25.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 200/13

—

bifalder det klare budskab, som Kommissionens formand José Manuel Barroso fremførte på G-20 topmødet i London den 2. april 2009, hvor han fremhævede betydningen af 5 koordinerede indsatsområder for økonomisk genopretning: en verdensomspændende koordinering af skattemæssige incitamenter, skabelsen af en vedvarende efterspørgsel vha. tillidsskabende tiltag, behovet for at styrke gode styreformer på globalt plan, handelsincitamenter samt tiltag til styrkelse af udvikling og imødegåelse af klimaforandringer;

—

understreger betydningen af målet om territorial samhørighed i forbindelse med de foreslåede tiltag til at bevare eller skabe arbejdspladser og styrke den økonomiske aktivitet, også set i lyset af krisens forventede asymmetriske effekt i forskellige regioner;

—

støtter EU's strategi om at yde den omfattende støtte, som er nødvendig for at genoprette økonomien, såvel den store tilførsel af købekraft som tiltagene på Lissabonstrategiens hovedområder (konkurrenceevne og innovation, bæredygtig udvikling og social samhørighed).

Ordfører

:

Dietmar Brockes (DE/ALDE), medlem af Landdagen i Nordrhein-Westfalen

1.

er yderst bekymret over den hurtige forværring af de økonomiske nøgletal i EU's medlemsstater og i deres regioner og kommuner samt den kendsgerning, at krisen har haft alvorlige konsekvenser for hele verdensøkonomien;

2.

er tilfreds med, at Kommissionen hurtigt har sammensat en økonomisk genopretningsplan som svar på den globale finansielle og økonomiske krise og bemærker samtidig, at de økonomiske forventninger, som pakken er baseret på, allerede er blevet revideret i nedadgående retning set i lyset af den seneste udvikling;

3.

bifalder det klare budskab, som Kommissionens formand José Manuel Barroso fremførte på G-20 topmødet i London den 2. april 2009, hvor han fremhævede betydningen af 5 koordinerede indsatsområder for økonomisk genopretning: en verdensomspændende koordinering af skattemæssige incitamenter, skabelsen af en vedvarende efterspørgsel vha. tillidsskabende tiltag, behovet for at styrke gode styreformer på globalt plan, handelsincitamenter samt tiltag til styrkelse af udvikling og imødegåelse af klimaforandringer;

4.

understreger, at den verdensomspændende finansielle og økonomiske krise stiller markedsøkonomien over for en afgørende udfordring; og opfordrer derfor alle ledende økonomiske aktører til at reagere beslutsomt og klarsynet på krisen og skabe tillid hos borgerne ved at gå forrest med et godt eksempel;

5.

kritiserer skarpt den finansielle sektors uansvarlighed, eksempelvis brugen af gearing og derivater, herunder CDO'er (Collateralised Debt Obligations), asset backed securities og credit default swaps samt manglen på kontrol hos nationale, europæiske og internationale tilsynsmyndigheder og –institutioner og svaghederne i lovgivningen på finansområdet;

6.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde for en ægte og effektiv revision af hele det finansielle system (herunder investeringsbankvirksomhed, hedge fonde og venturekapital) under de kommende diskussioner vedrørende en ny finansiel verdensorden med det formål at forhindre en gentagelse af disse udskejelser. Dette skal omfatte:

7.

er i højere grad end nogensinde før overbevist om, at realøkonomien og det finansielle system skal tjene borgerne. Anser det for nødvendigt, at håndhævelse af og kontrol med særligt reglerne under Basel II-aftalen må udvides til at omfatte alle finansielle aktører, herunder hedge fonde, private equity og andre ikke regulerede finansielle organer;

8.

anser en strukturel og grundlæggende reform af det globale finansielle system for at være lige så vigtig som de støtteforanstaltninger til fordel for økonomien, som EU og medlemsstaterne har taget som følge af den aktuelle økonomiske krise. En genskabt tillid til de finansielle markeder vil forhindre, at markedsøkonomien generelt bringes i vedvarende miskredit. En sådan tillid kan kun genskabes gennem en klar, effektiv, gennemskuelig og bredt formidlet inddæmning af rystelserne på dele af de finansielle markeder;

9.

mener, at ekstraordinære tider kræver ekstraordinære indgreb. Det drejer sig nu om at handle hurtigt, overvinde fastlåste tankemønstre, overholde den reviderede udgave af Maastricht-kriterierne og lempe kriterierne i stabilitets- og vækstpagten om offentlige finanser (offentlig gæld og underskud);

10.

understreger betydningen af målet om territorial samhørighed i forbindelse med de foreslåede tiltag til at bevare eller skabe arbejdspladser og styrke den økonomiske aktivitet, også set i lyset af krisens forventede asymmetriske effekt i forskellige regioner;

11.

påpeger, at de tjenesteydelser, som medlemsstaterne og kommunerne leverer, udgør hovedparten af de offentlige tjenesteydelser og samtidig er dem, som indvirker mest direkte på befolkningens evne til at klare sig igennem den verdensomspændende økonomiske krise. De store nedskæringer af kommunernes budgetter betyder dog, at de kun i begrænset omfang kan løse deres opgaver. Ikke desto mindre er det også i denne situation nødvendigt at holde fast ved retsstatens principper i EU som helhed og i hver enkelt medlemsstat, da disse principper danner grundlaget for borgernes tillid til statsmagten.

12.

bifalder, at Kommissionen hurtigt og handlekraftigt har udarbejdet den europæiske genopretningsplan med det formål at standse den nedadgående økonomiske spiral;

13.

understreger, at EU's medlemsstater bør handle i fællesskab under denne krise, og at de ikke må søge tilflugt i en nationalistisk og protektionistisk adfærd;

14.

fremhæver derfor nødvendigheden af en omfattende EU-koordination og en klar europæisk indsats, der vil skabe en fælles ramme for de nationale foranstaltninger, som må baseres på den specifikke økonomiske situation og de offentlige finanser i den enkelte medlemsstat. Udvalget fastholder, at visse regeringers indgriben i de lokale myndigheders grundlæggende kompetencer i væsentlig grad er til hinder for, at særligt disse medlemsstater, men også hele EU, kan opfylde Lissabonmålene. Derudover forstærker en sådan adfærd ulighederne mellem de europæiske regioners udviklingsniveau;

15.

støtter de forslag til investeringer i energi og bredbåndsinfrastrukturprojekter, som Kommissionen fremlagde som en del af gennemførelsen af den økonomiske genopretningsplan fra EU, der fik opbakning fra Det Europæiske Råd i december 2008 og i marts 2009. Udvalget mener imidlertid, at såvel begrænsningen af Kommissionens handlefrihed til ikke anvendte midler fra EU's budget og de unødigt lange forhandlinger med medlemsstaterne om brugen af disse midler, understreger behovet for — som RU også har fremhævet i sin udtalelse om en reform af EU-budgettet (1) — en strukturel reform af EU's budget med særlig fokus på større fleksibilitet;

16.

støtter EU's strategi om at yde den omfattende støtte, som er nødvendig for at genoprette økonomien, såvel den store tilførsel af købekraft som tiltagene på Lissabonstrategiens hovedområder (konkurrenceevne og innovation, bæredygtig udvikling og social samhørighed);

17.

bifalder Det Europæiske Råds opbakning til den fornyede Lissabonstrategi for vækst og beskæftigelse på mødet den 19.-20. marts og fremhæver, at det igangværende arbejde med at definere vækst- og beskæftigelsesstrategiens fremtid efter 2010 er yderst relevant; minder i den forbindelse om, at RU har besluttet at iværksætte en høring af de europæiske lokale og regionale myndigheder omhandlende vækst- og beskæftigelsesstrategiens fremtid efter 2010 (2);

18.

bifalder, at Det Europæiske Råd på sit møde den 19.-20- marts eksplicit gav udtryk for, at det er en prioritet at imødegå krisens sociale følgevirkninger: »Stimulering af beskæftigelsen, navnlig ved at fremme tilegnelsen af nye færdigheder, som nye job kræver, skal også prioriteres. Nøglen til at genskabe og styrke tilliden og medvirke til at bane vejen for opsvinget er at bygge på solidaritet og lade de sociale beskyttelsessystemer spille deres rolle som automatiske stabilisatorer fuldt ud.« (Konklusioner punkt 19);

19.

beklager, at Det Europæiske Råd på sit seneste møde den 19.-20. marts 2009 i Bruxelles ikke udtrykkeligt anerkendte den rolle, som de lokale og regionale myndigheder spiller for bekæmpelsen af den økonomiske krise;

20.

opfordrer Kommissionen til at arbejde for en bæredygtig omstrukturering og stabilisering af de verdensomspændende finansielle systemer i internationale forhandlinger;

21.

mener, at offentlige investeringer og finansielle incitamentsprogrammer, der har til formål at støtte den økonomiske genopretning, også skal fremme overgangen til en lavemissionsøkonomi og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udforme deres økonomiske genopretningsplaner og -programmer i overensstemmelse hermed. EU's post-2012 mål for klimabeskyttelse må ikke bringes i fare pga. den aktuelle finansielle krise;

22.

opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at udvikle nationale genopretningsplaner og stille de nødvendige finansielle midler til rådighed, så planerne kan gennemføres, såfremt sådanne programmer ikke allerede er iværksat;

23.

ved udarbejdelsen af de nationale genopretningsplaner er det absolut nødvendigt nøje at vurdere, hvilke konsekvenser økonomiske nedskæringer vil få for den sociale og økonomiske situation i landet. En dårligt gennemtænkt besparelse — om end nok så lille — kan give større tab end gevinst og på længere sigt koste dyrt. På den anden må der også tages hensyn til gældssætningens betydning for spillerummet i de offentlige budgetter. Derfor må det for hver enkelt udgifts vedkommende vurderes, om denne er nødvendig og økonomisk effektiv;

24.

er en ivrig fortaler for, at de europæiske strukturfonde anvendes til at fremskynde investeringer i og modernisere den europæiske infrastruktur;

25.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at stille forslag om en øget fleksibilitet i EU's strukturfonde, som kan bidrage til at løse de nuværende problemer vedrørende adgangen til offentlig og privat medfinansiering;

26.

anmoder Kommissionen om at undersøge, hvordan de under de nuværende omstændigheder eventuelt kriseforstærkende mekanismer i lovgivningen vedrørende finansielle markeder og regnskabsførelse kortvarigt kan sættes ud af kraft ved hjælp af undtagelsesbestemmelser;

27.

opfordrer medlemsstaterne, særligt landene i Eurozonen, til at undersøge muligheden for et omfattende europæisk lån, der garanteres af alle medlemsstater i fællesskab;

28.

støtter Kommissionens nylige forslag om at øge fleksibiliteten i Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, så dette instrument kan bruges effektivt i indsatsen for at udligne de negative følgevirkninger af krisen på arbejdsmarkederne; minder i den forbindelse om, at udvalget allerede havde foreslået mange af de ændringer, som Kommissionen nu fremlægger, i sin oprindelige udtalelse om fonden i 2006 og bifalder, at disse ændringsforslag nu er taget til efterretning.

29.

gør opmærksom på, at mange opgaver, der vedrører den offentlige infrastruktur og udviklingsprojekter i nærmiljøet, varetages af de ansvarlige regionale og lokale myndigheder. De står for en tredjedel af de offentlige udgifter og over to tredjedele af de offentlige investeringer i EU;

30.

ønsker at henlede opmærksomheden på, at mange lokale og regionale myndigheder gennem de seneste år er blevet involveret i grænseoverskridende leasing-ordninger, hvad angår afgørende infrastruktur. Disse ordninger er nu truet som følge af den finansielle krise og et uklart kontraktgrundlag. Mange af disse aftaler indebærer en stadig ukvantificerbar finansiel og juridisk risiko, og derfor kan der opstå et behov for fælles handling med det formål at begrænse de potentielt yderst alvorlige konsekvenser for borgerne, som sådanne ordninger kan resultere i;

31.

anmoder Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne om at tage højde for den vigtige rolle, som de lokale og regionale myndigheder spiller for overvindelsen af den økonomiske krise; opfordrer medlemsstaterne til at undgå direkte budgetnedskæringer på lokalt niveau, idet dette forvaltningsniveau allerede har noteret sig faldende indtægter som følge af den økonomiske krise;

32.

henleder opmærksomheden på bedste praksis i flere medlemsstater, som på trods af den økonomiske situation har fundet muligheder for at støtte de lokale myndigheder, i forbindelse med det stigende behov for offentlige tjenesteydelser, ved at give de lokale myndigheder adgang til yderligere lån og ekstra midler;

33.

påpeger, at tidligere konsolideringstiltag, såfremt de er sket på bekostning af offentlige nettoinvesteringer, har reduceret de offentlige kapitalreserver. På nuværende tidspunkt eksisterer der derfor et efterslæb med hensyn til offentlige investeringer, der er særligt udpræget på lokalt og regionalt niveau. Det vedrører offentlig infrastruktur, veje, børnehaver, skoler, højere læreanstalter, hospitaler, bredbåndsnet og energieffektivitet. Konsolideringstiltag må styrkes på bekostning af forbrugsorienterede udgifter med henblik på at undgå gældssætning og sikre handlefriheden for kommende generationer;

34.

anmoder Kommissionen om at fremlægge et forslag indeholdende regler for ydelsen af mikrokredit i EU. Dette forslag bør etablere de grundlæggende parametre for tildelingen af mikrokreditter med henblik på at undgå enhver form for konkurrenceforvridning og gøre det lettere at sikre en grænseoverskridende adgang til mikrokreditter og medfinansiering fra EU-budgettet. I den henseende støtter Regionsudvalget Jasmine-initiativet, som blev annonceret af Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank i september 2008.

35.

understreger, at foranstaltningerne til genopretning af økonomien med udgangspunkt i subsidiaritetsprincippet skal træffes på alle regionale niveauer i EU. Med det formål at sikre en øjeblikkelig stimulering af efterspørgslen er supplerende foranstaltninger, som hurtigt kan realiseres, som udgangspunkt velegnede. Med henblik på en hurtig iværksættelse af foranstaltningerne vil bl.a. en forudbetaling af støttemidler fra EU være nyttig;

36.

påpeger, at foranstaltningerne også på langt sigt skal være fornuftige og effektive set i lyset af Lissabonstrategien. Ikke alene foranstaltningerne selv, men også følgeomkostningerne skal kunne finansieres;

37.

anmoder Kommissionen om at give grønt lys for forenklede og fleksible regler vedrørende licitationer, særligt hvad angår investeringer under et vist beløb, som foretages af lokale og regionale myndigheder, så midlerne hurtigt kommer i omløb og SMV'er samt håndværksfirmaer hurtigere får ordrer, der gør, at de kan bevare arbejdspladser;

38.

bifalder, at Kommissionen har fremsat forslag til en fremskyndet og forenklet anvendelse af strukturfondsmidlerne i medlemsstaterne. Kun hvis det lykkes at gennemføre betydelige forenklinger kan infrastrukturprojekter baseret på strukturfondsmidler gennemføres hurtigt og midlerne udbetales;

39.

understreger, at Kommissionen bør intensivere sine bestræbelser i den retning og eventuelt overveje en bredere revision af den institutionelle ramme for samhørighedspolitikken med henblik på forenkling og smidiggørelse af gennemførelsesprocedurerne (administration, overvågning og kontrol) for at gøre det mere attraktivt at investere og få adgang til investeringerne i et hurtigere tempo;

40.

anmoder Kommissionen om samarbejde og støtte, hvad angår spørgsmålet om, hvordan finansielt set svagt stillede regionale og lokale myndigheder, set i lyset af samhørighedsmålsætningen, kan deltage i programmerne. Det må overvejes, om der skal fastsættes nye medfinansieringssatser med det formål at gøre det lettere at få adgang til EU-midler;

41.

anmoder derfor Kommissionen om at støtte de lokale og regionale myndigheder og SMV'er, så disse lettere kan få adgang til eller yde medfinansiering. Selvom Regionsudvalget bifalder initiativet til at øge præfinansieringen af EU-projekter vil de nuværende problemer, med at sikre en betydelig medfinansiering, virke som en bremse for resultaterne i praksis;

42.

understreger, at det bør overvejes at iværksætte særlige lokale og regionale støtteforanstaltninger i områder med kraftigt stigende arbejdsløshed. I den forbindelse bør det overvejes at tage kortet over statsstøtte med regionalt sigte op til revision;

43.

lægger stor vægt på, at foranstaltningerne udvælges, så de kommer SMV'er til gode;

44.

forventer, at Kommissionen på baggrund af den finansielle krise foretager en passende fastsættelse af støttetærsklerne for garantierne til særligt SMV'er; peger især på behovet for at styrke og yde ekstraordinær finansiel støtte til ordningerne for gensidig garanti og risikokapitalfinansiering for at lette SMV'ernes adgang til passende finansiering, især i den nuværende krisesituation, som rammer dem særligt hårdt;

45.

mener, at omfattende støtte er uomgængelig, hvad angår foranstaltninger vedrørende erhvervsuddannelser og opkvalificering, og anmoder Kommissionen om at stille forslag om en større fleksibilitet, så regionale udviklingsprogrammer kan omfordele deres støtte i tråd med Den Europæiske Socialfonds prioriteter, herunder omskoling og tiltag til nedbringelse af arbejdsløshed;

46.

henviser til velafprøvede instrumenter som rådgivning, netværksdannelse og etablering af informationscentre, der kan yde en effektiv støtte til virksomheder, der er i vanskeligheder. Foranstaltningerne bør først og fremmest rettes mod SMV'er, der på trods af et solidt forretningsgrundlag rammes af den økonomiske krise. Det er netop disse virksomheder, som vil bidrage til at stabilisere opsvinget, når krisen er overvundet;

47.

opfordrer Kommissionen til at gøre foreløbig status i juni, hvor den bør undersøge, hvorvidt de hidtil trufne foranstaltninger i medlemsstaterne og på EU-plan har vist deres virkning, og om der er behov for endnu en plan;

48.

opfordrer til, at regionerne evaluerer gennemførelsen af de trufne foranstaltninger inden for rammerne af modellen for bedste praksis;

49.

pålægger udvalgets formand at videresende denne initiativudtalelse til Kommissionen, Europa-Parlamentet, Rådet og den medlemsstat, som har EU-formandskabet;

50.

henleder Kommissionens opmærksomhed på behovet for at sikre, at alle medlemsstater ubetinget efterlever principperne i det Europæiske Charter om Lokalt Selvstyre.