28.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 21/1

1.1.

Med hensyn til de foreslåede bestemmelser om indberetning vedrørende betalingsbalance finder ECB det afgørende, at der findes en løsning, som hverken udgør en risiko for de centrale brugerbehov for betalingsbalancestatistik for euroområdet og de enkelte lande eller for den rettidige indførelse af SEPA.

1.2.

Udviklingen af SEPA indebærer, at systemer til betalingsbalance indberetning, som hovedsagelig er baseret på betalingsdata, ikke kan bibeholdes vedrørende betalinger i euro i EU. En ændring af disse systemer kan indebære ikke blot væsentligt lempeligere indberetningsforpligtelser for bankerne (3), men også en større indberetningsbyrde for ikke-banker, som bør begrænses videst muligt (f.eks. ved at anvende passende undersøgelses- og stikprøvemetoder). Samtidig bør man sikre, at betalingsbalancestatistikken fortsat kan opstilles med den høje pålidelighed, hyppighed og aktualitet, som kræves med henblik på ECB's fastlæggelse af pengepolitikken.

1.3.

ECB kan tilslutte sig forslaget i artikel 5, stk. 1, om at forhøje fritagelsestærsklen for betalingsbalance indberetning til 50 000 EUR og anerkender, at dette allerede er sket i størstedelen af medlemsstaterne, som allerede er gået over til eller har taget skridt til at indsamle data ved brug af alternative kilder (administrative data eller undersøgelser/direkte indberetning) i stedet for fra betalingssystemer eller har udviklet supplerende kilder til betalingsdata.

1.4.

Store virksomheder spiller en central rolle i sammenstillingen af betalingsbalancestatistik. De samler imidlertid ofte deres betalinger i specialiserede enheder, således at deres betalinger i stigende grad er adskilt fra deres økonomiske transaktioner. Som følge heraf skal disse store virksomheder være fuldt dækket i en undersøgelsesbaseret fremgangsmåde. Behandlingen af mindre enheder kan ske i form af stikprøver.

1.5.

Med henblik på at benchmarke og sikre et målrettet anvendelsesområde for undersøgelser vedrørende betalingsbalance indberetning foreslår ECB, at andre administrative og statistiske datakilder, fx momsdatafiler, Intrastat, selskabsregistre og strukturstatistikker, forbedres, hvor dette er nødvendigt og muligt, så de kan bruges til at identificere de enheder, som skal indgå i undersøgelserne, eller til at indsamle informationer om grænseoverskridende transaktioner. Der kan allerede foregå en udveksling blandt myndigheder, der opstiller betalingsbalancedata, af god praksis for brug af disse data. På den anden side bør lovreglerne vedrørende disse kilder gøre det nemmere at identificere grænseoverskridende transaktioner, især vedrørende tjenesteydelser, uden at dette berører respondenternes byrde.

1.6.

ECB ser med tilfredshed på indførelsen af artikel 5, stk. 3, der præciserer, at statistiske krav, som ikke har nogen indflydelse på udbyderne af betalingstjenesters straight-through processing af SEPA-betalinger, og som helt kan automatiseres af udbyderne af betalingstjenester, ikke bør være underlagt en fritagelsestærskel.

1.7.

ECB anser betalingsdata for et potentielt nyttigt redskab, navnlig til at identificere den rapporteringspopulation, som bør indgå i undersøgelserne, dvs. til at oprette og føre et register over internationalt aktive virksomheder (4). Dette vedrører informationer, som er let tilgængelige for bankerne, og som kan videregives til de myndigheder, der opstiller betalingsbalancestatistik, på helt automatiseret vis med rimelige intervaller, herunder dels de obligatoriske felter i SEPA-betalingsmeddelelsen (bl.a. betalers og betalingsmodtagers internationale bankkontonummer (IBAN)), dels andre referencedata, som bankerne måtte anvende og/eller lagre (f.eks. med henblik på bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme), f.eks. kontoindehavers adresse. Disse data kan så kædes sammen med det nationale statistiske virksomhedsregister. Denne fremgangsmåde bør være en mulighed, som de enkelte nationale myndigheder, der opstiller betalingsbalancestatistik, kan vælge at gøre brug af. Da den opfylder betingelserne i artikel 5, stk. 3, bør den ikke være underlagt en indberetningstærskel.

1.8.

I fremtiden kan ikke-finansielle enheder, i forbindelse med SEPA, vælge at have deres bankkonto i en bank, som har hjemsted i et andet EU-land. Hvis og når dette sker, tilvejebringer de informationer, der er defineret i forordningsforslagets artikel 5, stk. 3, som er baseret på den antagelse, at bankerne og deres kontoindehavere generelt set har hjemsted i det samme land, muligvis ikke længere en tilfredsstillende vurdering af rapporteringspopulationen. I denne forbindelse er ECB parat til at bistå Kommissionen og foretage en yderligere vurdering af, i hvilket omfang dette fænomen har udviklet sig. Hvis der er tale om et betydeligt omfang, bør det genovervejes at lade bankerne medtage betalers hjemland i SEPA-betalingsmeddelelsen (5). Dette ville give betalingsmodtagers bank mulighed for automatisk, utvetydig identificering af grænseoverskridende betalinger i alle tilfælde. Denne procedure bør anvendes uden en tærskel.

1.9.

For at lette indberetningsbyrden yderligere for både finansielle og ikke-finansielle aktører støtter ECB alle initiativer, der fremmer udveksling af informationer mellem myndigheder, der opstiller betalingsbalancestatistik udelukkende til statistiske formål. Dette kan kræve, at man fjerner retlige hindringer for udveksling af informationer mellem statistiske myndigheder i EU, samtidig med at de krævede sikkerhedsforanstaltninger vedrørende fortrolighed bevares. ECB er parat til at bistå Kommissionen med at undersøge, hvordan man kan gå frem på dette område.

1.10.

Vedrørende forslaget i forordningsforslagets artikel 5, stk. 2, om at ophæve forpligtelsen for udbydere af betalingstjenester til at foretage afregningsbaserede betalingsbalance indberetninger pr. 1. januar 2012 understreger ECB behovet for en midlertidig løsning for medlemsstater, som stadig anvender afregningsbaseret indberetning, indtil der er kommet en fuldt harmoniseret løsning på europæisk plan. En sådan midlertidig løsning er blevet drøftet i Eurosystemet, hvilket har resulteret i følgende forslag fra ECB:

Endvidere anbefaler ECB, at udviklingen i de kommende år overvåges nøje, idet der tages højde for den tekniske udvikling inden for SEPA og udviklingen inden for statistiske indsamlingsmetoder.

2.1.

I henhold til forordningsforslagets artikel 12, stk. 1, skal Kommissionen senest i december 2012 forelægge Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og ECB en rapport om anvendelsen af IBAN og BIC i relation til automatiseringen af betalinger, ledsaget af et hensigtsmæssigt forslag. ECB antager, at formålet med denne bestemmelse er at gøre initiering af betalinger nemmere og mere effektiv, og vil støtte en eventuel ophævelse af kravet om, at detailkunder skal anvende BIC, hvis det er teknisk muligt kun at anvende IBAN, da dette vil lette byrden forbundet med at angive to forskellige identifikationskoder.

2.2.

IBAN blev indført som et obligatorisk krav om ens gebyrer i henhold til forordning (EF) nr. 2560/2001 og har, efter ECB's opfattelse, vist sig at være en hovedhjørnesten i standardiseringen af betalinger i forbindelse med SEPA, da straight-through processing forbedres, og verificeringen af kontonumre gøres nemmere. ECB anbefaler derfor kraftigt, at det fortsat bliver obligatorisk at bruge IBAN. ECB bemærker ydermere, at indførelsen at et standardformat for værdipapirkonti svarende til IBAN-ordningen kan forbedre lovvalgsordningen for formidlede værdipapirer.

5.1.

ECB støtter forordningsforslagets målsætning om at overholde standarder for god lovgivning og tilslutter sig indførelsen af de forenklede definitionsrammer. Der synes dog at være en vis overlapning mellem udtrykket »grænseoverskridende betalinger« og »betalingstransaktion« i henholdsvis artikel 2, stk. 1, og artikel 2, stk. 7, i forordningsforslaget.

5.2.

Det er ECB's holdning, at hvis et defineret begreb forekommer i mere end en sekundær fællesskabsretsakt, bør den tilsvarende definition så vidt muligt være identisk i alle sådanne retsakter for at sikre retlig klarhed, især i retsakter, der er tæt relaterede. Begrebet »betalingsinstrumenter«, som er defineret i betalingstjenestedirektivets artikel 4, stk. 23, og det tilsvarende begreb i forordningsforslagets artikel 2, stk. 2, er imidlertid ikke ganske overensstemmende. I betalingstjenestedirektivet omtales »betalingsordre«, mens definitionen i forordningsforslaget henviser til »betalingstransaktion«. Dette er uheldigt og kan forårsage forvirring, især da både »betalingsordre« og »betalingstransaktion« er definerede begreber i både forordningsforslaget og betalingstjenestedirektivet. ECB foreslår derfor, at der skabes overensstemmelse mellem disse to retsakter med hensyn til den pågældende definition.

5.3.

Da forordningsforslaget ikke indeholder bestemmelser om gennemsigtighed med hensyn til gebyrer svarende til artikel 4 i forordning (EF) nr. 2560/2001, anbefaler ECB, at det overvejes, om der i forordningsforslaget bør henvises til de relevante bestemmelser i betalingstjenestedirektivet vedrørende vilkår og informationskrav til betalingstjenester.