1.4.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 87/381


Onsdag, den 11. marts 2009
Medlemsstaternes beskæftigelsespolitik *

P6_TA(2009)0115

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. marts 2009 om forslag til Rådets beslutning om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (KOM(2008)0869 - C6-0050/2009 - 2008/0252(CNS))

2010/C 87 E/63

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2008)0869),

der henviser til EF-traktatens artikel 128, stk. 2, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0050/2009),

der henviser til forretningsordenens artikel 51,

der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6-0052/2009),

1.

godkender Kommissionens forslag;

2.

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.

anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

4.

gentager sin mangeårige opfordring til Kommissionen og Rådet om, at Europa-Parlamentet sikres den nødvendige tid, og under alle omstændigheder mindst fem måneder, til at udøve sin rådgivende funktion i henhold til traktatens artikel 128, stk. 2, i forbindelse med den gennemgribende revidering af retningslinjerne for beskæftigelsespolitikken, der ifølge planerne skal finde sted i slutningen af 2010;

5.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.