22.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 228/56

1.1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) hilser Kommissionens meddelelse velkommen. Efter udvalgets opfattelse er den foreslåede metode til gennemførelse af en grænseoverskridende strategisk styring af forsknings- og udviklingsindsatsen ikke blot ekstremt vigtig, det haster også med at få den implementeret for derved at fremskynde fremskridtet på forsknings- og udviklingsindsatsens centrale områder. »Den europæiske strategiplan« opstiller på baggrund af bedste praksis et praktisk anvendeligt system til sikring heraf.

1.2

Dette kræver iværksættelse af en proces, der er styret af medlemsstaterne, med henblik på at sætte skub i deres samarbejde på F&U-området, således at de bedre kan forholde sig til samfundsmæssige ændringer på europæisk eller globalt plan, hvor offentlig forskning spiller en nøglerolle. I den henseende bifalder og støtter EØSU også konklusionerne fra mødet i Rådet (konkurrenceevne) den 2. december 2008 (1) om emnet og tilslutter sig udsagnene på mødet.

1.3

Det er EØSU's klare opfattelse, at der er behov for at udstikke strategiske retningslinjer, der modsvarer EU's politiske prioriteter. Gennemførelsen af den foreslåede metode kræver frem for alt en betydelig grad af politisk vilje.

1.4

Udvalget mener, at der i den forbindelse ikke bør satses for ensidigt på en top-down-tilgang. Der er snarere behov for at tage bottom up-princippet i anvendelse for at kunne tage hensyn til de berørte aktørers strategiske interesser og behovet for en deling af de bedste forsknings- og udviklingskapaciteter.

1.5

EØSU gør i øvrigt opmærksom på, at koordinationen ikke bliver nogen nem opgave, navnlig i betragtning af visse landes særinteresser og den manglende politiske vilje ikke blot til vidensdeling, men også til deling af kapaciteterne på forsknings- og udviklingsområdet.

1.6

Udvalget er helt enigt i, at EU på baggrund af konkurrencen med andre store økonomier har behov for hurtigt at tilføre forsknings- og udviklingsindsatsen flere økonomiske og menneskelige ressourcer. Samtidig hermed skal det imidlertid sikres, at det videnskabelige samarbejde, herunder navnlig med landene bag de pågældende økonomier og deres forskningsinstitutioner, ikke bringes i fare (2).

1.7

EØSU konstaterer samtidig, at gennemførelsen af en fælles programmering af de grænseoverskridende forsknings- og udviklingsaktiviteter bliver særdeles vanskelig, eftersom den vil kræve en ny og mere åben indstilling til samarbejde (3), hvilket ikke er nogen selvfølgelighed.

1.8

Udvalget anerkender og påskønner det brede spektrum af allerede eksisterende grænseoverskridende samarbejdsprojekter og fælles projekter og de fremragende resultater heraf og anbefaler, at de relevante erfaringer udmøntes inden for rammerne af det nye strategiske programmeringsbegreb. Der bør også drages en passende lære af fiaskoerne i forbindelse med udformningen af de fælles forskningsprogrammeringsprocesser.

1.9

Forudsætningen for en mere effektiv og hurtigere anvendelse af den erhvervede viden er, at den private sektor inddrages på passende måde i hele forløbet. Udvalget gør i øvrigt opmærksom på, at den private sektors deltagelse skaber en række problemer i forhold til forskningsresultaternes anvendelse, den intellektuelle ejendomsret mv. (4).

1.10

EØSU mener, at det er absolut nødvendigt at skabe arbejdsrammer af høj kvalitet om disse for Fællesskabet så centrale aktiviteter, således at medlemsstaterne og frem for alt deres forsknings- og udviklingsinstitutioner får incitamenter til at deltage, fordi det derved bliver muligt dels at skabe den nødvendige bottom-up-dynamik, dels at tilvejebringe den nødvendige finansiering. For at fjerne eventuelle hindringer er det ligeledes helt nødvendigt at fremskaffe tilstrækkelig likvid kapital og skabe rammer for støtte.

1.11

Ved etableringen af arbejdsrammerne bør der ikke blot tages hensyn til faktorer, der vil kunne virke støttende i kraft af synergieffekter, men der bør ligeledes foretages en detaljeret analyse af de risici, der truer den fælles programmering af forskningsindsatsen i EU.

1.12

Udvalget gentager sit synspunkt om, at det haster med at få etableret en europæisk forskningsinfrastruktur (5), der kan støtte de overordnede målsætninger med den fælles programmering og bidrage til øget europæisk merværdi. Derfor opfordrer EØSU medlemsstaterne til snarest at følge op på Kommissionens initiativ med innovative idéer.

1.13

Udvalget bifalder nedsættelsen af »Gruppen på højt plan for fælles programmering«, der efter en bred høring af de forskellige regionale, nationale og europæiske videnskabelige miljøer og eventuelt af den private sektor skal indkredse emnerne for den fælles programmering. Efterfølgende bør Rådet på baggrund af et kommissionsforslag herom være i stand til at vedtage fælles programmeringsaktiviteter senest i 2010.

2.1

EU skal investere mere og mere målrettet i forskning for at nå sin erklærede målsætning om en afbalanceret og bæredygtig udvikling. Lissabon-strategien peger på overgangen til et videnbaseret samfund funderet på videnskab, teknologi og innovation som det mest presserende mål og efterlyser øgede og bedre investeringer i forskning.

2.2

Fælles programmering af forskningen er et nyt initiativ, der markerer et skift i det europæiske forskningssamarbejde. Den er et bud på en frivillig proces mod et revitaliseret partnerskab mellem medlemsstaterne, der bygger på klare principper og åben ledelse på højt plan. Formålet er at øge effekten og virkningen af de nationale forskningsudgifter på områder af strategisk betydning. Fælles programmering er først og fremmest rettet mod offentlige forskningsprogrammer, dvs. samarbejde mellem offentlige organisationer indbyrdes. Ikke desto mindre bør erhvervslivet – og andre interesseparter – spille en rolle i høringsprocessen og i gennemførelsen af bestemte fælles programmeringsinitiativer.

2.3

Meddelelsen tilgodeser også interesseparternes krav om en frivillig bottom-up-metode, kombineret med strategisk styring på europæisk plan, og deres afvisning af én universalmetode for alle.

2.4

Meddelelsen udgør et af fem politiske initiativer, som Kommissionen har planlagt i 2008 som opfølgning på grønbogen »Nye perspektiver på det europæiske forskningsrum« (6). Den vedrører navnlig dimensionen »optimering af forskningsprogrammer og -prioriteringer« og udgør et skridt videre mod etablering af en »femte frihed«, idet den skal fjerne hindringer for fri udveksling af viden.

2.5

Sammenlignet med sine vigtigste partnere investerer Europa stadig ikke nok i forskning, og udgifterne til forskning og udvikling – i både den offentlige og den private sektor – er generelt stagneret i det sidste årti. EU bør ikke blot øge udgifterne hurtigt og betydeligt, men også finde nye og mere innovative måder at bruge sine knappe forsknings- og udviklingsressourcer på. Derudover bør EU styrke sin evne til at udmønte forskningsresultaterne til samfundsmæssige og økonomiske fordele.

2.6

I de senere år har medlemsstaterne og EU taget en hel række initiativer til at gøre den offentlige forskning mere effektiv. Interesseparterne har peget på den ringe grad af koordination og integration mellem medlemsstaternes forsknings- og udviklingsprogrammer som en svaghed i EU's forsknings- og udviklingsindsats. Trods de senere års bestræbelser på at løse dette problem er forskningen i EU imidlertid fortsat stærkt opsplittet.

2.7

85 % af den offentlige forsknings- og udviklingsindsats programmeres, finansieres, overvåges og evalueres i dag på nationalt plan, og der er for lidt samarbejde og koordinering mellem de forskellige lande. Mindre end 6 % af de samlede investeringer i forskning og udvikling og kun 15 % af europæisk offentligt finansieret civil forskning og udvikling (hvoraf 10 % finansieres af mellemstatslige organisationer og ordninger og 5 % af EU's rammeprogram) finansieres i fællesskab på tværs af grænserne.

2.8

Det drejer sig ikke om at gennemføre al forskningsprogrammering i samarbejde og standse al national programmering. Problemet er snarere, at opsplitningen i den offentlige forskningsprogrammering inden for områder, som er af strategisk betydning for hele eller store dele af EU, betyder, at der ikke opnås de bedst mulige resultater. Dette koster Unionen dyrt og medfører, at EU's samfundsmæssige mål ikke nås.

2.9

Nogle af Europas største videnskabelige landvindinger har indebåret sammenlægning af offentlige midler til forskning og udvikling på tværs af grænserne, navnlig takket være etablering af fælles forskningsstrukturer (7). De fælles initiativer kunne imidlertid have haft større effekt, hvis der var blevet fokuseret målrettet på denne problematik, samtidig med at der var blevet udvist tilstrækkeligt politisk engagement, gennemsigtighed og smidighed. En udvidelse af antallet af disse initiativer og af det syvende rammeprogram giver ikke megen mening uden effektiv strategisk programmering på tværs af medlemsstaternes grænser.

2.10

Fælles programmering drejer sig om at ændre strukturerne i den europæiske forskningsverden. Det er en langsigtet og strategisk proces, hvis mål er at styrke Europas evne til at løfte større økonomiske og samfundsmæssige udfordringer, f.eks. klima- og energiproblemerne, der hænger sammen med hinanden. Fælles programmering handler om at opnå en strukturerende virkning, så de offentlige forskningsmidler udnyttes mere effektivt og får større effekt. Fælles programmering kræver, at medlemsstaterne er parate til at bevæge sig i retning af fastlæggelse og gennemførelse dels af fælles forskningsdagsordener med flerårige aktiviteter, der vedtages i fællesskab, dels af fælles finansieringsordninger.

2.11

Fælles programmering kræver en mentalitetsændring i medlemsstaterne. Frem for alt kræver det konkrete forpligtelser og tiltag fra medlemsstaternes side og en nytænkning og omlægning af den måde, de nationale forskningsprogrammer fastlægges og gennemføres på, så de omorienteres mod fælles mål. Derfor skal fælles programmering være en frivillig proces, der bygger på princippet om »variabel geometri« og fri adgang.

2.12

Den fælles programmering lægger ikke umiddelbart op til fællesskabsfinansiering, om end det syvende rammeprogram naturligvis kan fungere som en katalysator. Det gælder først og fremmest om, at medlemsstaterne lægger fælles strategier og samler nationale ressourcer i en fælles pulje. Samtidig udelukker dette ikke muligheden for supplerende EU-finansiering, alt afhængigt af merværdien, den europæiske dimension og den mulige strukturerende virkning af de pågældende initiativer.

2.13

Kommissionen foreslår en pragmatisk metode til at opnå fælles programmering inden for et begrænset antal aftalte områder. Metoden er baseret på erfaringerne med europæiske teknologifora, men tilpasset til offentlige forskningsprogrammer. Den omfatter forskellige trin, svarende til forskningsprogrammernes livscyklus, fra fastlæggelse af programmet over gennemførelse og overvågning til evaluering.

2.14

Fælles programmering kan blive lettere at gennemføre, hvis en række rammebetingelser er på plads:

3.1

EØSU hilser Kommissionens meddelelse velkommen. Efter udvalgets opfattelse er den foreslåede metode til gennemførelse af en grænseoverskridende strategisk styring af forsknings- og udviklingsindsatsen ikke blot ekstremt vigtig, det haster også med at få den implementeret for derved at fremskynde fremskridtet på forsknings- og udviklingsindsatsens centrale områder. I den henseende bifalder og støtter EØSU også konklusionerne fra mødet i Rådet (konkurrenceevne) den 2. december 2008 om emnet og tilslutter sig udsagnene på mødet.

3.2

Metoden indebærer en række betydelige fordele, idet den er lagt an på dels i kraft af en strategisk koordinering af de grundlæggende retningslinjer for forskningen at opnå så effektiv en udnyttelse af de offentlige midler som muligt, dels at forbedre medlemsstaternes forsknings- og udviklingskapaciteter i kraft af et udvidet internationalt samarbejde om forskningsprojekter inden for rammerne af en fælles programmering og fælles løsningsmodeller.

3.3

Udvalget glæder sig over resultaterne af den gennemførte konsekvensanalyse og det valg (blandt fire mulige), Kommissionen har truffet med hensyn til udformningen af den europæiske strategiplan, hvorved der opstilles et praktisk anvendeligt system, inden for hvis rammer medlemsstaterne vil få til opgave at udpege de konkrete områder, der skal være genstand for den fælles programmering.

3.4

EØSU bifalder i øvrigt, at det energiteknologiske område er blevet valgt som pilotprojekt for koordinationsindsatsen, og giver i sin udtalelse om SET-planen (8) projektet og den nye metode sin fulde støtte.

3.5

Det er EØSU's klare opfattelse, at der er behov for at udstikke strategiske retningslinjer, der modsvarer EU's politiske prioriteter.

3.6

Udvalget mener, at der i den forbindelse ikke bør satses for ensidigt på en top-down-tilgang. Der er – i betragtning af karakteristikaene ved de eksisterende internationale forskningsnetværk, der samler en lang række mindre forskningsmiljøer, og som delvis støttes af internationale agenturer som AIE – snarere behov for at tage bottom-up-princippet i anvendelse for at kunne inddrage de forskellige aktører i de berørte projekter og derved tage hensyn til deres strategiske interesser og behovet for en deling af de bedste forsknings- og udviklingskapaciteter. Internationale videnskabelige konferencer kan i den forbindelse fungere som fora, der vil kunne pålægges at udarbejde relevante forslag.

3.7

EØSU gør opmærksom på, at koordinationen ikke bliver nogen nem opgave, navnlig i betragtning af visse landes særinteresser og den manglende politiske vilje ikke blot til vidensdeling, men også til deling af kapaciteterne på forsknings- og udviklingsområdet. Åbenhed og gennemsigtighed er uundværlig, hvis løsningen af opgaven skal lykkes i praksis.

3.8

Udvalget anerkender og påskønner det brede spektrum af allerede eksisterende grænseoverskridende samarbejdsprojekter og fælles projekter og de fremragende resultater heraf og anbefaler, at de relevante erfaringer udmøntes inden for rammerne af det nye strategiske programmeringsbegreb. Der bør også drages en passende lære af fiaskoerne i forbindelse med udformningen af de fælles forskningsprogrammeringsprocesser.

3.9

Udvalget er helt enigt i, at det haster med at gennemføre planen og tilføre området flere menneskelige og økonomiske ressourcer, således at EU kan forbedre sin stilling og derfor også sin økonomiske konkurrencedygtighed i forhold til sine vigtigste konkurrenter, nemlig USA og de asiatiske lande. Samtidig hermed skal det imidlertid sikres, at det videnskabelige samarbejde, herunder navnlig med landene bag de pågældende økonomier og deres forskningsinstitutioner, ikke bringes i fare (9).

3.10

EØSU konstaterer samtidig, at gennemførelsen af en fælles programmering af de grænseoverskridende forsknings- og udviklingsaktiviteter bliver særdeles vanskelig, eftersom den vil kræve en ny og mere åben indstilling til samarbejde (10), hvilket ikke er nogen selvfølgelighed.

3.11

For at sikre en mere effektiv og hurtigere anvendelse af den erhvervede viden, hvilket er endemålet med den fælles programmering og forskningsbestræbelserne, er det absolut nødvendigt at inddrage den private sektor på passende måde i hele forløbet. Udvalget finder, at den fælles programmeringstilgang giver mulighed herfor. EØSU gør i øvrigt opmærksom på, at den private sektors deltagelse skaber en række problemer i forhold til forskningsresultaternes anvendelse, den intellektuelle ejendomsret mv. (11).

3.12

Innovationsprocessen, dvs. den konkrete anvendelse af den opnåede viden, afhænger af en række vidt forskellige lokale faktorer, f.eks. den eksisterende infrastruktur, adgangen til kapital, skatte- og afgiftsforhold, herunder skattemæssige incitamenter til visse investeringer, eller de berørte branchers erfaringer med tilsvarende investeringer. Der kan i den forbindelse også være tale om direkte incitamenter i form af skattefritagelser. For så vidt angår konkrete projekter, kan disse faktorer trække i hver sin retning.

—

Henstilling fra Kommissionen om forvaltning af immaterielle ejendomsrettigheder ved overførsel af viden og en kodeks for god praksis for universiteter og andre offentlige forskningsorganer (KOM(2008) 1329 endelig) (foreligger d.d. ikke på dansk)

—

En meddelelse om »Bedre karrieremuligheder og øget mobilitet« (KOM(2008) 317 af 23.5.2008;