16.12.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 306/51

1.1

Hindringer og aktionsniveauer: Harmoniserede procedurer, der kan kontrolleres på demokratisk vis, ville øge gennemsigtigheden af de internationale forbindelser, de valg, EU træffer, markederne, prisfastsættelsen og operatørernes (tilsynsmyndigheder og netværksoperatører) fortjeneste. Det er nødvendigt at høre de berørte borgere og informere forbrugerne.

1.2

Tvister: Medlemsstaterne bør fortsat være frit stillet med hensyn til valg af energi. Kommissionen kan påtage sig en koordinerende funktion, hvor der tages hensyn til borgernes behov vedrørende energiforsyning og fysisk planlægning. Det skal præciseres, hvilken rolle nettet af systemoperatører (ENTSO-E) og tilsynsagenturet (ACRE) (1) skal spille; også retsvirkningerne af deres beslutninger og mulighederne for at håndhæve disse beslutninger skal klarlægges.

1.3

Forskning og demonstration: De midler, der er afsat til finansiering af F & D, skal vurderes, og bør øges. De bidrager til nettenes effektivitet, vedligeholdelse og bæredygtighed og til energieffektiviteten, som kan mindske energiafhængigheden og føre EU ind i den næste energimæssige æra.

1.4

Den vigtigste opgave: Under konstant hensyntagen til slutforbrugernes interesser skal nettene færdiggøres, og der skal fastlægges fælles strategiske retningslinjer og rammebestemmelser for markedet, og manglerne skal kortlægges og afhjælpes for at garantere transmissionen af energi i hele EU, sikre forsyningen og lagringen og fastlægge en klar fordeling af kompetencer og ansvarsområder. Den almene interesse varetages gennem godt fungerende net, kvalitetstjenesteydelser og ved anvendelse af alle de midler, der skal til for at garantere en forsyning til alle, som er sikker, uden afbrydelser og til en overkommelig pris.

1.5

Forbindelserne med tredjelande: EØSU mener, at EU bør tale med én stemme på internationalt plan vedrørende energi og energitransmissionsnet, og at EU bør betragte disse spørgsmål som en integreret del af dets diplomatiske aktiviteter (naboskabspolitikken) og foreslå standarder for forvaltning i transitlandene.

Det forekommer hensigtsmæssigt at udbygge dialogen med Tyrkiet. Det er nødvendigt med en grundig vurdering af investeringsrisiciene i forhold til de forventede fordele. Desuden skal det sikres, at de lokalt ansattes rettigheder overholdes, og aktiviteter på energiområdet skal kobles sammen med udviklingspolitikken. EØSU mener, at energi, transport og miljø er tre uløseligt forbundne politikker.

1.6

Fremgangsmåde, støtte og investeringer: Det er kun EU, der kan have overblik over hele forsyningssituationen og handle på tværs af grænserne. Via sine diplomatiske aktiviteter yder EU støtte i forhold til lokale risici og andre landes interesseområder. Kommissionen bør præcisere, om der er tale om infrastrukturer eller levering. TEN-E er af væsentlig betydning for infrastrukturen. Beslutninger på området bør henhøre under de offentlige myndigheder, og der bør afsættes specifikke finansielle midler i en passende størrelsesorden på EU's budget. Den fællesskabsstøtte, der investeres i nettene, må ikke afskrives ved, at de lægges oven i den pris, som forbrugerne betaler. Operatørernes budgetter skal være gennemsigtige. Mulighederne for at stille fællesskabsgarantier for investorerne og yde lån til operatørerne bør udvikles. EU bør finde frem til en ny metode for den offentlige forvaltning af investeringerne.

1.7

Revision af retningslinjerne: EØSU ser gerne, at infrastrukturernes effektivitet forbedres gennem forskning, og at borgerne bliver mere bevidste om, hvad der står på spil, og foreslår, 1) at der etableres en ægte social dialog og egentlige sektordialoger, og 2) at der gennemføres studier af muligheden for og gennemførligheden af en europæisk forsyningspligtydelse til gavn for borgerne (2).

1.8

Udvidelse af TEN-E: Ja, når det gælder olieinfrastrukturen, idet fællesskabsstøtten, efter at der er gjort status over situationen, skal forbeholdes de olieselskaber, som har underskud. Nej, når det gælder CO2. EØSU vurderer, at det er for tidligt at udvide TEN-E's anvendelsesområde til opsamling af CO2, så længe det ikke er godtgjort, at nettransmission af CO2 er hensigtsmæssig og sikker. I den forbindelse må der i teksten fremsættes klare forslag, der kan gøres til genstand for en omfattende offentlig debat.

1.9

Nye højt prioriterede projekter: Det er godt, at der fokuseres på hullerne i forbindelserne. EØSU er positiv over for at slutte vedvarende energikilder som vindmølleparker i Østersøen og Nordsøen til nettet. For så vidt angår projekter, der løber indtil 2050, bør der tillige træffes foranstaltninger, der gør det muligt at tilslutte fremtidige kilder (offshore undersøisk energi osv.)

1.10

Forsyningssikkerhed og –solidaritet: Dette viser sig for forbrugerne i form af god kommunikation og i forbrugerprisen. Grønbogen kommer ikke nærmere ind på midlerne til opnåelse af solidaritet mellem medlemsstaterne. Det forudsættes, at alle bidrager til transmissionen af energi inden for EU, og at der findes strategiske lagre, der kan stilles til rådighed for andre medlemsstater i nødstilfælde. Medlemsstaterne bør sammen med EU gøre sig til talsmand for energisolidaritet på internationalt plan og inden for EU overholde princippet om almen interesse.

1.11

Yderligere tiltag til sikring af en bæredygtig infrastruktur: Det antages, at den energimæssige bæredygtighed er sikret ved tilslutning af vedvarende energikilder, men dette er ikke bevist. Der bør ses nærmere på behovet for at modernisere elnettene i lyset af problemerne med tab i ledningerne, frekvens, spænding, harmonisering af medlemsstaternes regelsæt og udviklingen af intelligente net, og med hensyn til gas må oplagringsstedernes kapacitet og sikkerhed forbedres.

1.12

TEN-E stiller krav om vedligeholdelse af høj kvalitet, hvilket igen kræver højtkvalificeret arbejdskraft. For at kunne opfylde Lissabonstrategien og strategien om bæredygtig udvikling mener EØSU, at det er helt afgørende, at der tages hensyn til sociale aspekter, hvilket er helt udeladt i grønbogen. Udvalget mener, at de europæiske fagfolks knowhow om nettene må udvikles, hvis ekspertisen og arbejdspladserne skal forblive i Europa. EØSU ser gerne, at der oprettes et europæisk rådgivende udvalg om energi og klimaændringer.

1.13

EØSU går ind for oprettelsen af en specifik europæisk fond, som i praksis over for borgerne kan garantere solidariteten i Europa. En integreret europæisk energipolitik bør uundgåeligt gå hånd i hånd med, at forsyningsselskaberne inden for rammerne af fællesskabsretten gøres ansvarlige over for borgerne. Charteret for energiforbrugernes rettigheder bør finde anvendelse.

2.1

Det er Kommissionens opfattelse, at EU med de nuværende europæiske energinet ikke vil kunne nå hverken de energipolitiske målsætninger (bæredygtig, konkurrencebaseret og sikker energi) eller »20-20-20-målene« om klimabeskyttelse. TEN-E og netpolitikken skal ajourføres. Grønbogen sigter mod en revision af retningslinjerne for TEN og de relevante finansieringsinstrumenter.

2.2

På det seneste er situationen blevet anspændt med en ny gaskrise i øst, en ny konflikt i Mellemøsten og den finansielle krise på verdensplan, der alle kan påvirke færdiggørelsen af de transeuropæiske net.

3.1

EU bør udvikle sin infrastrukturpolitik inden for seks indsatsområder: sammenkobling af nettene i Østersølandene, en sydøstlig gaskorridor, en Middelhavsenergiring, sammenkobling af elnettene i Central- og Sydøsteuropa, en handlingsplan for flydende naturgas (LNG), udvikling af vindmølleparker i Nordeuropa, sammenkobling af TEN-E og integration af markedet.

3.2

EU kunne træffe foranstaltninger til at

3.3

Sigtet med forslaget er at øge forståelsen i befolkningen og solidariteten for at opnå 2020-målene.

4.1

Af grønbogens titel og indledning får man det indtryk, at der er tale om en overordnet strategi, der har til formål at sikre energinettene og gøre dem bæredygtige. I stedet fokuserer grønbogen på etablering af internationale forbindelser, men der stilles ikke forslag om at gøre status over vedligeholdelsen, de implicerede personers uddannelse og kvalifikationer og forskning og udvikling, som alt sammen er af afgørende betydning for sikkerheden og bæredygtigheden.

4.2

Konkurrence er af interesse for forbrugerne, når den er et middel og ikke et mål i sig selv, og når resultatet deraf er såvel besparelser som en tjeneste, der er lige så pålidelig som under et monopol. Privat finansiering og opfordring til partnerskaber for at færdiggøre TEN-E er interessante, men understreger den egentlige hindring for udviklingen af integrerede europæiske gas- og elnet, nemlig manglen på vilje og tilstrækkelige midler fra EU's side.

4.3

Energi er en tjenesteydelse af almen interesse, og er på længere sigt svært forenelig med private investeringer. Markedet vil ikke kunne sikre overgangen til den nye energiæra, som indvarsles med energi-/klimaforandringspakken, ved at støtte sig på tidligere tiders produktionsmetoder og transmissionsmåder. Kommissionen, som ønsker at tilskynde private midler, kan iværksætte initiativer med direkte grænseoverskridende virkning med det formål at opstille en ny overordnet plan og stille forslag om ny offentlig forvaltning af investeringer med henblik på via nettet at sikre kontinuiteten af tjenesteydelser af almen interesse og energiforsyningen.

5.1

EØSU mener, at TEN gør det påkrævet, at koordineringen mellem alle de berørte aktører forestås af et organ, der nødvendigvis må være centraliseret, hvilket er i strid med den ønskede markedslogik. Kommission bør bekræfte, at målet er at finde optimale løsninger på cost/benefit-spørgsmålet, som vil være til fordel for forbrugerne, der i modsat fald vil kunne sætte spørgsmålstegn ved formålet med det indre marked for energi.

I grønbogen redegøres der ikke klart for ENTSO-E's og ACRE's rolle. De skal have en koordinerende funktion, men må ikke være med til at træffe beslutninger om anvendelsen af offentlige midler. EU bør endvidere gøre en indsats for at sikre kontinuitet i forskningen og udviklingen, hvilket er en opgave, der ikke må henhøre under disse agenturer.

6.1

Nettene ville med flere ressourcer fremme energisolidariteten. EU bør finde frem til, hvor der er huller i forbindelserne og udbedre disse huller. Det er EØSU's opfattelse, at de gode resultater med den europæiske naboskabspolitik også her vil kunne være en garanti for succes. Udvalget bemærker, at grønbogen ikke nævner de geografiske grænser for forbindelserne, hvordan de udføres, hvilke organer der er ansvarlige for opretholdelsen af den elektriske frekvens og spænding, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes i tilfælde af sammenbrud på en del af nettet og fordelingen af ansvar og kompetencer, herunder EU's koordinerende opgaver.

Eftersom der er tale om en meget tung, stærkt strukturerende infrastruktur med meget lang levetid, mener udvalget, at det er nødvendigt at fremlægge alle informationer om markedsudsigterne for investorerne og borgerne.

EØSU ser gerne, at der gennemføres studier af muligheden for og gennemførligheden af en europæisk forsyningspligtydelse for energi til fordel for borgerne og med en fælles strategi med hensyn til pris, afgifter, finansielle sikkerhedsregler, kontinuitet, økonomisk udvikling og klimabeskyttelse.

6.2

Bæredygtigheden ville være sikret gennem tilslutning af vedvarende energikilder (vindmøller i nord) til nettet og transmission af CO2 til oplagringssteder; i realiteten er der ikke tale om bæredygtigheden af TEN-E. Kommissionen bør komme ind på behovet for at modernisere elnettet i lyset af problemerne med tab i ledningerne, frekvens, spænding, harmonisering af medlemsstaternes regelsæt og udviklingen af intelligente net.

6.3

Selv om det er teknisk muligt at opsamle CO2, anser EØSU det for at være for tidligt at åbne op for transmission af CO2 i de transeuropæiske energinet. Spørgsmålet bør først være genstand for en større offentlig debat (3).

6.4

EØSU mener, at forsyningen skal sikres på to planer:

6.5

Udvalget mener, at EU bør tale med én stemme på internationalt plan, når det gælder energitransmissionsnet. Energi bør indgå som en integreret del af EU's diplomatiske aktiviteter og lægge grunden til en ny politisk solidaritet mellem medlemsstaterne og med nabolandene. Der kunne være stillet forslag om konkrete tiltag i grønbogen.

6.6

Nettene må ikke udvikle sig til stridspunkter, der resulterer i væbnede konflikter eller områder uden rettigheder for navnlig arbejdstagerne. Tværtimod bør de være et redskab for udviklingspolitikken. Dialogen om energi med Tyrkiet, der er et strategisk landområde, bør udbygges, ligesom der automatisk bør anvendes euro ved alle transaktioner.

6.7

Energisolidaritet findes på tre planer: mellem medlemsstaterne, mellem borgerne og EU og mellem operatørerne. Grønbogen kommer ikke nærmere ind på midlerne til opnåelse af solidaritet, ikke en gang mellem medlemsstaterne. Operatørernes handels- og aftalepraksis er ikke fremmende for den indbyrdes solidaritet (aktionærernes krav), selv om de bør kæmpe for energisolidaritet på verdensplan. Alle bør bidrage til energiudvekslingen i EU uden at afvise eller skabe hindringer for den indbyrdes sammenkobling. EØSU er positiv over for reguleringsinstrumenter, der i nødstilfælde og efter fælles beslutning giver mulighed for at bringe ubrugt kapacitet i omsætning (obligatorisk videresalg efter princippet om »use it or lose it«).

6.8

Oprettelse af en europæisk reservefond med midler øremærket til nødforanstaltninger kunne være en anden måde at udvise europæisk solidaritet på for at beskytte medlemsstaterne og borgerne mod de risici, der knytter sig til produktionsstederne og deres geografiske og geopolitiske situation.

6.9

I forbindelse med planlægningen af TEN-E bør ENTSO-E og ACRE tildeles et klart mandat, og deres rolle som EU's mægler bør fastlægges. Grønbogen er ikke tilstrækkelig klar på dette punkt. EØSU beklager, at opgaven for flertallet af de europæiske tilsynsmyndigheder juridisk er begrænset til tilvejebringelsen af et marked med konkurrence uden hensyntagen til forsyningssikkerheden, og at Kommissionens kompetencer ikke er klart definerede. Samarbejde mellem de nationale tilsynsmyndigheder er ikke ensbetydende med, at der skabes en europæisk tilsynsmyndighed. EØSU sætter spørgsmålstegn ved en sådan organisations juridiske status, rækkevidden af dens beføjelser, og hvem der fører tilsyn med organisationen. EØSU mener, at en af Kommissionens opgaver bør være at hindre, at der opstår tvister om etableringen af nettene ved på et meget tidligt tidspunkt at inddrage de lokale myndigheder i TEN-E-projekterne.

6.10

Der henvises hertil i forslaget som begrundelse for indgreb fra de offentlige myndigheders side ved markedssvigt. EØSU finder, at dette er et grundlæggende princip, men beklager, at betingelserne ikke er præciseret nærmere.

6.11

EU's finansielle støtte (5) fungerer som katalysator for oprettelsen af nye projekter. Finansieringen bør hovedsageligt komme fra medlemsstaterne, og der kan gives direkte støtte til bestemte projekter. For programmeringsperioden 2007-2013 er den finansielle fællesskabsstøtte næsten uændret i forhold til den foregående periode, dvs. en tilbagegang i faste euro. Kommissionen foreslår, at der gennemføres generelle studier, som vil være til gavn for alle.

6.12

Der synes ikke at være taget højde for 1) det fremtidige forbrug, 2) nettenes stand og omkostningerne til deres vedligeholdelse og 3) virkningerne af nye teknologier (nye, vedvarende energikilder, nye transmissionsformer — intelligente net — og nye forbrugsmåder, energieffektivitet).

6.13

I grønbogen foreslås det, at de eksisterende finansieringsmetoder kombineres med øget anvendelse af bidrag fra den private sektor. EØSU bemærker, at markedet ikke reagerer positivt over for investeringer med et alt for langsigtet afkast, og går derfor ind for, at der findes frem til innovative former for finansiering af strategiske projekter, som ikke belaster de offentlige budgetter alt for meget. Udvalget mener imidlertid, at beslutninger vedrørende TEN-E bør henhøre under de offentlige myndigheder.

6.14

Kommissionen gør opmærksom på, at TEN »oprindelig [var] et instrument til støtte for det indre marked«, og at det var »antagelsen, at investeringsomkostningerne ville blive båret af virksomhederne på markedet, som så ville lade omkostningerne sive videre til forbrugerne«. EØSU mener, at EU, som er med til at finansiere TEN-E, bør finde frem til en ny form for offentlig forvaltning af investeringerne. De offentlige beløb, der investeres i nettene, må ikke afskrives ved, at de lægges oven i den pris, som forbrugerne betaler.

6.15

Grønbogen omtaler ikke, hvordan den nye situation vil være mere »konkurrencedygtig«, og heller ikke hvordan mere velfungerende energitransmission vil føre til øget konkurrence, eller hvilke fordele der vil være for forbrugerne. EØSU minder om Kommissionens antagelse om, at der vil blive skabt synergi mellem alle de transeuropæiske net.

6.16

Udvalget mener, at EU bør koncentrere sin indsats om forskning for at sikre, at den teknologiske ekspertise forbliver i Europa, hvilket er en forudsætning for energieffektivitet og energitransmission.

6.17

Den relevante knowhow findes ikke altid i de lande, hvor nettene og sammenkoblingerne er etableret, og EØSU håber på, at direktivet om udstationering af arbejdstagere ikke vil blive anvendt restriktivt. EØSU ser gerne, at der oprettes et europæisk rådgivende udvalg om energi og klimaændringer.

6.18

EØSU anbefaler, at Kommissionens forslag følges og at fremme »forståelsen« i befolkningen. Sigtet med de store projekter, som finansieres af EU, bør være en forbedring af borgernes levevilkår og levering af forsyningspligtydelser ved hjælp af teknikker, der sikrer dem så rimelige priser som muligt, hvilket ikke automatisk er tilfældet på et konkurrencepræget marked. En europæisk fond for nødforanstaltninger ville desuden gøre det muligt for medlemsstaterne at komme borgerne til hjælp i tilfælde af misligholdelse af forpligtelser og/eller blokering af nettene og sikre den fortsatte forsyning, også i tilfælde af blokering af nettene (som følge af force majeure, krig, konkurs, hændelser på børsen osv.). Det kunne undersøges, om de virksomheder, der driver nettene, kan gøres ansvarlige over for borgerne.

6.19

Tilsyns- og evalueringsorganerne bør åbnes op for øget deltagelse, og de bør høre alle berørte parter, såvel arbejdsmarkedets parter som civilsamfundet.

6.20

For at indhente opbakning i befolkningen bør der iværksættes konkrete initiativer, der omfatter mere end blot kommunikation. Grundene til, at naboer til sammenkoblingsprojekter (6) nærmest automatisk er fjendtligt indstillet over for planerne, bør undersøges og behandles i fuld åbenhed.

6.21

Det er EØSU's opfattelse, at forsyningssikkerhed, solidaritet mellem medlemsstaterne og kampen mod klimaændringerne kan være med til at skabe ny vækst.

6.22

EØSU insisterer på, at energi, transport og miljø fremlægges som tre indbyrdes forbundne politikker.