10.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 33/1

FÆLLES HOLDNING (EF) Nr. 1/2009

fastlagt af Rådet den 17. december 2008

med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. …/2009 af … om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og fastlæggelse af indholdet i bilagene

(Tekst af relevans for EØS og for Schweiz)

(2009/C 33 E/01)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 42 og 308,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordineringen af de sociale sikringsordninger (3) skal indholdet af forordningens bilag II, X og XI fastlægges inden forordningens anvendelsesdato.

(2)

Bilag I, III, IV, VI, VII, VIII og IX til forordning (EF) nr. 883/2004 bør tilpasses for at tage hensyn til såvel situationen i de medlemsstater, som er tiltrådt Den Europæiske Union efter forordningens vedtagelse som den seneste udvikling i andre medlemsstater.

(3)

I henhold til artikel 56, stk. 1, og 83 i forordning (EF) nr. 883/2004 skal der fastsættes særregler for gennemførelsen af visse medlemsstaters lovgivning i bilag XI til den pågældende forordning. I bilag XI skal der tages hensyn til de karakteristiske træk ved medlemsstaternes forskellige sociale sikringsordninger for at lette anvendelsen af koordineringsreglerne. En række medlemsstater har anmodet om, at der indsættes angivelser om anvendelsen af deres lovgivning om social sikring i dette bilag, og har givet Kommissionen retlige og praktiske forklaringer om deres lovgivning og ordninger.

(4)

På grund af behovet for rationalisering og forenkling er det nødvendigt at anvende en fælles tilgang, som sikrer, at angivelser for forskellige medlemsstater, som ligner hinanden eller forfølger samme mål, i princippet behandles på samme måde.

(5)

Forordning (EF) nr. 883/2004 har til formål at koordinere lovgivning om social sikring, som medlemsstaterne er eneansvarlige for, og derfor bør angivelser, som strider imod dens formål eller mål, og angivelser, som kun sigter mod at præcisere fortolkningen af national lovgivning, ikke medtages i den pågældende forordning.

(6)

Visse anmodninger vedrørte spørgsmål, som er fælles for flere medlemsstater. I stedet for at indsætte ensartede angivelser i bilag XI til forordning (EF) nr. 883/2004 for flere medlemsstater er det derfor hensigtsmæssigt at behandle disse spørgsmål på et mere generelt plan, enten ved at foretage en præcisering i selve forordning (EF) nr. 883/2004 eller i et af de andre af dens bilag, som derfor bør ændres i overensstemmelse hermed, eller ved at indføje en bestemmelse i den gennemførelsesforordning, der er omhandlet i artikel 89 i forordning (EF) nr. 883/2004.

(7)

Artikel 28 i forordning (EF) nr. 883/2004 bør ændres, således at dens anvendelsesområde bliver gjort tydeligere og udvidet, og således at det sikres, at tidligere grænsearbejderes familiemedlemmer også får mulighed for at fortsætte lægebehandling i forsikringstagerens tidligere beskæftigelsesland efter hans pensionering, medmindre den medlemsstat, hvor grænsearbejderen sidst havde erhvervsmæssig beskæftigelse, er opført på listen i bilag III.

(8)

Det er endvidere hensigtsmæssigt at behandle visse specifikke spørgsmål i andre bilag til forordning (EF) nr. 883/2004, alt efter deres formål og indhold, frem for i dens bilag XI, for at sikre konsekvens i den pågældende forordnings bilag.

(9)

Nogle medlemsstaters angivelser i bilag VI til forordning (EØF) nr. 1408/71 er nu omfattet af visse almindelige bestemmelser i forordning (EF) nr. 883/2004. Derfor er en række angivelser i bilag VI til forordning (EØF) 1408/71 blevet overflødige.

(10)

For at lette borgernes brug af forordning (EF) nr. 883/2004, når der anmodes om informationer eller fremsættes krav over for medlemsstaternes institutioner, bør der også henvises til de berørte medlemsstaters lovgivning på originalsproget i de tilfælde, det er nødvendigt, for at undgå eventuelle misforståelser.

(11)

Forordning (EF) nr. 883/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(12)

I forordning (EF) nr. 883/2004 er det fastsat, at forordningen finder anvendelse fra datoen for gennemførelsesforordningens ikrafttræden. Nærværende forordning bør derfor anvendes fra samme dato —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 883/2004 foretages følgende ændringer:

1)

Efter betragtning 17 indsættes følgende betragtning:

»(17a)

Når en medlemsstats lovgivning gælder for en person i henhold til afsnit II i denne forordning, bør betingelserne for at være tilsluttet ordningerne og berettiget til ydelser fastsættes i den kompetente medlemsstats lovgivning under iagttagelse af fællesskabslovgivningen.«.

2)

Efter betragtning 18 indsættes følgende betragtning:

»(18a)

Princippet om, at én lovgivning finder anvendelse, er af stor betydning og bør styrkes. Dette bør dog ikke betyde, at tilkendelse af en ydelse i overensstemmelse med denne forordning og omfattende betaling af forsikringsbidrag eller forsikringsdækning for modtageren, i sig selv gør lovgivningen i den medlemsstat, hvis institution har tilkendt den pågældende ydelse, til den lovgivning, der skal anvendes for den pågældende person.«.

3)

I artikel 1 indsættes følgende punkt:

»va)

Ved »naturalydelser« forstås:

i)

i henhold til afsnit III, kapitel 1 (ydelser ved sygdom og moderskab og dermed ligestillede ydelser ved faderskab), naturalydelser i henhold til en medlemsstats lovgivning, som er bestemt til levering, rådighedsstillelse, direkte betaling eller refusion af udgifter til lægebehandling og produkter og tjenesteydelser i forbindelse med denne behandling. Dette omfatter naturalydelser ved plejebehov af ubegrænset varighed

ii)

i henhold til afsnit III, kapitel 2 (arbejdsulykker og erhvervssygdomme), alle naturalydelser i forbindelse med arbejdsulykker og erhvervssygdomme som defineret i punkt i) ovenfor og i henhold til medlemsstaternes ordninger for arbejdsulykker og erhvervssygdomme.«.

4)

Artikel 3, stk. 5, affattes således:

»5.   Denne forordning finder ikke anvendelse på

a)

social og sundhedsmæssig forsorg eller

b)

ydelser, hvor en medlemsstat påtager sig ansvaret for personskader og yder erstatning til ofre for krig og militære aktioner eller følgerne heraf, som f.eks. til ofre for forbrydelser, attentater eller terrorhandlinger, ofre for skader forårsaget af medlemsstatens embedsmænd som led i deres arbejde, eller ofre, som har lidt ulempe af politiske eller religiøse grunde eller på grund af deres afstamning.«.

5)

Artikel 14, stk. 4, affattes således:

»4.   Når retten til frivillig eller frivillig fortsat forsikring i henhold til en medlemsstats lovgivning er betinget af, at den berettigede er bosat i denne medlemsstat eller tidligere har udøvet lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed, finder artikel 5, litra b), kun anvendelse på personer, der på et givet tidspunkt tidligere har været omfattet af lovgivningen i denne medlemsstat i kraft af, at de har udøvet lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed.«.

6)

I artikel 15 ændres udtrykket »hjælpeansatte« til »kontraktansatte«.

7)

Artikel 18, stk. 2, affattes således:

»2.   En grænsearbejders familiemedlemmer har ret til naturalydelser under ophold i den kompetente medlemsstat.

Når den kompetente medlemsstat er opført i bilag III, har en grænsearbejders familiemedlemmer, som er bosat i samme medlemsstat som grænsearbejderen, dog kun ret til naturalydelser i den kompetente medlemsstat på de i artikel 19, stk. 1, fastsatte vilkår.

Den i bilag III indeholdte liste tages op til fornyet vurdering senest … (4) på basis af en rapport fra Den Administrative Kommission. Om nødvendigt kan Europa-Kommissionen i lyset af denne rapport fremsætte et forslag om at revidere listen.«.

8)

Artikel 28, stk. 1, affattes således:

»1.   En grænsearbejder, der er gået på pension på grund af alder eller invaliditet, er i tilfælde af sygdom berettiget til fortsat at modtage naturalydelser i den medlemsstat, hvor han senest har været lønnet beskæftiget eller udøvet selvstændig virksomhed, i det omfang der er tale om fortsættelse af en behandling, som er indledt i denne medlemsstat. Ved »fortsættelse af en behandling« forstås fortsat undersøgelse, diagnosticering og behandling af en sygdom, så længe behandlingen varer.

Første afsnit finder tilsvarende anvendelse på en tidligere grænsearbejders familiemedlemmer, medmindre den medlemsstat, hvor den pågældende grænsearbejder senest udøvede sin virksomhed, er opført på listen i bilag III.

Den i bilag III indeholdte liste tages op til fornyet vurdering senest … (4) på basis af en rapport fra Den Administrative Kommission. Om nødvendigt kan Europa-Kommissionen i lyset af denne rapport fremsætte et forslag om at revidere listen.«.

9)

Artikel 36, stk. 1, affattes således:

»1.   Medmindre andet følger af gunstigere bestemmelser i stk. 2 og 2a, finder artikel 17, artikel 18, stk. 1, artikel 19, stk. 1, og artikel 20, stk. 1, også anvendelse på ydelser i anledning af en arbejdsulykke eller erhvervssygdom.«.

10)

I artikel 36 indsættes følgende stk.:

»2a.   Den kompetente institution kan ikke afvise at give den tilladelse, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, til en arbejdstager eller en selvstændig erhvervsdrivende, der er ramt af en arbejdsulykke eller har pådraget sig en erhvervssygdom, og som har ret til ydelser for den kompetente institutions regning, hvis den behandling, som vedkommendes tilstand kræver, ikke kan ydes i bopælsmedlemsstaten inden for en frist, der er lægeligt forsvarlig under hensyn til den pågældendes aktuelle helbredstilstand og udsigterne for sygdommens udvikling.«.

11)

Artikel 51, stk. 3, affattes således:

»3.   Såfremt erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser efter lovgivningen eller en særlig ordning i en medlemsstat er betinget af, at den pågældende på tidspunktet for forsikringsbegivenhedens indtræden var forsikret, anses denne betingelse for at være opfyldt, hvis den pågældende tidligere har været forsikret i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning eller en særlig ordning, og hvis den pågældende på tidspunktet for forsikringsbegivenhedens indtræden er forsikret i henhold til en anden medlemsstats lovgivning for den samme forsikringsbegivenhed, eller hvis dette ikke er tilfældet, kan gøre krav på en ydelse i henhold til en anden medlemsstats lovgivning for den samme forsikringsbegivenhed. Denne sidstnævnte betingelse anses dog for opfyldt i de i artikel 57 omhandlede tilfælde.«.

12)

Artikel 52, stk. 4, affattes således:

»4.   Når beregningen i henhold til stk. 1, litra a), i en medlemsstat altid fører til det resultat, at den nationale ydelse er lig med eller højere end pro rata-ydelsen, beregnet i henhold til stk. 1, litra b), kan den kompetente institution undlade at foretage pro rata-beregning, når:

i)

et sådant tilfælde er omhandlet i del 1 i bilag VIII

ii)

ingen bestemmelser om forbud mod sammenfald af ydelser som omhandlet i artikel 54 og 55 finder anvendelse, medmindre betingelserne i artikel 55, stk. 2, er opfyldt, og

iii)

artikel 57 ikke finder anvendelse på sagens særlige omstændigheder i forbindelse med forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter en anden medlemsstats lovgivning.«.

13)

I artikel 52 tilføjes følgende stykke:

»5.   Uanset stk. 1, 2 og 3 anvendes pro rata-beregningen ikke på ordninger for ydelser, hvor tidsrum ikke indvirker på beregningen, såfremt sådanne ordninger er anført i del 2 i bilag VIII. I sådanne tilfælde har den pågældende ret til den ydelse, der beregnes efter lovgivningen i den berørte medlemsstat.«.

14)

I artikel 56, stk. 1, litra c), indsættes »om nødvendigt« før »i overensstemmelse med de procedurer i bilag XI, som er fastsat for den berørte medlemsstat«.

15)

I artikel 56, stk. 1, tilføjes følgende litra:

»d)

i tilfælde af, at litra c), ikke kan anvendes, fordi ydelsen efter medlemsstatens lovgivning skal beregnes på grundlag af andre elementer end forsikringsperioder eller bopælsperioder, der ikke er knyttet til tid, tager den kompetente institution for den enkelte forsikrings- eller bopælsperiode, der er tilbagelagt efter en anden medlemsstats lovgivning, hensyn til størrelsen af den indtjente kapital, den kapital, der betragtes som indtjent, eller andre elementer til beregningen efter den lovgivning, som institutionen forvalter, divideret med de tilsvarende tidsenheder i den pågældende pensionsordning.«.

16)

I artikel 57 tilføjes følgende stykke:

»4.   Denne artikel anvendes ikke på ordningerne i bilag VIII, del 2.«.

17)

I artikel 62, stk. 3, ændres udtrykket »grænsearbejdere« til »arbejdsløse«.

18)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 68a

Udbetaling af ydelser

I tilfælde af, at den person, til hvem familieydelser skal udbetales, ikke anvender dem til familiemedlemmernes underhold, skal den kompetente institution efter anmodning fra og gennem institutionen i den medlemsstat, hvor familiemedlemmerne har deres bopæl, eller den institution eller det organ, der er udpeget hertil af den kompetente myndighed i den nævnte medlemsstat, udbetale disse ydelser med frigørende virkning til den fysiske eller juridiske person, som faktisk forsørger familiemedlemmerne.«.

19)

I Artikel 87 foretages følgende ændringer:

a)

stk. 8 affattes således:

»8.   Såfremt en person ved anvendelse af denne forordning bliver omfattet af lovgivningen i en anden medlemsstat end den, hvis lovgivning han var omfattet af i henhold til afsnit II i forordning (EØF) nr. 1408/71, er denne person fortsat omfattet af sidstnævnte lovgivning, så længe den hidtil gældende situation ikke ændres, dog ikke længere end 10 år fra anvendelsen af denne forordning, medmindre han anmoder om at være omfattet af den lovgivning, der gælder i henhold til denne forordning. Hvis anmodningen er indgivet til den kompetente institution i den medlemsstat, hvis lovgivning gælder i henhold til denne forordning, inden udløbet af tre måneder efter datoen for denne forordnings anvendelse, er den pågældende omfattet af denne lovgivning fra samme dato. Hvis anmodningen er indgivet efter udløbet af denne frist, er den pågældende omfattet af den nye lovgivning fra den første dag i den følgende måned.«.

b)

Følgende nye stykke indsættes:

»10a.   De angivelser i bilag III, der vedrører Estland, Spanien, Italien, Litauen, Ungarn og Nederlandene, ophører med at have virkning 4 år fra datoen for denne forordnings anvendelse.«.

20)

Bilagene ændres i overensstemmelse med bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra datoen for ikrafttrædelsen af den gennemførelsesforordning, der henvises til i artikel 89 i forordning (EF) nr. 883/2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i …

På Europa-Parlamentets vegne

…

Formand

På Rådets vegne

…

Formand

(1)  EUT C 161 af 13.7.2007, s. 61.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 9. juli 2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets fælles holdning af 17. december 2008 og Europa-Parlamentets holdning af … (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3)  EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget version i EUT L 200 af 7.6.2004, s. 1.

(4)  5 år fra datoen for denne forordnings anvendelse.

BILAG

Ændringer af bilagene i forordning (EF) nr. 883/2004

A.

I bilag I foretages følgende ændringer:

1)

Del I (forskud på underholdsbidrag):

a)

Afsnit »A. BELGIEN« ændres til »BELGIEN«

b)

Efter angivelsen »BELGIEN« indsættes følgende angivelse:

»BULGARIEN

Underholdsbidrag, som udbetales af staten i henhold til artikel 92 i familieloven.«.

c)

Afsnit »B. DANMARK« og »C. TYSKLAND« ændres til henholdsvis »DANMARK« og »TYSKLAND«

d)

Efter angivelsen under afsnit »TYSKLAND« indsættes følgende angivelser:

»ESTLAND

Underholdshjælp i henhold til loven om underholdshjælp af 21. februar 2007.

SPANIEN

Forskud på underholdsbidrag i henhold til kongeligt dekret 1618/2007 af 7. december 2007.«.

e)

Afsnit »D. FRANKRIG« ændres til »FRANKRIG«

f)

Efter angivelsen under afsnit »FRANKRIG« indsættes følgende angivelser:

»LITAUEN

Betalinger fra Fonden for Underholdsbidrag til Børn i henhold til loven om Fonden for Underholdsbidrag til Børn.

LUXEMBOURG

Forskud på og inddrivelse af underholdsbidrag i henhold til lov af 26. juli 1980.«.

g)

Afsnit »E. ØSTRIG« ændres til »ØSTRIG«

h)

Efter angivelsen under afsnit »ØSTRIG« indsættes følgende angivelse:

»POLEN

Ydelser fra Fonden for Underholdsbidrag i henhold til loven om bistand til personer, der er berettiget til underholdsbidrag.«.

i)

Afsnit »F. PORTUGAL« ændres til »PORTUGAL«

j)

Efter angivelsen under afsnit »PORTUGAL« indsættes følgende angivelser:

»SLOVENIEN

Underholdsbidrag i henhold til lov af 25. juli 2006 om Sloveniens Offentlige Garanti- og Underholdsfond.

SLOVAKIET

Underholdsbidrag (underholdshjælp) i henhold til lov nr. 452/2004 Sml. om underholdsbidrag som ændret ved senere forordninger.«.

k)

Afsnit »G. FINLAND« og »H. SVERIGE« ændres til henholdsvis »FINLAND« og »SVERIGE«.

2)

Del II (særlige fødsels- og adoptionsydelser):

a)

Afsnit »A. BELGIEN« ændres til »BELGIEN«

b)

Efter angivelsen under afsnit »BELGIEN« indsættes følgende angivelser:

»BULGARIEN

Moderskabsydelse i form af et engangsbeløb (lov om børnetilskud).

DEN TJEKKISKE REPUBLIK

Barselsydelse.

ESTLAND

a)

Barselsydelse

b)

Adoptionsydelse.«.

c)

Afsnit »B. SPANIEN« og »C. FRANKRIG« ændres til henholdsvis »SPANIEN« og »FRANKRIG«

d)

Angivelsen under afsnit »SPANIEN« affattes således:

»SPANIEN

Barsels- og adoptionsydelse i form af et engangsbeløb«.

e)

I angivelsen under afsnit »FRANKRIG« tilføjes følgende:

»bortset fra når de betales til en person, der i henhold til artikel 12 eller artikel 16 fortsat er omfattet af fransk lovgivning«.

f)

Efter angivelsen under afsnit »FRANKRIG« indsættes følgende angivelser:

»LETLAND

a)

Barselsydelse

b)

Adoptionsydelse.

LITAUEN

Moderskabsydelse i form af et engangsbeløb.«.

g)

Afsnit »D. LUXEMBOURG« ændres til »LUXEMBOURG«

h)

Efter angivelsen under afsnit »LUXEMBOURG« indsættes følgende angivelser:

»UNGARN

Moderskabsydelse.

POLEN

Barselsydelse i form af et engangsbeløb (lov om familieydelser).

RUMÆNIEN

a)

Barselsydelse

b)

Udstyr til nyfødte.

SLOVENIEN

Barselsydelse.

SLOVAKIET

a)

Barselsydelse

b)

Tillæg til barselsydelse.«.

i)

Afsnit »E. FINLAND« ændres til »FINLAND«.

B.

Bilag II affattes således:

»BILAG II

BESTEMMELSER I OVERENSKOMSTER, SOM ER GÆLDENDE, OG SOM ALT EFTER OMSTÆNDIGHEDERNE ER BEGRÆNSET TIL DE PERSONER, DER ER DÆKKET AF DISSE BESTEMMELSER (artikel 8, stk. 1)

Generelle bemærkninger

Det skal bemærkes, at de bestemmelser i bilaterale overenskomster, der ikke falder ind under denne forordnings anvendelsesområde, og som forbliver i kraft mellem medlemsstaterne, ikke er medtaget i dette bilag. Disse omfatter forpligtelser mellem medlemsstaterne i henhold til overenskomster, der f.eks. indeholder bestemmelser om sammenlægning af forsikringsperioder tilbagelagt i et tredjeland.

Bestemmelser i overenskomster om social sikring, der forbliver i kraft:

BELGIEN — TYSKLAND

Artikel 3 og 4 i slutprotokollen af 7. december 1957 til den almindelige overenskomst af samme dato i den udformning, som anført i tillægsprotokollen af 10. november 1960 (medregning af forsikringsperioder tilbagelagt i visse grænseområder før, under og efter Anden Verdenskrig).

BELGIEN — LUXEMBOURG

Overenskomsten af 24. marts 1994 om social sikring af grænsearbejdere (vedrørende den supplerende standardrefusion).

BULGARIEN — TYSKLAND

Artikel 28, stk. 1, litra b), i overenskomsten om social sikring af 17. december 1997 (opretholdelse af overenskomster mellem Bulgarien og den tidligere Tyske Demokratiske Republik for personer, som allerede modtog en pension før 1996).

BULGARIEN — ØSTRIG

Artikel 38, stk. 3, i overenskomsten om social sikring af 14. april 2005 (medregning af forsikringsperioder tilbagelagt før den 27. november 1961); anvendelsen af denne bestemmelse forbliver begrænset til de personer, der er dækket af denne overenskomst.

BULGARIEN — SLOVENIEN

Artikel 32, stk. 2, i overenskomsten om social sikring af 18. december 1957 (medregning af forsikringsperioder tilbagelagt indtil den 31. december 1957).

DEN TJEKKISKE REPUBLIK — TYSKLAND

Artikel 39, stk. 1, litra b), i overenskomsten om social sikring af 27. juli 2001 (opretholdelse af overenskomsten mellem den tidligere Tjekkoslovakiske Republik og den tidligere Tyske Demokratiske Republik for personer, som allerede modtog en pension før 1996; medregning af forsikringsperioder tilbagelagt i en af de kontraherende stater for personer, som allerede modtog en pension for disse perioder den 1. september 2002 fra den anden kontraherende stat, mens de var bosat på dens område).

DEN TJEKKISKE REPUBLIK — CYPERN

Artikel 32, stk. 4, i overenskomst om social sikring af 19. januar 1999 (fastlæggelse af kompetencer til at beregne beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt under den relevante overenskomst fra 1976); anvendelsen af den nævnte bestemmelse forbliver begrænset til de personer, der er dækket af den.

DEN TJEKKISKE REPUBLIK — LUXEMBOURG

Artikel 52, stk. 8, i overenskomsten om social sikring af 17. november 2000 (medregning af pensionsforsikringsperioder for politiske flygtninge).

DEN TJEKKISKE REPUBLIK — ØSTRIG

Artikel 32, stk. 3, i overenskomsten om social sikring af 20. juli 1999 (medregning af forsikringsperioder tilbagelagt før den 27. november 1961); anvendelsen af den nævnte bestemmelse forbliver begrænset til de personer, der er dækket af den.

DEN TJEKKISKE REPUBLIK — SLOVAKIET

Artikel 12, 20 og 33 i overenskomsten om social sikring af 29. oktober 1992 (artikel 12 fastlægger kompetencen for tildeling af efterladteydelser; artikel 20 fastlægger kompetencen for beregning af forsikringsperioder tilbagelagt indtil datoen for opløsningen af Den Tjekkiske og Slovakiske Føderative Republik; artikel 33 fastlægger kompetencen for betaling af pensioner, der er tilkendt før datoen for opløsningen af Den Tjekkiske og Slovakiske Føderative Republik).

DANMARK — FINLAND

Artikel 7 i den nordiske konvention af 18. august 2003 om social sikring (om dækning af merudgifter som følge af sygdom under et midlertidigt ophold i et andet nordisk land, fordi der ved hjemrejsen til bopælslandet som følge af sygdommen må benyttes en rejseform, der er dyrere end den, der ellers ville være blevet anvendt).

DANMARK — SVERIGE

Artikel 7 i den nordiske konvention af 18. august 2003 om social sikring (om dækning af merudgifter som følge af sygdom under et midlertidigt ophold i et andet nordisk land, fordi der ved hjemrejsen til bopælslandet som følge af sygdommen må benyttes en rejseform, der er dyrere end den, der ellers ville være blevet anvendt).

TYSKLAND — SPANIEN

Artikel 45, stk. 2, i overenskomst om social sikring af 4. december 1973 (repræsentation ved diplomatiske og konsulære myndigheder).

TYSKLAND — FRANKRIG

a)

Tillægsoverenskomsten nr. 4 af 10. juli 1950 til den almindelige overenskomst af samme dato, som anført i tillægsoverenskomst nr. 2 af 18. juni 1955 (medregning af forsikringsperioder tilbagelagt mellem den 1. juli 1940 og den 30. juni 1950)

b)

Afsnit I i nævnte tillægsoverenskomst nr. 2 (medregning af forsikringsperioder før den 8. maj 1945)

c)

Punkt 6, 7 og 8 i den almindelige protokol af 10. juli 1950 til den almindelige overenskomst af samme dato (administrativ aftale)

d)

Afsnit II, III og IV i overenskomsten af 20. december 1963 (social sikring i Land Saar).

TYSKLAND — LUXEMBOURG

Artikel 4, 5, 6 og 7 i overenskomsten af 11. juli 1959 (medregning af forsikringsperioder tilbagelagt mellem september 1940 og juni 1946).

TYSKLAND — UNGARN

Artikel 40, stk. 1, litra b), i overenskomsten om social sikring af 2. maj 1998 (opretholdelse af overenskomsten mellem den tidligere Tyske Demokratiske Republik og Ungarn for personer, som allerede modtog en pension før 1996).

TYSKLAND — NEDERLANDENE

Artikel 2 og 3 i tillægsoverenskomsten nr. 4 af 21. december 1956 til overenskomsten af 29. marts 1951 (afgørelse af spørgsmålet om rettigheder erhvervet af nederlandske arbejdstagere inden for den tyske ordning for social sikring mellem den 13. maj 1940 og den 1. september 1945).

TYSKLAND — ØSTRIG

a)

Artikel 1, stk. 5, og artikel 8 i overenskomsten om arbejdsløshedsforsikring af 19. juli 1978 og artikel 10 i slutprotokollen til den nævnte overenskomst (tilkendelse af ydelser ved arbejdsløshed til grænsearbejdere fra det tidligere beskæftigelsesland) finder fortsat anvendelse på personer, som frem til den 1. januar 2005 var beskæftigede som grænsearbejdere, og som er blevet arbejdsløse inden den 1. januar 2011

b)

Artikel 14, stk. 2, litra g), h), i) og j), i overenskomsten om social sikring af 4. oktober 1995 (fastlæggelse af kompetencefordelingen mellem de to lande for så vidt angår tidligere forsikringssager og optjente forsikringsperioder); anvendelsen af den nævnte bestemmelse forbliver begrænset til de personer, der er dækket af den.

TYSKLAND — POLEN

a)

Overenskomsten af 9. oktober 1975 om alders- og arbejdsskadebestemmelser på de i artikel 27, stk. 2, 3 og 4, i overenskomsten om social sikring af 8. december 1990 omhandlede vilkår (opretholdelse på grundlag af 1975-overenskomsten af retsstillingen for personer, som havde bopæl på Tysklands eller Polens område før den 1. januar 1991, og som fortsat har bopæl der)

b)

Artikel 27, stk. 5, og artikel 28, stk. 2, i overenskomsten om social sikring af 8. december 1990 (opretholdelse af pensionsret på grundlag af overenskomsten fra 1957 mellem den tidligere Tyske Demokratiske Republik og Polen; medregning af forsikringsperioder tilbagelagt af polske ansatte under overenskomsten fra 1988 mellem den tidligere Tyske Demokratiske Republik og Polen).

TYSKLAND — RUMÆNIEN

Artikel 28, stk. 1, litra b), i overenskomsten om social sikring af 8. april 2005 (opretholdelse af overenskomsten mellem den tidligere Tyske Demokratiske Republik og Rumænien for personer, som allerede modtog en pension før 1996).

TYSKLAND — SLOVENIEN

Artikel 42 i overenskomsten om social sikring af 24. september 1997 (afgørelse af spørgsmålet om rettigheder erhvervet før den 1. januar 1956 under den anden kontraherende stats sociale sikringsordning); anvendelsen af den nævnte bestemmelse forbliver begrænset til de personer, der er dækket af den.

TYSKLAND — SLOVAKIET

Artikel 29, stk. 1, andet og tredje afsnit, i overenskomsten af 12. september 2002 (opretholdelse af overenskomsten mellem den tidligere Tjekkoslovakiske Republik og den tidligere Tyske Demokratiske Republik for personer, som allerede modtog en pension før 1996; medregning af forsikringsperioder tilbagelagt i en af de kontraherende stater for personer, som allerede modtog en pension for disse perioder den 1. december 2003 fra den anden kontraherende stat, mens de var bosat på dens område).

TYSKLAND — DET FORENEDE KONGERIGE

a)

Artikel 7, stk. 5 og 6, i overenskomsten om social sikring af 20. april 1960 (lovgivning, som finder anvendelse på civilt ansatte inden for de væbnede styrker)

b)

Artikel 5, stk. 5 og 6, i overenskomsten om arbejdsløshedsforsikring af 20. april 1960 (lovgivning, som finder anvendelse på civilt ansatte inden for de væbnede styrker).

IRLAND — DET FORENEDE KONGERIGE

Artikel 19, stk. 2, i aftalen af 14. december 2004 om social sikring (overførsel og medregning af bidrag til invalideforsikringen).

SPANIEN — PORTUGAL

Artikel 22 i den almindelige overenskomst af 11. juni 1969 (eksport af ydelser ved arbejdsløshed). Denne angivelse forbliver i kraft i to år fra datoen for anvendelsen af denne forordning.

ITALIEN — SLOVENIEN

a)

Aftalen om regulering af gensidige forpligtelser vedrørende social sikring med henvisning til bilag XIV, punkt 7, i fredstraktaten, indgået ved noteveksling den 5. februar 1959 (medregning af forsikringsperioder tilbagelagt før den 18. december 1954); anvendelsen af den nævnte bestemmelse forbliver begrænset til de personer, der er dækket af denne aftale

b)

Artikel 45, stk. 3, i overenskomsten om social sikring af 7. juli 1997 vedrørende den tidligere zone B i friterritoriet Trieste (medregning af forsikringsperioder tilbagelagt før den 5. oktober 1956); anvendelsen af denne bestemmelse forbliver begrænset til de personer, der er dækket af denne overenskomst.

LUXEMBOURG — PORTUGAL

Aftalen af 10. marts 1997 (om anerkendelse af afgørelser truffet af institutioner i én kontraherende part vedrørende invaliditetstilstanden hos pensionsansøgere fra institutioner i den anden kontraherende part).

LUXEMBOURG — SLOVAKIET

Artikel 50, stk. 5, i overenskomsten om social sikring af 23. maj 2002 (medregning af pensionsforsikringsperioder for politiske flygtninge).

UNGARN — ØSTRIG

Artikel 36, stk. 3, i overenskomsten om social sikring af 31. marts 1999 (medregning af forsikringsperioder tilbagelagt før den 27. november 1961); anvendelsen af den nævnte bestemmelse forbliver begrænset til de personer, der er dækket af den.

UNGARN — SLOVENIEN

Artikel 31 i overenskomsten om social sikring af 7. oktober 1957 (medregning af forsikringsperioder tilbagelagt før den 29. maj 1956); anvendelsen af den nævnte bestemmelse forbliver begrænset til de personer, der er dækket af den.

UNGARN — SLOVAKIET

Artikel 34, stk. 1, i overenskomsten om social sikring af 30. januar 1959 (artikel 34, stk. 1, i overenskomsten fastsætter, at forsikringsperioder tilkendt før dagen for overenskomstens undertegnelse er forsikringsperioder i den kontraherende stat, på hvis område den forsikrede havde bopæl); anvendelsen af den nævnte bestemmelse forbliver begrænset til de personer, der er dækket af den.

ØSTRIG — POLEN

Artikel 33, stk. 3, i overenskomsten om social sikring af 7. september 1998 (medregning af forsikringsperioder tilbagelagt før den 27. november 1961); anvendelsen af den nævnte bestemmelse forbliver begrænset til de personer, der er dækket af den.

ØSTRIG — RUMÆNIEN

Artikel 37, stk. 3, i aftalen om social sikring af 28. oktober 2005 (medregning af forsikringsperioder tilbagelagt før den 27. november 1961); anvendelsen af den nævnte bestemmelse forbliver begrænset til de personer, der er dækket af den.

ØSTRIG — SLOVENIEN

Artikel 37 i overenskomsten om social sikring af 10. marts 1997 (medregning af forsikringsperioder tilbagelagt før den 1. januar 1956); anvendelsen af den nævnte bestemmelse forbliver begrænset til de personer, der er dækket af den.

ØSTRIG — SLOVAKIET

Artikel 34, stk. 3, i overenskomsten om social sikring af 21. december 2001 (medregning af forsikringsperioder tilbagelagt før den 27. november 1961); anvendelsen af den nævnte bestemmelse forbliver begrænset til de personer, der er dækket af den.

FINLAND — SVERIGE

Artikel 7 i den nordiske konvention af 18. august 2003 om social sikring (om dækning af merudgifter som følge af sygdom under et midlertidigt ophold i et andet nordisk land, fordi der ved hjemrejsen til bopælslandet må benyttes en rejseform, der er dyrere end den, der ellers ville være blevet anvendt).«.

C.

Bilag III affattes således:

»BILAG III

BEGRÆNSNING AF RET TIL NATURALYDELSER FOR EN GRÆNSEARBEJDERS FAMILIEMEDLEMMER (artikel 18, stk. 2)

DANMARK

ESTLAND (denne angivelse er gyldig i den i artikel 87, stk. 10a, omhandlede periode)

IRLAND

SPANIEN (denne angivelse er gyldig i den i artikel 87, stk. 10a, omhandlede periode)

ITALIEN (denne angivelse er gyldig i den i artikel 87, stk. 10a, omhandlede periode)

LITAUEN (denne angivelse er gyldig i den i artikel 87, stk. 10a, omhandlede periode)

UNGARN (denne angivelse er gyldig i den i artikel 87, stk. 10a, omhandlede periode)

NEDERLANDENE (denne angivelse er gyldig i den i artikel 87, stk. 10a, omhandlede periode)

FINLAND

SVERIGE

DET FORENEDE KONGERIGE.«.

D.

I bilag IV foretages følgende ændringer:

1)

Efter angivelsen »BELGIEN« indsættes følgende angivelser:

»BULGARIEN

DEN TJEKKISKE REPUBLIK«.

2)

Angivelsen »ITALIEN« udgår.

3)

Efter angivelsen »FRANKRIG« indsættes angivelsen »CYPERN«.

4)

Efter angivelsen »LUXEMBOURG« indsættes følgende angivelser:

»UNGARN

NEDERLANDENE«.

5)

Efter angivelsen »ØSTRIG« indsættes følgende angivelser:

»POLEN

SLOVENIEN«.

E.

I bilag VI foretages følgende ændringer:

1)

I begyndelsen af bilaget indsættes følgende angivelser:

»DEN TJEKKISKE REPUBLIK

Fuld invalidepension til personer, hvis fulde invaliditet er indtruffet før det fyldte 18. år, og som ikke har været forsikret i den foreskrevne periode (afsnit 42 i lov om pensionsforsikring nr. 155/1995 Sml.).

ESTLAND

a)

Invalidepensioner tilkendt før den 1. april 2000 i henhold til lov om offentlige ydelser og bibeholdt i henhold til lov om offentlig pensionsforsikring.

b)

Offentlige pensioner i anledning af invaliditet tilkendt i henhold til lov om offentlig pensionsforsikring.

c)

Invalidepensioner tilkendt i henhold til lov om tjeneste i de væbnede styrker, lov om tjeneste ved politiet, lov om den offentlige anklagemyndighed, lov om dommeres status, lov om løn til medlemmer af Riigikogu, lov om pension og andre sociale ydelser samt lov om offentlige ydelser proklameret af Præsidenten for Republikken Estland.«.

2)

Afsnit »A. GRÆKENLAND« og »B. IRLAND« ændres til henholdsvis »GRÆKENLAND« og »IRLAND«.

3)

Angivelsen under afsnit »IRLAND« kommer før angivelsen under afsnit »GRÆKENLAND« og affattes således:

»Del 2, kapitel 17, i kodificeret lov af 2005 om social tryghed og sociale ydelser (Social Welfare Consolidation Act 2005)«.

4)

Efter angivelsen under afsnit »GRÆKENLAND« indsættes følgende angivelse:

»LETLAND

Invalidepensioner (gruppe 3) i henhold til artikel 16, stk. 1, punkt 2, i lov om statslige pensioner af 1. januar 1996«.

5)

Afsnit »C. FINLAND« ændres til »FINLAND« og den respektive angivelse affattes således:

»FINLAND

Nationale pensioner til personer, der er født med handicap, eller som er blevet invalideret i en ung alder (lov om nationale pensioner (568/2007)).

Invalidepensioner fastlagt efter overgangsbestemmelser og tilkendt før den 1. januar 1994 (lov om håndhævelse af nationale pensioner (569/2007)).«.

6)

Afsnit »D. SVERIGE« og »E. DET FORENEDE KONGERIGE« ændres til henholdsvis »SVERIGE« og »DET FORENEDE KONGERIGE«.

F.

I Bilag VII foretages følgende ændringer:

1)

I tabellerne »BELGIEN« og »FRANKRIG« udgår rækkerne vedrørende Luxembourg.

2)

Tabellen vedrørende »LUXEMBOURG« udgår.

G.

Bilag VIII affattes således:

»BILAG VIII

TILFÆLDE, HVOR PRO RATA-BEREGNINGEN UNDLADES ELLER IKKE FINDER ANVENDELSE (artikel 52, stk. 4 og 5)

Del 1:

Tilfælde, hvor pro rata-beregningen undlades eller ikke finder anvendelse i medfør af artikel 52, stk. 4

DANMARK

Alle pensionsansøgninger nævnt i lov om social pension med undtagelse af pensioner nævnt i bilag IX.

IRLAND

Alle ansøgninger om (midlertidig) statslig alderspension, (bidragspligtig) statslig alderspension og (bidragspligtig) enke- og enkemandspension.

CYPERN

Alle ansøgninger om alderspension samt enke- og enkemandspension.

LETLAND

a)

Alle ansøgninger om invalidepension (loven om statslige pensioner af 1. januar 1996)

b)

Alle ansøgninger om efterladtepension (loven om statslige pensioner af 1. januar 1996; loven om statsfinansierede pensioner af 1. juli 2001).

LITAUEN

Alle ansøgninger om statslig social efterladtepension beregnet på grundlag af efterladtepensionens grundbeløb (loven om statslige sociale pensioner).

NEDERLANDENE

Alle ansøgninger om alderspension i henhold til loven om almindelig alderdomsforsikring (Algemene Ouderdomswet (AOW)).

ØSTRIG

a)

Alle ansøgninger om ydelser i henhold til forbundslov af 9. september 1955 om almindelig socialforsikring — Allgemeines Sozialversicherungsgesetz (ASVG), forbundslov af 11. oktober 1978 om socialforsikring for selvstændige beskæftiget i handelssektoren — Gewerblichen Sozialversicherungsgesetz (GSVG) og forbundslov af 11. oktober 1978 om socialsikring for selvstændige landbrugere — Bauern Sozialversicherungsgesetz (BSVG) og forbundslov af 30. november 1978 om socialsikring for selvstændige i liberale erhverv — Freiberuflich Selbstständigen Sozialversicherungsgesetz (FSVG)

b)

Alle ansøgninger om invalidepension på grundlag af en pensionskonto i henhold til lov af 18. november 2004 om almindelig pension (Allgemeines Pensionsgesetz (APG))

c)

Alle ansøgninger om efterladtepension på grundlag af en pensionskonto i henhold til lov af 18. november 2004 om almindelig pension (Allgemeines Pensionsgesetz (APG)), hvis ydelserne ikke skal forhøjes i forbindelse med supplerende forsikringsmåneder i henhold til artikel 7, stk. 2, i loven om almindelig pension (APG)

d)

Alle ansøgninger om invalide- og efterladtepension fra de østrigske provinslægekamre (Landesärztekammer) baseret på grundydelser (grundydelse og eventuel supplerende ydelse eller grundbeløb)

e)

Alle ansøgninger om ydelser i forbindelse med erhvervsbetinget, vedvarende uarbejdsdygtighed og efterladteydelser fra pensionsfonden under det østrigske dyrlægekammer

f)

Alle ansøgninger om ydelser fra pensioner vedrørende erhvervsbetinget invaliditet samt enke- og børnepension i henhold til vedtægterne for de østrigske advokatsammenslutningers velfærdsinstitutioner, del A.

POLEN

Alle ansøgninger om invalidepension, alderspension efter ordningen med faste ydelser og efterladtepension.

PORTUGAL

Alle ansøgninger om invalide-, alders og efterladtepension, bortset fra de tilfælde, hvor de samlede forsikringsperioder tilbagelagt under mere end en medlemsstats lovgivning svarer til eller overstiger 21 kalenderår, de nationale forsikringsperioder svarer til eller ligger under 20 år, og beregningen foretages i henhold til artikel 11 i lovdekret nr. 35/2002, 19. februar.

SLOVAKIET

a)

Alle ansøgninger om efterladtepension (enke-, enkemands- og børnepension), der beregnes efter gældende lov fra før 1. januar 2004, og hvis størrelse afhænger af en pension, som afdøde modtog indtil sin død

b)

Alle ansøgninger om pension, der beregnes efter lov nr. 461/2003-sml. om social sikring med ændringer.

SVERIGE

Alle ansøgninger om garantipension i form af alderspension (lov 1998:702) og alderspension i form af supplerende pension (lov 1998:674).

DET FORENEDE KONGERIGE

Alle ansøgninger om alderspension, enkepension og erstatning for tab, med undtagelse af dem, for hvilke

a)

i løbet af et skatteår, der begynder den 6. april 1975 eller derefter:

i)

den berørte part havde tilbagelagt forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperiode i henhold til Det Forenede Kongeriges og en anden medlemsstats lovgivning, og et (eller flere) af disse skatteår ikke blev anset for at være et kvalificerende år efter Det Forenede Kongeriges lovgivning

ii)

der vil blive taget hensyn til forsikringsperioder tilbagelagt i henhold til gældende lovgivning i Det Forenede Kongerige for perioderne inden 5. juli 1948 med henblik på anvendelsen af bestemmelserne i artikel 52, stk. 1, litra b), i forordningen ved at anvende forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder efter lovgivningen i en anden medlemsstat.

Alle ansøgninger om tillægspension i henhold til Social Security Contributions and Benefits Act 1992, section 44, og Social Security Contributions and Benefits (Northern Ireland) Act 1992, section 44.

Del 2:

Tilfælde, hvor artikel 52, stk. 5, finder anvendelse

BULGARIEN

Alderspensioner fra den tvungne pensionsforsikringsordning i henhold til del II, afsnit II, i lov om socialforsikring.

ESTLAND

Obligatorisk bidragsfinansieret alderspensionsordning.

FRANKRIG

Grund- eller tillægspensionsordninger, hvor alderspensionsydelser beregnes på grundlag af pensionspoints.

LETLAND

Alderspension (loven om statslige pensioner af 1. januar 1996; loven om statsfinansierede pensioner af 1. juli 2001).

UNGARN

Pensionsydelser baseret på medlemskab af private pensionsfonde.

ØSTRIG

a)

Alderspension på grundlag af en pensionskonto i henhold til lov af 18. november 2004 om almindelig pension (Allgemeines Pensionsgesetz (APG))

b)

Obligatoriske ydelser i henhold til artikel 41 i forbundsloven af 28. december 2001, BGBl I Nr. 154, om de østrigske apotekeres generelle lønfond (Pharmazeutische Gehaltskasse für Österreich)

c)

Alders- og førtidspension fra de østrigske provinslægekamre baseret på grundydelser (grundydelse og eventuel supplerende ydelse eller grundbeløb) samt alle pensionsydelser fra de østrigske provinslægekamre baseret på supplerende ydelser (tillægspension eller individuel pension)

d)

Alderdomsydelser fra pensionsfonden under det østrigske dyrlægekammer

e)

Ydelser i henhold til vedtægterne for de østrigske advokatsammenslutningers velfærdsinstitutioner, del A og B, undtagen ydelser fra pensioner vedrørende invaliditet samt enke- og børnepension i henhold til vedtægterne for de østrigske advokatsammenslutningers velfærdsinstitutioner, del A

f)

Ydelser fra velfærdsinstitutionerne under forbundskammeret for arkitekter og rådgivende ingeniører i henhold til loven om det østrigske civilingeniørkammer (Ziviltechnikerkammergesetz) af 1993 og vedtægterne for velfærdsinstitutionerne, undtagen ydelser vedrørende erhvervsbetinget invaliditet og efterladteydelser på grundlag af sidstnævnte ydelser

g)

Ydelser i henhold til vedtægterne for velfærdsinstitutionen under forbundskammeret for professionelle regnskabskyndige og skatterådgivere under den østrigske lov om professionelle regnskabskyndige og skatterådgivere (Wirtschaftstreuhandberufsgesetz).

POLEN

Alderspensioner efter ordningen med faste bidrag.

SLOVENIEN

Pension fra den tvungne supplerende pensionsforsikring.

SLOVAKIET

Tvungen opsparing til alderspension.

SVERIGE

Indtægtsbaseret pension og præmiepension (lov 1998:674).

DET FORENEDE KONGERIGE

Forholdsmæssige alderspensionsydelser, der udbetales i henhold til National Insurance Act 1965, section 36 og 37, og National Insurance Act (Northern Ireland) 1966, section 35 og 36.«.

H.

I bilag IX foretages følgende ændringer:

1)

Del I:

a)

Afsnit »A. BELGIEN«, »B. DANMARK«, »C. GRÆKENLAND«, »D. SPANIEN«, »E. FRANKRIG«, »F. IRLAND«, »G. NEDERLANDENE«, »H. FINLAND« og »I. SVERIGE« ændres til henholdsvis »BELGIEN«, »DANMARK«, »GRÆKENLAND«, »SPANIEN«, »FRANKRIG«, »IRLAND«, »NEDERLANDENE«, »FINLAND« OG »SVERIGE«.

b)

Angivelsen under afsnit »IRLAND« kommer efter angivelsen under afsnit »DANMARK« og før angivelsen under afsnit »GRÆKENLAND«.

c)

Efter angivelsen under afsnit »FRANKRIG« indsættes følgende angivelse:

»LETLAND

Invalidepensioner (gruppe 3) i henhold til artikel 16, stk. 1, punkt 2, i lov om statslige pensioner af 1. januar 1996.«

d)

I angivelsen under afsnit »NEDERLANDENE« tilføjes følgende tekst:

»Lov om arbejde og indtægt efter arbejdsevne (WIA) af 10. november 2005.«.

e)

Angivelsen under afsnit »FINLAND« affattes således:

»Nationale pensioner til personer, der er født med handicap, eller som er blevet invalideret i en ung alder (lov om nationale pensioner (568/2007)).

Nationale pensioner og ægtefællepensioner fastlagt efter overgangsbestemmelserne og tilkendt før den 1. januar 1994 (lov om håndhævelse af nationale pensioner (569/2007)).

Tillægsbeløbet til børnepension ved beregning af nationale ydelser efter loven om nationale pensioner (lov om nationale pensioner (568/2007)).«.

f)

Angivelsen under afsnit »SVERIGE« affattes således:

»Svensk indtægtsbestemt invalidekompensation og aktivitetskompensation (lov 1962:381).

Den svenske garantipension og garantikompensation, som træder i stedet for den fulde svenske folkepension tilkendt efter den lovgivning om folkepension, der fandt anvendelse før den 1. januar 1993, og den fulde folkepension tilkendt efter overgangsbestemmelserne i den lovgivning, der har været gældende siden nævnte dato.«.

2)

Del II:

a)

Afsnit »A. TYSKLAND«, »B. SPANIEN«, »C. ITALIEN«, »D. LUXEMBOURG«, »E. FINLAND« og »F. SVERIGE« ændres til henholdsvis »TYSKLAND«, »SPANIEN«, »ITALIEN«, »LUXEMBOURG«, »FINLAND« og »SVERIGE«

b)

Efter angivelsen under afsnit »ITALIEN« indsættes følgende angivelse:

»LETLAND

Efterladtepension beregnet på grundlag af anslåede forsikringsperioder (artikel 23, stk. 8, i lov om statslige pensioner af 1. januar 1996).

LITAUEN

a)

Statslig social invalidepension i henhold til lov om statslige socialpensioner.

b)

Statslig social efterladtepension og børnepension beregnet på grundlag af afdødes invalidepension i henhold til lov om statslige socialpensioner.«.

c)

Efter angivelsen under afsnit »LUXEMBOURG« indsættes følgende angivelse:

»SLOVAKIET

a)

Slovakisk invalidepension og deraf afledt efterladtepension.

b)

Invalidepension til personer, der blev invalide som børn, og som altid anses for at have tilbagelagt den foreskrevne forsikringsperiode (artikel 70, stk. 2, artikel 72, stk. 3, og artikel 73, stk. 3, og 4, i lov nr. 461/2003 om socialforsikring som ændret).«.

3)

Del III:

Angivelsen »Den nordiske konvention om social sikring af 15. juni 1992« ændres til følgende: »Nordisk konvention af 18. august 2003« om social sikring.

I.

Bilag X affattes således:

»BILAG X

SÆRLIGE IKKE-BIDRAGSPLIGTIGE KONTANTYDELSER (artikel 70, stk. 2, litra c))

BELGIEN

a)

Ydelse ved indkomstbortfald (lov af 27. februar 1987).

b)

Garanteret mindsteindtægt til ældre (lov af 22. marts 2001).

BULGARIEN

Social alderspension (artikel 89 i lov om social forsikring).

DEN TJEKKISKE REPUBLIK

Socialydelse (den statslige sociale bistandslov nr. 117/1995 Sml.).

DANMARK

Boligstøtte til pensionister (lov om individuel boligstøtte, lovbekendtgørelse nr. 725 af 4. august 1994, som ændret ved lov nr. 204 af 29. marts 1995).

TYSKLAND

a)

Underholdshjælp til ældre og til personer med nedsat erhvervsevne i henhold til kapitel 4 i lov om social sikring (SGB), bog XII.

b)

Underholdshjælp i henhold til grundsikringen for arbejdssøgende, medmindre den arbejdssøgende opfylder betingelserne for et midlertidigt tilskud efter bortfald af arbejdsløshedsunderstøttelse (§ 24, stk. 1, i lov om social sikring (SGB), bog II).

ESTLAND

a)

Ydelse til voksne handicappede (lov om sociale ydelser til handicappede af 27. januar 1999).

b)

Statslig arbejdsløshedsunderstøttelse (lov om social beskyttelse af arbejdsløse af 29. september 2005).

IRLAND

a)

Ydelse til arbejdssøgende (Social Welfare Consolidation Act 2005, del 3, kapitel 2).

b)

Statspension (ikke-bidragspligtig) (Social Welfare Consolidation Act 2005, del 3, kapitel 4).

c)

Enkepension (ikke-bidragspligtig) og enkemandspension (ikke-bidragspligtig) (Social Welfare Consolidation Act 2005, del 3, kapitel 6).

d)

Invaliditetsydelse (Social Welfare Consolidation Act 2005, del 3, kapitel 10).

e)

Befordringstilskud (Health Act 1970, afsnit 61).

f)

Blindepension (Social Welfare Consolidation Act 2005, del 3, kapitel 5).

GRÆKENLAND

Særlige ydelser til ældre (lov 1296/82).

SPANIEN

a)

Garanteret mindsteindtægt (lov nr. 13/82 af 7. april 1982).

b)

Kontante bistandsydelser til ældre og til uarbejdsdygtige invalider (kongeligt dekret nr. 2620/81 af 24. juli 1981).

c)

i)

Ikke-bidragspligtig invalide- og alderspension som fastsat i artikel 38, stk. 1, i den konsoliderede tekst til almindelig lov om social sikring, som stadfæstet ved kongeligt dekret nr. 1/1994 af 20. juni1994; og

ii)

tillæg til ovennævnte pensioner, som fastsat i lovgivningen i de selvstyrende regioner, hvor sådanne tillægsydelser sikrer en eksistensminimumsindkomst under hensyn til de økonomiske og sociale forhold i de pågældende selvstyrende regioner.

d)

Mobilitetsfremmende ydelser og befordringstilskud (lov nr. 13/1982 af 7. april 1982).

FRANKRIG

a)

Supplerende ydelser fra:

i)

Den Særlige Invaliditetsfond og

ii)

Alderdomssolidaritetsfonden i forhold til de sikrede rettigheder

(lov af 30. juni 1956 som kodificeret i bog VIII i lov om social sikring).

b)

Ydelse til voksne handicappede (lov af 30. juni 1975 som kodificeret i bog VIII i lov om social sikring).

c)

Særlig ydelse (lov af 10. juli 1952 som kodificeret i bog VIII i lov om social sikring) i forhold til de sikrede rettigheder.

d)

Solidaritetsydelse til ældre (bekendtgørelse af 24. juni 2004 som kodificeret i bog VIII i lov om social sikring) fra 1. januar 2006.

ITALIEN

a)

Socialpension til ubemidlede (lov nr. 153 af 30. april 1969).

b)

Pensioner og ydelser til civilt handicappede og invalider (lov nr. 118 af 30. marts 1971, nr. 18 af 11. februar 1980 og nr. 508 af 23. november 1988).

c)

Pensioner og ydelser til døvstumme (lov nr. 381 af 26. maj 1970 og nr. 508 af 23. november 1988).

d)

Pensioner og ydelser til blinde (lov nr. 382 af 27. maj 1970 og nr. 508 af 23. november 1988).

e)

Tillæg til minimumspensionen (lov nr. 218 af 4. april 1952, nr. 638 af 11. november 1983 og nr. 407 af 29. december 1990).

f)

Tillæg til invaliditetsydelser (lov nr. 222 af 12. juni 1984).

g)

Socialydelse (lov nr. 335 af 8. august 1995).

h)

Socialtillæg (artikel 1, stk. 1 og 12, i lov nr. 544 af 29. december 1988 og efterfølgende ændringer).

CYPERN

a)

Socialpension (lov om socialpension af 1995 (lov 25(I)/95), som ændret).

b)

Ydelse til svært motorisk handicappede (ministerrådets afgørelse nr. 38.210 af 16. oktober 1992, nr. 41.370 af 1. august 1994, nr. 46.183 af 11. juni1997 og nr. 53.675 af 16. maj 2001).

c)

Særlig ydelse til blinde (lov om særlige ydelser fra 1996 (lov 77(I)/96), som ændret).

LETLAND

a)

Statslig social sikringsydelse (lov om statslige socialydelser af 1. januar 2003).

b)

Befordringstilskud til handicappede med begrænset mobilitet (lov om statslige socialydelser af 1. januar 2003).

LITAUEN

a)

Socialpension (lov fra 2005 om statslige socialydelser, artikel 5).

b)

Socialhjælpsydelse (lov fra 2005 om statslige socialydelser, artikel 15).

c)

Særligt befordringstilskud til handicappede med mobilitetsproblemer (lov om befordringstilskud fra 2000, artikel 7).

LUXEMBOURG

Underholdshjælp til svært handicappede (artikel 1, stk. 2, i lov af 12. september 2003) med undtagelse af personer, der er anerkendt som handicappede arbejdstagere, og som er beskæftiget på det almindelige arbejdsmarked eller i et beskyttet miljø.

UNGARN

a)

Invaliderente (ministerrådets dekret nr. 83/1987 (XII 27) om invaliderente).

b)

Ikke-bidragspligtig aldersrente (lov III af 1993 om social forvaltning og sociale ydelser).

c)

Befordringstilskud (regeringsdekret nr. 164/1995 (XII 27) om befordringstilskud til svært fysisk handicappede).

MALTA

a)

Supplerende ydelse (afdeling 73 i lov om social sikring (kap. 318) fra 1987).

b)

Alderspension (lov om social sikring (kap. 318) fra 1987).

NEDERLANDENE

a)

Lov om hjælp ved uarbejdsdygtighed til handicappede unge (Wajong) af 24. april 1997.

b)

Lov om supplerende ydelser (TW) af 6. november 1986.

ØSTRIG

Kompenserende tillægsydelse (forbundslov af 9. september 1955 om almindelig socialforsikring — ASVG, forbundslov af 11. oktober 1978 om socialforsikring for selvstændige erhvervsdrivende inden for handel og håndværk — GSVG og forbundslov af 11. oktober 1978 om socialforsikring for selvstændige erhvervsdrivende inden for jord- og skovbrug — BSVG).

POLEN

Socialpension (lov af 27. juni 2003 om socialpension).

PORTUGAL

a)

Ikke-bidragspligtig alders- og invalidepension (lovdekret nr. 464/80 af 13. oktober 1980).

b)

Ikke-bidragspligtig enkepension (forordning nr. 52/81 af 11. november 1981).

c)

Solidaritetstillæg til ældre (lovdekret nr. 232/2005 af 29. december 2005, ændret ved lovdekret nr. 236/2006 af 11. december 2006).

SLOVENIEN

a)

Statspension (lov om pensions- og invalideforsikring af 23. december 1999).

b)

Indkomststøtte til pensionister (lov om pensions- og invalideforsikring af 23. december 1999).

c)

Underholdshjælp (lov om pensions- og invalideforsikring af 23. december 1999).

SLOVAKIET

a)

Tillæg tilkendt før den 1. januar 2004 til pensioner, der er den eneste indkomstkilde.

b)

Socialpension, som er blevet tilkendt før den 1. januar 2004.

FINLAND

a)

Boligydelse til pensionister (lov om boligydelse til pensionister, 571/2007).

b)

Arbejdsmarkedsydelse (lov om arbejdsløshedsydelser 1290/2002).

c)

Særlig bistand til indvandrere (lov om særlig bistand til indvandrere 1192/2002).

SVERIGE

a)

Boligstøtte til pensionister (lov 2001: 761).

b)

Økonomisk støtte til ældre (lov 2001: 853).

DET FORENEDE KONGERIGE

a)

Tillæg til statspension (State Pension Credit Act 2002 og State Pension Credit Act (Northern Ireland) 2002.

b)

Indkomstbaserede ydelser til arbejdssøgende (Jobseekers Act 1995 og Jobseekers (Northern Ireland) Order 1995).

c)

Indkomststøtte (Social Security Contributions and Benefits Act 1992 og Social Security Contributions and Benefits (Northern Ireland) Act 1992).

d)

Befordringstilskud til invalidepension (Social Security Contributions and Benefits Act 1992 og Social Security Contributions and Benefits (Northern Ireland) Act 1992).«.

J.

Bilag XI affattes således:

»BILAG XI

SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE ANVENDELSE AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING (artikel 51, stk. 3, artikel 56, stk. 1, og artikel 83)

BELGIEN

Ingen.

BULGARIEN

Artikel 33, stk. 1, i bulgarsk lov om sygeforsikring finder anvendelse på alle personer, for hvilke Bulgarien er den kompetente medlemsstat i henhold til denne forordnings afsnit III, kapitel 1.

DEN TJEKKISKE REPUBLIK

Med henblik på definitionen af familiemedlemmer som omhandlet i artikel 1, litra i), omfatter »ægtefæller« også registrerede partnere som defineret i tjekkisk lov nr. 115/2006 Coll. om registreret partnerskab.

DANMARK

1.

a)

Med henblik på pensionsberegningen i henhold til »lov om social pension« betragtes beskæftigelsesperioder eller perioder med selvstændig erhvervsvirksomhed, der er tilbagelagt efter dansk lovgivning af en grænsearbejder eller en sæsonarbejder, som bopælsperioder, der er tilbagelagt i Danmark af den efterlevende ægtefælle forudsat, at ægtefællerne i disse perioder var gift med hinanden og ikke var separerede eller levede adskilt på grund af uoverensstemmelse, og at den efterlevende ægtefælle i disse perioder var bosat i en anden medlemsstat. I dette punkt forstås ved »sæsonarbejde« et af årstiderne betinget arbejde, der automatisk gentager sig hvert år.

b)

Med henblik på pensionsberegningen i henhold til »lov om social pension« betragtes beskæftigelsesperioder eller perioder med selvstændig erhvervsvirksomhed, der før den 1. januar 1984 er tilbagelagt efter dansk lovgivning af en person, som ikke er omfattet af punkt 1, litra a), som bopælsperioder, der er tilbagelagt i Danmark af den efterlevende ægtefælle forudsat, at ægtefællerne i disse perioder var gift med hinanden og ikke var separerede eller levede adskilt på grund af uoverensstemmelse, og at den efterlevende ægtefælle i disse perioder var bosat i en anden medlemsstat.

c)

Perioder, der skal medregnes i medfør af litra a) og b), tages dog ikke i betragtning, når de falder sammen med perioder, der medregnes ved beregning af pension, som tilkommer den pågældende efter en anden medlemsstats lovgivning om tvungen forsikring, eller med perioder, hvor den pågældende har modtaget pension i henhold til en sådan lovgivning. Disse perioder tages dog i betragtning, såfremt det årlige pensionsbeløb ikke overstiger halvdelen af den sociale pensions grundbeløb.

2.

a)

Uanset bestemmelserne i denne forordnings artikel 6 har personer, der ikke har haft lønnet beskæftigelse i en eller flere medlemsstater, kun ret til dansk social pension, hvis de har haft eller tidligere har haft fast bopæl i Danmark i mindst tre år, inden for de aldersgrænser, der gælder i henhold til dansk lovgivning. Artikel 7 finder ikke anvendelse på dansk social pension, som sådanne personer har erhvervet ret til, jf. dog denne forordnings artikel 4.

b)

Ovennævnte bestemmelser finder ikke anvendelse på ret til dansk social pension for familiemedlemmer til personer, der har eller har haft lønnet beskæftigelse i Danmark, og heller ikke for studerende og deres familiemedlemmer.

3.

Den midlertidige ydelse til arbejdsløse, der er blevet godkendt til et fleksjob (ledighedsydelse) (lov nr. 455 af 10. juni 1997), er omfattet af forordningens afsnit III, kapitel 6 (arbejdsløshedsydelser). For arbejdsløse, der rejser til en anden medlemsstat, finder artikel 64 og 65 anvendelse, når denne medlemsstat har lignende beskæftigelsesordninger for den samme personkategori.

4.

Såfremt en person, der oppebærer en dansk social pension, ligeledes har ret til en efterladtepension fra en anden medlemsstat, anses disse pensioner ved anvendelsen af dansk lovgivning for at være ydelser af samme art i den i artikel 53, stk. 1, i denne forordning omhandlede forstand forudsat, at den pågældende, hvis forsikrings- eller bopælsperioder danner grundlag for beregningen af efterladtepensionen, også har erhvervet ret til en dansk social pension.

TYSKLAND

1.

Uanset denne forordnings artikel 5, litra a), og artikel 5, stk. 4, nr. 1), i sjette bog i socialloven (Sozialgesetzbuch VI) kan en person, som modtager fuld alderspension i henhold til lovgivningen i en anden medlemsstat, anmode om tvungen forsikring i henhold til den tyske pensionsforsikringsordning.

2.

Uanset denne forordnings artikel 5, litra a), og artikel 7, stk. 1 og 3, i sjette bog i socialloven (Sozialgesetzbuch VI) har en person, som er tvunget forsikret i en anden medlemsstat eller modtager alderspension i henhold til lovgivningen i en anden medlemsstat, adgang til den frivillige forsikringsordning i Tyskland.

3.

Med henblik på udbetaling af kontantydelser i henhold til §47, stk. 1, i socialloven (SGB V), §47, stk. 1, i socialloven (SGB VII) og §200, stk. 2, i lov om socialforsikring (Reichsversicherungsordnung) til forsikrede, der bor i en anden medlemsstat, beregner de tyske forsikringsordninger nettolønnen, der bruges til at vurdere ydelser, som om den forsikrede boede i Tyskland, medmindre den forsikrede ønsker en vurdering på grundlag af den nettoløn, han faktisk modtager.

4.

Statsborgere fra andre medlemsstater, som har bopæl eller sædvanligt opholdssted uden for Tyskland, og som opfylder de almindelige betingelser i den tyske pensionsforsikringsordning, kan kun betale frivillige bidrag, hvis de på et tidligere tidspunkt har været frivilligt eller tvungent forsikret i den tyske pensionsforsikringsordning; dette gælder også for statsløse og flygtninge, som har bopæl eller sædvanligt opholdssted i en anden medlemsstat.

5.

Den faste godskrevne periode (pauschale Anrechnungszeit) bestemmes ifølge artikel 253 i sjette bog i socialloven (Sozialgesetzbuch VI) alene på grundlag af perioder med tysk forsikring.

6.

I de tilfælde, hvor den tyske pensionslovgivning, som var gældende den 31. december 1991, finder anvendelse på fornyet beregning af en pension, er det udelukkende den tyske lovgivning, der finder anvendelse ved medregning af tyske erstatningsperioder (Ersatzzeiten).

7.

Den tyske lovgivning om arbejdsulykker og erhvervssygdomme, som der ydes kompensation for efter lovgivningen om udenlandske pensioner, og om ydelser for forsikringsperioder, der kan godskrives efter loven om udenlandske pensioner i de områder, der er omhandlet i paragraf 1, stk. 2 og 3, i loven om flygtninge og fordrevne (Bundesvertriebenengesetz), anvendes fortsat inden for denne forordnings anvendelsesområde, uanset paragraf 2 i loven om udenlandske pensioner (Fremdrentengesetz).

8.

Ved beregningen af det i artikel 52, stk. 1. litra b), nr. i), i denne forordning omhandlede teoretiske beløb i pensionsordninger for liberale erhverv skal den kompetente institution for hvert forsikringsår, der er tilbagelagt efter enhver anden medlemsstats lovgivning, tage udgangspunkt i de gennemsnitlige, årlige pensionsrettigheder, der via indbetaling af bidrag er erhvervet i perioden for medlemskab af kompetente institutioner.

ESTLAND

Ved beregning af forældreydelser skal beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt i andre medlemsstater end Estland, anses for at være baseret på samme gennemsnitlige socialbidrag som de bidrag, der er blevet indbetalt i løbet af de beskæftigelsesperioder i Estland, som de lægges sammen med. Såfremt den pågældende i referenceåret udelukkende har været beskæftiget i andre medlemsstater, beregnes ydelsen på grundlag af det gennemsnitlige socialbidrag, som er blevet indbetalt i Estland mellem referenceåret og barselsorloven.

IRLAND

1.

Uanset artikel 21, stk. 2, og artikel 62 i denne forordning godskrives den forsikrede ved beregningen af den fastsatte anerkendte ugentlige lønindtægt for en forsikret med henblik på tilkendelse af dagpenge ved sygdom eller ydelser ved arbejdsløshed i henhold til irsk lovgivning for hver uges beskæftigelse som arbejdstager, der i det pågældende fastsatte år er tilbagelagt i henhold til en anden medlemsstats lovgivning, et beløb svarende til den gennemsnitlige ugentlige løn for arbejdstagere i det relevante fastsatte år.

2.

Hvor denne forordnings artikel 46 finder anvendelse, vil Irland, såfremt den pågældende bliver uarbejdsdygtig med invaliditet til følge, medens han er omfattet af lovgivningen i en anden medlemsstat, for så vidt angår section 118(1)(a), i Social Welfare Consolidation Act, 2005, medregne enhver periode, hvor den pågældende i forbindelse med invaliditet efter nævnte uarbejdsdygtighed blev anset for ude af stand til at arbejde efter irsk lovgivning.

GRÆKENLAND

1.

Lov nr. 1469/84 om frivillig tilknytning til pensionsforsikringsordningen for græske statsborgere og udenlandske statsborgere af græsk oprindelse finder anvendelse på statsborgere fra andre medlemsstater, statsløse og flygtninge, når de pågældende uanset deres bopæl eller opholdssted på et tidligere tidspunkt har været tvungent eller frivilligt omfattet af den græske pensionsforsikringsordning.

2.

Uanset denne forordnings artikel 5, litra a), og artikel 34 i lov 1140/1981 kan en person, som modtager pension som følge af en arbejdsulykke eller erhvervssygdom i henhold til lovgivningen i en anden medlemsstat, anmode om at blive tvungent forsikret i henhold til den lovgivning, som landbrugets forsikringsordning (OGA) anvender, for så vidt vedkommende udøver en aktivitet, som henhører under denne lovgivnings anvendelsesområde.

SPANIEN

1.

Med henblik på anvendelsen af bestemmelserne i denne forordnings artikel 52, stk. 1, litra b), nr. i), vil de år, som arbejdstageren mangler for at kunne nå den pensionsgivende eller obligatoriske pensionsalder som fastsat i artikel 31, punkt 4, i den konsoliderede udgave af loven om statspensioner (Ley de clases pasivas del Estado), kun blive medregnet som egentlige tjenesteår for staten, hvis den pågældende på det tidspunkt, hvor den forsikringsbegivenhed, som udløser invalide- eller efterladtepension, indtræder, var dækket af Spaniens særlige ordning for tjenestemænd eller udøvede en virksomhed, der er integreret i ordningen, eller hvis den pågældende på det tidspunkt, hvor forsikringsbegivenheden indtraf, udøvede en virksomhed, hvor der ville have været krav om, at den pågældende var omfattet af statens særlige ordning for tjenestemænd, de væbnede styrker eller retsvæsenet, hvis virksomheden var blevet udøvet i Spanien.

2.

a)

Ved anvendelse af denne forordnings artikel 56, stk. 1, litra c), beregnes den spanske teoretiske ydelse på grundlag af personens faktiske bidragsbasis i årene umiddelbart forud for indbetalingen af det sidste bidrag til den spanske sociale sikring. Når der ved beregningen af pensionens basisbeløb skal tages hensyn til forsikrings- og/eller bopælsperioder under andre medlemsstaters lovgivning, anvendes det bidragsgrundlag i Spanien, som tidsmæssigt er tættest på de omtalte perioder, under hensyn til udviklingen i detailprisindekset.

b)

Det således fastsatte pensionsbeløb forhøjes med de forhøjelser og reguleringer, der for hvert efterfølgende år beregnes for pensioner af samme art.

3.

Perioder, der er tilbagelagt i en anden medlemsstat, og som skal medregnes i den særlige ordning for tjenestemænd, de væbnede styrker og retsvæsenet, vil med henblik på denne forordnings artikel 56 blive behandlet på samme måde som de seneste perioder, der er tilbagelagt som tjenestemand i Spanien.

4.

De ekstra beløb, der er baseret på alder, og som er omhandlet i den anden overgangsbestemmelse i den almindelige lov om social sikring, finder anvendelse på alle personer, der er berettigede til ydelser i medfør af denne forordning, og for hvilke der før den 1. januar 1967 er indbetalt bidrag efter den spanske lovgivning; i medfør af denne forordnings artikel 5 er det ikke muligt at behandle forsikringsperioder, der er godskrevet i en anden medlemsstat før ovennævnte dato, på samme måde som bidrag, der er indbetalt i Spanien udelukkende til dette formål. Den dato, der svarer til den 1. januar 1967, er den 1. august 1970 for den særlige ordning for søfarende og den 1. april 1969 for den særlige sociale sikringsordning for kulminearbejdere.

FRANKRIG

1.

Statsborgere fra andre medlemsstater, som har bopæl eller sædvanligt opholdssted uden for Frankrig, og som opfylder de almindelige betingelser i den franske pensionsforsikringsordning, kan kun betale frivillige bidrag til den, hvis de på et tidligere tidspunkt har været frivilligt eller tvungent forsikret i den franske pensionsforsikringsordning; dette gælder også for statsløse og flygtninge, som har bopæl eller sædvanligt opholdssted i en anden medlemsstat.

2.

For personer, som modtager naturalydelser i Frankrig i henhold til denne forordnings artikel 17, 24 og 26, og som er bosat i de franske departementer Haut-Rhin, Bas-Rhin og Moselle, omfatter de naturalydelser, som tilkendes til udgift for institutionen i en anden medlemsstat, både ydelser fra den almindelige sygeforsikringsordning og fra den lokale lovpligtige supplerende sygeforsikringsordning for Alsace-Moselle.

3.

Ved anvendelse af denne forordnings afsnit III, kapitel 5, omfatter fransk lovgivning, som finder anvendelse på en person, der har eller har haft lønnet eller selvstændig beskæftigelse, både den eller de almindelige alderspensionsordninger og den eller de tillægspensionsordninger, som den pågældende har været omfattet af.

ITALIEN

Ingen.

CYPERN

Ved anvendelse af bestemmelserne i denne forordnings artikel 6, 51 og 61 for enhver periode fra tidligst den 6. oktober 1980 fastsættes en forsikringsuge i henhold til cypriotisk lovgivning ved, at den samlede forsikringspligtige indkomst for den pågældende periode divideres med det forsikringspligtige grundbeløb pr. uge i det pågældende forsikringsår, forudsat at det således beregnede antal uger ikke overstiger antallet af kalenderuger i den pågældende periode.

LETLAND

Ingen.

LITAUEN

Ingen.

LUXEMBOURG

Ingen.

UNGARN

Ingen.

MALTA

Særlige bestemmelser for tjenestemænd

a)

Ved anvendelsen af denne forordnings artikel 49 og 60 behandles personer, der er ansat i henhold til lov om de væbnede styrker (kapitel 220 i Maltas love), politiloven (kapitel 164 i Maltas love) og fængselsloven (kapitel 260 i Maltas love) som tjenestemænd.

b)

Pensioner, der udbetales i henhold til ovennævnte love og i henhold til pensionsbekendtgørelsen (kapitel 93 i Maltas love), anses ved anvendelsen af forordningens artikel 1, litra e), for »særlige ordninger for tjenestemænd«.

NEDERLANDENE

1.

Sygeforsikring

a)

For så vidt angår retten til naturalydelser i henhold til hollandsk lovgivning forstås ved ydelsesberettigede personer ved anvendelsen af denne forordnings afsnit III, kapitel 1 og 2:

i)

personer, der i henhold til artikel 2 i Zorgverzekeringswet (lov om sygeforsikring) har pligt til at tegne en forsikring i en sygeforsikringsinstitution, og

ii)

såfremt de ikke allerede er omfattet af nr. i), familiemedlemmer til aktive militærpersoner, der bor i en anden medlemsstat, og personer, der er bosat i en anden medlemsstat, og som i henhold til denne forordning har ret til sygehjælp i bopælslandet til udgift for Nederlandene.

b)

De under punkt 1, litra a), nr. i), omhandlede personer skal i henhold til Zorgverzekeringswet (lov om sygeforsikring) tegne en forsikring i en sygeforsikringsinstitution, og de under punkt 1, litra a), nr. ii), omhandlede personer skal lade sig registrere i College voor zorgverzekeringen (sygeforsikringsrådet).

c)

Bestemmelserne i Zorgverzekeringswet (lov om sygeforsikring) og Algemene Wet Bijzondere Ziektekosten, AWBZ (almindelig lov om særlige sygdomsudgifter) om bidragspligt finder anvendelse på de i litra a), omhandlede personer og deres familiemedlemmer. Familiemedlemmernes bidrag indbetales af den person, som retten til sygehjælp er afledt af, med undtagelse af familiemedlemmer til militærpersoner, der bor i en anden medlemsstat, som modtager direkte opkrævning.

d)

Bestemmelserne i Zorgverzekeringswet (lov om sygeforsikring) angående for sen forsikringstegning gælder tilsvarende ved for sen registrering i College voor zorgverzekeringen (sygeforsikringsrådet), for så vidt angår de under punkt 1, litra a), nr. ii), omhandlede personer.

e)

Personer, som har ret til naturalydelser i medfør af lovgivningen i en anden medlemsstat end Nederlandene, og som bor eller midlertidigt opholder sig i Nederlandene, har ret til naturalydelser i henhold til bestemmelserne i den police, der tilbydes forsikrede i Nederlandene af institutionen på bopæls- eller opholdsstedet, idet der tages hensyn til artikel 11, stk. 1, 2 og 3, og artikel 19, stk. 1, i Zorgverzekeringswet (lov om sygeforsikring), og til naturalydelser i henhold til Algemene Wet Bijzondere Ziektekosten, AWBZ (almindelig lov om særlige sygdomsudgifter).

f)

Ved gennemførelsen af denne forordnings artikel 23 til 30 ligestilles med pensioner, som kan kræves udbetalt efter hollandsk lov (ud over de pensioner, der er omfattet af denne forordnings afsnit III, kapitel 4 og 5):

—

pensioner i henhold til lov af 6. januar 1966 om pensioner for tjenestemænd og deres efterladte (Algemene Burgerlijke Pensioenwet) (lov om nederlandske tjenestemandspensioner)

—

pensioner i henhold til lov af 6. oktober 1966 om pensioner for militærpersoner og deres efterladte (Algemene militaire Pensioenwet) (lov om militærpensioner)

—

ydelser ved uarbejdsdygtighed i henhold til lov af 7. juni 1972 om ydelser ved uarbejdsdygtighed for militærpersoner (Wet arbeidsongeschiktheidsvoorziening militairen) (lov om militærpersoners uarbejdsdygtighed)

—

pensioner i henhold til lov af 15. februar 1967 om pensioner for ansatte ved de hollandske jernbaner (NV Nederlandse Spoorwegen) og deres efterladte (Spoorwegpensioenwet) (lov om pensioner for ansatte ved de nederlandske jernbaner)

—

pensioner i henhold til Reglement Dienst voorwaarden Nederlandse Spoorwegen (vedtægten om tjenestevilkårene inden for de hollandske jernbaner)

—

ydelser, der tilkendes før pensionsalderen (65 år) i henhold til en pensionsordning, der har til formål at yde alderdomshjælp til tidligere arbejdstagere, eller ydelser, der tilkendes i tilfælde af tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i henhold til en ordning, der er fastsat af staten, eller i henhold til en kollektiv overenskomst for personer på mindst 55 år

—

ydelser udbetalt til militærpersoner og tjenestemænd efter ordninger med rådighedsløn, stillingsbetinget førtidspensionering eller almindelig førtidspensionering.

g)

Ved gennemførelsen af denne forordnings afsnit III, kapitel 1 og 2, betragtes den kompensation, som en person i henhold til den nederlandske ordning kan opnå, såfremt den pågældende kun i begrænset omfang udnytter sygesikringsordningen, som en kontantydelse ved sygdom.

2.

Anvendelse af Algemene Ouderdomswet (AOW) (hollandsk lovgivning om almindelig alderdomsforsikring)

a)

Den i artikel 13, stk. 1, i Algemene Ouderdomswet (AOW) (hollandsk lov om almindelig alderdomsforsikring) omhandlede nedsættelse finder ikke anvendelse på kalenderår før den 1. januar 1957, i hvilke den pensionsberettigede, der ikke opfylder betingelserne for, at nævnte perioder kan ligestilles med forsikringsperioder:

—

mellem det fyldte 15. og 65. år har været bosat i Nederlandene, eller

—

har haft lønnet beskæftigelse i Nederlandene for en arbejdsgiver i nævnte land, medens den pågældende var bosat på en anden medlemsstats område, eller

—

har haft beskæftigelse i en anden medlemsstat i perioder, som betragtes som forsikringsperioder i henhold til den hollandske sociale sikringsordning.

Uanset artikel 7 i AOW skal en person, som kun har været bosat eller arbejdet i Nederlandene på ovennævnte betingelser før den 1. januar 1957, ligeledes anses for at være pensionsberettiget.

b)

Den i artikel 13, stk. 1, i AOW omhandlede nedsættelse finder ikke anvendelse på kalenderår før den 2. august 1989, i hvilke en gift eller tidligere gift person mellem det fyldte 15. og 65. år ikke var forsikret i henhold til ovennævnte lovgivning, medens den pågældende var bosat i en anden medlemsstat end Nederlandene, såfremt disse kalenderår falder sammen enten med perioder, hvor den pågældendes ægtefælle var forsikret i henhold til den nævnte lovgivning, eller med kalenderår, som skal medregnes i medfør af punkt 2, litra a), forudsat at parret var gift med hinanden i disse perioder.

Uanset bestemmelserne i artikel 7 i AOW anses en sådan person for pensionsberettiget.

c)

Den i artikel 13, stk. 2, i lov om almindelig alderdomsforsikring (AOW) omhandlede nedsættelse finder ikke anvendelse på kalenderår før den 1. januar 1957, i hvilke den pensionsberettigedes ægtefælle, der ikke opfylder betingelserne for, at sådanne perioder kan ligestilles med forsikringsperioder:

—

mellem det fyldte 15. og 65. år har været bosat i Nederlandene, eller

—

har haft lønnet beskæftigelse i Nederlandene for en arbejdsgiver i nævnte land, medens den pågældende var bosat på en anden medlemsstats område, eller

—

har haft beskæftigelse i en anden medlemsstat i perioder, som betragtes som forsikringsperioder i henhold til den nederlandske sociale sikringsordning.

d)

Den i artikel 13, stk. 2, i AOW omhandlede nedsættelse finder ikke anvendelse på kalenderår før den 2. august 1989, i hvilke en pensionsberettigets ægtefælle mellem det fyldte 15. og 65. år ikke var forsikret i henhold til ovennævnte lovgivning, medens den pågældende var bosat i en anden medlemsstat end Nederlandene, såfremt disse kalenderår falder sammen enten med perioder, hvor den pensionsberettigede var forsikret i henhold til den nævnte lovgivning, eller med kalenderår, som skal medregnes i medfør af punkt 2, litra a), forudsat at parret var gift med hinanden i disse perioder.

e)

Punkt 2, litra a), b), c), og d) finder hverken anvendelse på perioder, der falder sammen med:

—

perioder, som kan tages i betragtning ved beregningen af pensionsrettigheder i henhold til lovgivningen om alderdomsforsikring i en anden medlemsstat end Nederlandene, eller

—

perioder, i hvilke den pågældende har oppebåret alderspension i henhold til en sådan lovgivning.

Perioder i henhold til en frivillig ordning i en anden medlemsstat medregnes ikke ved anvendelsen af denne bestemmelse.

f)

Punkt 2, litra a), b), c) og d) finder kun anvendelse, såfremt den pensionsberettigede har været bosat i en eller flere medlemsstater i seks år efter det fyldte 59. år, og kun så længe han fortsat er bosat i en af disse medlemsstater.

g)

Uanset kapital IV i AOW har en person, som er bosat i en anden medlemsstat end Nederlandene, og hvis ægtefælle er omfattet af den tvungne forsikringsordning, ret til at tegne en frivillig forsikring i henhold til den pågældende lovgivning for perioder, hvor ægtefællen er omfattet af den tvungne forsikring.

Retten bortfalder ikke, såfremt ægtefællens tvungne forsikring ophører som følge af dennes død, og såfremt den efterladte udelukkende får tilkendt pension i henhold til Algemene nabestaandenwet (hollandsk lov om almindelig forsikring for efterladte og forældreløse børn).

Retten til frivillig forsikring bortfalder under alle omstændigheder den dag, den pågældende fylder 65 år.

Bidraget til den frivillige forsikring fastsættes i overensstemmelse med bestemmelserne om fastsættelse af frivillige forsikringsbidrag i henhold til AOW. Hvis den frivillige forsikring følger efter en forsikringsperiode som den i punkt 2, litra b), omhandlede, fastsættes bidraget i overensstemmelse med bestemmelserne om fastsættelse af tvungne forsikringsbidrag i henhold til AOW, idet den indtægt, der skal tages i betragtning, i dette tilfælde anses for at være opnået i Nederlandene.

h)

Den i punkt 2, litra g), omtalte ret gives ikke personer, som er forsikret i henhold til en anden medlemsstats lovgivning om pensions- og efterladteydelser.

i)

Enhver, som ønsker at tegne den i punkt 2, litra g), omhandlede frivillige forsikring, indsender en ansøgning herom til Sociale Verzekeringsbank (socialforsikringsbanken) senest et år efter, at betingelserne for optagelse i forsikringen er opfyldt.

3.

Anvendelse af Algemene nabestaandenwet (ANW) (hollandsk lov om almindelig forsikring for efterladte og forældreløse børn)

a)

Når en efterlevende ægtefælle har ret til efterladtepension i henhold til denne forordnings artikel 51, stk. 3, i Algemene nabestaandenwet (ANW) (den almindelig lov om efterladteforsikring), beregnes pensionen i overensstemmelse med denne forordnings artikel 52, stk. 1, litra b).

Ved anvendelsen af disse bestemmelser anses forsikringsperioder før den 1. oktober 1959 også for at være forsikringsperioder, der er tilbagelagt i henhold til hollandsk lovgivning, såfremt den forsikrede i de pågældende perioder efter det fyldte 15. år:

—

havde bopæl i Nederlandene eller

—

havde lønnet beskæftigelse i Nederlandene for en arbejdsgiver i nævnte land, medens vedkommende var bosat i en anden medlemsstat eller

—

havde beskæftigelse i en anden medlemsstat i perioder, som betragtes som forsikringsperioder i henhold til den hollandske sociale sikringsordning.

b)

Perioder, der medregnes i medfør af punkt 3, litra a), skal dog ikke tages i betragtning, når de falder sammen med tvungne forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter en anden medlemsstats lovgivning om efterladtepension.

c)

Ved anvendelse af denne forordnings artikel 52, stk. 1, litra b), medregnes udelukkende forsikringsperioder, der er tilbagelagt i henhold til hollandsk lovgivning efter det fyldte 15. år, som forsikringsperioder.

d)

Uanset artikel 63a, stk. 1, i ANW har en person, som er bosat i en anden medlemsstat end Nederlandene, og hvis ægtefælle er tvungent forsikret i henhold til ANW, ret til at tegne en frivillig forsikring i henhold til nævnte lovgivning, såfremt forsikringen allerede var trådt i kraft på datoen for denne forordnings ikrafttræden, men kun for perioder, hvor ægtefællen er omfattet af den tvungne forsikring.

Denne ret bortfalder den dag, hvor ægtefællens tvungne forsikring i henhold til ANW ophører, medmindre ægtefællens tvungne forsikring ophører som følge af dennes død, og den efterladte udelukkende får tilkendt pension i henhold til ANW.

Retten til frivillig forsikring bortfalder under alle omstændigheder den dag, personen fylder 65 år.

Bidraget til den frivillige forsikring fastsættes i overensstemmelse med bestemmelserne om fastsættelse af frivillige forsikringsbidrag i henhold til ANW. Hvis den frivillige forsikring følger efter en forsikringsperiode som den i punkt 2, litra b), omhandlede, fastsættes bidraget i overensstemmelse med bestemmelserne om fastsættelse af tvungne forsikringsbidrag i henhold til ANW, idet den indtægt, der skal tages i betragtning, i dette tilfælde anses for at være opnået i Nederlandene.

4.

Anvendelse af hollandsk lovgivning om uarbejdsdygtighed

a)

Såfremt den pågældende i henhold til denne forordnings artikel 51, stk. 3, har ret til en nederlandskydelse ved invaliditet, fastsættes denne ydelse efter de i artikel 52, stk. 1, litra b), i denne forordning fastsatte bestemmelser:

i)

såfremt den pågældende inden uarbejdsdygtighedens indtræden senest var beskæftiget som arbejdstager i den i artikel 1, litra a), i denne forordning omhandlede forstand

—

i henhold til bestemmelserne i Wet op de arbeidsongeschiktheidsverzekering (WAO) (lov om invalideforsikring), hvis uarbejdsdygtigheden er indtrådt før den 1. januar 2004, eller

—

i henhold til bestemmelserne i Wet Werk en inkomen naar arbeidsvermogen (WIA) (lov om arbejde og indkomst efter arbejdsevne), hvis uarbejdsdygtigheden er indtrådt den 1. januar 2004 eller derefter

ii)

såfremt den pågældende inden uarbejdsdygtighedens indtræden senest var beskæftiget som selvstændig erhvervsdrivende i den i artikel 1, litra b), i denne forordning omhandlede forstand i overensstemmelse med bestemmelserne i Wet arbeidsongeschiktheidsverzekering zelfstandigen (WAZ) (lov om invalideforsikring for selvstændige erhvervsdrivende), hvis uarbejdsdygtigheden er indtrådt før den 1. august 2004.

b)

Ved ydelsernes beregning i henhold til enten WAO, WIA eller WAZ tager de nederlandske institutioner følgende perioder i betragtning:

—

perioder med lønnet beskæftigelse og dermed ligestillede perioder, der er tilbagelagt i Nederlandene før den 1. juli 1967

—

forsikringsperioder tilbagelagt i henhold til WAO

—

forsikringsperioder, der efter det fyldte 15. år er tilbagelagt i henhold til Algemene Arbeidsongeschiktheidswet (AAW) (loven om uarbejdsdygtighed), såfremt de ikke falder sammen med de forsikringsperioder, der er tilbagelagt i henhold til WAO

—

forsikringsperioder tilbagelagt i henhold til WAZ

—

forsikringsperioder tilbagelagt i henhold til WIA.

ØSTRIG

1.

Med henblik på erhvervelse af pensionsforsikringsperioder anses undervisning på en skole eller en tilsvarende uddannelsesinstitution i en anden medlemsstat for at svare til undervisning på en skole eller en tilsvarende uddannelsesinstitution i henhold til artikel 227(1)(1) og 228(1)(3) i Allgemeines Sozialversicherungsgesetz (ASVG)(lov om almindelig socialforsikring), artikel 116(7) i Gewerbliches Sozialversicherungsgesetz (GSVG) (lov socialforsikring for personer beskæftiget i handelssektoren) og artikel 107(7) i Bauern-Sozialversicherungsgesetz (BSVG) (lov om socialforsikring for landbrugere), såfremt den pågældende på et tidspunkt har været omfattet af østrigsk lovgivning i kraft af en beskæftigelse som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, og såfremt de særlige bidrag i artikel 227(3) i ASVG, artikel 116(9) i GSVG og artikel 107(9) i BSGV med henblik på erhvervelse af sådanne uddannelsesperioder er betalt.

2.

Ved beregning af pro rata-ydelsen i denne forordnings artikel 52, stk. 1, litra b), tages de særlige tillæg til bidragene til tillægsforsikring og tillægsydelserne for minearbejdere i henhold til østrigsk lovgivning ikke i betragtning. I disse tilfælde forhøjes den pro rata-ydelse, der beregnes uden disse bidrag, i givet fald med det fulde beløb for de særlige tillæg til bidragene til tillægsforsikring og tillægsydelserne for minearbejdere.

3.

Når der ifølge denne forordnings artikel 6 er tilbagelagt erstatningsperioder i henhold til en østrigsk pensionsforsikringsordning, men disse perioder ikke kan danne grundlag for beregning i henhold til artikel 238 og 239 i Allgemeines Sozialversicherungsgesetz (ASVG) (lov om almindelig socialforsikring), artikel 122 og 123 i Gewerbliches Sozialversicherungsgesetz (GSVG) (lov socialforsikring for personer beskæftiget i handelssektoren) og artikel 113 og 114 i Bauern-Sozialversicherungsgesetz (BSVG) (lov om socialforsikring for landbrugere), anvendes beregningsgrundlaget for børnepasningsperioder i henhold til artikel 239 i ASVG, artikel 123 i GSVG og artikel 114 i BSVG.

POLEN

Ingen.

PORTUGAL

Ingen.

RUMÆNIEN

Ingen.

SLOVENIEN

Ingen.

SLOVAKIET

Ingen.

FINLAND

1.

Ved fastsættelse af retten til ydelser og beregningen af den finske folkepension i henhold til denne forordnings artikel 52-54 ligestilles pensionsrettigheder, der er erhvervet efter en anden medlemsstats lovgivning, med pensionsrettigheder, der er erhvervet efter finsk lovgivning.

2.

Ved anvendelsen af denne forordnings artikel 52, stk. 1, litra b), nr. i), og beregningen af indtægter i den fiktive periode i henhold til finsk lovgivning om indtægtsbestemte pensioner i de tilfælde, hvor en person har tilbagelagt pensionsforsikringsperioder i kraft af en beskæftigelse som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i en anden medlemsstat i en del af den i finsk lov gældende referenceperiode, skal indkomsten i den fiktive periode svare til den samlede indkomst i den del af referenceperioden, der er tilbagelagt i Finland, divideret med det antal måneder i referenceperioden, hvor der er tilbagelagt forsikringsperioder i Finland.

SVERIGE

1.

Når der udbetales børnepasningsydelse i henhold til denne forordnings artikel 67 til et familiemedlem, som ikke er erhvervsmæssigt beskæftiget, svarer ydelsen til grundløbet eller det laveste beløb.

2.

Med henblik på skønsmæssig ansættelse af børnepasningsydelse i henhold til kapitel 4, stk. 6, i Lag (1962:381) om allmän försäkring (lov om almindelig forsikring) til personer, der er berettigede til en børnepasningsydelse baseret på erhvervsmæssig beskæftigelse, gælder følgende:

For en forælder for hvem den indtægt, der giver ret til dagpenge ved sygdom, beregnes på grundlag af indtægt fra lønnet beskæftigelse i Sverige, anses kravet om at have været sygedagpengeforsikret ud over minimumsniveauet i mindst 240 på hinanden følgende dage inden barnets fødsel for at være opfyldt, hvis den pågældende forælder i den nævnte periode havde indtægter fra erhvervsmæssig beskæftigelse i en anden medlemsstat svarende til forsikring ud over minimumsniveauet.

3.

Bestemmelserne i denne forordning om sammenlægning af forsikringsperioder og bopælsperioder finder ikke anvendelse på overgangsbestemmelserne i svensk lov om ret til garantipension for personer, der er født i eller før 1937, og som har boet i Sverige i en bestemt periode, inden de ansøgte om pension (lov 2000:798).

4.

Med henblik på skønsmæssig ansættelse af indkomsten for at fastsætte de fiktive indtægtsbestemte invalide- og aktivitetsgodtgørelser i henhold til kapitel 8 i Lag (1962:381) om allmän försäkring (lov om almindelig forsikring) gælder følgende:

a)

Når en person i referenceperioden også har været omfattet af lovgivningen i en eller flere andre medlemsstater som følge af beskæftigelse enten som lønmodtager eller som selvstændig erhvervsdrivende, anses indkomsten i den eller de pågældende medlemsstater for at svare til den forsikrede persons gennemsnitlige bruttoindkomst i Sverige i den del af referenceperioden, der er tilbagelagt i Sverige, beregnet ved at dividere indkomsten i Sverige med antallet af år, hvor indtjeningen er foregået.

b)

Når ydelserne beregnes i henhold til denne forordnings artikel 46, og personerne ikke er forsikrede i Sverige, fastlægges referenceperioden efter kapitel 8, stk. 2 og 8, i ovennævnte lov, som om de pågældende personer var forsikrede i Sverige. Såfremt den pågældende person ikke har nogen pensionsgivende indtægter i den referenceperiode, der er fastsat i loven om indtægtsbestemt alderspension (1998:674), beregnes referenceperioden fra det tidligere tidspunkt, hvor den forsikrede havde indtægter fra en indtægtsgivende virksomhed i Sverige.

5.

a)

Retten til efterladtepension i henhold til svensk lovgivning er betinget af, at afdøde har været forsikret i mindst tre ud af de fem sidste kalenderår umiddelbart forud for sin død (referenceperioden); hvis dette krav ikke er opfyldt, tages der ved beregningen af den fiktive pensionssaldo for den indtægtsbestemte efterladtepension (lov 2000:461) hensyn til forsikringsperioder, der er tilbagelagt i andre medlemsstater, som om de var tilbagelagt i Sverige. Forsikringsperioder, der er tilbagelagt i andre medlemsstater, anses for at være baseret på gennemsnittet af de indtægter i Sverige, som giver ret til pension. Hvis den pågældende person kun har tilbagelagt et pensionsgivende år i Sverige, medregnes alle forsikringsperioder i andre medlemsstater med det samme beløb.

b)

Retten til enkepension i henhold til svensk lovgivning er betinget af, at der er optjent pensionspoint i mindst to ud af de fire sidste år umiddelbart forud for dødsfaldet (referenceperioden); hvis dette krav ikke er opfyldt, og den forsikrede har tilbagelagt forsikringsperioder i en anden medlemsstat i referenceperioden, skal disse år ved beregningen af de fiktive pensionspoint, der giver ret til enkepension ved dødsfald indtruffet den 1. januar 2003 eller senere, anses for at være baseret på samme pensionspoint som det år, der er tilbagelagt i Sverige.

DET FORENEDE KONGERIGE

1.

I tilfælde, hvor en person i henhold til Det Forenede Kongeriges lovgivning har ret til alderspension, såfremt

a)

en tidligere ægtefælles bidrag tages i betragtning, som om de var den pågældende persons egne bidrag, eller

b)

de pågældende bidragsbetingelser opfyldes af den pågældende persons ægtefælle eller tidligere ægtefælle, og forudsat i begge tilfælde, at ægtefællen eller den tidligere ægtefælle som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende har været omfattet af lovgivningen i to eller flere medlemsstater, finder bestemmelserne i forordningens afsnit III, kapitel 5, anvendelse ved fastsættelsen af ret til ydelser i medfør af Det Forenede Kongeriges lovgivning; enhver henvisning i det nævnte kapitel 5 til »forsikringsperioder« anses for en henvisning til forsikringsperioder, der er tilbagelagt af

i)

en ægtefælle eller tidligere ægtefælle, når ansøgningen indgives af:

—

en gift kvinde eller

—

en person, hvis ægteskab er ophørt på anden måde end på grund af ægtefælles død, eller

ii)

en tidligere ægtefælle, når ansøgningen indgives af:

—

en enkemand, som umiddelbart inden han nåede pensionsalderen, ikke er berettiget til tilskud til efterladte med børn, eller

—

en enke, som umiddelbart inden hun nåede pensionsalderen, ikke er berettiget til tilskud til enker med børn, tilskud til efterladte med børn eller enkepension, eller som kun er berettiget til aldersbestemt enkepension beregnet i henhold til denne forordnings artikel 52, stk. 1, litra b), og i den forbindelse forstås ved »aldersbestemt enkepension« en enkepension, der er forholdsmæssigt nedsat, i henhold til Social Security, Contributions and Benefits Act 1992, section 39(4).

2.

Ved anvendelsen af denne forordnings artikel 6 på bestemmelserne om ret til plejetilskud (attendance allowance), pasningstilskud (carer's allowance) og invaliditetsydelse (disability living allowance) tages der hensyn til den beskæftigelsesperiode, periode med selvstændig erhvervsvirksomhed eller bopælsperiode, der er tilbagelagt på en anden medlemsstats område, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde kravet om perioder med tilstedeværelse i Det Forenede Kongerige inden den dato, hvor retten til den pågældende ydelse indtræder.

3.

Ved anvendelse af denne forordnings artikel 7 anses enhver, der i henhold til Det Forenede Kongeriges lovgivning er berettiget til kontantydelser ved invaliditet eller alderdom eller til efterladte, pensioner som følge af arbejdsulykker eller erhvervssygdomme samt ydelser ved dødsfald, og som opholder sig på en anden medlemsstats område, for at have bopæl på denne medlemsstats område under dette ophold.

4.

Hvor denne forordnings artikel 46 finder anvendelse, vil Det Forenede Kongerige, såfremt den pågældende bliver uarbejdsdygtig med invaliditet til følge, medens han er omfattet af lovgivningen i en anden medlemsstat, for så vidt angår section 30A(5) i Social Security Contributions and Benefits Act 1992, medregne enhver periode, hvor den pågældende på grund af uarbejdsdygtighed har modtaget:

i)

kontantydelser ved sygdom eller i givet fald løn eller

ii)

ydelser som omhandlet i denne forordnings afsnit III, kapitel 4 og 5, der er tilkendt for invaliditet efter nævnte uarbejdsdygtighed i henhold til den anden medlemsstats lovgivning, som var det perioder med kortvarig ydelse ved uarbejdsdygtighed, der er tilkendt i overensstemmelse med section 30A, (1)-(4) i Social Security Contributions and Benefits Act fra 1992.

Ved anvendelsen af denne bestemmelse tages der kun hensyn til tidsrum, i hvilke den pågældende ville have været uarbejdsdygtig efter Det Forenede Kongeriges lovgivning.

5.

1)

Ved beregningen af lønfaktoren for fastsættelse af retten til ydelser i henhold til Det Forenede Kongeriges lovgivning anses den pågældende for hver beskæftigelsesuge som arbejdstager, i hvilken arbejdstageren har været omfattet af en anden medlemsstats lovgivning, og som er begyndt inden for det pågældende indkomstskatteår i henhold til Det Forenede Kongeriges lovgivning, for at have indbetalt bidrag som arbejdstager eller haft indtægter, som der er betalt bidrag af, på grundlag af en løn svarende til to tredjedele af den for det pågældende år fastsatte højeste løngrænse.

2)

Ved anvendelse af denne forordnings artikel 52, stk. 1, litra b), nr. ii), gælder følgende:

a)

når en arbejdstager i et indkomstskatteår, der begynder den 6. april 1975 eller senere, udelukkende har tilbagelagt forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder i en anden medlemsstat end Det Forenede Kongerige, og anvendelsen af ovenstående punkt 5, stk. 1, bevirker, at dette år regnes for et år (qualifying year), der tages i betragtning i henhold til Det Forenede Kongerige lovgivning ved anvendelse af denne forordnings artikel 52, stk. 1, litra b), nr. i), skal han anses for at have været forsikret i 52 uger i løbet af dette år i den anden medlemsstat

b)

eftersom ethvert indkomstskatteår, der begynder den 6. april 1975 eller senere, ikke regnes for et år, der tages i betragtning (qualifying year), i henhold til Det Forenede Kongeriges lovgivning ved anvendelse af denne forordnings artikel 52, stk. 1, litra b), nr. i), tages forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder, der er tilbagelagt i løbet af dette år, ikke i betragtning.

3)

Ved omregningen af lønfaktoren til forsikringsperioder divideres den indtjeningsfaktor, der er opnået for det pågældende indkomstskatteår i henhold til Det Forenede Kongeriges lovgivning, med beløbet for den for det pågældende skatteår fastsatte laveste løngrænse. Den således fremkomne størrelse udtrykkes i hele tal, idet decimaler ikke medregnes. Det således beregnede tal skal anses som udtryk for det antal forsikringsuger, der er tilbagelagt under Det Forenede Kongeriges lovgivning i det pågældende skatteår, dog kan dette tal ikke overstige det antal uger, i hvilke vedkommende inden for dette skatteår har været omfattet af denne lovgivning.«.

RÅDETS BEGRUNDELSE

I.   INDLEDNING

Den 29. april 2004 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet forordning (EF) nr. 883/2004 (1) om koordinering af de sociale sikringsordninger (i det følgende benævnt »grundforordningen«), der skal erstatte forordning (EØF) nr. 1408/71 (2).

Grundforordningen indeholder bilag med visse bestemmelser vedrørende de enkelte medlemsstater. Indholdet af nogle af disse bilag var endnu ikke fastlagt, da forordningen blev vedtaget. I grundforordningen var det derfor fastsat, at indholdet af bilag II (bestemmelser i overenskomster, som er gældende), bilag X (særlige ikke-bidragspligtige kontantydelser) og bilag XI (særregler for anvendelsen af medlemsstaternes lovgivning), som på daværende tidspunkt manglede, skulle fastlægges inden datoen for anvendelsen af forordningen.

Desuden skulle nogle af bilagene tilpasses for at tage hensyn til situationen i de medlemsstater, som havde tiltrådt Den Europæiske Union efter forordningens vedtagelse, og til den seneste udvikling i andre medlemsstater.

Dette er formålet med de to forslag til forordning, som Kommissionen forelagde henholdsvis den 24. januar 2006 og den 3. juli 2007:

—

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og fastlæggelse af indholdet i bilag XI

—

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af bilagene til forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Forslagenes retsgrundlag er traktatens artikel 42 og 308.

I overensstemmelse med traktatens artikel 251 vedtog Europa-Parlamentet den 9. juli 2008 en enkelt udtalelse ved førstebehandlingen med 77 ændringer til forslaget til forordning om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og fastlæggelse af indholdet i bilag XI (3). Det mente, at proceduren med hensyn til det andet forslag var bortfaldet på grund af indarbejdelsen af dets indhold i proceduren vedrørende det første forslag.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg afgav udtalelse den 26. oktober 2006 (4).

Kommissionen fremlagde sit ændrede forslag den 15.oktober 2008. Under hensyntagen til Europa-Parlamentets ændring 1 anerkendes det i de ændrede forslag, at de to oprindelige forslag slås sammen til en enkelt tekst. Kommissionen accepterede alle de ændringer, der var vedtaget af Europa-Parlamentet.

Rådet vedtog sin fælles holdning med enstemmighed den xx december 2008 i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 251, stk. 2. Den fælles holdning vedrører også begge de oprindelige forslag, der er blevet slået sammen til en enkelt tekst.

II.   FORMÅL

Mens forslaget til en gennemførelsesforordning fastsætter horisontale bestemmelser, fastsætter forslaget til forordning om fastlæggelse af indholdet i bilag XI supplerende regler om særlige aspekter af de enkelte medlemsstaters lovgivning for således at sikre, at grundforordningen anvendes uden problemer i de berørte medlemsstater. I overensstemmelse med det generelle mål om forenkling indeholder forslaget færre indgange end det tilsvarende bilag VI i den gældende forordning (EØF) nr. 1408/71.

Bilag II og X til forordning (EF) nr. 883/2004, som ikke var blevet udarbejdet, indeholder bestemmelser svarende til bestemmelserne i bilag III og II a til forordning (EØF) nr. 1408/71. De resterende bilag, som ændres ved dette forslag til forordning, indeholder allerede bestemmelser for flere medlemsstater, men det er nødvendigt at foretage tilføjelser for at tage hensyn til de medlemsstater, som har tiltrådt EU efter den 29. april 2004. Visse af disse bilag indeholder også bestemmelser, som svarer til bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 1408/71. Bilag I, del 1 (forskud på underholdsbidrag), og bilag III og IV (særregler om sygehjælp) vedrører dog udelukkende forordning (EF) nr. 883/2004.

III.   GENNEMGANG AF DEN FÆLLES HOLDNING

1.   Generelle bemærkninger

a)   Kommissionens ændrede forslag

Europa-Parlamentet vedtog 77 ændringer til Kommissionens forslag. Alle disse ændringer blev indarbejdet i Kommissionens ændrede forslag, enten helt, delvis eller efter omformulering (ændring 1-5, 7-11, 13-24 og 26-78 rev).

b)   Rådets fælles holdning

Rådet kunne godkende 70 af de 77 ændringer, som helt eller delvist er indarbejdet i Kommissionens ændrede forslag, nemlig ændring 1-5, 7, 8, 10, 13-19, 21, 22 og 25-77.

Rådet fandt det imidlertid ikke tilrådeligt at medtage ændring 6, 11, 12, 20, 23, 24 og 78 rev. Derudover mente Rådet, der kunne tilslutte sig indholdet af ændring 9 om definitionen af »naturalydelser«, at denne definition bør gøres klarere (artikel 1, stk. 3, litra va), i den fælles holdning).

2.   Rådets holdning til ændring 20 og andre relaterede ændringer

Dette spørgsmål vedrører retten for grænsearbejderes familiemedlemmer til at modtage sygehjælp i den medlemsstat, hvor arbejdstageren er beskæftiget på samme vilkår, som dem, der finder anvendelse på ham/hende.

Artikel 18, stk. 2, i grundforordningen fastsætter, at »en grænsearbejders familiemedlemmer har ret til naturalydelser under ophold i den kompetente medlemsstat, medmindre denne medlemsstat er opført i bilag III«. Bilag III i grundforordningen opregner de syv medlemsstater, der anvender begrænsninger af retten til naturalydelser for familiemedlemmer til en grænsearbejder.

Europa-Parlamentets ændring 20 (som ændring 6, 11 og 12 hænger tæt sammen med) fastsætter, at der bør indsættes et nyt stk. 10a i artikel 87 i grundforordningen, ifølge hvilket: »Bilag III ophæves fem år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.«.

Rådet kunne ikke opnå enstemmighed om denne ændring, da fem delegationer var imod. Disse delegationer mener principielt, at bestemmelsen i grundforordningens artikel 18, stk. 2, ikke bør sættes på spil, især i betragtning af den manglende erfaring med anvendelsen af den nye forordning. De understreger, at det vanskelige kompromis, der blev vedtaget i forordning nr. 883/204, hvor Parlamentet spillede en vigtig rolle, ikke bør ændres. Før der tages yderligere skridt, ser de derfor helst, at retten for grænsearbejderes familiemedlemmer til sygehjælp ikke udvides ud over det, der er fastsat i forordning (EØF) nr. 1408/71, da en beslutning på dette tidspunkt om ophævelse af bilag III efter 5 år efter deres mening ville være forhastet.

Alle de andre delegationer kunne på den anden side acceptere denne ændring som et kompromis. Delegationerne fra seks af de medlemsstater, der er opregnet i bilag III til den fælles holdning, var endnu mere fleksible, idet de kunne acceptere at ophæve bilag III efter 4 år. I denne forbindelse indtog den italienske delegation, som ikke kunne acceptere ændring 24, da den anser det for nødvendigt at have en indgang i bilag III, en kompromisholdning med hensyn til ændring 20, da den accepterede, at gyldighedsperioden for indgangen Italien begrænses til 4 år.

På baggrund af denne situation og under hensyn til, hvor vigtig sagen er for Europa-Parlamentet, blev der til sidst opnået enstemmighed om en kompromisløsning, ifølge hvilken

—

artikel 18, stk. 2, og artikel 28, stk. 1, i grundforordningen ændres på den måde, at bilag III tages op til revision 5 år efter dets iværksættelse, og

—

der indsættes et nyt stk. 10a i artikel 87 i grundforordningen, ifølge hvilket gyldighedsperioden for nogle medlemsstaters indgange i bilag III begrænses til 4 år.

Rådet mener, at dette er en både realistisk og afbalanceret løsning, der klart går i retning af Europa-Parlamentets holdning. Det håber, at Parlamentet vil kunne acceptere den.

3.   Rådets holdning til ændring 23

Ændring 23 vedrører bilag II til grundforordningen (bestemmelser i overenskomster, som er gældende, og som alt efter omstændighederne er begrænset til de personer, der er dækket af disse bestemmelser). I punkt 36 i dette bilag, under Portugal Det Forenede Kongerige, medtager Parlamentet en henvisning til artikel 2, stk. 1, i protokol om medicinsk behandling af 15. november 1978, der allerede er dækket af bilag III til Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71.

Denne protokol findes ikke i bilag II til Rådets fælles holdning, da de to berørte medlemsstater har meddelt, at de har besluttet ikke at anvende artikel 2, stk. 1, i denne protokol fra den 1. september 2008.

4.   Rådets holdning til ændring 78 rev

Formålet med ændring 78 rev er bl.a. at opretholde indgangen »Italien« i bilag IV til grundforordningen, ifølge hvilken de medlemsstater, der er opført i dette bilag, vil give pensionister, der vender tilbage til den kompetente medlemsstat, flere rettigheder (artikel 27, stk. 2, i grundforordningen). Hvad angår denne indgang blev denne ændring afvist af Rådet med enstemmighed.

Efter vedtagelsen af grundforordningen revurderede de italienske kompetente myndigheder deres holdning og vil indtil videre ikke give pensionister yderligere rettigheder. I lyset af denne nye udvikling foreslog Kommissionen i sit oprindelige forslag om ændring af bilagene til forordning (EØF) nr. 883/2004, at indgangen »Italien« udgår af bilag IV. Den italienske delegation kunne godkende Kommissionens forslag.

Kommissionen har accepteret den fælles holdning, som Rådet er nået til enighed om.

5.   Specifikke bemærkninger

Rådet anså det for nødvendigt at foretage følgende ændringer i Kommissionens forslag:

—

artikel 15 i grundforordningen: udtrykket »hjælpeansatte« er blevet ændret til »kontraktansatte« i den fælles holdning i overensstemmelse med vedtægten

—

artikel 36, stk. 1, i grundforordningen: Rådet fandt det nødvendigt at fastsætte, at artikel 17, artikel 18, stk. 1, artikel 19, stk. 1, og artikel 20, stk. 1, også finder anvendelse på ydelser ved arbejdsulykker eller erhvervssygdomme

—

Rådet var desuden af den opfattelse, at der bør tilføjes et nyt stykke 2a i artikel 36 i grundforordningen for at medtage princippet fra artikel 33 i Kommissionens forslag til forordning om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004

—

artikel 87, stk. 8, i grundforordningen: Rådet fandt det nødvendigt at erstatte det nuværende stk. 8 med et nyt stykke for at præcisere den maksimale periode, hvor en person bliver omfattet af lovgivningen i en anden medlemsstat end den, der er fastsat i henhold til afsnit II i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71.

IV.   KONKLUSION

Rådet hilser den samarbejdsånd velkommen, der prægede drøftelserne med Europa-Parlamentet under førstebehandlingen om dette vigtige element i den supplerende lovgivning, og som gjorde det muligt for de to institutioner i meget vid udstrækning at reducere omfanget af potentielle uenigheder.

Rådet sætter især pris på Europa-Parlamentets initiativ til at slå forslaget om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og fastlæggelse af indholdet i bilag XI sammen med forslaget om ændring af bilagene til denne forordning.

Det finder, at dets fælles holdning stort set går i samme retning, som de ønsker Parlamentet har givet udtryk for.

Det ser frem til at fortsætte disse konstruktive drøftelser med Europa-Parlamentet med henblik på at nå til endelig enighed om denne supplerende lovgivning snarest muligt i betragtning af, hvor vigtigt det er, at den samlede pakke af nye regler for modernisering og forenkling af koordinationen af de sociale sikringsordninger træder i kraft hurtigt.

(1)  EUT L 166 af 30.4.2004. Berigtiget i EUT L 200 af 7.6.2004, s. 1.

(2)  Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, EFT L 149 af 5.7.1971, s. 2. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1992/2006 (EUT L 392 af 30.12.2006, s. 1).

(3)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(4)  EUT C 161 af 13.7.2007, s. 61.