22.9.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 255/37


458. PLENARMØDE DEN 16. OG 17. DECEMBER 2009

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betegnelser for tekstilprodukter og tilknyttet mærkning heraf«

KOM(2009) 31 endelig/2 — 2009/0006 (COD)

(2010/C 255/06)

Ordfører: Claudio CAPPELLINI

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 27. februar 2009 under henvisning til EF-traktatens artikel 95 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betegnelser for tekstilprodukter og tilknyttet mærkning heraf

KOM(2009) 31 endelig/2 - 2009/0006 (COD).

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som udpegede Claudio Cappellini til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 17. november 2009.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 458. plenarforsamling den 16.-17. december 2009, mødet den 16. december, følgende udtalelse med 160 stemmer for og 1 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og henstillinger

1.1   EØSU støtter Kommissionens initiativ vedrørende tekstilprodukter - betegnelser og mærkning, som kan være et vigtigt skridt i retning af øget innovation og samfundsløsninger i EU's tekstilindustri samt en øget bevidstgørelse af og forbedret informering af den europæiske forbruger, især i en kriseperiode. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg understreger, som allerede nævnt i tidligere EØSU-udtalelser og informationsrapporter om tekstilindustriens fremtid (1), det presserende behov for, at sektoren af konkurrencehensyn udvikler sammenhængende og integrerede politikker, herunder om mærkning.

1.2   EØSU bifalder forordningen og støtter artikel 4 om nationale lovrammer vedrørende oprindelsesprodukt og konkurrencelovgivning.

1.3   EØSU anmoder Kommissionen og de interesserede aktører om at følge med i, hvordan den foreslåede forordning vil øve indflydelse på:

den europæiske strategiske forskningsdagsorden i forbindelse med udvikling og ibrugtagning af nye fibre og innovative tekstilprodukter og gennemsigtighed;

forenkling af de gældende retlige rammer, som kan være til nytte for private interessenter og offentlige administrationer på EU- og nationalt/regionalt niveau;

forbedring af en mere sammenhængende gældende retlig ramme (2).

1.4   EØSU bekræfter vigtigheden af at respektere, at kunder modtager klar, omfattende og fuldstændig produktinformation, især når det gælder tekstilprodukter, og støtter Kommissionens initiativ til at forenkle procedurer og mindske de aktuelle omkostninger i forbindelse med direktivets gennemførelse i national lovgivning.

1.5   EØSU ser gerne en systematisk inddragelse af civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter inden for det bredere tekstilområde og institutionelle aktører i Udvalget for Betegnelser for og Mærkning af Tekstilprodukter (artikel 20 i forordningsforslaget). En løbende evaluering af forordningen bør også overvejes for at opnå konkurrencemæssige fordele i forhold til andre internationale industriers tekstilmærkning og standarder (jf. EU's industritekstilmarkeder (3)). Når den først er trådt i kraft, kan en mere deltagerbaseret evaluering af den foreslåede forordning også fremme en åben debat om de fleste sundhedsspørgsmål (f.eks. allergier, ioniseringsindeks) i forbindelse med tekstilprodukter, som ikke er relateret til fibrene selv, men til kemikalier, der er blevet tilføjet produktionskæden, f.eks. til farvning eller blødgøring eller til mekaniske processer som f.eks. kæmning eller kartning.

1.6   I forbindelse med den direkte håndhævelse af den nuværende forordning foreslår EØSU en målrettet oplysningskampagne om tekstilprodukter – betegnelser og mærkning og sektorspecifikke studier i partnerskab med SMV-organisationer, forskningscentre, forbrugerne og tekstilproducenterne. Disse aktører kan spille en større rolle, når det gælder om at styrke betydningen af miljømæssigt bæredygtige fibre og produkter samt øge bevidstheden om markedspotentialet.

1.7   Dette initiativ kan også befordre en åben debat om »ikke-obligatorisk« mærkning af færdige tekstilprodukter som f.eks. beklædningsgenstande, hvad angår vedligeholdelse og rensning (symboler for strygning, vask, blegning osv.), men denne information er frivillig, da der ikke findes nogen EU-krav på dette område. Indførelsen af en ordning svarende til den, som bruges af Ginetex (4), i overensstemmelse med ISO 3758 eller tilmed vedtagelse af USA's ASTM D-5489-standard, kan have en merværdi, især for slutbrugerne. Det vil bl.a. sikre, at

tekstilprodukters levetid kan forlænges,

produkterne ikke vil blive beskadiget eller beskadige andre produkter under vedligeholdelsesprocessen,

renserier kan være klar over, hvilken behandling der er passende og velegnet,

produkterne bevarer deres udseende,

et velunderbygget valg kan træffes på salgsstedet om, hvorvidt en vare er velegnet.

Desuden vil omfattende brug af vedligeholdelses- og rensningsmærker føre til en reduktion i energi- og vandforbruget i forbindelse med tekstilets vedligeholdelse.

1.8   Gennemførelse af en sådan forordning vil også tilnærme EU til andre lignende bestemmelser, der bruges på tredjemarkeder som f.eks. USA (5), Japan (6), Australien (7) osv.

1.9   Tusindvis af kemiske stoffer bliver brugt i tekstilsektoren med en ikke nærmere angivet blanding af andre tilsatte stoffer, heriblandt giftige. Disse bruges til farvning og andre ændringer af stoffet. I EU bliver giftstoffer forebyggende udvalgt, elimineret eller behandlet i overensstemmelse med miljø- og sundhedslovgivning. EØSU foreslår en tæt forbindelse mellem forordningen om tekstilmærkning og Reach-forordningen og -platformen med henblik på at forenkle og fremskynde procedurer, så man undgår alt for stor ophobning.

2.   Generel baggrund

2.1   EU's lovgivning om betegnelser for og mærkning af tekstilprodukter er baseret på EF-traktatens artikel 95. Den har som mål at oprette et indre marked for tekstilvarer, samtidig med at det sikres, at forbrugerne modtager behørig information om varerne. I 1970'erne anerkendte medlemsstaterne behovet for en harmonisering af fællesskabslovgivningen for betegnelser for tekstilprodukter. Anvendelsen af forskellige (ikke-harmoniserede) betegnelser for tekstilfibre i EU's medlemsstater vil føre til tekniske handelshindringer på det indre marked. Desuden vil forbrugernes interesser være bedre beskyttet, hvis de oplysninger, der gives herom, er de samme i hele det indre marked.

2.2   EU's tekstilindustri har iværksat en langvarig omstilling, modernisering og teknologisk udvikling som reaktion på de store økonomiske udfordringer, sektoren har stået over for i de senere år. Europæiske virksomheder, især SMV'er, har forbedret deres globale position ved at fokusere på konkurrenceevnefordele som f.eks. kvalitet, design, innovation og produkter med højere værditilvækst. EU's industri spiller en førende rolle i verden, hvad angår udvikling af nye produkter, tekniske tekstiler og fiberduge for nye anvendelsesområder som f.eks. geotekstiler, hygiejneprodukter, bilindustrien eller medicinalsektoren.

2.3   Et nøgleområde for forskningen er udviklingen af nye fibre til særlige formål og fibersammensætninger til innovative tekstilprodukter, der er udpeget som en af de tematiske prioriteringer i den strategiske forskningsdagsorden for den europæiske teknologiplatform for fremtidige tekstilvarer og beklædningsgenstande. Fiberinnovation i tekstilmerværditilvækstkædens leverandørled er en vigtig kilde til nye produkter, fremstillingsmuligheder og anvendelsesområder i mange efterfølgende brugersektorer (8). Faktisk er antallet af ansøgninger om nye fibernavne, der skal tilføjes EU-lovgivningen, vokset i de senere år, og denne tendens forventes konsolideret med den europæiske tekstilsektors udvikling til en mere innovativ industri.

2.4   Anvendelsesmuligheder for nye fibernavne er blevet indgivet af en række forskellige virksomheder, herunder både store og små virksomheder. Industrien oplyser, at ca. 90-95 % af dens F&U-aktiviteter er fokuseret på forbedring og udvikling af eksisterende fibre. Selv om kun 5-10 % af F&U-aktiviteterne formentlig vil føre til en fiber, der kræver et nyt generisk navn, skaber disse nye fibre ofte nye anvendelsesmuligheder og teknologiske processer inden for en bred vifte af områder som f.eks. beklædnings-, medicinal-, miljø- og industrielle applikationer.

2.5   I løbet af de sidste år blev otte nye fibre tilføjet til direktivernes tekniske bilag i form af ændringer:

Direktiv 97/37/EF (9) tilføjede fire nye fibre på listen over fibernavne (cashgora, lyocell, polyamide, aramid).

Direktiv 2004/34/EF (10) tilføjede den nye fiber polylactide til listen over fibernavne.

Direktiv 2006/3/EF (11) tilføjede den nye fiber elastomultiester til listen over fibernavne.

Direktiv 2007/3/EF (12) tilføjede den nye fiber elastolefin til listen over fibernavne

Direktiv 2009/121/EF (13) tilføjede fibren melamin til listen over fibernavne.

2.6   Det forventes, at antallet af nye fibre, der tilføjes til de tekniske bilag, sandsynligvis vil stige i de kommende år. Industrien (som repræsenteret af BISFA (14)), bemærkede, at de fremtidige udviklingstendenser er vanskelige at forudsige. Industrien anslog imidlertid også, at to ansøgninger om året er et realistisk skøn (15).

2.7   Nærværende forslag ændrer ikke den politiske balance mellem medlemsstaterne og EU. Der oprettes et udvalg, der skal bistå Kommissionen og afgive udtalelse om de gennemførelsesbestemmelser, der foreslås til ændring af forordningen, under nøje overholdelse af reglerne for forskriftsudvalg. Sådan er situationen i dag i forbindelse med de gældende direktiver.

2.8   Ideen til en revision af lovgivningen vedrørende betegnelser for tekstilprodukter hidrører fra de seneste års erfaringer med regelmæssige tilpasninger af gældende direktiver til den tekniske udvikling i form af tilføjelse af nye betegnelser for fibre heri. Revisionen af EU's lovgivning om betegnelser for og mærkning af tekstilprodukter (16) blev bebudet i 2006 i den første statusrapport for den strategiske gennemgang af programmet for bedre lovgivning i Den Europæiske Union (17), og den blev inkluderet i Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2008.

2.9   Grunden til denne revision opsummeres som følger:

At forenkle de gældende retlige rammer, som kan være til nytte for private interessenter og offentlige myndigheder. Revisionen af denne lovgivning sigter således på at fremskynde indførelsen og tilgængeligheden af nye fibre;

at forenkle og forbedre de eksisterende retlige rammer for udvikling og ibrugtagning af nye fibre;

at tilskynde til innovation i tekstil- og beklædningssektoren og gøre det muligt for brugerne af fibrene og for forbrugerne hurtigere at kunne drage nytte af innovative produkter;

at øge processens gennemsigtighed;

at tilføje nye fibre til listen over harmoniserede fiberbetegnelser;

at sikre mere fleksibilitet med hensyn til tilpasning af ny lovgivning, så denne kan holde trit med den forventede teknologiske udvikling inden for tekstilindustrien.

2.10   Revisionen har ikke til formål at udvide EU-lovningen til at omfatte andre mærkningskrav ud over fibersammensætningen og de harmoniserede tekstilfiberbetegnelser, som er omfattet af de gældende direktiver.

3.   Høringsprocessen om revisionen af direktivet

3.1   På grund af denne revisions begrænsede omfang blev der gennemført en målrettet høring af interesserede parter. Interessenterne, der deltog i høringen, var industri- og detailhandelssammenslutninger, fagforeninger, forbrugerorganisationer, europæiske standardiseringsorganer og nationale myndigheder.

3.2   Interessenter og repræsentanter for medlemsstaterne blev opfordret til at fremlægge deres synspunkter og forslag i perioden januar-august 2008 i forbindelse med de møder, Kommissionen arrangerede, samt skriftligt.

3.3   Den vigtigste feedback fra denne målrettede høring af interessenter kan opsummeres som følger:

Indførelsen af nye betegnelser for fibre i EU-lovgivningen er vigtig for at fremme innovationen i den europæiske industri og tilgodese forbrugerinformation.

Det politiske indhold i de tekniske ændringer af retsakterne om betegnelser for tekstilprodukter kan ikke retfærdiggøre de tunge procedurer og omkostninger, der er forbundet med gennemførelse i national ret af et direktiv.

Af den grund bør der anvendes en mindre tung lovgivningsmæssig løsning.

3.4   Resultaterne af høringsprocessen er tilgængelige i konsekvensanalyserapporten og i dennes bilag.

4.   Konsekvensvurdering

4.1   På baggrund af resultaterne af interessenthøringen og undersøgelsen om forenkling af EU's lovgivning vedrørende betegnelser for og mærkning af tekstilprodukter – en konsekvensanalyse af politiske valgmuligheder (18) udarbejdede Kommissionen en konsekvensanalyse for de forskellige politikvalg med henblik på ovennævnte målsætning.

4.2   Kommissionens udvalg for konsekvensanalyse (Impact Assessment Board) vurderede udkastet til konsekvensanalyserapporten, der var blevet udarbejdet af den relevante tjenestegren, og godkendte det med forbehold af visse ændringer (19).

4.3   En analyse og sammenligning af de forskellige politikvalg og deres konsekvenser har ført til følgende konklusioner:

Inddragelse af vejledning om ansøgningsdossierers indhold og anerkendelse af laboratorier, der kan bistå virksomhederne med udarbejdelse af dette dossier, kan være nyttigt, hvis det indebærer, at de ansøgningsdossierer, som indleveres, er mere i overensstemmelse med Kommissionens krav. Dette vil kunne medføre betydelige tidsbesparelser for såvel industrien som for de lokale myndigheder.

De største fordele for industrien er at hente i en reduktion af den tid, der går fra indgivelsen af ansøgningen vedrørende en ny fiberbetegnelse og til muligheden for at markedsføre fiberen med den nye betegnelse foreligger. Dette er ensbetydende med administrative besparelser og hurtigere indtægter fra salget af fiberen.

De største fordele for medlemsstaterne består i, at direktiverne erstattes af en forordning, idet ændringer heri ikke længere vil skulle gennemføres i national ret. Det vil kunne give medlemsstaterne betydelige besparelser.

Revisionen vil for forbrugerne bevare de fordele, der ligger i, at de har sikkerhed for, at fibrenes betegnelser er forbundet med de specificerede egenskaber. Forbrugerne vil herudover også kunne drage fordel af, at nye fibre når tidligere frem til markedet.

5.   Generelle målsætninger

5.1   Fordelen med denne forordning bør altid være at inspirere fremme af F&U, innovation og teknologi, fremme partnerskaber i EU/nationale/regionale offentlige administrationer og forskningscentre, forbedre eksisterende faglige og tekniske færdigheder, markedsprodukter med høj værditilvækst på det indre marked og tredjemarkeder (20), sikre bæredygtig udvikling og forbrugsmodeller.

5.2   Den nuværende forordning bør også være et værdifuldt bidrag:

til tekstilindustriens og relateret industris værditilvækst, til EU's knowhow og til økonomisk vækst;

til større gennemsigtighed for forbrugere og nye forbrugsmodeller;

til større inddragelse af civilsamfundet i OVERVÅGNINGEN af den nuværende forordning.

6.   Specifikke mål

6.1   Fiberbetegnelsen bør så vidt muligt oplyse om, hvilken fiber der er tale om, i modsætning til f.eks. amerikansk lovgivning, som har valgt en anden fremgangsmåde (21). Denne præcisering stemmer overens med BISFA's metode, ifølge hvilken betegnelsen for kategorien bør indeholde kemisk information om den dominerende monomerdel af fiberpolymeren og/eller desuden de vigtigste særegenskaber ved fiberen eller fremstillingsteknologier.

6.2   Oplysningerne på etiketten bør være reelle. Mens udeladelse heraf ikke nævnes direkte i forordningen, kræver visse artikler i forordningen ikke fuld information på etiketten, f.eks. i artikel 9 (Multitekstilfiberprodukter) er mærkningen valgfri mellem fuldstændig identificering og identificering af fiberen, der mindst udgør 85 % af tekstilvarens samlede vægt. Denne oplysning, om end reel, er ikke fuldstændig, hvis valgmulighed a) eller b) i ovennævnte artikel vælges. Derfor bør også de resterende 15 % oplyses på etiketten, hvis vi ønsker reel og fuldstændig oplysning.

6.3   Alle egenskaber, der oplyses af producenten, skal angives i overensstemmelse med, hvad forventes i 1., 2., 3., og 6. indeks i bilag 2 i forslaget til forordning.

6.4   Hvad angår omkostninger og tidsbegrænsninger, er der tale om følgende anslåede tidsbegrænsninger, idet den fornødne tid til behandling af ansøgninger dog er ikke medtaget (afhænger af, om ansøgeren er mere eller mindre hurtig i forberedelsen) (22):

Evaluering af ansøgning, 1 til 3 måneder,

Indkaldelse af arbejdsgruppe, 3 måneder,

Det Fælles Forskningscenter & ringforsøg, 6 til 9 måneder,

Rapport om teknisk behandling, 1 til 3 måneder,

Udkast til forslag, 1 til 3 måneder,

Ændring af forordning, 6 til 12 måneder.

6.5   Udgiftsbesparelser for industrien blev overvejet i to scenarier, et scenarie med høje omkostninger og et scenarie med lave omkostninger, begge med øvre og nedre grænser, men i sidste instans strakte besparelserne sig fra 47 500 euro til 600 000 euro for hver applikation. De potentielle fordele ved at undgå en forsinkelse på 6 til 21 måneder i markedsføringen af fiberen, enten ved forsinkede indtægter og/eller tab af indtægter, blev også vurderet. Disse tal varierer fra 2 000 til 3 500 000 euro. En besparelse på 25 % i udgifterne til Det Fælles Forskningscenter blev også vurderet i forbindelse med de offentlige myndigheders udgiftsbesparelser, hvilket vil føre til en besparelse på ca. 75 000 til 100 000 euro pr. fiber (15).

6.6   Når en ny fiber hurtigt kommer på markedet, tager det i de forskellige faser for vurdering og godkendelse af nyere ansøgninger (de sidste 5 år) 36 måneder ifølge det bedst tænkelige scenarie og helt op til 66 måneder ifølge det værst tænkelige. Ved anvendelsen af den nye forordning er den anslåede tid til proceduren på mellem 18 og 33 måneder. Det betyder, at den anslåede krævede tid vil blive forkortet med 50 % i både det værst tænkelige og det bedst tænkelige scenarie (15).

Bruxelles, den 16. december 2009

Mario SEPI

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


(1)  Tekstil-, beklædnings- og skoindustrien udgør en væsentlig del af fremstillingsindustrien i EU-27. Med sine ca. 250 000 virksomheder og en omsætning på ca. 240 mia. euro står den for ca. 4 % af den samlede værditilvækst i fremstillingssektoren i EU-27 (hvoraf godt halvdelen alene hidrører fra tekstilsegmentet). Den er den eneste branche i EU, hvor flertallet af de beskæftigede er kvinder (64,5 % af en samlet beskæftigelse på 3,2 mio.). Branchen tegner sig endvidere for 9,3 % af de beskæftigede i fremstillingssektoren i EU-27, hvoraf flertallet er beskæftiget i beklædningsbranchen (ca. 1,5 mio.). EU er det største importmarked, og med en verdensmarkedsandel på knap 20 % (oplysninger fra 2005) den vigtigste eksportør inden for denne industri. CCMI/041.

For yderligere oplysninger om tekstiltendenser og kritiske spørgsmål, se venligst CCMI's informationsrapport, der kan hentes her:

http://eescregistry.eesc.europa.eu/viewdoc.aspx?doc=%5C%5Cesppub1%5Cesp_public%5Cces%5Cccmi%5Cccmi041%5Cda%5Cces1572-2007_fin_ri_da.doc

(2)  Et af direktiverne (direktiv 96/74/EØF), som skal erstattes af forordningen, blev allerede erstattet af 2008/121/EØF. Hvis den nye forordning træder i kraft, bliver der overensstemmelse med både forordning og direktiv.

(3)  17 Nøglemarkeder - Kilde: Euratex

ASIEN: Kina, Japan, Indien, Sydkorea, Taiwan, Indonesien, Pakistan, Thailand, Malaysia

NORDAMERIKA: USA, Canada

CENTRALAMERIKA: Mexico

SYDAMERIKA: Brasilien, Argentina, Chile

OCEANIEN: Australien

Afrika: Sydafrika.

(4)  GINETEX: Den internationale gruppe for mærkning om vedligeholdelse af tekstiler.

(5)  »Care labelling of textile wearing apparel and certain piece goods - 16 CFR Part 423«.

(6)  Den japanske industristandard for vedligeholdelsesmærkning.

(7)  Den australske/newzealandske standard AS/NZS 1957:1998 - »Textiles - Care labelling«.

(8)  Jf. den strategiske forskningsdagsorden for den europæiske teknologiplatform for fremtidige tekstilvarer og beklædningsgenstande.

(9)  EFT L 169 af 27.6.1997, s. 74.

(10)  EUT L 89 af 26.3.2004, s. 35.

(11)  EUT L 5 af 10.1.2006, s. 14

(12)  EUT L 28 af 3.2.2007, s. 12.

(13)  EUT L 242 af 15.9.2009, s. 13.

(14)  BISFA: International Bureau for the Standardisation of Man-Made Fibres (det internationale bureau for standardisering af menneskeskabte fibre).

(15)  Kilde: Konsekvensanalyserapporten om forenkling af EU-lovgivning vedrørende betegnelser for tekstilprodukter og mærkning heraf.

(16)  Direktiv 96/74/EF (som ændret), 96/73/EF (som ændret) og 73/44/EØF.

(17)  KOM(2006) 690 endelig.

(18)  Undersøgelsen kan hentes her: http://ec.europa.eu/enterprise/textile/documents/dir2008_0121_study.pdf.

(19)  http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=SEC:2009:0091:FIN:EN:PDF.

(20)  Det er vigtigt at huske, at EU-tekstiler ofte løber ind i »ikke-toldmæssige hindringer« for at få adgang til tredjemarkeder. Krav eller praksis vedrørende betegnelser, mærkning, beskrivelse eller sammensætning af produkt, som er diskriminerende jævnført med hjemlige produkter.

(21)  Kilde: R 16 CFR Part 303.

(22)  BISFA: International Bureau for the Standardisation of Man-Made Fibres (det internationale bureau for standardisering af menneskeskabte fibre).