de lokale og regionale myndigheder ligeledes til dette mål og bør derfor opmuntres;

35.

opfordrer til, at der udarbejdes en sammenlignende oversigt på samtlige EU-sprog over medlemsstaternes nuværende almene og faglige uddannelsessystemer samt eventuelle reformer heraf i den nærmeste fremtid og at denne oversigt offentliggøres på internettet. Dermed vil de lokale og regionale myndigheders uddannelseseksperter, lokalpolitikerne og skolevæsenet kunne indhente de nødvendige oplysninger om andre landes erfaringer med almen og faglig uddannelse og deltage som fuldgyldige parter i de diskussioner, der føres blandt de centrale myndigheder om den fremtidige tilrettelæggelse af de almene og faglige uddannelsessystemer.

36.

bifalder anvendelsen af benchmarks i forbindelse med den åbne koordinationsmetode. Disse må dog ikke resultere i skjult harmonisering af uddannelsessystemerne i de enkelte medlemsstater;

37.

er positivt indstillet over for Kommissionens planer om at anvende foranstaltninger af både kvantitativ (benchmarks, statistikker) og kvalitativ art (udveksling af informationer og god praksis) (12). Disse bør navnlig støtte sig til allerede eksisterende elementer, der er baseret på sammenlignelige data og tager hensyn til forskellene mellem medlemsstaterne. Medlemsstaterne opfordres især til at overveje, om og i hvilket omfang de på baggrund af ændringerne i de økonomiske og sociale vilkår og deres nationale prioriteter kan bidrage til at nå målene;

38.

understreger, at man stadig mangler at drøfte, hvor finansieringen af de administrative og økonomiske ekstraudgifter for regionerne og kommunerne, der er forbundet med indførelsen af nye indikatorer, skal komme fra;

39.

bemærker ikke desto mindre, at de fastsatte mål for fire ud af fem benchmarks, som blev vedtaget i 2003, ikke vil blive opfyldt inden 2010. I øvrigt er det usikkert, hvilken virkning peer-læringsaktiviteterne og udvekslingen af information og god praksis vil have, hvilket taler for at kigge nærmere på, om de udpegede mål og/eller arbejdsmetoder er de rigtige;

40.

foreslår Kommissionen, medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder, at de undersøger årsagerne til, at disse fire benchmarks ikke er blevet opfyldt;

41.

bifalder Kommissionens ønske om at hæve målet for voksnes deltagelse i livslang læring fra 12,5 % til 15 %. At hæve målet er særlig vigtigt i krisetider, for så vidt som det er nødvendigt at arbejde hen imod en omskoling og videreuddannelse af et stort antal lønmodtagere;

42.

støtter forslaget om at opstille et benchmark for mobilitet. Dette er væsentligt, idet det styrker beskæftigelsesegnetheden og gør det muligt at udvikle det europæiske medborgerskab, selv om definitionen af denne indikator endnu ikke er blevet præciseret af Kommissionen. Uagtet den indsats, som gøres for de studerende, og som bør fortsættes, vurderer Regionsudvalget, at der bør fokuseres på mobiliteten for lærlinge og unge under erhvervsuddannelse, hvilket er et område, hvor en lang række regioner er aktive;

43.

bifalder ønsket om at opstille et benchmark for personer med ringe grundlæggende færdigheder, som nu udvides til også at omfatte matematik og naturvidenskab, men understreger, at man først og fremmest bør fokusere på læse- og skrivefærdigheder. Udvalget minder imidlertid om, at kundskaber inden for informationsteknologi og kommunikation (IKT) samt fremmedsprog er vigtige for at opnå viden og gennemføre målene om videreuddannelse og livslang læring. Navnlig bør børn i en tidlig alder have mulighed for at erhverve kompetencer inden for IKT (12). Udvalget henleder opmærksomheden på de sociale skævheder i adgangen til disse teknologier, hvilket bør give anledning til en passende reaktion fra såvel EU som de nationale, regionale og lokale institutioner, hvorved man giver de lokale og regionale myndigheder mulighed for at hente støtte i eksisterende EU-programmer og i Kommissionens nye programmer samt indlemme kampen mod funktionel analfabetisme i den reviderede Lissabonstrategi. Ligeledes bør disse strukturer tage højde for, hvor vigtigt det er for indvandrerne at beherske værtslandets sprog, når deres sociale integration og beskæftigelsesegnethed skal fremmes;

44.

ved anvendelsen af den åbne koordinationsmetode og fastlæggelsen af nye indikatorer og nye referenceværdier for undervisning og uddannelse bør man være opmærksom på følgende: Kontrollen af færdigheder i læsning og tekstforståelse bør ligeledes omfatte kompetencer vedrørende medieindhold, eftersom dette indhold i dagens elektroniske og digitale miljø præsenteres i en kombination af skrift, billeder og film;

45.

fastholder, at den indsats, der gøres med hensyn til læsning, skrivning, matematik, naturvidenskab og IKT, på ingen måde er uforenelig med undervisningen i andre fag, som alle bidrager til udvikling af andre kvaliteter som kreativitet, selvværd og sociale færdigheder (9);

46.

tilslutter sig målet om yderligere at forbedre resultaterne af undervisningen i to fremmedsprog i en tidlig alder og erklærer sig dermed enig i benchmarket Sprog;

47.

maner til forsigtighed i forbindelse med indførelse af et benchmark for andelen af investeringer i videregående uddannelse. Et proaktivt skridt hen imod en øgning af investeringerne i videregående uddannelse til 2 % af BNP er i sig selv positivt, men dette mål, som deles mellem det private og det offentlige område, bør for det første ikke løse staterne fra deres ansvar, og for det andet ikke resultere i, at husholdningernes andel af finansieringen af de videregående uddannelser øges, hvilket bl.a. ville gøre det vanskeligt at nå målet om ligestilling, særligt i krisetider;

48.

er enig i benchmarket vedrørende andelen af personer med en videregående uddannelse samt i ønsket om at afskaffe målet for matematik, naturvidenskab og teknologi, som allerede er nået. Udvalget værdsætter endvidere den opmærksomhed, der rettes mod problemet med ulighed mellem mænd og kvinder i disse fag. I den henseende er det relevant at minde om udvalgets udtalelse om Kommissionens meddelelse På vej mod en EF-rammestrategi for ligestilling mellem mænd og kvinder  (13);

49.

er forbeholden over for Kommissionens forslag om at opstille et benchmark for beskæftigelsesegnethed. Godt nok er det et fælles ønske at etablere en sammenhæng mellem opnået uddannelsesniveau og evnen til at komme ind på arbejdsmarkedet, men andre variable som f.eks. den økonomiske situation bør også inddrages. Tiltaget kan således sagtens præciseres yderligere;

50.

tilslutter sig Kommissionens forslag om at opstille et benchmark for førskoleundervisning, da tidlig indlæring skaber nye udviklingsmuligheder og udgør en vigtig del af den livslange læring;

51.

er enig i ønsket om at bevare benchmarket for personer med kort skolegang i sin nuværende form, og mener, at forskellige tilgange er nødvendige for at nå dette mål;

52.

er med den foreliggende viden forbeholden over for forslaget om et decideret benchmark for innovation og kreativitet. Regionsudvalget støtter, at medlemsstaterne undersøger muligheden for at udvikle indikatorer, der kan bidrage til at fremme medlemsstaternes arbejde med innovation og kreativitet;

53.

foreslår, at man overvejer at fremme informationsudveksling og udveksling af god praksis mellem medlemslandene vedrørende benchmarks som information og kreativitet og beskæftigelsesegnethed. Regionerne bør inddrages tæt i dette tiltag;

54.

deler ønsket om at fastholde og udvide de effektive og ambitiøse politikker for uddannelse og erhvervsuddannelse. Den nuværende økonomiske krise bør ikke aflede vores opmærksomhed fra dette mål, men tværtimod netop få os til at fokusere på det.